STYVER
(vedblivende).
Det var en sælsom tid; min jus jeg glemte;
min pen jeg spidsed ej, nej, jeg den stemte,
og når den i konceptpapiret rev,
det klang som melodi til hvad jeg skrev; –
omsider expederte jeg et brev
til hende – hun –
STIVER
[continuing].
’Twas a strange time; I could not read a bit;
I tuned my pen instead of pointing it;
And when along the foolscap sheet it raced,
It twangled music to the words I traced;--
At last by letter I declared my flame
To her--to her--
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=cd5facfc-ea84-11e0-ab97-001cc4df1abe