Skriv ut
AT1161 - Kjetta på Dovre
Id:
EIN454
Sted:
Vågå eller Sel, Oppland
Informant:
Samler:
P. Chr. Asbjørnsen

Kjætten paa Dovre.

Der var engang en Mand oppi Finmarken, som havde fanget en stor Hvidbjørn; den skulde han gaa til Kongen af Danmark med. Saa faldt det sig saa, at han kom til Dovrefjeld om Julekvelden, og der gik han ind i en Stue, hvor der boede en Mand som hedte Halvor. Her bad han om han kunde faa laant Hus til sig og Hvidbjørnen sin.

«Gud bære os heller!» sagde Manden i Stuen: «vi kan nok ikke laane Hus til nogen nu, for hver eneste Julekveld kommer det saa fuldt af Trold her, at vi maa flytte ud og ikke har Tag over Hovedet selv engang.»

«Aa, I kan nok laane mig Hus for det,» sagde Manden; «Bjørnen min kan ligge under Ovnen her, og jeg kan vel faa ligge inde i Kaaven.»

Ja, saa længe bad han da at han fik Lov. Saa flyttede Folkene i Huset ud, og da der var laget til for Troldene med opdækkede Borde, baade med Rømmegrød og Lutefisk og Pølse paa, og ellers alt det som godt var, ligesom til et andet gildt Gjæstebud.

Ret som det var, saa kom Troldene. Nogle var store, og nogle var smaa, nogle var langrumpede, og nogle var rumpeløse, og nogle havde lange, lange Næser, og de aad og de drak og smagte paa alting.

Men saa fik en af Troldungerne se Hvidbjørnen som laa under Ovnen, og saa tog han et Stykke Pølse og satte paa en Gaffel og stegte, gik sta' og stak det bort i Næsen paa Hvidbjørnen, saa han brændte sig. «Kjætte, vil du ha Kurv?» skreg han. Saa for Hvidbjørnen op og brummede og jagede dem ud allesammen, baade store og smaa.

Aaret efter var Halvor i Skogen Julekvelds-Eftermiddagen og skulde hente Ved til Helgen, for han ventede Troldene igjen.

Aller bedst han hug, hørte han det raabte borti Skogen: «Halvor! Halvor!»

«Ja,» sagde Halvor.

«Har du den store Kjætten din endnu du?»

«Ja, hun ligger hjemme under Ovnen,» sagde Halvor, «og nu har hun ynglet og faaet syv Unger, og de er meget større og sintere end hun selv.»

«Saa kommer vi aldrig til dig mere da!» raabte Troldet borte i Skogen; og siden den Tid har Troldene heller ikke ædt Julegrød hos Halvor paa Dovre.


Tekstsignatur:
Asbjørnsen og Moe: Norske Folke-Eventyr, Bind II, 7. Udg. 1904, s. 163ff