Den overmodige Prestedatter.

Paa Oure Prestegaard paa Nordmør boede for et

Par Aarhundreder siden en Prest, Hr. Laurits Krabbe,

som havde en Datter Susanne. Overmodig tog hun en

Dag sin Guldring af Fingeren og slængte den fra Bryg-

gen ud i Søen med de Ord: "Ligesaa umuligt som det er

for mig at faae Ringen igjen, saa umuligt er det og for

mig at blive fattig."

Nogle Dage derefter kom en af Gaardens Husmænd

med fersk Fisk til Prestegaarden, og i en af Fiskene blev

Ringen funden. Det onde Varsel gik ogsaa i Opfyldelse.

Susanne, som blev gift med en Borgermester i Thrond-

hjem, kom i sin Alderdom tilbage til Oure, og boede i

største Fattigdom paa Husmandspladsen Skibshavnen,

hvor hun ikke havde andet at leve af end Renterne af

en liden Capital, som hendes Bedstefader havde givet til

Sognets Fattige.

Hendes Bedstefader Peder, hendes Fader Laurits Og

Broder Peder Krabbe, gift med Biskop Krogs Søster Sid-

sel, vare Sogneprester til Oure næsten hele det 17de Aar-

hundrede.