Nissen som havde faaet nye Bukser.

Paa en Gaard etsteds, jeg tror det var i Jarlsberg, havde de en Nisse, som var svært snild og hjælpsom. Men det kunde hænde, at han blev sindt ogsaa, og da var han ikke god at staa i Baas med. Da kunde han finde paa at putte de nyfødte Kalvene ned i Emberet, helde ud Melken for Budeien og mangfoldige andre Spik. Derfor totte baade Manden og Budeien hans at det var bedst at gjøre Nissen til lags i alt som rimeligt var, og det angrede de nok ikke paa heller. Budeien hun passede saa vel paa at sætte rigtig fin Rømmegrøt ud paa Laaven hver Høitid, og Julekvelden la hun endda et stort Stykke Smør opi, saa Grøten kunde b1i fet og god. Og Manden glemte ikke til Julehelgen at lægge ud nye Klær til Nissen, saa han slap at fryse i Vinterkulden.

Det var da let at se, at Nissen skjønte paa alt det gode han fik, for ingensteder trivdes Kuene saa godt som paa den Gaarden, og Hestene vil jeg naa ikke snakke om, for dem hadde Nissen lagt mest Elsk paa. Naar Manden kom hjem, slap han for at sætte Hestene ind; han spændte bare fra, saa greidde Nissen Resten, satte dem ind i Stalden, strøg dem saa vel over med Halmvisken, tog Høi oppe paa Trevet og fyldte Vand i Bøtten. Det vidste Manden og derfor lod han Nissen stelle med Hestene som han vilde. Og da han var saa vel tilfreds med Nissen i et og alt, la han en Dag en ny, fin, hvit Skindbukse op til ham.

Dagen efter hadde Manden og Gutten været ute og kjøre, og da det regnet ned, som om Himmelen havde været aapen, lot de Hestene staa og skyndte sig ind. De tænkte Nissen vilde sætte dem ind som han pleiet. Men den som ikke kom, det var Nissen. De var gaaet bort til Vinduet for at se hvordan det gik med Hestene, og da stod Nissen saa fornøiet i Stalddøren med Hænderne stukket dybt ned i Lommen paa de nye Skindbukserne. Og det lot ikke til, at han tænkte paa at sætte Hestene ind mere end aldrig det var. Manden blev ærgerlig, kan en nok vite, og saa gikk han ut i Døren og ropte: "Men kjære dig da, hvad skal det bety? Ser du ikke Hestene i dag da?"

Men da slog Nissen sig paa Laaret med begge Hænder og lo saa han holdt paa at trille omkuld. Da han endelig fik Pusten igjen, gjorde han sig stram, satte ene Benet frem, puttet Hænderne i Bukselommen igjen og sa; "Du vil da vel ikke jeg skal gaa ut i dette fæle Veiret med de nye, hvite Skindbukserne mine vel?"