Bibliotheca Polyglotta

NÅR VI DØDE VÅGNER

WHEN WE DEAD AWAKEN

咱们死人醒来的时候

DE OPTRÆDENDE PERSONER:
PROFESSOR ARNOLD RUBEK, billedhugger.
FRU MAJA RUBEK, hans hustru.
INSPEKTØREN VED BADET.
GODSEJER ULFHEJM.
EN REJSENDE DAME.
EN DIAKONISSE.
TJENERE, BADEGÆSTER OG BØRN.

CHARACTERS.
PROFESSOR ARNOLD RUBEK, a sculptor.
MRS. MAIA RUBEK, his wife.
THE INSPECTOR at the Baths.
ULFHEIM, a landed proprietor.
A STRANGER LADY.
A SISTER OF MERCY.
Servants, Visitors to the Baths, and Children.

人物表
阿诺尔得·鲁贝克教授--- 雕塑家
梅遏·鲁贝克太太--- 他的妻子
浴场视察员
乌尔费姆--- 地主
一位陌生女客
一位教会女护士
茶房、浴场游客和孩子们

(Første akt foregår ved et kystbad. Anden og tredje akt i nærheden og i omegnen af et højfjeldssanatorium.)

The First Act passes at a bathing establishment on the coast; the Second and Third Acts in the neighbourhood of a health resort, high in the mountains.

第一幕在海滨浴场区。第二幕布和第三幕在高山上一个疗养区附近。

FØRSTE AKT

(Udenfor badehotellet, hvis hovedbygning delvis ses til højre. Åben parklignende plads med springvand, grupper af store, gamle trær og buskvækster. Til venstre en liden pavillon, næsten dækket af murgrønt og vild vin. Bord og en stol udenfor. I baggrunden udsigt over fjorden, lige til havet, med landtunger og små holmer i det fjerne. Det er en stille, solvarm sommerformiddag.)
(Professor Rubek og fru Maja sidder i kurvstole ved et dækket bord på plænen udenfor hotellet og har spist frokost. Nu drikker de champagne og selters og har hver sin avis i hånden. Professoren er en ældre, distingueret herre, klædt i sort fløjels jakke og for øvrigt sommerligt antrukken. Fru Maja er ganske ungdommelig, med et livfuldt ansigt og muntre drillende øjne, dog med et anstrøg af træthed. Klædt i elegant rejsedragt.)

ACT FIRST.

[Outside the Bath Hotel. A portion of the main building can be seen to the right. An open, park-like place with a fountain, groups of fine old trees, and shrubbery. To the left, a little pavilion almost covered with ivy and Virginia creeper. A table and chair outside it. At the back a view over the fjord, right out to sea, with headlands and small islands in the distance. It is a calm, warm and sunny summer morning.]
[PROFESSOR RUBEK and MRS. MAIA RUBEK are sitting in basket chairs beside a covered table on the lawn outside the hotel, having just breakfasted. They have champagne and seltzer water on the table, and each has a newspaper. PROFESSOR RUBEK is an elderly man of distinguished appearance, wearing a black velvet jacket, and otherwise in light summer attire. MAIA is quite young, with a vivacious expression and lively, mocking eyes, yet with a suggestion of fatigue. She wears an elegant travelling dress.]

第一幕

（浴场旅馆外景，右首可以看见旅馆主要房屋的一部分，一片公园似的广场，一座喷水池，几簇优美古树和一丛灌木。左首有一小凉亭，几乎全被常春藤和美国藤遮住。亭外有一桌一椅。后方一片海峡景致，接连外海，远处有几个海角和小岛。这是一个宁静、和煦、晴朗的夏日清晨。）
（鲁贝克教授和梅遏·鲁贝克太太坐在旅馆外草地上柳条椅里，旁边有一张铺桌布的桌子，上有香槟酒和矿泉水。他们刚吃完早餐，各自拿着一份报纸。鲁贝克教授是个过了中年的人，相貌不凡，穿一件黑丝绒短衣，其余衣服都是浅色夏装。梅遏非常年轻，神气活泼，双目灵活慧黠，然而微有疲倦之意。她身上穿着漂亮的旅行衣服。）

FRU MAJA
(sidder en stund ligesom ventende på, at professoren skal sige noget. Så lader hun bladet synke og sukker).
Uh nej, nej –!

MAIA.
[Sits for some time as though waiting for the PROFESSOR to say something, then lets her paper drop with a deep sigh.]
Oh dear, dear, dear--!

梅遏
（坐着好像在等教授说话，过了会儿，一声长叹，撂下报纸）
唉，天啊，天啊！

PROFESSOR RUBEK
(ser op fra sin avis).
Nå Maja? Hvad er der i vejen med dig?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks up from his paper.]
Well, Maia? What is the matter with you?

鲁贝克教授
（抬头，眼光离开报纸）
唔，梅遏？你怎么了？

FRU MAJA.
Hør bare, hvor lydløst her er.

MAIA.
Just listen how silent it is here.

梅遏
你听，这里多么寂静。

PROFESSOR RUBEK
(smiler overbærende).
Og det kan du høre?

PROFESSOR RUBEK.
[Smiles indulgently.]
And you can hear that?

鲁贝克教授
（宽容地一笑）
你听得见吗？

FRU MAJA.
Hvilket?

MAIA.
What?

梅遏
听得见什么？

PROFESSOR RUBEK.
Det lydløse?

PROFESSOR RUBEK.
The silence?

鲁贝克教授
寂静？

FRU MAJA.
Ja, det kan jeg da rigtignok.

MAIA.
Yes, indeed I can.

梅遏
噢，我听得见。

PROFESSOR RUBEK.
Nå, du har kanske ret, mein Kind. Man kan virkelig høre lydløsheden.

PROFESSOR RUBEK.
Well, perhaps you are right, mein Kind. One can really hear the silence.

鲁贝克教授
嗯，你的话也许不错，mein Kind. 寂静是真听得见的。

FRU MAJA.
Ja, det skal gud vide en kan. Når den er så rent overvældende som her, så –

MAIA.
Heaven knows you can--when it’s so absolutely overpowering as it is here--

梅遏
当然听得见--- 在寂静得像此地这么厉害的时候---

PROFESSOR RUBEK.
Som her ved badet, mener du?

PROFESSOR RUBEK.
Here at the Baths, you mean?

鲁贝克教授
你是不是说这浴场？

FRU MAJA.
Overalt her hjemme, mener jeg. Inde i byen var der jo larm og uro nok. Men alligevel, – jeg syntes, at selve larmen og uroen havde noget dødt over sig.

MAIA.
Wherever you go at home here, it seems to me. Of course there was noise and bustle enough in the town. But I don’t know how it is--even the noise and bustle seemed to have something dead about it.

梅遏
我觉得，在咱们这地方到处都如此。不用说，城里是够热闹的。可是我不明白为什么热闹之中似乎也有点儿死气沉沉。

PROFESSOR RUBEK
(med et forskende blik).
Er du ikke videre glad for, at du er kommen hjem igen, Maja?

PROFESSOR RUBEK.
[With a searching glance.]
You don’t seem particularly glad to be at home again, Maia?

鲁贝克教授
（仔细瞧她一眼）
梅遏，你似乎不很喜欢回来吧？

FRU MAJA
(ser på ham).
Er du glad?

MAIA.
[Looks at him.]
Are you glad?

梅遏
（瞧他）
你喜欢吗？

PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Jeg –?

PROFESSOR RUBEK.
[Evasively.]
I--?

鲁贝克教授
（闪闪烁烁）
我---？

FRU MAJA.
Ja. Du, som har været så meget, meget længere borte end jeg. Er du rigtig glad nu, da du er hjemme igen?

MAIA.
Yes, you, who have been so much, much further away than I. Are you entirely happy, now that you are at home again?

梅遏
不错，我问的是你。你离开家乡的日子比我长久得多，现在你又回来了，心里十分快活吗？

PROFESSOR RUBEK.
Nej – oprigtig talt – ikke sådan rigtig glad –

PROFESSOR RUBEK.
No--to be quite candid--perhaps not entirely happy--

鲁贝克教授
不--- 说老实话--- 也许并不十分快活---

FRU MAJA
(livfuldt).
Der kan du bare se! Var det ikke det, jeg vidste!

MAIA.
[With animation.]
There, you see! Didn’t I know it!

梅遏
（高兴）
啊，你看怎么样！我猜着了吧！

PROFESSOR RUBEK.
Jeg har kanske været altfor længe borte. Er kommen helt væk fra alt dette her, – dette her hjemlige.

PROFESSOR RUBEK.
I have been too long abroad. I have drifted quite away from all this--this home life.

鲁贝克教授
也许我离开家乡太久了。我跟这--- 这种家乡生活太疏远了。

FRU MAJA
(ivrig, rykker sin stol nærmere til ham).
Der kan du bare se, Rubek! Lad os lige så godt rejse vor vej igen! Så fort vi bare kan.

MAIA.
[Eagerly, drawing her chair nearer him.]
There, you see, Rubek! We had much better get away again! As quickly as ever we can.

梅遏
（把椅子向他拉近些，热烈地）
啊，鲁贝克，你看！咱们还是再离开家乡吧！越早走越好。

PROFESSOR RUBEK
(lidt utålmodig).
Ja-ja, det er jo også meningen, kære Maja. Det véd du da.

PROFESSOR RUBEK.
[Somewhat impatiently.]
Well, well, that is what we intend to do, my dear Maia. You know that.

鲁贝克教授
（有点不耐烦）
是，是，咱们原来就打算走，亲爱的梅遏，这是你知道的。

FRU MAJA.
Men hvorfor ikke nu straks? Tænk, vi som kunde ha’ det så lunt og mageligt dernede i vort nye, dejlige hus –

MAIA.
But why not now--at once? Only think how cozy and comfortable we could be down there, in our lovely new house--

梅遏
然而为什么不现在就走--- 马上就走？你想，咱们回到那儿，多安逸、多舒服，住在咱们那所可爱的新房子里。

PROFESSOR RUBEK
(smiler overbærende).
Egentlig skulde man vel si’e: vort nye, dejlige hjem.

PROFESSOR RUBEK.
[Smiles indulgently.]
We ought by rights to say: our lovely new home.

鲁贝克教授
（宽容地一笑）
咱们应该说：咱们那个可爱的新家。

FRU MAJA
(kort).
Jeg siger heller hus. Lad os bli’ ved det.

MAIA.
[Shortly.]
I prefer to say house--let us keep to that.

梅遏
（尖峭地）
我喜欢说新房子--- 咱们一定要这么说。

PROFESSOR RUBEK
(ser dvælende på hende).
Du er i grunden en underlig liden person.

PROFESSOR RUBEK.
[His eyes dwelling on her.]
You are really a strange little person.

鲁贝克教授
（眼睛盯着她）
你真是个古怪的小东西。

FRU MAJA.
Er jeg så underlig?

MAIA.
Am I so strange?

梅遏
我真是很古怪吗？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, jeg synes det.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, I think so.

鲁贝克教授
我觉得是。

FRU MAJA.
Men hvorfor da? Er det kanske, fordi jeg ikke har så’n svær lyst til at ligge og føjte omkring her oppe –?

MAIA.
But why, pray? Perhaps because I’m not desperately in love with mooning about up here--?

梅遏
请问为什么？是不是因为我不爱待在这里无精打采地过日子？

PROFESSOR RUBEK.
Hvem af os var det, som på død og liv vilde ha’, at vi skulde rejse nordover i sommer?

PROFESSOR RUBEK.
Which of us was it that was absolutely bent on our coming north this summer?

鲁贝克教授
当初咱们俩究竟是谁坚决要到北方来过夏？

FRU MAJA.
Nå, det var vel mig, det.

MAIA.
I admit, it was I.

梅遏
我承认，是我。

PROFESSOR RUBEK.
Ja, mig var det sandelig ikke.

PROFESSOR RUBEK.
It was certainly not I, at any rate.

鲁贝克教授
反正绝不是我。

FRU MAJA.
Men Herregud, – hvem kunde også ane, at alting skulde ha’ forvandlet sig så forfærdeligt herhjemme! Og det på så kort en tid da! Tænk, det er jo ikke mere end godt og vel en fire år siden jeg rejste ud –

MAIA.
But good heavens, who could have dreamt that everything would have altered so terribly at home here? And in so short a time, too! Why, it is only just four years since I went away--

梅遏
天啊，谁想得到家乡的一切会发生这么大的变化？并且还变得这么快！我离开这儿只有四年工夫---

PROFESSOR RUBEK.
– som gift, ja.

PROFESSOR RUBEK.
Since you were married, yes.

鲁贝克教授
对了，从你结婚的时候算起。

FRU MAJA.
Gift? Hvad skulde det gøre til sagen?

MAIA.
Married? What has that to do with the matter?

梅遏
结婚？结婚跟这事又有什么相干？

PROFESSOR RUBEK
(vedbliver).
– blev Frau Professor og fik dig et prægtigt hjem, – om forladelse, – et herskabeligt hus skulde jeg vel sige. Og en villa ved Taunitzer See, hvor det jo nu er ble’t aller finest –. Ja, for fint og prægtigt er det alt sammen, Maja, det tør jeg nok sige. Og rummeligt også. Vi behøver ikke altid at hænge sådan over hinanden –

PROFESSOR RUBEK.
[Continuing.]
--since you became the Frau Professor, and found yourself mistress of a charming home--I beg your pardon--a very handsome house, I ought to say. And a villa on the Lake of Taunitz, just at the point that has become most fashionable, too--. In fact it is all very handsome and distinguished, Maia, there’s no denying that. And spacious too. We need not always be getting in each other’s way--

鲁贝克教授
（接着说下去）
从那时候起，你当了教授夫人，并且在一个可爱的家里--- 对不起，我应该说，在一所很漂亮的新房子里--- 当了主妇。还有一所别墅，在陶尼慈湖边最时髦的地区。梅遏，你不能不承认，那所房子又漂亮、又大方。并且还很宽敞，咱们无需经常挤在一起，搅得彼此都不方便。

FRU MAJA
(henkastende).
Nej, nej, nej, – husrum og sligt noget, det skorter det jo slet ikke på –

MAIA.
[Lightly.]
No, no, no--there’s certainly no lack of house-room, and that sort of thing--

梅遏
（轻描淡写地）
是，是，屋子什么的实在不缺少。

PROFESSOR RUBEK.
Og så det, at du kom ind i finere og rummeligere forholde overhodet. I mere anstandsfuld omgang, end den, du var vant til hjemme.

PROFESSOR RUBEK.
Remember, too, that you have been living in altogether more spacious and distinguished surroundings--in more polished society than you were accustomed to at home.

鲁贝克教授
你还应该记着，你在那儿的生活环境比家乡的宽敞大方，你结交的人物比家乡的文雅。

FRU MAJA
(ser på ham).
Nå, så du tror, det er mig, som er ble’t forandret?

MAIA.
[Looking at him.]
Ah, so you think it is I that have changed?

梅遏
（瞧他）
哦，这么说，你觉得是我变了样子？

PROFESSOR RUBEK.
Ja jeg tror såmæn det, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Indeed I do, Maia.

鲁贝克教授
我是这么想，梅遏。

FRU MAJA.
Bare mig? Ikke menneskene her?

MAIA.
I alone? Not the people here?

梅遏
单是我变了？本地的人没变？

PROFESSOR RUBEK.
Å jo, de også. En smule kanske. Og slet ikke i retning af det elskelige. Det kan jeg godt indrømme.

PROFESSOR RUBEK.
Oh yes, they too--a little, perhaps. And not at all in the direction of amiability. That I readily admit.

鲁贝克教授
喔，他们也变了--- 也许变得不多。并且不是朝着亲热可爱的方向变，这一点我愿意承认。

FRU MAJA.
Ja, det må du da sagtens indrømme.

MAIA.
I should think you must admit it, indeed.

梅遏
我想你不能不承认。

PROFESSOR RUBEK
(slår om).
Véd du, hvad for en stemning jeg kommer i, når jeg ser på menneskelivet her omkring mig?

PROFESSOR RUBEK.
[Changing the subject.]
Do you know how it affects me when I look at the life of the people around us here?

鲁贝克教授
（换题目）
你知道不知道，我看见了本地人的生活情况心里是什么滋味？

FRU MAJA.
Nej? Sig det.

MAIA.
No. Tell me.

梅遏
不知道。告诉我。

PROFESSOR RUBEK.
Da kommer jeg til at huske på den natten, vi rejste opover med jernbanen –

PROFESSOR RUBEK.
It makes me think of that night we spent in the train, when we were coming up here--

鲁贝克教授
使我想起了咱们来的时候在火车里那一夜光景。

FRU MAJA.
Da sad du jo og sov i kupéen.

MAIA.
Why, you were sound asleep all the time.

梅遏
整夜你老是睡得那么甜。

PROFESSOR RUBEK.
Ikke ganske. Jeg mærked, at det blev så lydløst ved alle de små stoppestederne –. Jeg hørte lydløsheden, – ligesom du, Maja –

PROFESSOR RUBEK.
Not quite. I noticed how silent it became at all the little roadside stations. I heard the silence--like you, Maia--

鲁贝克教授
并不十分甜。我觉得一路经过的小车站都那么寂静。梅遏，像你一样，我也听得见寂静。

FRU MAJA.
Hm, – ligesom jeg, ja.

MAIA.
H’m,--like me, yes.

梅遏
唔，不错，像我一样。

PROFESSOR RUBEK.
– og så forstod jeg, at nu var vi kommet over grænsen. Nu var vi rigtig hjemme. For ved alle de små stoppestederne holdt toget stille, – skønt der ingen trafik var.

PROFESSOR RUBEK.
--and that assured me that we had crossed the frontier--that we were really at home. For the train stopped at all the little stations--although there was nothing doing at all.

鲁贝克教授
因此我就知道，咱们确是越过了国境--- 真正到了家乡。火车在所有的小站都停下来，虽然一点事都没有。

FRU MAJA.
Hvorfor holdt det så stille. Når der ingenting var?

MAIA.
Then why did it stop--though there was nothing to be done?

梅遏
既然没有事，为什么要停车？

PROFESSOR RUBEK.
Véd ikke. Ingen rejsende steg ud og ingen kom ind. Og toget, det holdt stille en lang, endeløs stund alligevel. Og ved hver station hørte jeg, at der var to banemænd, som gik på perronen, – den ene havde en lygte i hånden, – og de talte med hinanden, dæmpet og klangløst og intetsigende ud i natten.

PROFESSOR RUBEK.
Can’t say. No one got out or in; but all the same the train stopped a long, endless time. And at every station I could make out that there were two railway men walking up and down the platform--one with a lantern in his hand--and they said things to each other in the night, low, and toneless, and meaningless.

鲁贝克教授
我不明白。上下的旅客一个也没有，然而火车还是停得那么久。每到一站，我总能发现两个铁路人员在月台上走来走去--- 其中一个提着灯笼--- 他们在黑暗中交谈，声音低低的，没有调子，没有意义。

FRU MAJA.
Ja, du har ret i det. Der går altid et par mænd og taler sammen –

MAIA.
Yes, that is quite true. There are always two men walking up and down, and talking--

梅遏
是的，一点不错。总有两个人走来走去，讲些---

PROFESSOR RUBEK.
– om ingenting. (slår over i en kvikkere tone.) Men vent nu bare til imorgen. Da har vi det store magelige dampskib inde på havnen. Så går vi ombord og sejler kysten rundt; – helt nord; – – lige ind i ishavet.

PROFESSOR RUBEK.
--of nothing. [Changing to a livelier tone.] But just wait till to-morrow. Then we shall have the great luxurious steamer lying in the harbour. We’ll go on board her, and sail all round the coast--northward ho!--right to the polar sea.

鲁贝克教授
--- 什么也没讲。（换了一个活泼些的调子）可是明天就好啦。那条华丽的大轮船明天就要开进海港了。咱们上了船，沿着海岸开出去--- 往北啊！--- 一直开到北极海。

FRU MAJA.
Ja, men så får du jo ingenting se af landet – og af livet. Og det var jo just det, du vilde.

MAIA.
Yes, but then you will see nothing of the country--and of the people. And that was what you particularly wanted.

梅遏
不错，然而那时候你就看不见这个国家--- 和这些人民了。你不是正想看他们吗！

PROFESSOR RUBEK
(kort, uvillig).
Jeg har set mere end nok.

PROFESSOR RUBEK.
[Shortly and snappishly.]
I have seen more than enough.

鲁贝克教授
（有点发脾气）
我已经看够了。

FRU MAJA.
Tror du, at en sjørejse vilde være bedre for dig?

MAIA.
Do you think a sea voyage will be better for you?

梅遏
你觉得海上旅行对你有益处吗？

PROFESSOR RUBEK.
Det er altid en afveksling.

PROFESSOR RUBEK.
It is always a change.

鲁贝克教授
好歹总是变个样子。

FRU MAJA.
Ja-ja, hvis det bare er godt for dig, så –

MAIA.
Well, well, if only it is the right thing for you--

梅遏
好，好，只要对你有益处就行。

PROFESSOR RUBEK.
For mig? Godt? Jeg fejler jo ikke nogen verdens ting.

PROFESSOR RUBEK.
For me? The right thing? There is nothing in the world the matter with me.

鲁贝克教授
对我？有益处？我什么病都没有。

FRU MAJA
(rejser sig og går hen til ham).
Jo, du gør, Rubek. Og det må du da føle selv.

MAIA.
[Rises and goes to him.]
Yes, there is, Rubek. I am sure you must feel it yourself.

梅遏
（起身，走近他）
你有病，鲁贝克。我知道，你自己一定觉得。

PROFESSOR RUBEK.
Men, kæreste Maja, – hvad skulde da det være for noget?

PROFESSOR RUBEK.
Why my dearest Maia--what should be amiss with me?

鲁贝克教授
亲爱的梅遏，我有什么不正常的地方？

FRU MAJA
(bag ham, bøjer sig frem over stolryggen.)
Sig du mig det. Du er begyndt at gå omkring uden rist eller ro. Finder ikke hvile nogensteds. Hverken hjemme eller ude. Rent menneskesky er du ble’t på det sidste.

MAIA.
[Behind him, bending over the back of his chair.]
That you must tell me. You have begun to wander about without a moment’s peace. You cannot rest anywhere--neither at home nor abroad. You have become quite misanthropic of late.

梅遏
（在他椅后，俯身向前）
你一定得把心事告诉我。近来你心绪很不安定，喜欢换地方。无论在哪里--- 本国也好，外国也好--- 你都不能安心待着。近来你很有厌世气息。

PROFESSOR RUBEK
(lidt spotsk).
Nej virkelig, – har du lagt mærke til det?

PROFESSOR RUBEK.
[With a touch of sarcasm.]
Dear me--have you noticed that?

鲁贝克教授
（带点讽刺）
哦！你看出来了吗？

FRU MAJA.
Det kan da ikke undgå nogen, som kender dig. Og så synes jeg, det er så sørgeligt, at du har tabt lysten til at arbejde.

MAIA.
No one that knows you can help noticing it. And then it seems to me so sad that you have lost all pleasure in your work.

梅遏
认识你的人都不会看不出。并且我看见你对于工作失去了乐趣，我心里很难过。

PROFESSOR RUBEK.
Har jeg det også?

PROFESSOR RUBEK.
That too, eh?

鲁贝克教授
哦，并且还这样？

FRU MAJA.
Tænk, du, som før kunde arbejde så utrættelig, – både sent og tidligt!

MAIA.
You that used to be so indefatigable--working from morning to night!

梅遏
从前你做事是孜孜不倦的--- 从早做到晚！

PROFESSOR RUBEK
(formørket).
Ja før, ja –.

PROFESSOR RUBEK.
[Gloomily.]
Used to be, yes--

鲁贝克教授
（黯然）
对了，从前是这样。

FRU MAJA.
Men lige siden du fik dit store mesterværk vel fra hånden –

MAIA.
But ever since you got your great masterpiece out of hand--

梅遏
然而自从你的杰作完成以后---

PROFESSOR RUBEK
(nikker tankefuldt).
„Opstandelsens dag“ –

PROFESSOR RUBEK.
[Nods thoughtfully.]
“The Resurrection Day”--

鲁贝克教授
（若有所思地点点头）
就是那《复活日》---

FRU MAJA.
– det, som er gået hele verden over. Som har gjort dig så berømt –

MAIA.
--the masterpiece that has gone round the whole world, and made you so famous--

梅遏
就是那轰动全世界使你成名的杰作---

PROFESSOR RUBEK.
Det er kanske ulykken, det, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Perhaps that is just the misfortune, Maia.

鲁贝克教授
也许那正是我的不幸，梅遏。

FRU MAJA.
Hvorfor det?

MAIA.
How so?

梅遏
怎么呢？

PROFESSOR RUBEK.
Da jeg havde skabt dette mit mesterværk – – (slår i hæftighed ud med hånden.) – for „Opstandelsens dag“ er et mesterværk! Eller var det fra først af. Nej, det er det endnu. Skal, skal, skal være et mesterværk!

PROFESSOR RUBEK.
When I had finished this masterpiece of mine--[Makes a passionate movement with his hand]--for “The Resurrection Day” is a masterpiece! Or was one in the beginning. No, it is one still. It must, must, must be a masterpiece!

鲁贝克教授
我这杰作完成以后---（做了个激昂手势）---《复活日》是个杰作！或者说，开头是杰作。不，现在它还是杰作。它一定、一定、一定是杰作！

FRU MAJA
(ser forundret på ham).
Ja Rubek, – det er jo da noget, som hele verden véd.

MAIA.
[Looks at him in astonishment.]
Why, Rubek--all the world knows that.

梅遏
（惊讶地瞧他）
这还用说吗，鲁贝克--- 大家都知道。

PROFESSOR RUBEK
(kort, afvisende).
Hele verden véd ingenting! Forstår ingenting!

PROFESSOR RUBEK.
[Short, repellently.]
All the world knows nothing! Understands nothing!

鲁贝克教授
（尖刻地否认）
大家什么都不知道！什么都不懂！

FRU MAJA.
Nå, så aner de da vel i alle fald noget –

MAIA.
Well, at any rate it can divine something--

梅遏
无论如何，他们总会揣测一些事情。

PROFESSOR RUBEK.
Noget, som slet ikke er der, ja. Noget, som aldrig har været i min tanke. Se, det falder de i henrykkelse over! (brummer hen for sig.) Det er ikke møjen værd at gå der og slide sig ud for mobben og massen – og for „hele verden“.

PROFESSOR RUBEK.
Something that isn’t there at all, yes. Something that never was in my mind. Ah yes, that they can all go into ecstasies over! [Growling to himself.] What is the good of working oneself to death for the mob and the masses--for “all the world”!

鲁贝克教授
对了，揣测一些根本不存在的事。我心里从来没想过的事。他们这样凭空揣测，居然还非常得意！（发牢骚）为了这些群众--- 为了“大众”，把自己累死，究竟有什么好处！

FRU MAJA.
Synes du da, det er bedre, – eller at det er dig værdigt at gå der og gøre bare sådan en portrætbyste en gang imellem?

MAIA.
Do you think it is better, then--do you think it is worthy of you, to do nothing at all but portrait-bust now and then?

梅遏
那么，除了偶然雕塑一个半身人像之外，什么事都不做--- 这样你是不是觉得好些，是不是觉得对得起自己？

PROFESSOR RUBEK
(smiler lunt).
Det er ikke rigtige portrætbyster, det, som jeg går der og laver, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
[With a sly smile.]
They are not exactly portrait-busts that I turn out, Maia.

鲁贝克教授
（狡猾地一笑）
我雕塑的不一定是半身人像，梅遏。

FRU MAJA.
Jo, det er det da, ved Gud, – i de to-tre sidste år, – lige siden du fik din store gruppe færdig og ud af huset –

MAIA.
Yes, indeed they are--for the last two or three years--ever since you finished your great group and got it out of the house--

梅遏
当然是--- 过去这两三年里--- 自从你雕塑的大群像完工交出去以后---

PROFESSOR RUBEK.
Det er alligevel ikke rene portrætbyster, siger jeg dig.

PROFESSOR RUBEK.
All the same, they are no mere portrait-busts, I assure you.

鲁贝克教授
我告诉你，它们到底不仅是半身人像。

FRU MAJA.
Hvad er det da for noget?

MAIA.
What are they, then?

梅遏
那么是什么？

PROFESSOR RUBEK.
Der ligger noget fordægtigt, noget fordulgt, indenfor og bagenfor de bysterne, – noget lønligt, som ikke menneskene kan se –

PROFESSOR RUBEK.
There is something equivocal, something cryptic, lurking in and behind these busts--a secret something, that the people themselves cannot see--

鲁贝克教授
在这些半身人像的内部和背后，隐藏着一种含糊奥妙的意义--- 那些人自己都看不见的一种秘密意义。

FRU MAJA.
Så?

MAIA.
Indeed?

梅遏
真的吗？

PROFESSOR RUBEK
(afgørende).
Bare jeg kan se det. Og det morer mig så inderligt. – Udenpå er det denne „slående lighed“, som det heder, og som folk står og gaber så forbauset på – (sænker stemmen.) – men i sin dybeste grund er det agtværdige, hæderlige hestefjæs og énvise æselsnuder og slukørede, lavpandede hundeskaller og mæskede svinehoder, – og slappe. brutale studekontrafejer også iblandt –

PROFESSOR RUBEK.
[Decisively.]
I alone can see it. And it amuses me unspeakably.--On the surface I give them the “striking likeness,” as they call it, that they all stand and gape at in astonishment--[Lowers his voice]--but at bottom they are all respectable, pompous horse-faces, and self-opinionated donkey-muzzles, and lop-eared, low-browed dog-skulls, and fatted swine-snouts--and sometimes dull, brutal bull-fronts as well--

鲁贝克教授
（坚决地）
只有我一个人看得见。我看了觉得非常好笑。表面上，我把它们雕塑得像他们所谓的“惟妙惟肖”，他们自己看了都十分惊讶---（压低声音）--- 然而实际上，它们都是神气十足的马面，顽固倔强的驴嘴，长耳低额的狗头，臃肿痴肥的猪脸--- 有时还有粗野的牛脸---

FRU MAJA
(ligegyldig).
– alle de kære husdyr altså.

MAIA.
[Indifferently.]
All the dear domestic animals, in fact.

梅遏
（随随便便地）
其实都是些家畜。

PROFESSOR RUBEK.
Bare de kære husdyr, Maja. Alle de dyr, som menneskene har forkvaklet i sit billede. Og som har forkvaklet menneskene til gengæld. (tømmer champagneglasset og ler.) Og disse lumske kunstværker er det, som de gode velstandsfolk kommer og bestiller hos mig. Og betaler i god tro – og i dyre domme. Vejer op med guld næsten, som man siger.

PROFESSOR RUBEK.
Simply the dear domestic animals, Maia. All the animals which men have bedevilled in their own image--and which have bedevilled men in return. [Empties his champagne-glass and laughs.] And it is these double-faced works of art that our excellent plutocrats come and order of me. And pay for in all good faith--and in good round figures too--almost their weight in gold, as the saying goes.

鲁贝克教授
对了，不过是群家畜，梅遏。他们是被人类作践而又倒过来作践人类的畜生。（把香槟酒喝干，放声大笑）那批有钱的大人先生花钱向我定做的正是这种具有两副面目的艺术品。他们诚心诚意地拿出钱来，并且是整千整万地拿，几乎等于他们身子那么重的黄金数量，像俗话所说。

FRU MAJA
(skænker i hans glas).
Fy, Rubek! Drik nu og vær glad.

MAIA.
[Fills his glass.]
Come, Rubek! Drink and be happy.

梅遏
（给他斟满酒杯）
喂，鲁贝克，喝酒吧，快活快活吧。

PROFESSOR RUBEK
(stryger sig gentagende over panden og læner sig tilbage i stolen).
Jeg er glad, Maja. Virkelig glad. På en måde da. (tier lidt.) For der er dog en viss lykke i det at føle sig fri og uberoende til alle sider. Ha’ fuldt op af alle de ting, som en kan falde på at ønske sig. Sådan udvendig da. – Synes ikke du det samme som jeg, Maja?

PROFESSOR RUBEK.
[Passes his hand several times across his forehead and leans back in his chair.]
I am happy, Maia. Really happy--in a way. [Short silence.] For after all there is a certain happiness in feeling oneself free and independent on every hand--in having at ones command everything one can possibly wish for--all outward things, that is to say. Do you not agree with me, Maia?

鲁贝克教授
（用手连摸几次前额，在椅子里向后一靠）
我是快活，梅遏。我真是快活--- 从某方面说。（静默片刻）一个人自己觉得在各方面都能自由独立--- 都能如愿到手，这究竟也算是一种快活。这话难道你不同意吗，梅遏？

FRU MAJA.
Å jo såmæn. Det er jo bra’ nok, det også. (ser på ham.) Men kan du huske, hvad du lovte mig den dag, vi blev enige om – om dette vanskelige –

MAIA.
Oh yes, I agree. All that is well enough in its way. [Looking at him.] But do you remember what you promised me the day we came to an understanding on--on that troublesome point--

梅遏
喔，我同意。就事论事，你总算很不错了。（瞧他）可是你还记得不记得当初你答应我的那件事？在咱们订立协定的那一天--- 关于那个麻烦问题---

PROFESSOR RUBEK
(nikker).
– enige om, at vi to skulde gifte os sammen. Det holdt jo lidt hårdt for dig, det, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
[Nods.]
--on the subject of our marriage, yes. It was no easy matter for you, Maia.

鲁贝克教授
（点头）
关于咱们的结婚问题，不错，那真是你的一个难题，梅遏。

FRU MAJA
(vedbliver uforstyrret).
– og at jeg skulde få rejse med dig til udlandet og bo der for bestandig – og ha’ det godt. – Kan du huske, hvad du lovte mig dengang?

MAIA.
[Continuing unruffled.]
--and agreed that I was to go abroad with you, and live there for good and all--and enjoy myself.--Do you remember what you promised me that day?

梅遏
（继续说下去，神色不变）
--- 并且咱们约定，我跟你一同出国，永久住在外国--- 让我快快活活过日子。你记得不记得那天你答应我的事？

PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Nej, jeg kan sandelig ikke. Nå, hvad lovte jeg dig så?

PROFESSOR RUBEK.
[Shaking his head.]
No, I can’t say that I do. Well, what did I promise?

鲁贝克教授
（摇头）
我不记得了。究竟我答应的什么？

FRU MAJA.
Du sa’, at du vilde ta’ mig med dig op på et højt berg og vise mig al verdens herlighed.

MAIA.
You said you would take me up to a high mountain and show me all the glory of the world.

梅遏
你说，你答应把我带到一座高山上，让我赏鉴全世界的荣华。

PROFESSOR RUBEK
(studser).
Lovte jeg virkelig dig også det?

PROFESSOR RUBEK.
[With a slight start.]
Did I promise you that, too?

鲁贝克教授
（微微一惊）
我也答应过你吗？

FRU MAJA
(ser på ham).
Mig også? Hvem ellers?

MAIA.
Me too? Who else, pray?

梅遏
也答应过我？请问你还答应过谁？

PROFESSOR RUBEK
(ligegyldigt).
Nej, nej, jeg mener bare, om jeg lovte at vise dig –?

PROFESSOR RUBEK.
[Indifferently.]
No, no, I only meant did I promise to show you--?

鲁贝克教授
（若无其事地）
没有，没有，我只想问你，是不是我答应过让你赏鉴---？

FRU MAJA.
– al verdens herlighed. Ja, det sa’ du. Og al den herlighed skulde være min og din, sa’ du.

MAIA.
--all the glory of the world? Yes, you did. And all that glory should be mine, you said.

梅遏
全世界的荣华？是，你答应过。你还说，所有的荣华都应该归我。

PROFESSOR RUBEK.
Det er sådant et mundheld, som jeg plejed bruge før i tiden.

PROFESSOR RUBEK.
That is sort of figure of speech that I was in the habit of using once upon a time.

鲁贝克教授
那是我从前用惯的一个比喻。

FRU MAJA.
Bare et mundheld?

MAIA.
Only a figure of speech?

梅遏
仅仅是个比喻吗？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, noget fra skoledagene. Sligt noget, som jeg lokked naboungerne med, når jeg vilde ha’ dem ud og lege med mig i skog og fjeld.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, a schoolboy phrase--the sort of thing I used to say when I wanted to lure the neighbours’ children out to play with me, in the woods and on the mountains.

鲁贝克教授
对了，是一句小学生说的话--- 从前我想把邻居的孩子们哄出来、陪我到树林里到山上玩的时候常说这种话。

FRU MAJA
(ser fast på ham).
Vilde du kanske bare ha’ mig ud og lege også?

MAIA.
[Looking hard at him.]
Perhaps you only wanted to lure me out to play, as well?

梅遏
（仔细瞧他）
也许你也只想哄我出来玩玩吧？

PROFESSOR RUBEK
(slår det hen i spøg).
Nå, har det ikke været en nokså fornøjelig leg, Maja?

PROFESSOR RUBEK.
[Passing it off as a jest.]
Well, has it not been a tolerable amusing game, Maia?

鲁贝克教授
（把这话当笑话撇开）
这不也是一种相当有趣的游戏吗，梅遏？

FRU MAJA
(koldt).
Jeg rejste ikke med dig bare for at lege.

MAIA.
[Coldly.]
I did not go with you only to play.

梅遏
（冷冰冰地）
我跟你出来，不是专为玩耍的。

PROFESSOR RUBEK.
Nej, nej, kan så være, det.

PROFESSOR RUBEK.
No, no, I daresay not.

鲁贝克教授
不是，不是。

FRU MAJA.
Og du tog mig heller aldrig med dig op på noget højt berg og viste mig –

MAIA.
And you never took me up with you to any high mountain, or showed me--

梅遏
然而你从来没把我带到高山上，让我赏鉴---

PROFESSOR RUBEK
(irriteret).
– al verdens herlighed? Nej, jeg gjorde ikke det. For jeg skal sige dig noget: du er ikke egentlig skabt til bergstiger, lille Maja.

PROFESSOR RUBEK.
[With irritation.]
--all the glory of the world? No, I did not. For, let me tell you something: you are not really born to be a mountain-climber, little Maia.

鲁贝克教授
（烦恼）
--- 全世界的荣华？对了，我没有。我老实告诉你，小梅遏，你不是真正天生的爬山的人。

FRU MAJA
(søger at beherske sig).
Da lod det dog til, at du syntes det engang.

MAIA.
[Trying to control herself.]
Yet at one time you seemed to think I was.

梅遏
（竭力克制自已）
然而有一个时候你却似乎以为我是能爬山的人。

PROFESSOR RUBEK.
For en fire-fem år siden, ja. (strækker sig i stolen.) Fire-fem år, – det er en lang, lang tid, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Four or five years ago, yes. [Stretching himself in his chair.] Four or five years--it’s a long, long time, Maia.

鲁贝克教授
不错，那是在四五年前。（在椅子里伸懒腰）四五年前--- 这是很久很久的事了，梅遏。

FRU MAJA
(ser på ham med et bittert udtryk).
Har den tiden faldet dig så svært lang, Rubek?

MAIA.
[Looking at him with a bitter expression.]
Has the time seemed so very long to you, Rubek?

梅遏
（带着不高兴的脸色瞧他）
你觉得时间这么久了吗，鲁贝克？

PROFESSOR RUBEK.
Den begynder ligesom at falde mig lidt lang nu. (gaber.) Sådan en gang imellem.

PROFESSOR RUBEK.
I am beginning now to find it a trifle long. [Yawning.] Now and then, you know.

鲁贝克教授
我现在渐渐觉得这段时间不短。（打哈欠）我有时候觉得，你要知道。

FRU MAJA
(går over til sin plads).
Jeg skal ikke kede dig længer.
(hun sætter sig i sin stol, tager avisen og blader i den.)
(Taushed fra begge sider.)

MAIA.
[Returning to her place.]
I shall not bore you any longer.
[She resumes her seat, takes up the newspaper, and begins turning over the leaves. Silence on both sides.]

梅遏
（回到自己的座位）
以后我不再惹你讨厌了。
（她重新坐下，拿起报纸，动手翻阅。双方默然。）

PROFESSOR RUBEK
(læner sig med albuerne frem over bordet og ser tirrende på hende).
Er professorinden fornærmet?

PROFESSOR RUBEK.
[Leaning on his elbows across the table, and looking at her teasingly.]
Is the Frau Professor offended?

鲁贝克教授
（臂肘支在桌上，凑过身子，逗笑地瞧着她）
是不是教授夫人生气了？

FRU MAJA
(koldt, uden at se op).
Nej, slet ikke.
(Badegæster, mest damer, begynder at komme enkeltvis og i grupper gennem parken fra højre og ud til venstre.)
(Opvartere bringer forfriskninger fra hotellet ud bag pavillonen.)
(Inspektøren, med handsker og stok i hånden, kommer fra sin rundgang i parken, møder gæsterne, hilser forbindtligt og veksler nogle ord med enkelte af dem.)

MAIA.
[Coldly, without looking up.]
No, not at all.
[Visitors to the baths, most of them ladies, begin to pass, singly and in groups, through the park from the right, and out to the left.]
[Waiters bring refreshments from the hotel, and go off behind the pavilion.]
[The INSPECTOR, wearing gloves and carrying a stick, comes from his rounds in the park, meets visitors, bows politely, and exchanges a few words with some of them.]

梅遏
（冷冰冰地，头都不抬）
不，一点儿都不。
（浴场游客--- 其中女客居多--- 有的单身，有的结伴，开始从右上，穿过广场，从左下。）
（茶房们端着茶点，从旅馆出来，转入亭后。）
（浴场视察员戴着手套，拿着手杖，从园里视察回来，见了游客，恭敬施礼，并且还跟其中几个略作寒暄。）

INSPEKTØREN
(går frem til professor Rubeks bord og tager hatten høfligt af).
Ærbødigst god morgen, fru professorinde. – God morgen, herr professor.

THE INSPECTOR.
[Advancing to PROFESSOR RUBEK’s table and politely taking off his hat.]
I have the honour to wish you good morning, Mrs. Rubek.--Good morning, Professor Rubek.

视察员
（走到鲁贝克教授桌前，恭恭敬敬地摘下帽子）
鲁贝克太太，我向您问候早安。鲁贝克教授，您早。

PROFESSOR RUBEK.
God morgen, god morgen, herr inspektør.

PROFESSOR RUBEK.
Good morning, good morning Inspector.

鲁贝克教授
你早，你早，视察员先生。

INSPEKTØREN
(henvendt til fru Maja).
Tør man spørge, om herskabet har havt en rolig nat?

THE INSPECTOR.
[Addressing himself to MRS. RUBEK.]
May I venture to ask if you have slept well?

视察员
（向鲁贝克太太）
请问您睡得好不好？

FRU MAJA.
Jo, mange tak; aldeles udmærket – for mit vedkommende. Sover altid som en sten om nætterne.

MAIA.
Yes, thank you; excellently--for my part. I always sleep like a stone.

梅遏
噢，谢谢，睡得好极了--- 就我本人说。我总是睡得像块石头。

INSPEKTØREN.
Fornøjer mig særdeles. Den første nat på et fremmed sted kan tidt være nokså ubehagelig. – Og herr professoren –?

THE INSPECTOR.
I am delighted to hear it. The first night in a strange place is often rather trying.--And the Professor--?

视察员
我听了很高兴。乍到一个生地方，头一夜常是不大好过的。教授睡得怎么样？

PROFESSOR RUBEK.
Å med min nattesøvn er det dårligt bevendt. Især i den sidste tid.

PROFESSOR RUBEK.
Oh, my night’s rest is never much to boast of--especially of late.

鲁贝克教授
噢，我夜里睡觉一向不大好--- 尤其近来。

INSPEKTØREN
(lader deltagende).
Å – det gør mig da ondt. Men nogen ugers ophold her ved badet, – så vil det rette på sig.

THE INSPECTOR.
[With a show of sympathy.]
Oh--that is a pity. But after a few weeks’ stay at the Baths--you will quite get over that.

视察员
（表示同情）
啊，这是桩苦事。可是只要在浴场住几个星期，管保您就完全好了。

PROFESSOR RUBEK
(ser op på ham.)
Sig mig, herr inspektør, – er der nogen af Deres patienter, som bruger at ta’ bad ved nattetid?

PROFESSOR RUBEK.
[Looking up at him.]
Tell me, Inspector--are any of your patients in the habit of taking baths during the night?

鲁贝克教授
（抬头瞧他）
视察员先生，请你告诉我--- 在你们这儿疗养的人中间有没有经常在夜里洗澡的？

INSPEKTØREN
(forundret).
Ved nattetid? Nej, det har jeg da aldrig hørt tale om.

THE INSPECTOR.
[Astonished.]
During the night? No, I have never heard of such a thing.

视察员
（惊讶）
夜里洗澡？我没听说过这种事。

PROFESSOR RUBEK.
Ikke det?

PROFESSOR RUBEK.
Have you not?

鲁贝克教授
你没听说过？

INSPEKTØREN.
Nej, jeg véd ikke af, at der er nogen så syge her, at det skulde behøves.

THE INSPECTOR.
No, I don’t know of any one so ill as to require such treatment.

视察员
没有，我没听说有人病得这么厉害，必须夜里洗澡。

PROFESSOR RUBEK.
Nå, men er her da nogen, som bruger at gå tur i parken om natten?

PROFESSOR RUBEK.
Well, at any rate there is some one who is in the habit of walking about the park by night?

鲁贝克教授
那么，是不是有人夜里常在园里走动？

INSPEKTØREN
(smiler og ryster på hodet).
Nej, herr professor, – det vilde være imod reglementet.

THE INSPECTOR.
[Smiling and shaking his head.]
No, Professor--that would be against the rules.

视察员
（摇头，含笑）
没有，这是违犯规则的举动。

FRU MAJA
(blir utålmodig).
Herregud, Rubek, det er, som jeg sa’ dig i morges, – du har drømt.

MAIA.
[Impatiently.]
Good Heavens, Rubek, I told you so this morning--you must have dreamt it.

梅遏
（不耐烦）
嗳呀，鲁贝克，今天早晨我不是跟你说过了吗--- 你一定是做梦时听见的。

PROFESSOR RUBEK
(tørt).
Så? Har jeg det? Tak! (vender sig til inspektøren.) Jeg stod nemlig op i nat; for jeg kunde ikke få sove. Og så vilde jeg se efter vejret –

PROFESSOR RUBEK.
[Drily.]
Indeed? Must I? Thank you! [Turning to the INSPECTOR.] The fact is, I got up last night--I couldn’t sleep--and I wanted to see what sort of night it was--

鲁贝克教授
（冷淡地）
是吗？我是做梦？谢谢你指点！（向视察员）事情是这样的：昨天夜里，我睡不着觉，从床上爬起来，想看看天气怎么样---

INSPEKTØREN
(opmærksom).
Ja vel, herr professor? Og så –?

THE INSPECTOR.
[Attentively.]
To be sure--and then--?

视察员
（凝神细听）
嗯，嗯--- 后来怎么样？

PROFESSOR RUBEK.
Så ser jeg ud af vinduet, – og så får jeg øje på en lys skikkelse der inde mellem trærne.

PROFESSOR RUBEK.
I looked out at the window--and caught sight of a white figure in there among the trees.

鲁贝克教授
我从窗口向外瞧，一眼望见树林里有个白色的人影。

FRU MAJA
(smilende til inspektøren).
Og professoren fortæller, at skikkelsen var klædt i badedragt –

MAIA.
[Smiling to the INSPECTOR.]
And the Professor declares that the figure was dressed in a bathing costume--

梅遏
（向视察员微笑）
教授还说那人穿的是浴衣。

PROFESSOR RUBEK.
– eller i noget lignende, sa’ jeg. Jeg kunde ikke skelne det så nøje. Men noget hvidt var det, jeg så.

PROFESSOR RUBEK.
--or something like it, I said. Couldn’t distinguish very clearly. But I am sure it was something white.

鲁贝克教授
或者是类似浴衣的服装，我是这么说的。我看不大清楚。然而我敢说，一定是白色的。

INSPEKTØREN.
Højst mærkværdigt. Var det en herre eller en dame?

THE INSPECTOR.
Most remarkable. Was it a gentleman or a lady?

视察员
太奇怪了。是位男客，还是女客？

PROFESSOR RUBEK.
Det forekom mig ganske bestemt, at det måtte være en dame. Men bag efter kom der en anden skikkelse. Og den var ganske mørk. Ligesom en skygge –

PROFESSOR RUBEK.
I could almost have sworn it was a lady. But then after it came another figure. And that one was quite dark--like a shadow--.

鲁贝克教授
我几乎可以赌咒，是位女客。然而在她身后又出现了一个人影。这个是完全黑的--- 像个影子---

INSPEKTØREN
(studsende).
En mørk en? Ganske sort kanske?

THE INSPECTOR.
[Starting.]
A dark one? Quite black, perhaps?

视察员
（吃惊）
一个黑的人影？是不是完全黑的？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, det så næsten slig ud for mine øjne.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, I should almost have said so.

鲁贝克教授
是，我几乎可以这么说。

INSPEKTØREN
(som der går et lys op for).
Og bag efter den hvide? Lige bag efter hende –?

THE INSPECTOR.
[A light breaking in upon him.]
And behind the white figure? Following close upon her--?

视察员
（忽然想起来了）
是不是在白影后面？紧紧跟着她？

PROFESSOR RUBEK.
Ja. I nogen afstand –

PROFESSOR RUBEK.
Yes--at a little distance--

鲁贝克教授
对了--- 只隔一两步---

INSPEKTØREN.
Aha! Da kan jeg kanske gi’ Dem forklaringen, herr professor.

THE INSPECTOR.
Aha! Then I think I can explain the mystery, Professor.

视察员
哈哈！这么说，这件奇事我倒明白了。

PROFESSOR RUBEK.
Nå, hvad var det så for noget?

PROFESSOR RUBEK.
Well, what was it then?

鲁贝克教授
唔，是怎么回事？

FRU MAJA
(samtidigt).
Har virkelig ikke professoren ligget og drømt!

MAIA.
[Simultaneously.]
Was the professor really not dreaming?

梅遏
（同时）
难道教授不是做梦吗？

INSPEKTØREN
(pludselig hviskende, idet han tyder mod baggrunden til højre).
Hys, mine herskaber! Se der henne –. Tal ikke højt om dette her nu.
(En slank dame, klædt i fint, krémfarvet hvidt kashmir, og fulgt af en diakonisse i sort og med et sølvkors i kæde på brystet, kommer frem bag hotelhjørnet og går gennem parken over mod pavillonen til venstre i forgrunden. Hendes ansigt er blegt og trækkene ligesom stivnede; øjenlågene sænkede og øjnene synes uden sekraft. Hendes dragt er fodsid og slutter i lige, nedfaldende folder til legemet. Over hodet,nakken, brystet, skuldrene og armene har hun et stort, hvidt krepsjal. Armene holder hun korslagte op for sig over brystet. Stillingen ubevægelig. Skridtene stive og afmålte. Diakonissens holdning er ligeledes afmålt og ligesom en tjenerindes. Hun følger damen ufravendt med de brune, stikkende øjne. Opvartere med servietten på armen kommer frem i hotellets dør og kikker nysgærrigt efter de to fremmede. Disse agter intet og går uden at se sig om ind i pavillonen.)

THE INSPECTOR.
[Suddenly whispering, as he directs their attention towards the background on the right.]
Hush, if you please! Look there--don’t speak loud for a moment.
[A slender lady, dressed in fine, cream-white cashmere, and followed by a SISTER OF MERCY in black, with a silver cross hanging by a chain on her breast, comes forward from behind the hotel and crosses the park towards the pavilion in front on the left. Her face is pale, and its lines seem to have stiffened; the eyelids are drooped and the eyes appear as though they saw nothing. Her dress comes down to her feet and clings to the body in perpendicular folds. Over her head, neck, breast, shoulders and arms she wears a large shawl of white crape. She keeps her arms crossed upon her breast. She carries her body immovably, and her steps are stiff and measured. The SISTER’s bearing is also measured, and she has the air of a servant. She keeps her brown piercing eyes incessantly fixed upon the lady. WAITERS, with napkins on their arms, come forward in the hotel doorway, and cast curious glances at the strangers, who take no notice of anything, and, without looking round, enter the pavilion.]

视察员
（突然低声，招呼他们注意后方右首）
别做声！瞧！暂时别高声说话。
（一位细长身材的女客，身上穿着米色的羊毛绒衣服，后面跟着一位穿黑衣服、胸前挂银十字架的教会女护士，从旅馆后转出来，穿过园子，走向前方左首凉亭。女客脸色苍白，脸上皱纹似乎已经很深，眼皮下垂，眼睛好像什么都不看不见。她的衣服罩到脚上，紧贴身子，垂着笔直的折纹。她的头、颈、胸、肩、臂，都被一幅白绉纱大围巾蒙住。两臂叉在胸前，身子笔直，步法僵硬匀缓。女护士的举动也很匀缓，神气像个用人，她用一双锐利的褐色眼睛紧紧盯着女客。茶房们胳臂上搭着饭巾，从旅馆门道里出来，好奇地在两位女客身上瞟了两眼。她们什么都不理会，也不向四面探望，径自走进凉亭。）

PROFESSOR RUBEK
(har rejst sig langsomt og uvilkårligt op fra stolen og stirrer mod denlukkede pavillondør).
Hvem var den dame?

PROFESSOR RUBEK.
[Has risen slowly and involuntarily, and stands staring at the closed door of the pavilion.]
Who was that lady?

鲁贝克教授
（不由自主地慢慢起身，站着向关着的亭子门呆望）
隔壁那位女客是谁？

INSPEKTØREN.
Det var en fremmed dame, som har lejet den lille pavillonen der.

THE INSPECTOR.
She is a stranger who has rented the little pavilion there.

视察员
是一位新来的客人，那座小亭子是她租的。

PROFESSOR RUBEK.
Udenlandsk?

PROFESSOR RUBEK.
A foreigner?

鲁贝克教授
是外国人吗？

INSPEKTØREN.
Sandsynligvis det. De kom i alle fald begge to hertil fra udlandet. For en uges tid siden. Har aldrig været her før.

THE INSPECTOR.
Presumably. At any rate they both came from abroad--about a week ago. They have never been here before.

视察员
大概是。反正她是国外来的--- 来了大约一星期。从前她们没到过这儿。

PROFESSOR RUBEK
(bestemt, ser på ham).
Det var hende, jeg så i parken inat.

PROFESSOR RUBEK.
[Decidedly; looking at him.]
It was she I saw in the park last night.

鲁贝克教授
（瞧他，口气肯定）
昨天夜里我看见在园里的人就是她。

INSPEKTØREN.
Det må det visst ha’ været. Jeg tænkte det straks.

THE INSPECTOR.
No doubt it must have been. I thought so from the first.

视察员
毫无疑问，一定是。一起头我就这么想。

PROFESSOR RUBEK.
Hvad heder den dame, herr inspektør?

PROFESSOR RUBEK.
What is this lady’s name, Inspector?

鲁贝克教授
这位女客姓什么，视察员先生？

INSPEKTØREN.
Hun har skrevet sig ind som: Madame de Satow med selskabsdame. Mere véd vi ikke.

THE INSPECTOR.
She has registered herself as “Madame de Satow, with companion.” We know nothing more.

视察员
她在登记簿上写的是“萨陀夫人与同伴”。别的我们就不知道了。

PROFESSOR RUBEK
(tænker sig om).
Satow? Satow –?

PROFESSOR RUBEK.
[Reflecting.]
Satow? Satow--?

鲁贝克教授
（回想）
萨陀？萨陀--- ？

FRU MAJA
(ler spotsk).
Kender du nogen af det navn, Rubek? Hvad?

MAIA.
[Laughing mockingly.]
Do you know any one of that name, Rubek? Eh?

梅遏
（嘲笑）
你认识的人有姓萨陀的没有，鲁贝克？有没有？

PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Nej, slet ingen. – Satow? Det klinger som russisk. Eller som slavisk i alle fald. (til inspektøren.) Hvad sprog taler hun?

PROFESSOR RUBEK.
[Shaking his head.]
No, no one.--Satow? It sounds Russian--or in all events Slavonic. [To the INSPECTOR.] What language does she speak?

鲁贝克教授
（摇头）
没有，一个也没有。萨陀？听起来像俄国名字--- 再不然，反正是斯拉夫名字。（向视察员）她说的是哪国话？

INSPEKTØREN.
Når de to damer taler sammen , så er det i et sprog, som jeg ikke kan bli’ klog på. Men ellers taler hun ægte godt norsk.

THE INSPECTOR.
When the two ladies talk to each other, it is in a language I cannot make out at all. But at other times she speaks Norwegian like a native.

视察员
两位女客自己交谈时候说的话我完全听不懂。可是有时她说挪威话，说的简直跟挪威人一样。

PROFESSOR RUBEK
(udbryder studsende).
Norsk! Ta’r De ikke fejl i det?

PROFESSOR RUBEK.
[Exclaims with a start.]
Norwegian? You are sure you are not mistaken?

鲁贝克教授
（吃了一惊，高声）
挪威话？你确实没听错吗？

INSPEKTØREN.
Nej, det kan jeg da ikke ta’ fejl i.

THE INSPECTOR.
No, how could I be mistaken in that?

视察员
没有，我怎么会听错？

PROFESSOR RUBEK
(ser spændt på ham).
De har selv hørt det!

PROFESSOR RUBEK.
[Looks at him with eager interest.]
You have heard her yourself?

鲁贝克教授
（聚精会神地瞧他）
你亲自听她说的吗？

INSPEKTØREN.
Ja. Jeg har selv talt med hende. Nogle få gange. – Bare et par ord forresten. For hun er svært fåmælt. Men –

THE INSPECTOR.
Yes. I myself have spoken to her--several times.--Only a few words, however; she is far from communicative. But--

视察员
对了。我亲自跟她说过话，说过好几次，话倒不多。她很不爱说话。然而---

PROFESSOR RUBEK.
Men norsk var det?

PROFESSOR RUBEK.
But Norwegian it was?

鲁贝克教授
然而说的是挪威话？

INSPEKTØREN.
Rent, godt norsk. Måske med en liden smule nordlandsk tonefald.

THE INSPECTOR.
Thoroughly good Norwegian--perhaps with a little north-country accent.

视察员
十分地道的挪威话--- 也许稍微带点北方口音。

PROFESSOR RUBEK
(stirrer betaget hen for sig og hvisker):
Det også.

PROFESSOR RUBEK.
[Gazing straight before him in amazement, whispers.]
That too?

鲁贝克教授
（惊讶，向前呆望，低声）
还带北方口音！

FRU MAJA
(lidt stødt og ilde berørt).
Kanske den damen engang har stået model for dig, Rubek? Tænk dig om.

MAIA.
[A little hurt and jarred.]
Perhaps this lady has been one of your models, Rubek? Search your memory.

梅遏
（有点不痛快）
鲁贝克，这位女客也许是你那些模特儿之中的一个吧？仔细想想。

PROFESSOR RUBEK
(ser hvasst på hende).
Model!

PROFESSOR RUBEK.
[Looks cuttingly at her.]
My models?

鲁贝克教授
（眼睛盯着她）
我的那些模特儿！

FRU MAJA
(med et tirrende smil).
Ja, i dine yngre år, mener jeg. For du skal jo ha’ havt så utallig mange modeller. Før i tiden naturligvis.

MAIA.
[With a provoking smile.]
In your younger days, I mean. You are said to have had innumerable models--long ago, of course.

梅遏
（故意挑逗，对他一笑）
我是说你年轻时候。人家说，你的模特儿多得数不清--- 不消说，这是很久以前的事了。

PROFESSOR RUBEK
(i samme tone).
Å nej, lille fru Maja. Jeg har i grunden bare havt en eneste model. En eneste en – for alt det, jeg har skabt.

PROFESSOR RUBEK.
[In the same tone.]
Oh no, little Frau Maia. I have in reality had only one single model. One and only one--for everything I have done.

鲁贝克教授
（还是那口气）
噢，没有的事，小梅遏夫人！其实我只有一个模特儿。我的全部作品只有一个模特儿--- 只有一个，没有第二个。

INSPEKTØREN
(som har vendt sig og stået og set ud til venstre).
Ja desværre, nu vil jeg nok helst anbefale mig. For der har vi en, som det ikke er så overvættes behageligt at støde sammen med. Især ikke i damers nærværelse.

THE INSPECTOR.
[Who has turned away and stands looking out to the left.]
If you’ll excuse me, I think I will take my leave. I see some one coming whom it is not particularly agreeable to meet. Especially in the presence of ladies.

视察员
（已经转过身子，正在向左探望）
对不起，我要失陪了，那儿有人来了，跟他见面有点别扭--- 尤其是有女客在座。

PROFESSOR RUBEK
(ser også udover).
Den jægeren, som kommer der? Hvem er det?

PROFESSOR RUBEK.
[Looking in the same direction.]
That sportsman there? Who is it?

鲁贝克教授
（也向左看）
那个猎人？他是谁？

INSPEKTØREN.
Det er godsejer Ulfhejm ude fra –

THE INSPECTOR.
It is a certain Mr. Ulfheim, from--

视察员
是一位乌尔费姆先生，是从---

PROFESSOR RUBEK.
Å godsejer Ulfhejm.

PROFESSOR RUBEK.
Oh, Mr. Ulfheim--

鲁贝克教授
哦，乌尔费姆先生---

INSPEKTØREN.
– bjørnedræberen, som de kalder ham –

THE INSPECTOR.
--the bear-killer, as they call him--

视察员
人家称呼他杀熊的人。

PROFESSOR RUBEK.
Ham kender jeg.

PROFESSOR RUBEK.
I know him.

鲁贝克教授
我认识他。

INSPEKTØREN.
Ja, hvem kender ikke ham?

THE INSPECTOR.
Who does not know him?

视察员
谁不认识他？

PROFESSOR RUBEK.
Bare en liden smule forresten. Er han ble’t patient – nu endelig?

PROFESSOR RUBEK.
Very slightly, however. Is he on your list of patients--at last?

鲁贝克教授
可是不熟。哦，他到底也上你们这儿养病来了？

INSPEKTØREN.
Nej, mærkeligt nok, – endnu ikke. Han ta’r bare ind her en gang om året, – når han er på vejen opover til jagtmarkerne. – Undskyld så længe –
(han vil gå ind i hotellet.)

THE INSPECTOR.
No, strangely enough--not as yet. He comes here only once a year--on his way up to his hunting-grounds.--Excuse me for the moment--
[Makes a movement to go into the hotel.]

视察员
不，说也奇怪--- 现在他还不能算是我们的病人。他一年只来一次--- 上山打猎经过此地的时候。对不起，我要失陪了---
（正要进旅馆）

GODSEJER ULFHEJMS STEMME
(høres udenfor).
Så bi da lidt! Bi da, for salte fanden! Hvorfor render De altid fra mig?

ULFHEIM’S VOICE.
[Heard outside.]
Stop a moment, man! Devil take it all, can’t you stop? Why do you always scuttle away from me?

乌尔费姆的声音
（在外面）
站住，这家伙！他妈的，为什么不站住？为什么你一看见我就想溜？

INSPEKTØREN
(standser).
Render sletikke, herr godsejer.
(Godsejer Ulfhejm kommer ind fra venstre, fulgt af en tjener, som fører et kobbel jagthunde. Godsejeren er i jægerdragt, med høje støvler og filthat med fjær i. Han er en mager, lang, senet skikkelse, med filtret hår og skæg, højrøstet, af ubestemmelig alder efter udseendet, men ikke ung længer.)

THE INSPECTOR.
[Stops.]
I am not scuttling at all, Mr. Ulfheim.
[ULFHEIM enters from the left followed by a servant with a couple of sporting dogs in leash. ULFHEIM is in shooting costume, with high boots and a felt hat with a feather in it. He is a long, lank, sinewy personage, with matted hair and beard, and a loud voice. His appearance gives no precise clue to his age, but he is no longer young.]

视察员
（站住）
我没溜啊，乌尔费姆先生。
（乌尔费姆先生从左上，后面跟着一个用人用皮带牵着两只猎狗。乌尔费姆穿着猎装，高筒靴，呢帽子，帽上插一根羽毛。他是个瘦高身材、筋粗骨硬的汉子，须发蓬松，声音洪亮。从外貌上，看不出他的准确岁数，然而年纪不轻了。）

GODSEJER ULFHEJM
(buser imod inspektøren).
Er det en måde at ta’ imod fremmede folk på, De? De piler jo afsted med svandsen mellem bagbenene, – som om De havde en dævel i haserne på Dem.

ULFHEIM.
[Pounces upon the INSPECTOR.]
Is this a way to receive strangers, hey? You scamper away with your tail between your legs--as if you had the devil at your heels.

乌尔费姆
（向视察员在发雷霆）
嘿，应该这么招待客人吗？两条腿夹着个尾巴，见人就想溜--- 好像鬼钉在你屁股后头。

INSPEKTØREN
(rolig, uden at svare ham ).
Er godsejeren kommen med dampskibet?

THE INSPECTOR.
[Calmly, without answering him.]
Has Mr. Ulfheim arrived by the steamer?

视察员
（不答复他的话，静静地）
乌尔费姆先生是坐轮船来的吗？

GODSEJER ULFHEJM
(brummer).
Har ikke havt den ære at se noget dampskib. (med hænderne i siden). Véd ikke De, at jeg sejler med min egen kutter? (til tjeneren.) Sørg godt for dine medskabninger, Lars. Men pass på, at de blir skrubsulte ligevel. Friske kødben. Men ikke for meget kød på, hører du. Og råt, rygende blodigt skal det være. Og få dig så noget i vommen selv også. (sparker efter ham.) Nå, far så til helvede med dig.
(tjeneren går ud med hundene bag hotelhjørnet.)

ULFHEIM.
[Growls.]
Haven’t had the honour of seeing any steamer. [With his arms akimbo.] Don’t you know that I sail my own cutter? [To the SERVANT.] Look well after your fellow-creatures, Lars. But take care you keep them ravenous, all the same. Fresh meat-bones--but not too much meat on them, do you hear? And be sure it’s reeking raw, and bloody. And get something in your own belly while you’re about it. [Aiming a kick at him.] Now then, go to hell with you!
[The SERVANT goes out with the dogs, behind the corner of the hotel.]

乌尔费姆
（咆哮）
轮船的影子都没看见。（双手叉腰）你不知道我自己有小快艇吗？（向用人）拉斯，好好儿照看你的同类。可是别让它们吃饱。喂几块新鲜肉骨头--- 骨头上不许多带肉，听见没有？记着，带血的生肉。喂狗的时候你自己肚子里也塞点东西。（踢他一脚）完了，滚你的！
（用人牵着狗从旅馆边缘下。）

INSPEKTØREN.
Vil ikke godsejeren gå ind i spisesalen så længe?

THE INSPECTOR.
Would not Mr. Ulfheim like to go into the dining-room in the meantime?

视察员
乌尔费姆先生先上饭厅坐坐，好不好？

GODSEJER ULFHEJM.
Ind til alle de halvdøde fluer og mennesker? Nej, mange tusend tak for mig, herr inspektør.

ULFHEIM.
In among all the half-dead flies and people? No, thank you a thousand times, Mr. Inspector.

乌尔费姆
跟那一堆半死的苍蝇、半死的人挤在一块儿？谢谢，我受不了，视察员先生。

INSPEKTØREN.
Jaja, efter behag.

THE INSPECTOR.
Well, well, as you please.

视察员
好，好，随您便。

GODSEJER ULFHEJM.
Men lad jomfruen gøre istand udrustningen for mig som vanligt. Rigeligt må det være med mad. Og dygtig brændevin –! De kan sige hende, at jeg eller Lars skal komme og rende en dævel i hende, dersom hun ikke –

ULFHEIM.
But get the housekeeper to prepare a hamper for me as usual. There must be plenty of provender in it--and lots of brandy--! You can tell her that I or Lars will come and play Old Harry with her if she doesn’t--

乌尔费姆
吩咐女管家，照老规矩给我预备一篮子东西。篮子里多装吃食--- 多装白兰地！你尽管告诉她，不是我，就是拉斯，会来收拾她，如果她不---

INSPEKTØREN
(afbrydende).
Vi kender det fra før. (vender sig.) Skal jeg bringe opvarteren nogen besked, herr professor? Eller kanske for fru Rubek?

THE INSPECTOR.
[Interrupting.]
We know your ways of old. [Turning.] Can I give the waiter any orders, Professor? Can I send Mrs. Rubek anything?

视察员
（不等他说完）
我们知道您的老规矩。（转过身来）教授，要不要叫茶房拿点东西过来？鲁贝克太太要什么不要？

PROFESSOR RUBEK.
Nej tak; ingenting for mig.

PROFESSOR RUBEK.
No thank you; nothing for me.

鲁贝克教授
谢谢，我不要什么。

FRU MAJA.
Ikke for mig heller.
(Inspektøren går ind i hotellet.)

MAIA.
Nor for me.
[The INSPECTOR goes into the hotel.]

梅遏
我也不要什么。
（视察员进旅馆。）

GODSEJER ULFHEJM
(fikserer dem et øjeblik; så løfter han på hatten).
Død og knakende pine. Her er nok en bondekøter kommen i fin-fint selskab.

ULFHEIM.
[Stares at them for a moment; then lifts his hat.]
Why, blast me if here isn’t a country tyke that has strayed into regular tip-top society.

乌尔费姆
（瞪眼瞧了他们一会儿，然后脱帽施礼）
啊，该死！一个野小子闯到上等社会来了。

PROFESSOR RUBEK
(ser op).
Hvad mener godsejeren med det?

PROFESSOR RUBEK.
[Looking up.]
What do you mean by that, Mr. Ulfheim?

鲁贝克教授
（抬头）
这话什么意思，乌尔费姆先生？

GODSEJER ULFHEJM
(spagere og mere manérlig).
Jeg er nok raget ud for selveste billedmester Rubek, kan jeg skønne.

ULFHEIM.
[More quietly and politely.] I believe I have the honour of addressing no less a person than the great Sculptor Rubek.

乌尔费姆
（安静、客气了些）
我看阁下不是别人，一定是大雕塑家鲁贝克。

PROFESSOR RUBEK
(nikker).
Vi har mødt hinanden et par gange i selskabslivet. Den høst jeg sidst var hjemme.

PROFESSOR RUBEK.
[Nods.]
I remember meeting you once or twice--the autumn when I was last at home.

鲁贝克教授
（点头）
我记得遇见过你一两次--- 我在家乡的最后那个秋天。

GODSEJER ULFHEJM.
Ja men det er nu mange år siden, det. Og den tiden var De jo ikke så navnkendt, som De nu skal være ble’t. Så da turde da selv en skidden bjørnejæger driste sig til at komme Dem nær.

ULFHEIM.
That’s many years ago, now. And then you weren’t so illustrious as I hear you’ve since become. At that time even a dirty bear-hunter might venture to come near you.

乌尔费姆
那是好多年前的事了。并且那时候你还不像，我听说，后来那么有名。那时候即使是个肮脏的打熊的也敢走近你。

PROFESSOR RUBEK
(smiler).
Jeg bider ikke nu heller.

PROFESSOR RUBEK.
[Smiling.]
I don’t bite even now.

鲁贝克教授
（含笑）
现在我也不咬人啊。

FRU MAJA
(ser interesseret på Ulfhejm).
Er De en virkelig, rigtig bjørnejæger?

MAIA.
[Looks with interest at ULFHEIM.]
Are you really and truly a bear-hunter?

梅遏
（很有兴趣地瞧着乌尔费姆）
你当真是打熊的吗？

GODSEJER ULFHEJM
(sætter sig ved nabobordet, nærmere hotellet).
Helst bjørnejæger, frue. Men ellers tar jeg til takke med hvad slags vildt, som kommer ud for mig. Både ørn og ulv og kvindfolk og elg og ren –. Bare det er friskt og frodigt og blodrigt, så –
(han drikker af lommeflasken.)

ULFHEIM.
[Seating himself at the next table, nearer the hotel.]
A bear-hunter when I have the chance, madam. But I make the best of any sort of game that comes in my way--eagles, and wolves, and women, and elks, and reindeer--if only it’s fresh and juicy and has plenty of blood in it.
[Drinks from his pocket-flask.]

乌尔费姆
（在靠近旅馆、挨着他们的一张桌子前坐下）
夫人，有熊的时候我就打熊。然而凡是我捉得到手的猎物，我都有法子整治--- 无论是鹰、狼、女人、麋鹿、驯鹿--- 只要它们新鲜、水分多、血多。.
（拿出随身携带的酒瓶喝酒）

FRU MAJA
(betragter ham ufravendt).
Men helst bjørnejæger?

MAIA.
[Regarding him fixedly.]
But you like bear-hunting best?

梅遏
（目不转睛地瞧他）
可是你最爱打熊？

GODSEJER ULFHEJM.
Helst, ja. For da kan en så nemt bruge kniven, om det kniber. (smiler lidt.) Vi arbejder med et hårdt materiale begge to, frue, – både jeg og Deres mand. Han maser vel med marmorstenen, kan jeg tænke mig. Og jeg maser med spændte, dirrende bjørnesener. Og begge så lægger vi materialet under os tilslut. Gør os til herre og mester over det. Gi’er os ikke, før vi har vundet bugt med det, som strider så hårdt imod.

ULFHEIM.
I like it best, yes. For then one can have the knife handy at a pinch. [With a slight smile.] We both work in a hard material, madam--both your husband and I. He struggles with his marble blocks, I daresay; and I struggle with tense and quivering bear-sinews. And we both of us win the fight in the end--subdue and master our material. We never rest till we’ve got the upper hand of it, though it fight never so hard.

乌尔费姆
不错，我最爱打熊，因为在紧急关头用刀极方便。（微微一笑）夫人，你丈夫和我--- 我们俩的工作都是跟硬材料打交道。他对付大理石块，我对付绷紧颤动的熊筋。最后，我们都打了胜仗--- 征服、控制了我们的材料。我们不占上风绝不罢休，尽管它们拼死抵抗。

PROFESSOR RUBEK
(tænkende hen for sig).
Det er et nokså sandt ord, De der siger.

PROFESSOR RUBEK.
[Deep in thought.]
There’s a great deal of truth in what you say.

鲁贝克教授
（沉思）
你这番话颇有道理。

GODSEJER ULFHEJM.
Ja, for stenen har vel også noget at stride for, véd jeg. Den er død og vil med vold og magt ikke la’ sig hamre til liv. Akkurat ligesom bjørnen, når nogen kommer og pirker ved den i hiet.

ULFHEIM.
Yes, for I take it the stone has something to fight for too. It is dead, and determined by no manner of means to let itself be hammered into life. Just like the bear when you come and prod him up in his lair.

乌尔费姆
我觉得石头也不大肯让人。石头是死的，坚决不许人把它锤炼成活的。正如你上熊窝里用棍子戳熊的时候，熊也会抗拒。

FRU MAJA.
Vil De nu rejse op og jage i skogene?

MAIA.
Are you going up into the forests now to hunt?

梅遏
你是不是要到山上森林里去打猎？

GODSEJER ULFHEJM.
Helt op på højfjeldet vil jeg. – De har vel aldrig været på højfjeldet, De, frue?

ULFHEIM.
I am going right up into the high mountain.--I suppose you have never been in the high mountain, madam?

乌尔费姆
对了，我要到高山顶上去。夫人，大概你从来没上过高山吧？

FRU MAJA.
Nej aldrig.

MAIA.
No, never.

梅遏
从来没有。

GODSEJER ULFHEJM.
Død og pine, så se at komme Dem derop nu i sommer da! De kan få følge med mig. Gerne både De og professoren.

ULFHEIM.
Confound it all then, you must be sure and come up there this very summer! I’ll take you with me--both you and the Professor, with pleasure.

乌尔费姆
见鬼，那么，今年夏天你非上山不可！我愿意带你们上去--- 你和教授。

FRU MAJA.
Tak. Men Rubek tænker på en sjørejse i sommer.

MAIA.
Thanks. But Rubek is thinking of taking a sea trip this summer.

梅遏
谢谢。可是今年夏天鲁贝克想到海上去旅行。

PROFESSOR RUBEK.
Indenskærs rundt kysten.

PROFESSOR RUBEK.
Round the coast--through the island channels.

鲁贝克教授
绕着海岸--- 穿过海峡。

GODSEJER ULFHEJM.
Tvi, – hvad fanden vil De derinde i de helvedes kvalme rendestenene! Tænke sig til – at ligge der og somle i brakvandet. – Brækvandet vilde jeg heller kalde det.

ULFHEIM.
Ugh--what the devil would you do in those damnable sickly gutters--floundering about in the brackish ditchwater? Dishwater I should rather call it.

乌尔费姆
呸！你钻那些倒霉恶心的臭沟干什么？在咸的沟水里折腾？其实连沟水都说不上，简直是泔水。

FRU MAJA.
Der kan du høre, Rubek.

MAIA.
There, you hear, Rubek!

梅遏
你听见没有，鲁贝克！

GODSEJER ULFHEJM.
Nej, kom så heller med mig op på fjeldet. Der er menneskefrit og menneskerént. De kan ikke tænke Dem, hvad det er for mig. Men slig en liden frue –
(han standser.)
(Diakonissen kommer ud fra pavillonen og går ind i hotellet.)

ULFHEIM.
No, much better come up with me to the mountain--away, clean away, from the trail and taint of men. You cant’ think what that means for me. But such a little lady--
[He stops.]
[The SISTER OF MERCY comes out of the pavilion and goes into the hotel.]

乌尔费姆
算了吧，跟我上山强得多--- 走得远远地，找一个人迹不到、隔绝尘秽的地方。你无法想象我觉得这事多有意思。然而这位娇小的夫人---
（把话截住）
（女护士走出亭子，走进旅馆。）

GODSEJER ULFHEJM
(følger hende med øjnene).
Se på hende der, De. Den svarte fuglen. – Hvem er det, som skal begraves?

ULFHEIM.
[Following her with his eyes.]
Just look at her, do! That night-crow there!--Who is it that’s to be buried?

乌尔费姆
（眼睛盯着她）
瞧那女人！那只黑老鸹！谁要下葬了？

PROFESSOR RUBEK.
Jeg véd ikke, at her er nogen –

PROFESSOR RUBEK.
I have not heard of any one--

鲁贝克教授
我没听说有人要---

GODSEJER ULFHEJM.
Nå, så ligger her nogen og skal krepere da. I en eller anden krog. – De som syge og skrale er, de skulde værs’god se til at bli’ begravne – jo før jo heller.

ULFHEIM.
Well, there’s some one on the point of giving up the ghost, then--in on corner or another.--People that are sickly and rickety should have the goodness to see about getting themselves buried--the sooner the better.

乌尔费姆
反正，在某个角落里，有人快死了。身体衰弱多病的人应该好好地给自己准备下葬的事--- 越早越好。

FRU MAJA.
Har De selv været syg, herr godsejer?

MAIA.
Have you ever been ill yourself, Mr. Ulfheim.

梅遏
你自己害过病没有，乌尔费姆先生？

GODSEJER ULFHEJM.
Aldrig. For så sad jeg ikke her. – Men mine nærmeste, – de har været syge, stakker.

ULFHEIM.
Never. If I had, I shouldn’t be here.--But my nearest friends--they have been ill, poor things.

乌尔费姆
从来没有。如果我害过病，现在就不会在这儿了。可是我最亲近的朋友们--- 他们害了病，真可怜。

FRU MAJA.
Og hvad har De så gjort for Deres nærmeste?

MAIA.
And what did you do for your nearest friends?

梅遏
你最亲近的朋友害了病，你用的是什么办法？

GODSEJER ULFHEJM.
Skudt dem, naturligvis.

ULFHEIM.
Shot them, of course.

乌尔费姆
当然用枪打他们喽。

PROFESSOR RUBEK
(ser på ham).
Skudt dem?

PROFESSOR RUBEK.
[Looking at him.]
Shot them?

鲁贝克教授
（瞧他）
用枪打他们？

FRU MAJA
(rykker sin stol tilbage).
Skudt dem ihjæl?

MAIA.
[Moving her chair back.]
Shot them dead?

梅遏
（把椅子挪后些）
把他们打死？

GODSEJER ULFHEJM
(nikker).
Jeg skyder aldrig bom, frue.

ULFHEIM.
[Nods.]
I never miss, madam.

乌尔费姆
（点头）
我打枪没有不中的，夫人。

FRU MAJA.
Men hvor kan De da falde på at skyde mennesker ihjæl!

MAIA.
But how can you possibly shoot people!

梅遏
你怎么能随便开枪打人啊！

GODSEJER ULFHEJM.
Jeg snakker ikke om mennesker –

ULFHEIM.
I am not speaking of people--

乌尔费姆
我不是说人。

FRU MAJA.
Deres nærmeste, sa’ De –

MAIA.
You said your nearest friends--

梅遏
你刚才说是你最亲近的朋友。

GODSEJER ULFHEJM.
Mine nærmeste, det er da vel hundene, det.

ULFHEIM.
Well, who should they be but my dogs?

乌尔费姆
你当他们是谁？是我的狗。

FRU MAJA.
Er hundene Deres nærmeste?

MAIA.
Are your dogs your nearest friends?

梅遏
你的狗是你最亲近的朋友？

GODSEJER ULFHEJM.
Jeg har ingen nærmere. Mine ærlige, trofaste, grundhæderlige jagtkammerater –. Når en af dem blir syg og skrøbelig, så – plaff! Dermed er vennen ekspederet – over i det hinsidige.
(Diakonissen kommer ud fra hotellet med et bret, hvorpå mælk og brød, og sætter det fra sig på bordet udenfor pavillonen, som hun atter gårind i.)

ULFHEIM.
I have none nearer. My honest, trusty, absolutely loyal comrades--. When one of them turns sick and miserable--bang!--and there’s my friend sent packing--to the other world.
[The SISTER OF MERCY comes out of the hotel with a tray on which is bread and milk. She places it on the table outside the pavilion, which she enters.]

乌尔费姆
我没有比它们更亲近的朋友。它们是我的诚实可靠、十分忠心的伙伴。它们中间，只要有一个害了病、精神不爽快--- 砰！--- 我就打发我朋友上路--- 送它回老家。
（女护士端着盘子从旅馆出来，盘子里有牛奶和面包。她把盘子放在亭外桌上，自己走进亭子。）

GODSEJER ULFHEJM
(ler hånligt).
Det der, – det skal betyde menneskeføde, det! Mælkeblande og mygt, klissent brød. Nej, De skulde se mine kammerater æde! Har De lyst til at se på det?

ULFHEIM.
[Laughs scornfully.]
That stuff there--is that what you call food for human beings! Milk and water and soft, clammy bread. Ah, you should see my comrades feeding. Should you like to see it?

乌尔费姆
（嘲笑）
那种食料！这叫作人吃的东西吗！搀水牛奶、黏糊糊的面包！啊，你应该看看我的伙伴怎么吃东西。你爱不爱看？

FRU MAJA
(smiler over til professoren og rejser sig).
Ja, gerne det.

MAIA.
[Smiling across to the PROFESSOR and rising.]
Yes, very much.

梅遏
（朝着坐在对面的教授一笑，站起来）
很爱看。

GODSEJER ULFHEJM
(rejser sig også).
De er rigtig en habil dame, De, frue. Kom så med mig. Store, digre kødknokler sluger de hele. Gulper dem op igen og sluger dem påny. Å, det er en ren svir at se på. Kom her, så skal jeg vise Dem det. Og så skal vi snakke lidt mere om denne fjeldturen –
(Han går ud om hjørnet af hotellet. Fru Maja følger efter ham.)
(Næsten i det samme kommer den fremmede dame ud fra pavillonen og sætter sig ved bordet.)

ULFHEIM.
[Also rising.]
Spoken like a woman of spirit, madam! Come with me, then! They swallow whole great thumping meat-bones--gulp them up and then gulp them down again. Oh, it’s a regular treat to see them. Come along and I’ll show you--and while we’re about it, we can talk over this trip to the mountains--
[He goes out by the corner of the hotel, MAIA following him.]
[Almost at the same moment the STRANGE LADY comes out of the pavilion and seats herself at the table.]

乌尔费姆
你说话倒像个有气魄的女人，夫人！既然如此，跟我走！他们把整块大肉骨头先吞到嘴里，再咽到肚里。噢，看他们吃东西真有意思。随我来，我带你去看--- 咱们一边看，一边还可以商量上山的事情。
（他从旅馆边缘下，梅遏跟在他后面。）
（几乎在同时，那位陌生女客走出亭子，在桌旁坐下。）

DAMEN
(løfter mælkeglasset og vil drikke, men standser og ser hen på Rubek med tomme udtryksløse øjne).

[The LADY raises her glass of milk and is about to drink, but stops and looks across at RUBEK with vacant, expressionless eyes.]

（她端起牛奶杯，正要喝牛奶，忽又停手，用一双毫无表情的眼睛瞧着对面的鲁贝克。）

PROFESSOR RUBEK
(blir siddende ved sit bord og stirrer alvorlig og afravendt på hende. Endelig rejser han sig, går nogle skridt nærmere, standser og siger dæmpet):
Jeg kender dig godt igen, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
[Remains sitting at his table and gazes fixedly and earnestly at her. At last he rises, goes some steps towards her, stops, and says in a low voice.]
I know you quite well, Irene.

鲁贝克教授
（仍坐在桌旁，目不转睛、聚精会神地瞧她。最后，他站起来，向她走近几步，站住，低声）
我跟你很熟，爱吕尼。

DAMEN
(med klangløst mæle, sætter glasset ned).
Kan du gætte dig til det, Arnold?

THE LADY.
[In a toneless voice, setting down her glass.]
You can guess who I am, Arnold?

女客
（放下杯子，呆板板的声音）
你认识我吗，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK
(uden at svare).
Og du kender også mig igen, ser jeg.

PROFESSOR RUBEK.
[Without answering.]
And you recognise me, too, I see.

鲁贝克教授
（不答复她的话）
你也认识我，我知道。

DAMEN.
Med dig er det en helt anden sag.

THE LADY.
With you it is quite another matter.

女客
在你，这完全是另一回事。

PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor det, – med mig?

PROFESSOR RUBEK.
With me?--How so?

鲁贝克教授
在我？这话是什么意思？

DAMEN.
Jo, du er jo i live endnu.

THE LADY.
Oh, you are still alive.

女客
啊，你还是个活人。

PROFESSOR RUBEK
(fatter ikke).
I live –?

PROFESSOR RUBEK.
[Not understanding.]
Alive--?

鲁贝克教授
（不明白这句话）
活人？

DAMEN
(kort efter).
Hvem var den anden? Hun, som du havde hos dig – der ved bordet?

THE LADY.
[After a short pause.]
Who was the other? The woman you had with you--there at the table?

女客
（停顿了一下）
那人是谁？刚才跟你一块儿坐在桌子旁边的女人？

PROFESSOR RUBEK
(lidt nølende).
Hun? Det var min – min hustru.

PROFESSOR RUBEK.
[A little reluctantly.]
She? That was my--my wife.

鲁贝克教授
（有点勉强）
她？那是我的--- 我的妻子。

DAMEN
(nikker langsomt).
Sådan. Det var godt, Arnold. Altså en, som ikke kommer mig ved –

THE LADY.
[Nods slowly.]
Indeed. That is well, Arnold. Some one, then, who does not concern me--

女客
（慢慢点头）
嗯。好，阿诺尔得，这么说，她是个与我不相干的人。

PROFESSOR RUBEK
(usikker).
Nej, det forstår sig da –

PROFESSOR RUBEK.
[Nods.]
No, of course not--

鲁贝克教授
（点头）
当然不相干。

DAMEN.
– en, som du har fået til dig efter min levetid altså.

THE LADY.
--one whom you have taken to you after my lifetime.

女客
她是在我死后你弄到手的女人。

PROFESSOR RUBEK
(ser pludselig stivt på hende).
Efter din –? Hvorledes mener du det, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
[Suddenly looking hard at her.]
After your--? What do you mean by that, Irene?

鲁贝克教授
（突然对她细看）
在你--- ？这话什么意思，爱吕尼？--- 我真感激你。

IRENE
(uden at svare).
Og barnet? Barnet lever jo også godt. Vort barn lever efter mig. I herlighed og ære.

IRENE.
[Without answering.]
And the child? I hear the child is prospering too. Our child survives me--and has come to honour and glory.

爱吕尼
（不答复他的话）
那孩子呢？我听说那孩子也很有出息。"咱们的孩子"活得比我长--- 并且还获得了名誉和荣华。

PROFESSOR RUBEK
(smiler som i en fjern erindring).
Vort barn? Ja, vi kaldte det jo så – dengang.

PROFESSOR RUBEK.
[Smiles as at a far-off recollection.]
Our child? Yes, we called it so--then.

鲁贝克教授
（微笑，好像想起了旧事）
"咱们的孩子"？不错，咱们是这样叫它的--- 在那时候。

IRENE.
I levetiden, ja.

IRENE.
In my lifetime, yes.

爱吕尼
对了，在我活着的时候。

PROFESSOR RUBEK
(søger at slå over i munterhed).
Ja, Irene, – nu kan du tro, „vort barn“ er ble’t berømt over den hele vide verden. Du har da visst læst om det?

PROFESSOR RUBEK.
[Trying to take a lighter tone.]
Yes, Irene.--I can assure you “our child” has become famous all the wide world over. I suppose you have read about it.

鲁贝克教授
（想把语调说得轻松些）
爱吕尼，我告诉你，"咱们的孩子"已经全世界闻名了。大概你在报纸上也看见过。

IRENE
(nikker).
Og har gjort sin far berømt også. – Det var din drøm.

IRENE.
[Nods.]
And has made its father famous too.--That was your dream.

爱吕尼
（点头）
并且它父亲因此也出名了。这是你从前的心愿。

PROFESSOR RUBEK
(sagtere, bevæget).
Det er dig, jeg skylder alt, alt, Irene. Tak for det.

PROFESSOR RUBEK.
[More softly, with emotion.]
It is to you I owe everything, everything, Irene--and I thank you.

鲁贝克教授
（放低声音，心里感动）
我一切事情都亏了你，爱吕尼--- 我真感激你。

IRENE
(sidder lidt og grunder).
Hvis jeg dengang havde gjort min ret, Arnold –

IRENE.
[Lost in thought for a moment.]
If I had then done what I had a right to do, Arnold--

爱吕尼
（出了会儿神）
如果当时我做了那桩我有权利做的事，阿诺尔得---

PROFESSOR RUBEK.
Nå? Hvad så?

PROFESSOR RUBEK.
Well? What then?

鲁贝克教授
怎么样？那又怎么样？

IRENE.
Jeg skulde ha’ dræbt det barn.

IRENE.
I should have killed that child.

爱吕尼
我就应该把孩子弄死。

PROFESSOR RUBEK.
Dræbt det, siger du!

PROFESSOR RUBEK.
Killed it, you say?

鲁贝克教授
什么，把它弄死？

IRENE
(hviskende).
Dræbt det – før jeg rejste fra dig. Knust det. Knust det til støv.

IRENE.
[Whispering.]
Killed it--before I went away from you. Crushed it--crushed it to dust.

爱吕尼
（低声）
把它弄死--- 在我离开你之前。把它砸碎--- 砸得粉碎。

PROFESSOR RUBEK
(ryster bebrejdende på hodet).
Det havde du ikke kunnet, Irene. Du havde ikke hjerte til det.

PROFESSOR RUBEK.
[Shakes his head reproachfully.]
You would never have been able to, Irene. You had not the heart to do it.

鲁贝克教授
（摇头，不以为然）
你绝不会做这种事，爱吕尼。你舍不得这么做。

IRENE.
Nej, dengang havde jeg ikke den slags hjerte.

IRENE.
No, in those days I had not that sort of heart.

爱吕尼
不错，那时候我舍不得。

PROFESSOR RUBEK.
Men siden? Bagefter?

PROFESSOR RUBEK.
But since then? Afterwards?

鲁贝克教授
可是后来呢？后来怎么样？

IRENE.
Bagefter har jeg dræbt det utallige gange. Ved dagslys og i mørke. Dræbt det i had – og i hævn – og i kval.

IRENE.
Since then I have killed it innumerable times. By daylight and in the dark. Killed it in hatred--and in revenge--and in anguish.

爱吕尼
后来我把它弄死了不知多少回，白天，夜里，每逢心里恨的时候--- 想报仇的时候--- 痛苦的时候--- 我就把它弄死。

PROFESSOR RUBEK
(går helt frem til bordet og spørger sagte):
Irene, – sig mig nu endelig – efter så mange år, – hvorfor rejste du fra mig dengang? Flygted så sporløst – og var ikke til at finde mere –

PROFESSOR RUBEK.
[Goes close up to the table and asks softly.]
Irene--tell me now at last--after all these years--why did you go away from me? You disappeared so utterly--left not a trace behind--

鲁贝克教授
（走到桌前，低声）
爱吕尼--- 事情过去这么些年了--- 现在你可以告诉我了--- 你为什么要离开我？你走得无影无踪的--- 一点消息都没有---

IRENE
(ryster langsomt på hodet).
Å, Arnold, – hvorfor sige dig det nu – da jeg er hinsides.

IRENE.
[Shaking her head slowly.]
Oh Arnold--why should I tell you that now--from the world beyond the grave.

爱吕尼
（慢慢摇头）
噢，阿诺尔得，现在我何必告诉你--- 我已经是隔世的人了。

PROFESSOR RUBEK.
Var der nogen anden, du var kommen til at elske?

PROFESSOR RUBEK.
Was there some one else whom you had come to love?

鲁贝克教授
是不是那时候你爱上了另外一个人？

IRENE.
Der var én, som ikke havde brug for min kærlighed. Ikke brug for mit liv længer.

IRENE.
There was one who had no longer any use for my love--any use for my life.

爱吕尼
那时候有一个人不再需要我的爱情--- 和我的生命。

PROFESSOR RUBEK
(afledende).
Hm, – lad os ikke tale mere om det fordums –

PROFESSOR RUBEK.
[Changing the subject.]
H’m--don’t let us talk any more of the past--

鲁贝克教授
（换题目）
唔--- 咱们不必再谈过去的事情了---

IRENE.
Nej, nej, bare ikke tale om det hinsidige. Om det, som nu er hinsidigt for mig.

IRENE.
No, no--by all means let us not talk of what is beyond the grave--what is now beyond the grave for me.

爱吕尼
对，对，咱们当然不必再谈隔世的事情--- 在我是隔世的事情。

PROFESSOR RUBEK.
Hvor har du færdedes, Irene? Du har været ligesom udslettet for alle mine efterforskninger.

PROFESSOR RUBEK.
Where have you been, Irene? All my inquiries were fruitless--you seemed to have vanished away.

鲁贝克教授
爱吕尼，这些年你在什么地方？我各处打听，都没有结果--- 你这人好像消失了。

IRENE.
Jeg gik ind i mørket – da barnet stod der i forklarelsens lys.

IRENE.
I went into the darkness--when the child stood transfigured in the light.

爱吕尼
我走进了黑暗世界--- 孩子却神采焕发地站在光明里。

PROFESSOR RUBEK.
Har du rejst meget omkring i verden?

PROFESSOR RUBEK.
Have you travelled much about the world?

鲁贝克教授
全世界你走过的地方多不多？

IRENE.
Ja. Rejst i mange riger og lande.

IRENE.
Yes. Travelled in many lands.

爱吕尼
多。走过许多国家。

PROFESSOR RUBEK
(ser deltagende på hende).
Og hvad har du taget dig til, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks compassionately at her.]
And what have you found to do, Irene?

鲁贝克教授
（怜悯地瞧着她）
爱吕尼，你做了些什么事？

IRENE
(retter øjnene på ham).
Bi lidt; lad mig se –. Jo, nu har jeg det. Jeg har stået på drejeskiven i varietéer. Stået som nøgen statue i levende billeder. Strøget mange penge ind. Det var jeg ikke vant til hos dig; for du havde ingen. – Og så har jeg været sammen med mandfolk, som jeg kunde gøre gale i hodet. – Det var jeg heller ikke vant til hos dig. Arnold. Du holdt bedre stand, du.

IRENE.
[Turning her eyes upon him.]
Wait a moment; let me see--. Yes, now I have it. I have posed on the turntable in variety-shows. Posed as a naked statue in living pictures. Raked in heaps of money. That was more than I could do with you; for you had none.--And then I turned the heads of all sorts of men. That too, was more than I could do with you, Arnold. You kept yourself better in hand.

爱吕尼
（眼睛盯在他身上）
等一等。让我想想。哦，想起来了。我在杂耍场的转台上表演过，在活动画片里表演过裸体像，捞了不少钱。这是我在你身上做不到的事。因为你没有钱。后来我还颠倒过各种各样的男人。阿诺尔得，这也是我在你身上做不到的事，因为你比别人拿得定主意。

PROFESSOR RUBEK
(haster forbi spørsmålet).
Og så har du jo giftet dig også?

PROFESSOR RUBEK.
[Hastening to pass the subject by.]
And then you have married, too?

鲁贝克教授
（急于撇开这题目）
后来你结婚了？

IRENE.
Ja; med en af dem.

IRENE.
Yes; I married one of them.

爱吕尼
对了，我跟其中的一个男人结了婚。

PROFESSOR RUBEK.
Hvem er din mand?

PROFESSOR RUBEK.
Who is your husband?

鲁贝克教授
你丈夫是谁？

IRENE.
Han var en Sydamerikaner. Høj diplomat. (ser hen for sig med et forstenet smil.) Ham fik jeg gjort helt vanvittig; gal, – uhelbredelig gal; ubønhørlig gal. – Ret løjerligt, kan du tro, – så længe det forberedtes. Kunde gerne le indvendig fort væk. – Hvis jeg havde noget indvendigt.

IRENE.
He was a South American. A distinguished diplomatist. [Looks straight in front of her with a stony smile.] Him I managed to drive quite out of his mind; mad--incurably mad; inexorably mad.--It was great sport, I can tell you--while it was in the doing. I could have laughed within me all the time--if I had anything within me.

爱吕尼
他是南美洲人。是个有名的外交家。（眼睛看着前面，冷冰冰的一笑）我使用手法把他逼疯了--- 疯到不可救药--- 十分残酷的地步。老实告诉你，在使用这个手法的时候，我觉得真有趣。如果那时候我的心不是一片空虚，我会不断地在心里发笑。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvor lever han nu?

PROFESSOR RUBEK.
And where is he now?

鲁贝克教授
现在他在什么地方？

IRENE.
Nede i en kirkegård et steds. Med et højt, stadseligt monument over sig. Og med en ranglende blykugle inde i hjerneskallen.

IRENE.
Oh, in a churchyard somewhere or other. With a fine handsome monument over him. And with a bullet rattling in his skull.

爱吕尼
他在某处教堂墓地里。墓前坚着一块精致美观的碑石。一颗子弹飞进了他脑壳。

PROFESSOR RUBEK.
Dræbte han sig selv?

PROFESSOR RUBEK.
Did he kill himself?

鲁贝克教授
他是不是自杀的？

IRENE.
Ja. Han behaged at komme mig i forkøbet.

IRENE.
Yes, he was good enough to take that off my hands.

爱吕尼
是，承他好意，替我省了麻烦。

PROFESSOR RUBEK.
Sørger du ikke over ham, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
Do you not lament his loss, Irene?

鲁贝克教授
失去了他，你不伤心吗，爱吕尼？

IRENE
(uforstående).
Hvem skulde jeg sørge over?

IRENE.
[Not understanding.]
Lament? What loss?

爱吕尼
（不明白）
伤心？我失去了什么？

PROFESSOR RUBEK.
Over herr von Satow, vel.

PROFESSOR RUBEK.
Why, the loss of Herr von Satow, of course.

鲁贝克教授
噢，当然是指萨陀先生喽。

IRENE.
Han hed ikke Satow.

IRENE.
His name was not Satow.

爱吕尼
他不姓萨陀。

PROFESSOR RUBEK.
Ikke?

PROFESSOR RUBEK.
Was it not?

鲁贝克教授
不姓萨陀？

IRENE.
Min anden mand heder Satow. Han er russer –

IRENE.
My second husband is called Satow. He is a Russian--

爱吕尼
我第二个丈夫姓萨陀，是俄国人。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvor er han henne?

PROFESSOR RUBEK.
And where is he?

鲁贝克教授
他在什么地方？

IRENE.
Langt borte i Uralbergene. Mellem alle sine guldminer.

IRENE.
Far away in the Ural Mountains. Among all his gold-mines.

爱吕尼
远在乌拉尔山里，在他的金矿里。

PROFESSOR RUBEK.
Der lever han altså?

PROFESSOR RUBEK.
So he lives there?

鲁贝克教授
这么说，他在矿里过生活？

IRENE
(trækker på skuldrene).
Lever? Lever? Egentlig har jeg dræbt ham –

IRENE.
[Shrugs her shoulders.]
Lives? Lives? In reality I have killed him--

爱吕尼
（耸耸肩膀）
生活？生活？老实说，我已经把他杀了。

PROFESSOR RUBEK
(farer sammen).
Dræbt –?

PROFESSOR RUBEK.
[Start.]
Killed--!

鲁贝克教授
（吃惊）
杀了！

IRENE.
Dræbt med en fin, spids dolk, som jeg altid har med mig i sengen –

IRENE.
Killed him with a fine sharp dagger which I always have with me in bed--

爱吕尼
我用一把经常藏在床上的锋利的短剑把他杀了。

PROFESSOR RUBEK
(i udbrud).
Jeg tror dig ikke, Irene!

PROFESSOR RUBEK.
[Vehemently.]
I don’t believe you, Irene!

鲁贝克教授
（急躁地）
我不信你的话，爱吕尼！

IRENE
(smiler mildt).
Du kan så godt tro det, Arnold.

IRENE.
[With a gentle smile.]
Indeed you may believe it, Arnold.

爱吕尼
（柔和地一笑）你可以信，阿诺尔得。

PROFESSOR RUBEK
(ser deltagende på hende).
Har du aldrig havt noget barn?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks compassionately at her.]
Have you never had a child?

鲁贝克教授
（怜悯地瞧着她）
你从来没生过孩子吗？

IRENE.
Jo, jeg har havt mange børn.

IRENE.
Yes, I have had many children.

爱吕尼
我生过许多孩子。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvor er de børn henne nu?

PROFESSOR RUBEK.
And where are your children now?

鲁贝克教授
你的孩子现在都在什么地方？

IRENE.
Jeg dræbte dem.

IRENE.
I killed them.

爱吕尼
我把他们弄死了。

PROFESSOR RUBEK
(strængt).
Nu sidder du og lyver for mig igen!

PROFESSOR RUBEK.
[Severely.]
Now you are telling me lies again!

鲁贝克教授
（厉声）
你又对我撒谎了！

IRENE.
Jeg har dræbt dem, siger jeg dig. Så ret inderligt har jeg myrdet dem. Så fort, så fort de bare kom til verden. Å, længe, længe før. Det ene efter det andet.

IRENE.
I have killed them, I tell you--murdered them pitilessly. As soon as ever they came into the world. Oh, long, long before. One after the other.

爱吕尼
我真是把他们弄死了--- 他们一出世，我就狠着心把他们杀了。噢，这是很久以前的事了。一个跟着一个，我把他们都杀了。

PROFESSOR RUBEK
(tungt, alvorligt).
Der er noget fordulgt bag ved al din tale.

PROFESSOR RUBEK.
[Sadly and earnestly.]
There is something hidden behind everything you say.

鲁贝克教授
（凄惨而恳切）
你的话里每句都暗藏着意思。

IRENE.
Hvad kan jeg for det? Hvert ord, jeg siger dig, hviskes mig i øret.

IRENE.
How can I help that? Every word I say is whispered into my ear.

爱吕尼
叫我自己怎么做得了主呢？我说的话每句都是别人凑在我耳朵上告诉我的。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg tror, jeg er den eneste, som aner meningen.

PROFESSOR RUBEK.
I believe I am the only one that can divine your meaning.

鲁贝克教授
我想，只有我一个人猜得透你的意思。

IRENE.
Du burde vel være den eneste.

IRENE.
Surely you ought to be the only one.

爱吕尼
当然应该只有你一个人。

PROFESSOR RUBEK
(støtter hænderne mod bordet og ser dybt på hende).
Der er strenge i dig, som er sprunget i stykker.

PROFESSOR RUBEK.
[Rests his hands on the table and looks intently at her.]
Some of the strings of your nature have broken.

鲁贝克教授
（两手搁在桌上，仔细看她）
你的心弦已经折了几根了。

IRENE
(mildt).
Det gør det visst altid, når en ung blodsvulmende kvinde dør.

IRENE.
[Gently.]
Does not that always happen when a young warm-blooded woman dies?

爱吕尼
（柔和地）
热情的年轻女人死的时候不是都有这种情形吗？

PROFESSOR RUBEK.
Å Irene, kom dog bort fra disse forvildede forestillinger –! Du lever jo! Lever, – lever!

PROFESSOR RUBEK.
Oh Irene, have done with these wild imaginings--! You are living! Living--living!

鲁贝克教授
噢，爱吕尼，别这么胡思乱想了！你还没死呢！没死，没死！

IRENE
(rejser sig langsomt op fra stolen og siger bævende).
Jeg var død i mange år. De kom og bandt mig. Snørte armene sammen på ryggen –. Så sænkte de mig ned i et gravkammer med jernstænger for lugen. Og med polstrede vægge, – så ingen ovenover på jorden kunde høre gravskrigene –. Men nu begynder jeg så halvvejs at stå op fra de døde.
(hun sætter sig atter.)

IRENE.
[Rises slowly from her chair and says, quivering.]
I was dead for many years. They came and bound me--laced my arms together behind my back--. Then they lowered me into a grave-vault, with iron bars before the loop-hole. And with padded walls--so that no one on the earth above could hear the grave-shrieks--. But now I am beginning, in a way, to rise from the dead.
[She seats herself again.]

爱吕尼
（从椅子里慢慢站起来，一边说一边打哆嗦）
我死了好些年了。他们先把我捆起来--- 把我两只胳臂用带子反扎在后面，然后把我下放到坟窟里。坟窟的墙洞前面安着铁栅栏，墙的夹层里垫着软东西--- 所以地面上的人谁都听不见死人喊叫。可是现在我好像又渐渐地从死人堆里爬起来了。
（她重新坐下。）

PROFESSOR RUBEK
(lidt efter).
Holder du mig for at være den skyldige?

PROFESSOR RUBEK.
[After a pause.]
In all this, do you hold me guilty?

鲁贝克教授
（沉默片刻）
你是不是认为这一切都是我的罪过？

IRENE.
Ja.

IRENE.
Yes.

爱吕尼
是。

PROFESSOR RUBEK.
Skyldig i det, – som du kalder din død?

PROFESSOR RUBEK.
Guilty of that--your death, as you call it.

鲁贝克教授
你的死--- 用你自己的话--- 是我的罪过。

IRENE.
Skyldig i det, at jeg måtte dø. (slår over i en ligegyldig tone.) Hvorfor sætter du dig ikke ned, Arnold?

IRENE.
Guilty of the fact that I had to die. [Changing her tone to one of indifference.] Why don’t you sit down, Arnold?

爱吕尼
我不能不死，这是你的罪过。（把声调变得随随便便）你为什么不坐下，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK.
Tør jeg det?

PROFESSOR RUBEK.
May I?

鲁贝克教授
我可以坐吗？

IRENE.
Ja. – Du skal ikke være ræd for kuldegysninger. For jeg tror ikke, jeg er rigtig isnet endnu.

IRENE.
Yes.--You need not be afraid of being frozen. I don’t think I am quite turned to ice yet.

爱吕尼
可以。你不必担心会冻僵，我还没完全变成冰块呢。

PROFESSOR RUBEK
(flytter en stol og sætter sig ved bordet.)
Se så, Irene. Nu sidder vi to sammen ligesom i fordums dage.

PROFESSOR RUBEK.
[Moves a chair and seats himself at her table.]
There, Irene. Now we two are sitting together as in the old days.

鲁贝克教授
（挪过一把椅子，在她桌旁坐下）
好了，爱吕尼。现在咱们又像从前似的坐在一块儿了。

IRENE.
Lidt på afstand fra hinanden. Også ligesom i fordums dage.

IRENE.
A little way apart from each other--also as in the old days.

爱吕尼
彼此并不挨得太近--- 也像从前似的。

PROFESSOR RUBEK
(rykker nærmere).
Det måtte så være dengang.

PROFESSOR RUBEK.
[Moving nearer.]
It had to be so, then.

鲁贝克教授
（挪近些）从前不得不如此。

IRENE.
Måtte det?

IRENE.
Had it?

爱吕尼
不得不如此？

PROFESSOR RUBEK
(afgørende).
Der måtte være afstand mellem os –

PROFESSOR RUBEK.
[Decisively.]
There had to be a distance between us--

鲁贝克教授
（口气坚决）
那时候咱们俩不能挨得太近---

IRENE.
Ja, måtte der endelig det, Arnold?

IRENE.
Was it absolutely necessary, Arnold?

爱吕尼
是不是绝对不能呢，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK
(vedbliver).
Husker du, hvad du svared, da jeg spurgte, om du vilde følge med mig ud i det fjerne?

PROFESSOR RUBEK.
[Continuing.]
Do you remember what you answered when I asked if you would go with me out into the wide world?

鲁贝克教授
（继续说下去）
我问你愿意不愿意跟我漫游世界的时候，你记得不记得是怎么回答的？

IRENE.
Jeg rakte mine tre fingre i vejret og loved, at jeg vilde følge med dig til verdens og til livets ende. Og at jeg vilde tjene dig i alle ting –

IRENE.
I held up three fingers in the air and swore that I would go with you to the world’s end and to the end of life. And that I would serve you in all things--

爱吕尼
我翘起三个手指头，对天发誓，愿意跟你走到世界尽头，走到生命尽头。我还说，无论什么事我都愿意为你出力---

PROFESSOR RUBEK.
Som model for mit kunstværk –

PROFESSOR RUBEK.
As the model for my art--

鲁贝克教授
做我艺术上的模特儿---

IRENE.
– i fri, fuld nøgenhed –

IRENE.
--in frank, utter nakedness--

爱吕尼
--- 天真自由，一丝不挂---

PROFESSOR RUBEK
(bevæget).
Og du tjente mig også, Irene, – så frejdigt, – så glad og hensynsløs.

PROFESSOR RUBEK.
[With emotion.]
And you did serve me, Irene--so bravely--so gladly and ungrudgingly.

鲁贝克教授
（感动）
爱吕尼，你确实为我出过力--- 你那么勇敢--- 那么甘心，那么慷慨。

IRENE.
Ja, med hele min ungdoms bankende blod tjente jeg dig!

IRENE.
Yes, with all the pulsing blood of my youth, I served you!

爱吕尼
不错，我用年轻时期跳动的血液为你出过力！

PROFESSOR RUBEK
(nikker, med et taknemligt blik).
Det tør du så trøstig sige.

PROFESSOR RUBEK.
[Nodding, with a look of gratitude.]
That you have every right to say.

鲁贝克教授
（点头，感激的神情）
你说这话，实在问心无愧。

IRENE.
Faldt ned for din fod og tjente dig, Arnold! (knytter hånden imod ham.) Men du, du, – du –!

IRENE.
I fell down at your feet and served you, Arnold! [Holding her clenched hand towards him.] But you, you,--you--!

爱吕尼
阿诺尔得，我跪在你面前，为你出力！（捏紧拳头对着他）然而你，你，你---

PROFESSOR RUBEK
(afværgende).
Jeg forbrød mig aldrig imod dig! Aldrig, Irene!

PROFESSOR RUBEK.
[Defensively.]
I never did you any wrong! Never, Irene!

鲁贝克教授
（维护自己）
我从来没干过损害你的事！爱吕尼，我从来没有！

IRENE.
Jo, du gjorde! Du forbrød dig imod det inderst medfødte i mig –

IRENE.
Yes, you did! You did wrong to my innermost, inborn nature--

爱吕尼
你干过！你损害了我内在的本性。

PROFESSOR RUBEK
(rykker tilbage).
Jeg –!

PROFESSOR RUBEK.
[Starting back.]
I--!

鲁贝克教授
（惊退）
我---！

IRENE.
Ja, du! Jeg stilled mig helt og rundt frem for dig til beskuelse – (sagtere.) Og aldrig en eneste gang rørte du mig.

IRENE.
Yes, you! I exposed myself wholly and unreservedly to your gaze--[More softly.] And never once did you touch me.

爱吕尼
可不是你吗！我毫无遮掩地光着全身，让你细看---（压低声音）你却从来没碰我一碰。

PROFESSOR RUBEK.
Irene, forstod du ikke, at mangen dag var jeg som sanseforvildet af al din dejlighed?

PROFESSOR RUBEK.
Irene, did you not understand that many a time I was almost beside myself under the spell of all your loveliness?

鲁贝克教授
爱吕尼，难道你不知道，看了你的迷人的美丽丰姿，有好几次我几乎发疯？

IRENE
(fortsætter uforstyrret).
Og alligevel, – havde du rørt mig, så tror jeg, jeg havde dræbt dig på stedet. For jeg havde en spids nål med mig. Gemt den inde i håret – (stryger sig grublende over panden.) Ja men – nej, alligevel, – alligevel; – at du kunde –

IRENE.
[Continuing undisturbed.]
And yet--if you had touched me, I think I should have killed you on the spot. For I had a sharp needle always upon me--hidden in my hair-- [Strokes her forehead meditatively.] But after all--after all--that you could--

爱吕尼
（不动声色地说下去）
然而--- 如果你碰了我，我想我会当场把你弄死，因为我经常带着一支尖针--- 藏在头发里---（摸摸前额，回忆往事）然而终究--- 终究--- 你居然---

PROFESSOR RUBEK
(ser eftertrykkeligt på hende).
Jeg var kunstner, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
[Looks impressively at her.]
I was an artist, Irene.

鲁贝克教授
（意味深长地瞧着她）
我是个艺术家呀，爱吕尼。

IRENE
(mørkt).
Just det. Just det

IRENE.
[Darkly.]
That is just it. That is just it.

爱吕尼
（黯然）
对了，对了。

PROFESSOR RUBEK.
Først og fremst kunstner. Og jeg gik der syg og vilde skabe mit livs store værk. (fortaber sig i erindring.) Det skulde kaldes „Opstandelsens dag“. Skulde fremstilles i lignelse af en ung kvinde, som vågner af dødssøvnen –

PROFESSOR RUBEK.
An artist first of all. And I was sick with the desire to achieve the great work of my life. [Losing himself in recollection.] It was to be called “The Resurrection Day”--figured in the likeness of a young woman, awakening from the sleep of death--

鲁贝克教授
首先，我是艺术家。那时候我一心希望完成我的生平杰作。（回忆往事，出神）我那作品应该取名《复活日》--- 是一座少女雕像，正在从像死一般的睡眠中觉醒过来---

IRENE.
Vort barn, ja –

IRENE.
Our child, yes--

爱吕尼
对了，那是咱们的孩子。

PROFESSOR RUBEK
(vedbliver).
Det skulde være jordens ædleste, reneste, idealeste kvinde, hun, som vågner. Så fandt jeg dig. Dig kunde jeg bruge i et og alt. Og du føjed dig så glad og så gerne. Og du gav slip på slægt og hjem – og fulgte med mig.

PROFESSOR RUBEK.
[Continuing.]
It was to be the awakening of the noblest, purest, most ideal woman the world ever saw. Then I found you. You were what I required in every respect. And you consented so willingly--so gladly. You renounced home and kindred--and went with me.

鲁贝克教授
（继续说下去）
它应该代表世上最崇高、最纯洁、最理想的女人的觉醒。后来，我就找着了你。你正是完全合乎我的条件的人，并且你还甘心情愿，高高兴兴地答应我的请求。你抛弃亲人，跟着我走。

IRENE.
Det blev min barnealders opstandelse, at jeg fulgte med dig.

IRENE.
To go with you meant for me the resurrection of my childhood.

爱吕尼
跟着你走，在我，就等于我童年的复活。

PROFESSOR RUBEK.
Just derfor kunde jeg mest bruge dig. Dig og ingen anden. Du blev mig en højhellig skabning, som bare måtte røres ved i tilbedende tanker. Jeg var jo endnu ung den gang, Irene. Og den overtro fyldte mig, at rørte jeg dig, begærte jeg dig i sanselighed, så vilde mit sind vanhelliges, så at jeg ikke kunde skabe færdig det, som jeg stræbte efter. – Og jeg tror endnu, at der er nogen sandhed i det.

PROFESSOR RUBEK.
That was just why I found in you all that I required--in you and in no one else. I came to look on you as a thing hallowed, not to be touched save in adoring thoughts. In those days I was still young, Irene. And the superstition took hold of me that if I touched you, if I desired you with my senses, my soul would be profaned, so that I should be unable to accomplish what I was striving for.--And I still think there was some truth in that.

鲁贝克教授
正为如此，所以我觉得，只有你--- 没有别人--- 完全合乎我的条件。我渐渐把你当作一件神圣的东西看待，只许在心里供养，不许触犯。爱吕尼，我那时还年轻。我还抱着一种迷信：如果我触犯了你的身体，如果我对你发生了感官欲望，我就会亵渎自己的灵魂，因此就不能完成我的事业。至今我还觉得这种想法颇有道理。

IRENE
(nikker med et anstrøg af hån).
Først kunstværket, – siden menneskebarnet.

IRENE.
[Nods with a touch of scorn.]
The work of art first--then the human being.

爱吕尼
（点头，带点嘲笑口气）
第一是艺术作品--- 其次才是人类。

PROFESSOR RUBEK.
Ja du får dømme om det, som du vil. Men jeg var helt under min opgaves magt dengang. Og følte mig så jublende lykkelig ved det.

PROFESSOR RUBEK.
You must judge me as you will; but at that time I was utterly dominated by my great task--and exultantly happy in it.

鲁贝克教授
你不妨用自己的看法批评我。然而那时候我的全副心思都被事业吸住了--- 并且还非常愉快。

IRENE.
Og du vandt bugt med din opgave, du, Arnold.

IRENE.
And you achieved your great task, Arnold.

爱吕尼
并且你果然成就了你的伟大作品。

PROFESSOR RUBEK.
Takket og velsignet være du, – så vandt jeg bugt med opgaven. Jeg vilde skabe den rene kvinde således, som jeg syntes hun måtte vågne på opstandelsens dag. Ikke undrende over noget nyt og ukendt og uanet. Men fyldt af en helligdoms glæde over at genfinde sig selv uforvandlet, – hun, jordkvinden, – i de højere, friere, gladere egne, – efter den lange, drømmeløse dødssøvn. (taler sagtere.) Således skabte jeg hende. – I dit billede skabte jeg hende, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
Thanks and praise be to you, I achieved my great task. I wanted to embody the pure woman as I saw her awakening on the Resurrection Day. Not marvelling at anything new and unknown and undivined; but filled with a sacred joy at finding herself unchanged--she, the woman of earth--in the higher, freer, happier region--after the long, dreamless sleep of death. [More softly.] Thus did I fashion her.--I fashioned her in your image, Irene.

鲁贝克教授
我能成就伟大作品，应该感谢你，赞扬你。我要把那纯洁的女子在“复活日”觉醒的神情体现出来。对于新的、不知道的、料想不到的事物，她并不惊奇。然而她心里却充满了圣洁的欢乐，因为她看见自己没改样子：一个尘世女子，在像死一般的无梦的长眠之后，达到了更高超、更自由、更快乐的境界。（压低声音）爱吕尼，我正是按照这个形象--- 按照你的形象--- 把它雕塑出来的。

IRENE
(lægger hænderne fladt på bordet og læner sig tilbage mod stolryggen).
Og så var du færdig med mig –

IRENE.
[Laying her hands flat upon the table and leaning against the back of her chair.]
And then you were done with me--

爱吕尼
（两手平放在桌上，身子靠着自己的椅背）
从那以后，你就把我撇开了。

PROFESSOR RUBEK
(bebrejdende).
Irene!

PROFESSOR RUBEK.
[Reproachfully.]
Irene!

鲁贝克教授
（责备的口气）
爱吕尼！

IRENE.
– havde ikke brug for mig længer –

IRENE.
You had no longer any use for me--

爱吕尼
你用不着我了---

PROFESSOR RUBEK.
Og det kan du sige!

PROFESSOR RUBEK.
How can you say that!

鲁贝克教授
你怎么说这话！

IRENE.
– begyndte at se dig om efter andre idealer –

IRENE.
--and began to look about you for other ideals--

爱吕尼
你又重新四处物色理想人物了。

PROFESSOR RUBEK.
Fandt ingen, ingen efter dig.

PROFESSOR RUBEK.
I found none, none after you.

鲁贝克教授
一个都要找不着，在你之后一个都找不着。

IRENE.
Og ingen andre modeller, Arnold?

IRENE.
And no other models, Arnold?

爱吕尼
找不着别的模特儿，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK.
Du var ingen model for mig. Du var min skabnings ophav.

PROFESSOR RUBEK.
You were no model to me. You were the fountainhead of my achievement.

鲁贝克教授
你不是我的模特儿，你是我的创作源泉。

IRENE
(tier en liden stund).
Hvad har du digtet siden? I marmor mener jeg. Efter den dag, jeg rejste fra dig?

IRENE.
[Is silent for a short time.]
What poems have you made since? In marble I mean. Since the day I left you.

爱吕尼
（沉默片刻）
从那以后，你写了些什么诗--- 我说的是用大理石雕刻的诗。自从我离开你以后？

PROFESSOR RUBEK.
Intet har jeg digtet efter den dag. Bare gået og puslet og modelleret.

PROFESSOR RUBEK.
I have made no poems since that day--only frittered away my life in modelling.

鲁贝克教授
从那以后，我没写过诗--- 我只是浪费时间，塑造些无价值的东西。

IRENE.
Og den kvinde, som du nu lever sammen med –?

IRENE.
And that woman, whom you are now living with--?

爱吕尼
现在跟你同居的那个女人---？

PROFESSOR RUBEK
(afbryder hæftigt).
Tal ikke om hende nu! Det svier mig for brystet.

PROFESSOR RUBEK.
[Interrupting vehemently.]
Do not speak of her now! It makes me tingle with shame.

鲁贝克教授
（用力打断她的话）
别提她！一提她，我就惭愧得要命。

IRENE.
Hvor tænker du at rejse hen med hende?

IRENE.
Where are you thinking of going with her?

爱吕尼
你打算带她上哪儿？

PROFESSOR RUBEK
(slap og træt).
Nu får jeg vel rejse en langsommelig færd nordefter kysten.

PROFESSOR RUBEK.
[Slack and weary.]
Oh, on a tedious coasting-voyage to the North, I suppose.

鲁贝克教授
（无精打采）
噢，大概是沿海航行吧，乏味得很。

IRENE
(ser på ham, smiler næsten umærkeligt og hvisker):
Rejs heller højt op mellem fjeldene. Så højt op, du kan komme. Højere, højere, – altid højere, Arnold.

IRENE.
[Looks at him, smiles almost imperceptibly, and whispers.]
You should rather go high up into the mountains. As high as ever you can. Higher, higher,--always higher, Arnold.

爱吕尼
（瞧他，隐隐一笑，低声）
你还是应该上高山。能走多高，就走多高。越高越好，越高越好--- 永远往高处走，阿诺尔得。

PROFESSOR RUBEK
(spændt, i forventning).
Vil du did op?

PROFESSOR RUBEK.
[With eager expectation.]
Are you going up there?

鲁贝克教授
（恳切希望）
你是不是要上山？

IRENE.
Har du mod til at træffe mig én gang til?

IRENE.
Have you the courage to meet me once again?

爱吕尼
你有没有胆量再跟我相会？

PROFESSOR RUBEK
(kæmpende, usikker).
Ifald vi kunde, – å, ifald vi kunde –!

PROFESSOR RUBEK.
[Struggling with himself, uncertainly.]
If we could--oh, if only we could--!

鲁贝克教授
（跟自己挣扎，并无把握）
如果咱们能--- 噢，但愿咱们能---！

IRENE.
Hvorfor kan vi ikke, hvad vi vil? (ser på ham og hvisker bedende med foldede hænder:) Kom, kom, Arnold! Å, kom op til mig –!
(Fru Maja kommer blussende glad frem bag hjørnet af hotellet og skynder sig hen til bordet, hvor de før sad.)

IRENE.
Why can we not do what we will? [Looks at him and whispers beseechingly with folded hands.] Come, come, Arnold! Oh, come up to me--!
[MAIA enters, glowing with pleasure, from behind the hotel, and goes quickly up to the table where they were previously sitting.]

爱吕尼
为什么咱们不能做心里想做的事呢？（瞧他，两手交叉，低声央告）喂，喂，阿诺尔得！噢，跟我一块儿走吧！
（梅遏从旅馆后上，满面喜悦，快步走向刚才他们坐的那张桌子。）

FRU MAJA
(endnu ved hjørnet, uden at se sig om).
Nej nu får du sige, hvad du sige vil, Rubek, så – (standser da hun får øje på Irene.) Å undskyld, – du har nok gjort bekendtskab, mærker jeg.

MAIA.
[Still at the corner of the hotel, without looking around.]
Oh, you may say what you please, Rubek, but--[Stops, as she catches sight of IRENE]--Oh, I beg your pardon--I see you have made an acquaintance.

梅遏
（刚走到旅馆边缘，没抬头看望）
啊，鲁贝克，不管你怎么样，反正---（一眼看见爱吕尼，马上住嘴）哦，对不起--- 你结交了一位新朋友了。

PROFESSOR RUBEK
(kort).
Fornyet bekendtskab. (står op.) Hvad var det så, du vilde mig?

PROFESSOR RUBEK.
[Curtly.]
Renewed an acquaintance. [Rises.] What was it you wanted with me?

鲁贝克教授
（尖峭地）
我碰见了一位老朋友。（起身）你找我有什么事？

FRU MAJA.
Det var bare det, jeg vilde sige dig, – at du får gøre, som du selv vil, – men jeg rejser ikke med dig på dette her ækle dampskibet.

MAIA.
I only wanted to say this: you may do whatever you please, but I am not going with you on that disgusting steamboat.

梅遏
我无非要告诉你：不管你怎么样，反正我不跟你去坐那讨厌的轮船了。

PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor ikke det?

PROFESSOR RUBEK.
Why not?

鲁贝克教授
为什么？

FRU MAJA.
Nej, for jeg vil op på fjeldet og i skogene, – vil jeg. (indsmigrende.) Å, du må la’ mig få lov til det, Rubek! – Jeg skal være så snil, så snil bagefter!

MAIA.
Because I want to go up on the mountains and into the forests--that’s what I want. [Coaxingly.] Oh, you must let me do it, Rubek.--I shall be so good, so good afterwards!

梅遏
因为我想上山，到森林里去--- 我想做的就是这件事。（温言柔语）啊，鲁贝克，这回你别拦着我--- 往后我就乖乖地听话了！

PROFESSOR RUBEK.
Hvem er det, som har sat dig på de tanker?

PROFESSOR RUBEK.
Who is it that has put these ideas into your head?

鲁贝克教授
你这些想法是谁勾起来的？

FRU MAJA.
Det er han. Den fæle bjørnedræberen. Å du kan ikke forestille dig alt det vidunderlige, han fortæller om fjeldet. Og om livet deroppe! Stygt, fælt, skrækkelig afskyeligt er det meste af det, han lyver sammen –. Ja for jeg tror næsten, at han lyver. Men så vidunderlig dragende er det alligevel. Å må jeg få lov til at rejse med ham? Bare for at jeg kan få se, om det er sandt, han siger, skønner du. Må jeg det, Rubek?

MAIA.
Why he--that horrid bear-killer. Oh you cannot conceive all the marvelous things he has to tell about the mountains. And about life up there! They’re ugly, horrid, repulsive, most of the yarns he spins--for I almost believe he’s lying--but wonderfully alluring all the same. Oh, won’t you let me go with him? Only to see if what he says is true, you understand. May I, Rubek?

梅遏
唉，是那杀熊的讨厌的家伙。噢，你没法想象他讲的山上古怪事儿和山上的生活情况！他那些信口胡诌的话大部分是荒唐丑恶的--- 我几乎当他在撒谎--- 然而他的话还是非常动听。噢，你肯不肯让我跟他一同走？你要知道，我只是想去看看他说的话是不是可靠。你让我去吗，鲁贝克？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, det må du så gerne for mig. Rejs du bare op mellem fjeldene – så langt og så længe, som du selv vil. Jeg rejser kanske samme vej som du.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, I have not the slightest objection. Off you go to the mountains--as far and as long as you please. I shall perhaps be going the same way myself.

鲁贝克教授
让，我一点都不反对。你尽管上山，走得多远，待得多久，都随你高兴。说不定我自己也要上山呢。

FRU MAJA
(hurtigt).
Nej, nej, nej, det behøver du jo slet ikke! For min skyld ikke!

MAIA.
[Quickly.]
No, no, no, you needn’t do that! Not on my account!

梅遏
（急忙）
不，不，你不必上山！你不必为我上山！

PROFESSOR RUBEK.
Jeg vil tilfjelds. Har bestemt mig til det nu.

PROFESSOR RUBEK.
I want to go to the mountains. I have made up my mind to go.

鲁贝克教授
我要上山。我已经决定要去。

FRU MAJA.
Å tak, tak! Må jeg fortælle det til bjørnedræberen straks?

MAIA.
Oh thanks, thanks! May I tell the bear-killer at once?

梅遏
噢，谢谢，谢谢！我可以不可以马上告诉杀熊的人？

PROFESSOR RUBEK.
Fortæl du til bjørnedræberen alt, hvad du lyster.

PROFESSOR RUBEK.
Tell the bear-killer whatever you please.

鲁贝克教授
你爱告诉他什么就告诉什么。

FRU MAJA.
Å tak, tak, tak! (vil gribe hans hånd; han afværger det.) Å nej, – hvor du er sød og snil idag, Rubek!
(hun løber ind i hotellet.)
(I det samme åbnes døren til pavillonen sagte og lydløst på klem. Diakonissen står spejdende på vagt indenfor i døråbningen. Ingen ser hende.)

MAIA.
Oh thanks, thanks, thanks! [Is about to take his hand; he repels the movement.] Oh, how dear and good you are to-day, Rubek!
[She runs into the hotel.]
[At the same time the door of the pavilion is softly and noiselessly set ajar. The SISTER OF MERCY stands in the opening, intently on the watch. No one sees her.]

梅遏
噢，谢谢，谢谢！（准备跟他拉手，他拒绝）啊，今天你真亲热真和气，鲁贝克！
（她跑进旅馆。）
（同时，亭门悄然微开，女护士站在门开处，凝神注视。没有人看见她。）

PROFESSOR RUBEK
(bestemt, vender sig til Irene).
Træffes vi altså deroppe?

PROFESSOR RUBEK.
[Decidedly, turning to IRENE.]
Shall we meet up there then?

鲁贝克教授
（转身向爱吕尼，态度坚决）
那么，咱们要不要在山上见面？

IRENE
(rejser sig langsomt).
Ja, vi træffes visselig. – Jeg har ledt så længe efter dig.

IRENE.
[Rising slowly.]
Yes, we shall certainly meet.--I have sought for you so long.

爱吕尼
（慢慢站起来）
当然要。我寻找你这么久了。

PROFESSOR RUBEK.
Hvad tid begyndte du at lede efter mig, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
When did you begin to seek for me, Irene?

鲁贝克教授
你是从什么时候开始寻找我的，爱吕尼？

IRENE
(med et drag af spøgende bitterhed).
Fra den tid det gik op for mig, at jeg havde givet dig noget nok så umisteligt, Arnold. Noget, som en aldrig burde skille sig ved.

IRENE.
[With a touch of jesting bitterness.]
From the moment I realised that I had given away to you something rather indispensable, Arnold. Something one ought never to part with.

爱吕尼
（痛苦中带点打趣味道）
从我知道我把一件缺少不得的东西送给了你的时候起，阿诺尔得。那是一件绝不该送人的东西。

PROFESSOR RUBEK
(bøjer hodet).
Ja, det er så nagende sandt. Du gav mig trefire af din ungdoms år.

PROFESSOR RUBEK.
[Bowing his head.]
Yes, that is bitterly true. You gave me three or four years of your youth.

鲁贝克教授
（低头）
对，这是伤心的实话。你把三四年的青春时光送给我了。

IRENE.
Mere, mere end det, gav jeg dig. Jeg ødeland, – som jeg dengang var.

IRENE.
More, more than that I gave you--spend-thrift as I then was.

爱吕尼
我送给你的绝不止那个--- 那时候我很能挥霍。

PROFESSOR RUBEK.
Ja, ødsel var du, Irene. Du gav mig hele din nøgne dejlighed –

PROFESSOR RUBEK.
Yes, you were prodigal, Irene. You gave me all your naked loveliness--

鲁贝克教授
对，你很慷慨，爱吕尼。你把赤裸的美都送给我了。

IRENE.
– til beskuelse –

IRENE.
--to gaze upon--

爱吕尼
供你细看。

PROFESSOR RUBEK.
– og til forherligelse –

PROFESSOR RUBEK.
--and to glorify--

鲁贝克教授
并且供我赞扬。

IRENE.
Ja, til forherligelse for dig selv. – Og for barnet.

IRENE.
Yes, for your own glorification.--And the child’s.

爱吕尼
对了，借此赞扬你自己，还赞扬那孩子。

PROFESSOR RUBEK.
For dig også, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
And yours too, Irene.

鲁贝克教授
并且还赞扬你，爱吕尼。

IRENE.
Men den dyreste gave har du glemt.

IRENE.
But you have forgotten the most precious gift.

爱吕尼
然而你忘了那件最珍贵的礼物。

PROFESSOR RUBEK.
Den dyreste –? Hvilken gave var det?

PROFESSOR RUBEK.
The most precious--? What gift was that?

鲁贝克教授
最珍贵的？什么礼物？

IRENE.
Jeg gav dig min unge, levende sjæl. Så stod jeg der og var tom indvendig. – Sjælløs. (ser stivt stirrende på ham.) Det var det, jeg døde af, Arnold.
(Diakonissen åbner døren helt og gør plads for hende.)
(Hun går ind i pavillonen.)

IRENE.
I gave you my young, living soul. And that gift left me empty within--soulless. [Looking at him with a fixed stare.] It was that I died of, Arnold.
[The SISTER OF MERCY opens the door wide and makes room for her. She goes into the pavilion.]

爱吕尼
我把我的年轻的活灵魂送给你了。送掉了那份礼物，我就变成空空洞洞、没有灵魂的人了。（目不转睛地瞧他）我就是死在这上头的，阿诺尔得。
（女护士把门敞开，把路让开。爱吕尼走进亭子。）

PROFESSOR RUBEK
(står og ser efter hende; så hvisker han):
Irene!

PROFESSOR RUBEK.
[Stands and looks after her; then whispers.]
Irene!

鲁贝克教授
（站着望她的后影，低声）
爱吕尼！

ANDEN AKT

(Oppe ved et højfjeldssanatorium. Landskabet strækker sig som en træløs, umådelig vidde indover imod et langt fjeldvand. På den anden side af vandet stiger en række af højfjeldstinder med blånende sne i kløfterne. I forgrunden til venstre risler en bæk i delte striber nedover en brat fjeldvæg og flyder derfra i jævnt løb over vidden ud til højre. Kratskog, planter og stene langs bækkeløbet. I forgrunden til højre en bakke med en stenbænk oppe på højden. Det er en sommereftermiddag hen imod solnedgang.)
(I frastand inde på vidden hinsides bækken leger og danser en flok syngende småbørn. De er dels byklædte dels i folkedragter. Glad latter høres dæmpet under det følgende.)
(Professor Rubek sidder oppe på bænken med et plæd over skulderen og ser ned på børnenes leg.)
(Lidt efter kommer fru Maja frem mellem nogle busker på vidden til venstre i mellemgrunden og spejder udover med hånden skyggende for øjnene. Hun bærer en flad turisthue, kort, ophæftet skørt, som kun rækker til midt på læggen, og høje, solide snørestøvler. I hånden har hun en lang springstav.)

ACT SECOND.

[Near a mountain resort. The landscape stretches, in the form of an immense treeless upland, towards a long mountain lake. Beyond the lake rises a range of peaks with blue-white snow in the clefts. In the foreground on the left a purling brook falls in severed streamlets down a steep wall of rock, and thence flows smoothly over the upland until it disappears to the right. Dwarf trees, plants, and stones along the course of the brook. In the foreground on the right a hillock, with a stone bench on the top of it. It is a summer afternoon, towards sunset.]
[At some distance over the upland, on the other side of the brook, a troop of children is singing, dancing, and playing. Some are dressed in peasant costume, others in town-made clothes. Their happy laughter is heard, softened by distance, during the following.] [PROFESSOR RUBEK is sitting on the bench, with a plaid over his shoulders, and looking down at the children’s play.] [Presently, MAIA comes forward from among some bushes on the upland to the left, well back, and scans the prospect with her hand shading her eyes. She wears a flat tourist cap, a short skirt, kilted up, reaching only midway between ankle and knee, and high, stout lace-boots. She has in her hand a long alpenstock.]

第二幕
（山中疗养区附近。一大片无树高原，向一个长湖伸展过去。湖对岸耸立着一列山峰，峰间铺着淡青积雪。前方左首，一道潺潺的溪水分成几股细流，从一座石壁上泻下来，从高原上平滑地向右流去，直到看不见为止。沿溪杂列着矮树、花草和石头。前方右首，有一小丘，丘有一长石椅。太阳快落山的夏日傍晚。）
（溪水那边，距离高原不远，一群孩子正在唱歌、跳舞、游戏，有几个是农村打扮，有几个穿着城市服装。他们的欢笑声音隐约从远处传来，一直不停。）
（鲁贝克教授坐在椅上，肩披格子围巾，在瞧下面孩子的游戏。）
（过不多时，梅遏从高原左首极靠后的矮树丛里出来，用手遮着眼睛，眺望远景。她头戴平顶旅行便帽，身穿短裙，裙子高高卷起，只垂到膝盖和踝骨中间，脚上穿一双系带的结实的长筒靴，手里拿着一根长长的爬山杖。）

FRU MAJA
(får omsider øje på professor Rubek og råber).
Halloj!
(Hun går fremover vidden, springer ved hjælp af staven over bække-løbet og stiger op ad bakken.)

MAIA.
[At last catches sight of RUBEK and calls.]
Hallo!
[She advances over the upland, jumps over the brook, with the aid of her alpenstock, and climbs up the hillock.]

梅遏
（最后看见了鲁贝克，喊他）
喂！
（她走上高原，拄着手杖跳过溪水，爬上小丘。）

FRU MAJA
(pustende).
Å hvor jeg har rendt og ledt efter dig, Rubek.

MAIA.
[Panting.]
Oh, how I have been rushing around looking for you, Rubek.

梅遏
（喘嘘嘘地）
噢，鲁贝克，我东奔西撞，找得你好苦。

PROFESSOR RUBEK
(nikker ligegyldig og spørger):
Kommer du nede fra sanatoriet?

PROFESSOR RUBEK.
[Nods indifferently and asks.]
Have you just come from the hotel?

鲁贝克教授
（随随便便点点头）
你是不是刚从旅馆来？

FRU MAJA.
Ja, nu sidst kommer jeg ud fra det flueskabet.

MAIA.
Yes, that was the last place I tried--that fly-trap.

梅遏
是，我最后找的是那只捕蝇玻璃罩。

PROFESSOR RUBEK
(ser lidt hen på hende).
Du var ikke ved middagsbordet, la’ jeg mærke til.

PROFESSOR RUBEK.
[Looking at her for moment.]
I noticed that you were not at the dinner-table.

鲁贝克教授
（瞧了她会儿）
吃饭的时候我看你不在饭厅里。

FRU MAJA.
Nej, vi holdt vor middag under åben himmel, vi to.

MAIA.
No, we had our dinner in the open air, we two.

梅遏
对了，我们俩是在露天吃的饭。

PROFESSOR RUBEK.
„Vi to“? Hvad er det for nogen to?

PROFESSOR RUBEK.
“We two”? What two?

鲁贝克教授
“我们俩”？哪两个？

FRU MAJA.
Jeg – og så denne fæle bjørnedræberen, vel.

MAIA.
Why, I and that horrid bear-killer, of course.

梅遏
那还用说，当然是指我和那杀熊的讨厌的家伙喽。

PROFESSOR RUBEK.
Nå så, han.

PROFESSOR RUBEK.
Oh, he.

鲁贝克教授
哦，原来是他！

FRU MAJA.
Ja. Og imorgen tidlig, så skal vi ud igen.

MAIA.
Yes. And first thing to-morrow morning we are going off again.

梅遏
对了，明天一清早我们又要走了。

PROFESSOR RUBEK.
Efter bjørn?

PROFESSOR RUBEK.
After bears?

鲁贝克教授
去打熊？

FRU MAJA.
Ja. Ud og dræbe bamsen.

MAIA.
Yes. Off to kill a brown-boy.

梅遏
对了，去杀一只棕熊。

PROFESSOR RUBEK.
Har I fundet spor af nogen?

PROFESSOR RUBEK.
Have you found the tracks of any?

鲁贝克教授
你们发现了熊的踪迹没有？

FRU MAJA
(overlegent).
Der findes da ikke bjørn her oppe på nøgne fjeldet, véd jeg.

MAIA.
[With superiority.]
You don’t suppose that bears are to be found in the naked mountains, do you?

梅遏
（自命不凡）
难道你以为在光秃秃的山上找得着熊吗？

PROFESSOR RUBEK.
Hvor da?

PROFESSOR RUBEK.
Where, then?

鲁贝克教授
那么，上哪儿去找呢？

FRU MAJA.
Dybt under. Nede i lierne; i tykkeste skogen. Hvor det er rent ufremkommeligt for almindelige byfolk –

MAIA.
Far beneath. On the lower slopes; in the thickest parts of the forest. Places your ordinary town-folk could never get through--

梅遏
很得往山下走。在低坡上，在森林最深密的地方。那都是你们城市普通人永远走不到的地方。

PROFESSOR RUBEK.
Og der skal I to ned imorgen?

PROFESSOR RUBEK.
And you two are going down there to-morrow?

鲁贝克教授
你们俩明天就上那儿去吗？

FRU MAJA
(kaster sig ned i lyngen).
Ja, vi har aftalt det. – Eller kanske vi ta’r afsted allerede iaften. – Hvis ikke du har noget imod det da?

MAIA.
[Throwing herself down among the heather.]
Yes, so we have arranged.--Or perhaps we may start this evening.--If you have no objection, that’s to say?

梅遏
（身子倒在野草里）
对了，我们是这么安排的。也许我们今晚就动身--- 如果你不反对的话？

PROFESSOR RUBEK.
Jeg? Nej det være så langt fra –

PROFESSOR RUBEK.
I? Far be it from me to--

鲁贝克教授
我？我绝不反对---

FRU MAJA
(hurtigt).
Lars følger forresten med; naturligvis. – Med kobbelet.

MAIA.
[Quickly.]
Of course Lars goes with us--with the dogs.

梅遏
（赶紧说下去）
不用说，拉斯也跟我们一块儿去--- 牵着狗。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg har sletikke erkyndiget mig om herr Lars og hans kobbel. (afbrydende.) Men vil du ikke heller sætte dig ordentligt her på bænken?

PROFESSOR RUBEK.
I feel no curiosity as to the movements of Mr. Lars and his dogs. [Changing the subject.] Would you not rather sit properly on the seat?

鲁贝克教授
我不想打听拉斯先生和他的狗的行动。（换题目）你要不要好好地坐在椅子上？

FRU MAJA
(døsig).
Nej tak. Jeg ligger så dejligt i den bløde lyngen.

MAIA.
[Drowsily.]
No, thank you. I’m lying so delightfully in the soft heather.

梅遏
（昏昏欲睡）
不，谢谢你。在这软绵绵的野草里躺着很舒服。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg kan se på dig, at du er træt.

PROFESSOR RUBEK.
I can see that you are tired.

鲁贝克教授
我看你身体疲倦了。

FRU MAJA
(gisper).
Tror næsten, jeg begynder at bli’ det.

MAIA.
[Yawning.]
I almost think I’m beginning to feel tired.

梅遏
（打哈欠）
我自己也几乎觉得疲倦起来了。

PROFESSOR RUBEK.
Det kommer først bagefter, det. Når spændingen er over –

PROFESSOR RUBEK.
You don’t notice it till afterwards--when the excitement is over--

鲁贝克教授
兴奋的时候不觉得疲倦--- 事情一过去---

FRU MAJA
(i søvnig tone).
Ja. Jeg vil ligge og lukke øjnene.
(Kort ophold.)

MAIA.
[In a drowsy tone.]
Just so. I will lie and close my eyes.
[A short pause.]

梅遏
（昏昏欲睡的声调）
一点都不错。我要闭上眼睛睡会儿了。
（静默片刻。）

FRU MAJA
(pludselig utålmodig).
Uh, Rubek, – at du kan holde ud at sidde og høre på de ungernes skrål! Og så se på alle de bukkespring, de gør!

MAIA.
[With sudden impatience.]
Ugh, Rubek--how can you endure to sit there listening to these children’s screams! And to watch all the capers they are cutting, too!

梅遏
（忽然不耐烦起来）
噢，鲁贝克--- 你居然有耐性坐着听孩子们乱嚷乱叫，并且还仔细看他们翻筋斗！

PROFESSOR RUBEK.
Der er noget harmonisk, – næsten som musik, – i de bevægelser – en gang imellem. Midt i alt det klodsede. Og de enkelte gange er det morsomt at sidde og passe på – når de kommer.

PROFESSOR RUBEK.
There is something harmonious--almost like music--in their movements, now and then; amid all the clumsiness. And it amuses me to sit and watch for these isolated moments--when they come.

鲁贝克教授
他们的动作尽管很笨拙，有时也有和谐的地方--- 差不多像音乐。碰到寂寞无聊的时候，我坐着瞧他们，也有点趣味。

FRU MAJA
(ler lidt hånligt).
Ja, du er nu evig og altid kunstner, du.

MAIA.
[With a somewhat scornful laugh.]
Yes, you are always, always an artist.

梅遏
（轻蔑地一笑）
对了，你永远--- 永远是个艺术家。

PROFESSOR RUBEK.
Vilde gerne vedbli’ at være det.

PROFESSOR RUBEK.
And I propose to remain one.

鲁贝克教授
我想永远做个艺术家。

FRU MAJA
(drejer sig om på siden, så hun vender ryggen til ham ).
Han er ikke spor af kunstner, han.

MAIA.
[Lying on her side, so that her back is turned to him.]
There’s not a bit of the artist about him.

梅遏
（侧身躺着，背向着他）
他一丝儿艺术家气息都没有。

PROFESSOR RUBEK
(opmærksom).
Hvem er det, som ikke er kunstner?

PROFESSOR RUBEK.
[With attention.]
Who is it that’s not an artist?

鲁贝克教授
（注意）
谁没有艺术家气息？

FRU MAJA
(atter i søvnig tone).
Han, den anden, vel.

MAIA.
[Again in a sleepy tone.]
Why, he--the other one, of course.

梅遏
（又是昏昏欲睡的声调）
那还用说，自然是他--- 是那个人喽。

PROFESSOR RUBEK.
Bjørneskytten, mener du?

PROFESSOR RUBEK.
The bear-hunter, you mean?

鲁贝克教授
你说的是打熊的吗？

FRU MAJA.
Ja. Ikke spor af kunstner er han. Ikke spor?

MAIA.
Yes. There’s not a bit of the artist about him--not the least little bit.

梅遏
对了。他没有艺术家气息--- 丝毫都没有。

PROFESSOR RUBEK
(smiler).
Nej, det tror jeg, du har så grundig ret i.

PROFESSOR RUBEK.
[Smiling.]
No, I believe there’s no doubt about that.

鲁贝克教授
（含笑）
这倒是真话。

FRU MAJA
(heftig, uden at røre sig).
Og så styg, som han er! (rykker en tot lyng op og kaster det fra sig.) Så styg, så styg! Isch!

MAIA.
[Vehemently, without moving.]
And so ugly as he is! [Plucks up a tuft of heather and throws it away.] So ugly, so ugly! Isch!

梅遏
（身体不动，使劲说）
他还长得那么丑！（扯下一把野草，扔出去）真丑！真丑！呸！

PROFESSOR RUBEK.
Er det derfor du så trøstig lægger i vej med ham – ude i vildmarkerne?

PROFESSOR RUBEK.
Is that why you are so ready to set off with him--out into the wilds?

鲁贝克教授
是不是因为他长得丑，所以你愿意跟他到荒野地区去？

FRU MAJA
(kort).
Det véd jeg ikke. (vender sig imod ham.) Du er også styg, Rubek.

MAIA.
[Curtly.]
I don’t know. [Turning towards him.] You are ugly, too, Rubek.

梅遏
（尖峭地）
我不知道。（转身向他）鲁贝克，你也长得丑。

PROFESSOR RUBEK.
Opdager du først det nu?

PROFESSOR RUBEK.
Have you only just discovered it?

鲁贝克教授
你刚看出来吗？

FRU MAJA.
Nej, jeg har set det længe.

MAIA.
No, I have seen it for long.

梅遏
不，我早就看出来了。

PROFESSOR RUBEK
(trækker på skuldrene).
Man ældes. Man ældes, fru Maja.

PROFESSOR RUBEK.
[Shrugging his shoulders.]
One doesn’t grow younger. One doesn’t grow younger, Frau Maia.

鲁贝克教授
（耸耸肩膀）
人不会越活越年轻。梅遏夫人，人不会越活越年轻。

FRU MAJA.
Det er sletikke den slags, jeg mener. Men du har fået noget så træt, så opgivet i øjekastet –. Når du sådan nådigst skotter hen til mig – en gang imellem.

MAIA.
It’s not that sort of ugliness that I mean at all. But there has come to be such an expression of fatigue, of utter weariness, in your eyes--when you deign, once in a while, to cast a glance at me.

梅遏
我说的丑绝不是这意思。我是说，在你偶然高兴瞅我一眼的时候，你眼睛里有一股非常疲乏厌倦的神气。

PROFESSOR RUBEK.
Synes du, du har mærket det?

PROFESSOR RUBEK.
Have you noticed that?

鲁贝克教授
这是你看出来的吗？

FRU MAJA
(nikker).
Lidt efter lidt har du fået dette her onde i øjnene. Det er næsten som om du gik og la’ lumske anslag op imod mig.

MAIA.
[Nods.]
Little by little this evil look has come into your eyes. It seems almost as though you were nursing some dark plot against me.

梅遏
（点头）
这副恶相在你眼睛里逐渐增长，几乎好像你心里对我怀着什么阴谋似的。

PROFESSOR RUBEK.
Så? (venlig, men alvorlig.) Kom her og sæt dig hos mig, Maja. Så skal vi snakke lidt sammen.

PROFESSOR RUBEK.
Indeed? [In a friendly but earnest tone.] Come here and sit beside me, Maia; and let us talk a little.

鲁贝克教授
真的吗？（和善垦切的声调）梅遏，起来，挨着我坐下。咱们谈几句话。

FRU MAJA
(hæver sig halvt ivejret).
Må jeg få lov til at sidde på dit knæ da? Ligesom i de første årene?

MAIA.
[Half rising.]
Then will you let me sit upon your knee? As I used to in the early days?

梅遏
（抬起半个身子）
你肯不肯，像从前似的，让我坐在你膝盖上？

PROFESSOR RUBEK.
Nej, det må du ikke. For folk kan se os nede fra hotellet. (flytter sig lidt.) Men du kan få sidde her på bænken – ved siden af mig.

PROFESSOR RUBEK.
No, you mustn’t--people can see us from the hotel. [Moves a little.] But you can sit here on the bench--at my side.

鲁贝克教授
不行，使不得--- 旅馆里的人会看见咱们。（略微挪动了一下）你可以坐在这儿长椅上--- 挨着我。

FRU MAJA.
Nej tak; så blir jeg heller liggende, hvor jeg ligger. Jeg kan godt høre her. (ser spørgende på ham.) Nå, hvad var det så for noget, du vilde snakke om?

MAIA.
No, thank you; in that case I’d rather lie here, where I am. I can hear you quite well here. [Looks inquiringly at him.] Well, what is it you want to say to me?

梅遏
不，谢谢你--- 与其那么着，我宁可躺在这儿。在这儿我听得很清楚。（抬头问他）你想跟我说什么话？

PROFESSOR RUBEK
(begynder langsomt).
Hvorfor, tror du, det egentlig var, jeg gik ind på, at vi skulde gøre denne sommerrejsen?

PROFESSOR RUBEK.
[Begins slowly.]
What do you think was my real reason for agreeing to make this tour?

鲁贝克教授
（慢慢地开头）
我赞成这次出来旅行，你知道不知道究竟为什么？

FRU MAJA.
Jah, – du påstod jo rigtignok blandt andet, at jeg vilde ha’ så urimelig godt af det. Men –

MAIA.
Well--I remember you declared, among other things, that it was going to do me such a tremendous lot of good. But--but--

梅遏
唔--- 我记得你说过，除了别的理由之外，这次旅行可以给我许多好处。然而--- 然而---

PROFESSOR RUBEK.
Men –?

PROFESSOR RUBEK.
But--?

鲁贝克
然而怎么样？

FRU MAJA.
Men nu tror jeg ikke længer en snus på, at det var derfor –

MAIA.
But now I don’t believe the least little bit that that was the reason--

梅遏
然而现在我丝毫都不信这是你的真正理由。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvorfor da, tror du nu?

PROFESSOR RUBEK.
Then what is your theory about it now?

鲁贝克教授
那么，现在你是怎么看法呢？

FRU MAJA.
Nu tror jeg, at det var for denne blege damens skyld.

MAIA.
I think now that it was on account of that pale lady.

梅遏
现在我觉得你是为了那脸色苍白的女客。

PROFESSOR RUBEK.
For fru von Satows –!

PROFESSOR RUBEK.
Madame von Satow--!

鲁贝克教授
为了萨陀夫人！

FRU MAJA.
Ja hun, som hænger i hælene på os. I går aftes dukked hun jo op her også.

MAIA.
Yes, she who is always hanging at our heels. Yesterday evening she made her appearance up here too.

梅遏
对了，为了那老盯着咱们的女人。昨天晚上她也上这儿来过。

PROFESSOR RUBEK.
Men hvad i al verden –!

PROFESSOR RUBEK.
But what in all the world--!

鲁贝克教授
可是究竟有什么---！

FRU MAJA.
Nå, du har jo kendt hende så inderlig godt. Længe før du kendte mig.

MAIA.
Oh, I know you knew her very well indeed--long before you knew me.

梅遏
噢，我知道你跟她很熟--- 远在你认识我之前。

PROFESSOR RUBEK.
Havde glemt hende igen også, – længe før jeg kendte dig.

PROFESSOR RUBEK.
And had forgotten her, too--long before I knew you.

鲁贝克教授
我早把她忘了--- 也远在认识你之前。

FRU MAJA
(sætter sig oprejst).
Kan du glemme så let, du, Rubek?

MAIA.
[Sitting upright.]
Can you forget so easily, Rubek?

梅遏
（身子坐直）
鲁贝克，难道你这么容易忘掉？

PROFESSOR RUBEK
(kort).
Ja, så overmåde let. (tilføjer barskt). Når jeg vil glemme.

PROFESSOR RUBEK.
[Curtly.]
Yes, very easily indeed. [Adds harshly.] When I want to forget.

鲁贝克教授
（尖峭地）
嗯，确实很容易。（不客气地找补一句）在我愿意忘掉的时候。

FRU MAJA.
En kvinde, som har stået model for dig også?

MAIA.
Even a woman who has been a model to you?

梅遏
即使是个给你当过模特儿的女人？

PROFESSOR RUBEK
(afvisende).
Når jeg ikke har brug for hende længer, så –

PROFESSOR RUBEK.
When I have no more use for her--

鲁贝克教授
在我不再需要她的时候---

FRU MAJA.
En, som har klædt sig helt af for dig?

MAIA.
One who has stood to you undressed?

梅遏
一个脱光衣服站在你面前的女人？

PROFESSOR RUBEK.
Betyder ingenting. Ikke for os kunstnere. (slår om i en anden tone.) Og så, hvorledes, – om jeg tør spørge, – skulde jeg kunne ane, at hun var her i landet?

PROFESSOR RUBEK.
That means nothing--nothing for us artists. [With a change of tone.] And then--may I venture to ask--how was I to guess that she was in this country?

鲁贝克教授
这算不了什么--- 在我们艺术家算不了什么。（改变声调）再说，我想请问你，我怎么会预先想到她在这地方？

FRU MAJA.
Å du kunde jo ha’ læst hendes navn på en badeliste. I en af vore aviser.

MAIA.
Oh, you might have seen her name in a Visitor’s List--in one of the newspapers.

梅遏
噢，你也许在报纸上旅客一览表里看见过她的姓名。

PROFESSOR RUBEK.
Ja men jeg kendte jo sletikke det navn, hun nu gi’r sig. Havde aldrig hørt tale om nogen herr von Satow.

PROFESSOR RUBEK.
But I had no idea of the name she now goes by. I had never heard of any Herr von Satow.

鲁贝克教授
可是她现在用的姓名我脑子里连影子都没有。我从来没听见过什么萨陀先生。

FRU MAJA
(anstiller sig træt).
Nå Herregud, så var det vel af en anden grund, at du endelig vilde rejse da.

MAIA.
[Affecting weariness.]
Oh well then, I suppose it must have been for some other reason that you were so set upon this journey.

梅遏
（假装厌倦的样子）
噢，这么说，这回你决意要出来旅行，大概一定有别的理由。

PROFESSOR RUBEK
(alvorlig).
Ja, Maja, – det var af en anden grund. Af en helt anden. Og det er det, vi da engang må komme til at udtale os om.

PROFESSOR RUBEK.
[Seriously.]
Yes, Maia--it was for another reason. A quite different reason. And that is what we must sooner or later have a clear explanation about.

鲁贝克教授
（严肃地）
不错，梅遏，我是有别的理由，你完全猜想不到的理由。并且这是咱们迟早必须解释清楚的一桩事情。

FRU MAJA
(med et undertrykt latteranfald).
Jøss’, hvor højtidelig du ser ud!

MAIA.
[In a fit of suppressed laughter.]
Heavens, how solemn you look!

梅遏
（想笑又忍住）
天啊，你的神气多庄严！

PROFESSOR RUBEK
(mistroisk forskende).
Ja kanske lidt mere højtidelig, end nødvendigt er.

PROFESSOR RUBEK.
[Suspiciously scrutinising her.]
Yes, perhaps a little more solemn than necessary.

鲁贝克教授
（怀疑地仔细打量她）
不错，也许庄严得有点过火了。

FRU MAJA.
Hvorledes –?

MAIA.
How so--?

梅遏
为什么---？

PROFESSOR RUBEK.
Og godt og vel er jo det, for os begge.

PROFESSOR RUBEK.
And that is a very good thing for us both.

鲁贝克教授
这是对于咱们俩都很有好处的事。

FRU MAJA.
Du begynder at gøre mig nysgærrig, Rubek.

MAIA.
You begin to make me feel curious, Rubek.

梅遏
鲁贝克，你开始逗起我的好奇心来了。

PROFESSOR RUBEK.
Bare nysgærrig? Ikke en smule urolig?

PROFESSOR RUBEK.
Only curious? Not a little bit uneasy.

鲁贝克教授
只是好奇？一点儿都不觉得不安吗？

FRU MAJA
(ryster på hodet).
Ikke spor.

MAIA.
[Shaking her head.]
Not in the least.

梅遏
（摇头）
一点儿都不。

PROFESSOR RUBEK.
Godt. Så hør da her. – Du sa’ den dagen dernede ved badet, at du syntes jeg var ble’t så nervøs i den senere tid –

PROFESSOR RUBEK.
Good. Then listen.--You said that day down at the Baths that it seemed to you I had become very nervous of late--

鲁贝克教授
好。那么，听我说下去。那天在山下浴场里，你说你觉得我近来精神很紧张。

FRU MAJA.
Ja det er du da virkelig også.

MAIA.
Yes, and you really have.

梅遏
是啊，你确实是这样。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvad tror du årsagen kan være til det?

PROFESSOR RUBEK.
And what do you think can be the reason of that?

鲁贝克教授
你知道为什么？

FRU MAJA.
Hvor kan jeg vide –? (raskt.) Du er kanske ble’t ked af dette evige samliv med mig.

MAIA.
How can I tell--? [Quickly.] Perhaps you have grown weary of this constant companionship with me.

梅遏
我怎么会知道---？（急忙说下去）也许因为你跟我经常在一块儿把日子过腻了。

PROFESSOR RUBEK.
Evige –? Sig lige så godt: evindelige.

PROFESSOR RUBEK.
Constant--? Why not say “everlasting”?

鲁贝克教授
经常？为什么不说“永远”？

FRU MAJA.
Daglige samliv da. Vi har jo nu gået dernede, vi to enlige mennesker, i samfulde fire-fem år og næsten ikke været en time fra hinanden. – Vi to ganske alene.

MAIA.
Daily companionship, then. Here have we two solitary people lived down there for four or five mortal years, and scarcely have an hour away from each other.--We two all by ourselves.

梅遏
那么，就算是天天在一块儿吧。咱们俩冷清清地在那边住了四五年，日子长得要命。咱们俩老在一起，几乎没离开过一点钟。

PROFESSOR RUBEK
(interesseret).
Nå ja? Og så –?

PROFESSOR RUBEK.
[With interest.]
Well? And then--?

鲁贝克教授
（听得有滋味）
怎么样？说下去。

FRU MAJA
(lidt trykket).
Du er jo ingen selskabsmand, Rubek. Går helst så’n for dig selv og tumler med dit eget. Og jeg kan jo ikke tale ordentlig med dig om dine sager. Om alt dette med kunst og sligt noget – (slår ud med hånden.) Og bryr mig, ved gud, ikke stort om det heller!

MAIA.
[A little oppressed.]
You are not a particularly sociable man, Rubek. You like to keep to yourself and think your own thoughts. And of course I can’t talk properly to you about your affairs. I know nothing about art and that sort of thing-- [With an impatient gesture.] And care very little either, for that matter!

梅遏
（微感郁闷）
鲁贝克，你这人不大爱说话。你喜欢自己跟自己打交道，把事情闷在肚子里。当然，我没法跟你好好谈论你的事。我不懂得艺术之类的东西。（不耐烦的姿势）并且，对于那些事，我也很不关心。

PROFESSOR RUBEK.
Nå ja-ja; derfor så sidder vi jo mest ved kaminen og prater om dine sager.

PROFESSOR RUBEK.
Well, well; and that’s why we generally sit by the fireside, and chat about your affairs.

鲁贝克教授
不错，不错。所以咱们经常坐在炉边，闲聊你的事。

FRU MAJA.
Å Herregud, – jeg har ingen sager at prate om,

MAIA.
Oh, good gracious--I have no affairs to chat about.

梅遏
嗳呀，我没有什么事可以闲聊的。

PROFESSOR RUBEK.
Nå, det er småting kanske. Men tiden går i alt fald for os på den måde også, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Well, they are trifles, perhaps; but at any rate the time passes for us in that way as well as another, Maia.

鲁贝克教授
也许只是些琐碎事，然而好歹也能帮咱们消磨时间啊。

FRU MAJA.
Ja, det har du ret i. Tiden går. Den holder på at gå fra dig, Rubek! – Og det er vel egentlig det, som gør dig så urolig –

MAIA.
Yes, you are right. Time passes. It is passing away from you, Rubek.--And I suppose it is really that that makes you so uneasy--

梅遏
你这话说得对。时间是在消磨。鲁贝克，你的时间是在消磨。我想，一定是为了这件事，所以你这么心神不宁---

PROFESSOR RUBEK
(nikker hæftigt).
Og så hvileløs! (vrider sig på bænken). Nej. jeg holder snart ikke dette fattige liv ud længer!

PROFESSOR RUBEK.
[Nods vehemently.]
And so restless! [Writhing in his seat.] No, I shall soon not be able to endure this pitiful life any longer.

鲁贝克教授
（狠命点头）
并且这么坐立不安！（在椅子上扭动）这种无聊日子我快不能忍受了。

FRU MAJA
(rejser sig og står en liden stund og ser på ham).
Vil du være kvit mig, så sig bare til.

MAIA.
[Rises and stands for a moment looking at him.]
If you want to get rid of me, you have only to say so.

梅遏
（站起来，对他瞧了会儿）
如果你想甩掉我，你只消说出来。

PROFESSOR RUBEK.
Hvad er det nu igen for talemåder? Være kvit dig?

PROFESSOR RUBEK.
Why will you use such phrases? Get rid of you?

鲁贝克教授
甩掉你？你为什么用这种字眼？

FRU MAJA.
Ja hvis du vil være af med mig, så skal du sige det lige ud. Og så skal jeg gå straks på timen.

MAIA.
Yes, if you want to have done with me, please say so right out. And I will go that instant.

梅遏
嗯，如果你不要我了，请你老实说，我马上就走。

PROFESSOR RUBEK
(smiler næsten umærkeligt).
Skal dette betyde en trusel, Maja?

PROFESSOR RUBEK.
[With an almost imperceptible smile.]
Do you intend that as a threat, Maia?

鲁贝克教授
（几乎看不出来的一笑）
梅遏，你说这句话，是不是威胁我？

FRU MAJA.
Det, jeg sa’, kan så visst ikke være nogen trusel for dig.

MAIA.
There can be no threat for you in what I said.

梅遏
我的话没有可以威胁你的地方。

PROFESSOR RUBEK
(rejser sig).
Nej, du har egentlig ret i det. (tilføjer lidt efter:) Du og jeg kan umulig bli’ ved at leve så’n sammen –

PROFESSOR RUBEK.
[Rising.]
No, I confess you are right there. [Adds after a pause.] You and I cannot possibly go on living together like this--

鲁贝克教授
（站起来）
没有，我承认你这话不错。（停了一停）你和我没法照这样子再在一块儿过下去。

FRU MAJA.
Nå altså –!

MAIA.
Well? And then--?

梅遏
唔？那么---？

PROFESSOR RUBEK.
Ikke noget altså. (med eftertryk på ordene.) Fordi om vi to ikke kan bli’ ved at leve sammen alene, – så behøver vi jo ikke at skilles for det.

PROFESSOR RUBEK.
There is no “then” about it. [With emphasis on his words.] Because we two cannot go on living together alone--it does not necessarily follow that we must part.

鲁贝克教授
无所谓“那么”。（加重语气）咱们俩没法单独在一块儿过下去--- 这并不就是说，咱们必须分手。

FRU MAJA
(smiler hånligt).
Bare separeres en liden smule, mener du?

MAIA.
[Smiles scornfully.]
Only draw away from each other a little, you mean?

梅遏
（轻蔑地一笑）
你的意思是，咱们只要稍微离开点儿？

PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Behøves heller ikke.

PROFESSOR RUBEK.
[Shakes his head.]
Even that is not necessary.

鲁贝克教授
（摇头）
连这个都不必。

FRU MAJA.
Nå da? Ryk ud med hvad du vil gøre med mig.

MAIA.
Well then? Come out with what you want to do with me.

梅遏
那么，怎么办呢？你老实说，打算怎么处置我。

PROFESSOR RUBEK
(noget usikker).
Hvad jeg nu føler så levende – og så pinligt – at jeg trænger til, det er at eje en omkring mig, som stod mig rigtig inderlig nær –

PROFESSOR RUBEK.
[With some hesitation.]
What I now feel so keenly--and so painfully--that I require, is to have some one about me who really and truly stands close to me--

鲁贝克教授
（有点犹豫）
现在我非常深切地--- 并且非常痛苦地感觉需要的是，有一个真正靠近我的人跟我在一块儿---

FRU MAJA
(afbryder ham i spænding).
Gør ikke jeg det, Rubek?

MAIA.
[Interrupts him anxiously.]
Don’t I do that, Rubek?

梅遏
（急于插嘴）
难道我不靠近你吗，鲁贝克？

PROFESSOR RUBEK
(afvisende).
Ikke sådan at forstå. Jeg måtte ha’ samliv med et andet menneske, der ligesom kunde udfylde mig, – fuldstændiggøre mig, – være et med mig i al min gerning.

PROFESSOR RUBEK.
[Waving her aside.]
Not in that sense. What I need is the companionship of another person who can, as it were, complete me--supply what is wanting in me--be one with me in all my striving.

鲁贝克教授
（用手对她一挥）
不是这意思。我需要另外一个人跟我做伴儿，这人好像可以补充我的不足--- 供给我所缺少的东西--- 在事业上跟我志同道合。

FRU MAJA
(langsomt).
Ja i så’ne svære ting vilde jo ikke jeg kunne tjene dig.

MAIA.
[Slowly.]
It’s true that things like that are a great deal too hard for me.

梅遏
（慢慢地）
这些事我确实办不到。

PROFESSOR RUBEK.
Å nej, det vilde du nok pent la’ være, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Oh no, they are not at all in your line, Maia.

鲁贝克教授
噢，梅遏，你完全不擅长这些事。

FRU MAJA
(udbryder).
Og jeg havde, ved Gud, heller ikke nogen lyst til det, du!

MAIA.
[With an outburst.]
And heaven knows I don’t want them to be, either!

梅遏
（一阵急躁）
说老实话，我也不想擅长这些事！

PROFESSOR RUBEK.
Véd det så såre godt. – Og det var jo heller ikke med nogen slig livshjælp for øje, at jeg knytted dig til mig.

PROFESSOR RUBEK.
I know that very well.--And it was with no idea of finding any such help in my life-work that I married you.

鲁贝克教授
这一点我很清楚。我跟你结婚，并不是想在你身上为我的终身事业找到这种帮助。

FRU MAJA
(iagttager ham).
Jeg kan se på dig, at du står og tænker på en anden en.

MAIA.
[Observing him closely.]
I can see in your face that you are thinking of some one else.

梅遏
（对他仔细端详）
从你脸上，我看得出你心里在想另外一个人。

PROFESSOR RUBEK.
Så? Jeg har ellers ikke mærket, at du var tankelæser. Men du kan altså se det?

PROFESSOR RUBEK.
Indeed? I have never noticed before that you were a thought-reader. But you can see that, can you?

鲁贝克教授
真的吗？我从来没看出你善于猜心事。然而你究竟是不是真看得出呢？

FRU MAJA.
Ja, jeg kan. Å, jeg kender dig så godt, så godt, Rubek!

MAIA.
Yes, I can. Oh, I know you so well, so well, Rubek.

梅遏
嗯，我真看得出。噢，鲁贝克，你的性格我摸得很清楚。

PROFESSOR RUBEK.
Så kan du kanske også se, hvem det er, jeg tænker på?

PROFESSOR RUBEK.
Then perhaps you can also see who it is I am thinking of?

鲁贝克教授
这么说，也许你也看得出我心里想的是谁？

FRU MAJA.
Ja, det kan jeg da rigtignok.

MAIA.
Yes, indeed I can.

梅遏
不错，我看得出。

PROFESSOR RUBEK.
Nå? Vær af den godhed –?

PROFESSOR RUBEK.
Well? Have the goodness to--?

鲁贝克教授
哦？请你---

FRU MAJA.
Du står og tænker på denne – denne modellen, som du engang har brugt til at – (slipper pludselig tanketråden.) Véd du, at folk nede i hotellet tror hun er gal?

MAIA.
You are thinking of that--that model you once used for-- [Suddenly letting slip the train of thought.] Do you know, the people down at the hotel think she’s mad.

梅遏
你心里想的是那--- 你从前的那个模特儿---（思路忽然散乱）你知道不知道，山下旅馆里的人都把她当疯子看待。

PROFESSOR RUBEK.
Så? Og hvad tror folk nede i hotellet om dig og bjørnedræberen da?

PROFESSOR RUBEK.
Indeed? And pray what do the people down at the hotel think of you and the bear-killer?

鲁贝克教授
真的吗？请问你知道不知道，山下旅馆的人把你和杀熊的当什么看待？

FRU MAJA.
Det kommer jo ikke sagen ved. (fortsætter, hvor hun før slap.) Men det var denne her blege damen, som du stod og tænkte på.

MAIA.
That has nothing to do with the matter. [Continuing the former train of thought.] But it was this pale lady you were thinking of.

梅遏
这事跟那事不相干。（继续从前的思路）你心里想的是那脸色苍白的女客。

PROFESSOR RUBEK
(frejdig).
Just netop på hende. – Da jeg ikke længer havde brug for hende –. Og da hun desuden rejste fra mig, – forsvandt – sådan uden videre –

PROFESSOR RUBEK.
[Calmly.]
Precisely, of her.--When I had no more use for her--and when, besides, she went away from me--vanished without a word--

鲁贝克教授
（静静地）
一点都不错，我是想她。后来我不需要她了--- 并且她也走了--- 悄悄地走得无影无踪了---

FRU MAJA.
Så tog du imod mig som en slags nødskilling kanske?

MAIA.
Then you accepted me as a sort of makeshift, I suppose?

梅遏
于是你就把我当一件聊胜于无的东西将就留下了，是不是？

PROFESSOR RUBEK
(hensynsløsere).
Noget sådant, oprigtig talt, lille Maja. Jeg havde da i et år eller halvandet gået der ensom og grublende, og lagt den sidste – den aller sidste hånd på mit værk. „Opstandelsens dag“ gik ud over verden og bragte mig ry – og al anden herlighed forresten. (varmere.) Men jeg elskede ikke mit eget værk længer. Menneskenes blomster og virak kunde gerne jaget mig kvalmende og fortvilet ind i de tykkeste skoge. (ser på hende.) Du, som jo er tankelæser, – kan du gætte, hvad der så faldt mig ind?

PROFESSOR RUBEK.
[More unfeelingly.]
Something of the sort, to tell the truth, little Maia. For a year or a year and a half I had lived there lonely and brooding, and had put the last touch--the very last touch, to my work. “The Resurrection Day” went out over the world and brought me fame--and everything else that heart could desire. [With greater warmth.] But I no longer loved my own work. Men’s laurels and incense nauseated me, till I could have rushed away in despair and hidden myself in the depths of the woods. [Looking at her.] You, who are a thought-reader--can you guess what then occurred to me?

鲁贝克教授
（更加冷酷）
说老实话，差不多是这样，小梅遏。有一年或是一年半光景，我一个人过日子，沉思默想，完成了我的作品的真正最后阶段。《复活日》出来以后，传遍全世界，我因此享受了盛名--- 并且满足了其他一切欲望。（更加兴奋）然而我不再爱我自己的工作了。人间的桂冠和馨香使我恶心，我心灰意懒地几乎想逃到深林里藏起来。（瞧她）你善于猜心事，你可猜得出那时我忽然想起了什么？

FRU MAJA
(henkastende).
Ja det faldt dig ind at lave portrætbyster af herrer og damer.

MAIA.
[Lightly.]
Yes, it occurred to you to make portrait-busts of gentlemen and ladies.

梅遏
（随随便便地）
猜得出，你想给绅士淑女雕塑半身像。

PROFESSOR RUBEK
(nikker).
Efter bestilling, ja. Med dyrefjæs bag maskerne. Det fik de gratis; på købet, forstår du. (smilende.) Men det var nu ikke egentlig det, jeg nærmest mente.

PROFESSOR RUBEK.
[Nods.]
To order, yes. With animals’ faces behind the masks. Those I threw in gratis--into the bargain, you understand. [Smiling.] But that was not precisely what I had in my mind.

鲁贝克教授
（点头）
对，接受他们的订货。在人脸后头，藏着牛头马面。这是我奉送他们的，不另收费，你要知道。（含笑）然而这些事并不十分在我心上。

FRU MAJA.
Hvad da?

MAIA.
What, then?

梅遏
那么，你想的是什么呢？

PROFESSOR RUBEK
(atter alvorlig).
Det var det, at hele dette her med kunstnerkald og med kunstnergerning – og sligt noget, – det begyndte at forekomme mig som noget så tomt og hult og intetsigende igrunden.

PROFESSOR RUBEK.
[Again serious.]
It was this, that all the talk about the artist’s vocation and the artist’s mission, and so forth, began to strike me as being very empty, and hollow, and meaningless at bottom.

鲁贝克教授
（又严肃起来）
那时我心里想的是这个：什么艺术家的任务、艺术家的使命这一套说法，我开始觉得都是空空洞洞、毫无意义的。

FRU MAJA.
Hvad vilde du da sætte i stedet?

MAIA.
Then what would you put in its place?

梅遏
那么，你想用什么代替呢？

PROFESSOR RUBEK.
Livet, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Life, Maia.

鲁贝克教授
生活，梅遏。

FRU MAJA.
Livet?

MAIA.
Life?

梅遏
生活？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, er da ikke livet i solskin og skønhed noget ganske anderledes værdifuldt end det, at gå her til sine dages ende i et råt, fugtigt hul og mase sig dødsens træt med lerklumper og stenblokke?

PROFESSOR RUBEK.
Yes, is not life in sunshine and in beauty a hundred times better worth while than to hang about to the end of your days in a raw, damp hole, and wear yourself out in a perpetual struggle with lumps of clay and blocks of stone?

鲁贝克教授
正是。在充满阳光和美丽的世上过生活，难道不比一辈子钻在阴寒潮湿的洞里、耗尽精力、永远跟泥团石块拼命打交道，胜过百倍吗？

FRU MAJA
(med et lidet suk.)
Jo, det har jeg rigtignok altid syntes.

MAIA.
[With a little sigh.]
Yes, I have always thought so, certainly.

梅遏
（轻轻叹口气）
是啊，我也经常这么想。

PROFESSOR RUBEK.
Og så var jeg jo ble’t rig nok til at leve i overflod og i ørkesløst dirrende sollys. Kunde la’ bygge for mig både villaen ved Taunitzer See og palæet i hovedstaden. Og alt det øvrige for resten.

PROFESSOR RUBEK.
And then I had become rich enough to live in luxury and in indolent, quivering sunshine. I was able to build myself the villa on the Lake of Taunitz, and the palazzo in the capital,--and all the rest of it.

鲁贝克教授
后来我有钱了，可以过奢侈懒散、快乐逍遥的生活了。我有力量给自己在陶尼慈湖边盖别墅，在京城里盖公馆，以及诸如此类的事情。

FRU MAJA
(slår ind i hans tone).
Og så til syvende og sidst havde du råd til at forskaffe dig mig også. Og gav mig lov til at bruge af alle dine skatte.

MAIA.
[Taking up his tone.]
And last but not least, you could afford to treat yourself to me, too. And you gave me leave to share in all your treasures.

梅遏
（接他的口气）
最后还有一桩并不小的事：你还有力量把我弄到手，并且你还准许我分润你的全部珍宝。

PROFESSOR RUBEK
(spøger bortledende).
Loved jeg dig ikke at ta’ dig med mig op på et højt berg og vise dig al verdens herlighed?

PROFESSOR RUBEK.
[Jesting, so as to turn the conversation.]
Did I not promise to take you up to a high enough mountain and show you all the glory of the world?

鲁贝克教授
（开玩笑，想借此撇开这题目）
难道我没答应过带你上高山、让你看全世界的荣华吗？

FRU MAJA
(med et sagtmodigt udtryk).
Du har kanske ta’et mig med dig op på et nok så højt berg, Rubek, – men du har ikke vist mig al verdens herlighed.

MAIA.
[With a gentle expression.]
You have perhaps taken me up with you to a high enough mountain, Rubek--but you have not shown me all the glory of the world.

梅遏
（神情委婉）
也许你带我上过一座相当高的山--- 然而你没让我看全世界的荣华。

PROFESSOR RUBEK
(ler irriteret).
Hvor du er ufornøjelig, Maja! Så rent ufornøjelig! (udbryder hæftigt.) Men véd du, hvad det mest fortvilede er? Kan du ane det?

PROFESSOR RUBEK.
[With a laugh of irritation.]
How insatiable you are, Maia.! Absolutely insatiable! [With a vehement outburst.] But do you know what is the most hopeless thing of all, Maia? Can you guess that?

鲁贝克教授
（笑了一声，有点烦恼）
梅遏，你这人真不知足！太不知足了！（一阵激动）梅遏，你知道不知道什么是最糟糕的事？你猜得出吗？

FRU MAJA
(i stille trods).
Ja, det er vel det, at du gik hen og tog mig med dig – for hele livet.

MAIA.
[With quiet defiance.]
Yes, I suppose it is that you have gone and tied yourself to me--for life.

梅遏
（静静的挑衅态度）
猜得了。最糟糕的大概是，你把自己--- 一生一世--- 束缚在我身上。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg vilde ikke udtrykke mig med så hjerteløse ord.

PROFESSOR RUBEK.
I would not have expressed myself so heartlessly.

鲁贝克教授
我不至于说这种没良心的话。

FRU MAJA.
Men meningen er visst lige så hjerteløs.

MAIA.
But you would have meant it just as heartlessly.

梅遏
然而你含蓄的意思正是这么没良心。

PROFESSOR RUBEK.
Du har ikke noget rigtig klart begreb om, hvorledes en kunstnernatur ser ud indvendig.

PROFESSOR RUBEK.
You have no clear idea of the inner workings of an artist’s nature.

鲁贝克教授
你不明白艺术家的内心活动。

FRU MAJA
(smiler og ryster på hodet).
Herregud, jeg har ikke engang begreb om, hvorledes jeg selv ser ud indvendig.

MAIA.
[Smiling and shaking her head.]
Good heavens, I haven’t even a clear idea of the inner workings of my own nature.

梅遏
（笑，摇头）
天啊，我连自己的内心活动都不大明白。

PROFESSOR RUBEK
(vedbliver uforstyrret).
Jeg lever så ilsomt, Maja. Vi lever så, vi kunstnere. Jeg for min part har gennemlevet et helt livsløb i de få år vi to har kendt hinanden. Jeg er kommet til at se, at det slet ikke ligger for mig at søge lykken i ørkesløs nydelse. Livet ligger ikke sådan til rette for mig og mine lige. Jeg må bli’ ved at virke, – skabe værk på værk, – lige indtil min sidste dag. (med overvindelse.) Derfor er det, at jeg ikke længer kan komme ud af det med dig, Maja. – Ikke længer med dig alene.

PROFESSOR RUBEK.
[Continuing undisturbed.]
I live at such high speed, Maia. We live so, we artists. I, for my part, have lived through a whole lifetime in the few years we two have known each other. I have come to realise that I am not at all adapted for seeking happiness in indolent enjoyment. Life does not shape itself that way for me and those like me. I must go on working--producing one work after another--right up to my dying day. [Forcing himself to continue.] That is why I cannot get on with you any longer, Maia--not with you alone.

鲁贝克教授
（不动声色，继续说下去）
梅遏，我的生活速度非常高。我们艺术家的生活都是这样。就我而言，在咱们认识以后的短短几年中，我已经度过了整整一辈子。现在我已经看清楚，我这人绝不宜于在懒散的享受中求快乐。这种方式的生活不是为我和类似我的人安排的。我必须不停地工作--- 创作了一件又一件--- 到死才罢休。（勉强说下去）因此，我不能再跟你过日子了，梅遏--- 我不能再跟你单独过日子了。

FRU MAJA
(rolig).
Vil det med rene, simple ord sige, at du er ble’t ked af mig?

MAIA.
[Quietly.]
Does that mean, in plain language, that you have grown tired of me?

梅遏
（静静地）
把话敞开说，你意思是不是说你厌倦我了？

PROFESSOR RUBEK
(bruser ud).
Ja det vil det sige! Jeg er ble’t ked, – uudholdelig ked og træt og slap af samlivet med dig. Nu véd du det. (fatter sig.) Det er stygge, hårde ord, jeg siger dig. Jeg føler det så godt selv. Og du har ingenting forskyldt i det stykke; – det erkender jeg villigt. Det er ene og alene mig, som nu igen har undergået en omvæltning – (halvt hen for sig.) – en opvågnen til mit egentlige liv.

PROFESSOR RUBEK.
[Bursts forth.]
Yes, that is what it means! I have grown tired--intolerably tired and fretted and unstrung--in this life with you! Now you know it. [Controlling himself.] These are hard, ugly words I am using. I know that very well. And you are not at all to blame in this matter;--that I willingly admit. It is simply and solely I myself, who have once more undergone a revolution--[Half to himself]--and awakening to my real life.

鲁贝克教授
（忍耐不住）
对，我正是这意思！我跟你过的这种生活，我已经厌倦了--- 我的精神疲倦、烦躁、衰弱到了难以忍受的程度！现在你知道了吧。（控制自己）我用的这些字眼又狠毒，又丑恶，我明明知道。并且这事完全不能怪你--- 这一点我愿意承认。这完全是因为我自己又经历了一个转变---（一半对自己说）--- 我对自己的现实生活有了觉悟。

FRU MAJA
(folder uvilkårlig hænderne).
Men hvorfor i al verden kan vi så ikke gå fra hinanden da?

MAIA.
[Involuntarily folding her hands.]
Why in all the world should we not part then?

梅遏
（不由自主地把两手合起来）
既然如此，咱们为什么不拆开？

PROFESSOR RUBEK
(ser forbauset på hende).
Kunde du ville det?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks at her in astonishment.]
Should you be willing to?

鲁贝克教授
（惊讶地瞧她）
你愿意拆开吗？

FRU MAJA
(rykker på skuldren).
Jah, – hvis der ikke er andet for, så –

MAIA.
[Shrugging her shoulders.]
Oh yes--if there’s nothing else for it, then--

梅遏
（耸耸肩膀）
噢，我愿意--- 如果没有别的办法的话，那么---

PROFESSOR RUBEK
(ivrig).
Men der er andet for. Der er en udvej –

PROFESSOR RUBEK.
[Eagerly.]
But there is something else for it. There is an alternative--

鲁贝克教授
（热烈地）
有别的办法，另外还有一条路---

FRU MAJA
(løfter pegefingeren).
Nu tænker du på den blege damen igen!

MAIA.
[Holding up her forefinger.]
Now you are thinking of the pale lady again!

梅遏
（翘起食指）
你心里又在想那脸色苍白的女客了？

PROFESSOR RUBEK.
Ja, ærligt talt, så må jeg uafladelig tænke på hende. Lige siden jeg traf hende påny. (et skridt nærmere.) For nu vil jeg betro dig noget, Maja.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, to tell the truth, I cannot help constantly thinking of her. Ever since I met her again. [A step nearer her.] For now I will tell you a secret, Maia.

鲁贝克教授
对，说老实话，自从我又遇见她以后，我不由得不常想她。（走近她一步）梅遏，现在我要告诉你一桩秘密事。

FRU MAJA.
Nå?

MAIA.
Well?

梅遏
什么事？

PROFESSOR RUBEK
(banker sig på brystet).
Her inde, ser du, – her har jeg et bitte lidet dirkefrit skrin. Og i det skrinet ligger alle mine billedsyner forvaret. Men da hun rejste så sporløst væk, så gik skrinet i baglås. Og hun havde nøglen, – og den tog hun med sig. – Du, lille Maja, du havde ingen nøgle, du. Derfor ligger det altsammen ubrugt derinde. Og årene går! Ikke muligt for mig at komme til skatten.

PROFESSOR RUBEK.
[Touching his own breast.]
In here, you see--in here I have a little bramah-locked casket. And in that casket all my sculptor’s visions are stored up. But when she disappeared and left no trace, the lock of the casket snapped to. And she had the key--and she took it away with her.--You, little Maia, you had no key; so all that the casket contains must lie unused. And the years pass! And I have no means of getting at the treasure.

鲁贝克教授
（模模自己的胸口）
你看这儿--- 我这儿有一只安着勃拉墨锁的小匣子。我的雕塑家的梦想都要贮藏在这只匣子里。然而她失踪之后，匣子的锁叭嗒一声就扣上了。她有钥匙--- 可是她把钥匙带走了。小梅遏，你没有钥匙，所以匣子里的东西都只能白搁着不用。光阴一年一年地过去！我没法子取用匣子里的珍宝。

FRU MAJA
(kæmper med et underfundigt smil).
Så få hende til at lukke op for dig igen –

MAIA.
[Trying to repress a subtle smile.]
Then get her to open the casket for you again--

梅遏
（勉强忍住狡猾的笑容）
那么，叫她给你把匣子再打开就是了---

PROFESSOR RUBEK
(uforstående).
Maja –?

PROFESSOR RUBEK.
[Not understanding.]
Maia--?

鲁贝克教授
（不明白她的话）
梅遏---？

FRU MAJA.
– for nu er hun her jo. Og det er vel sagtens for dette skrinets skyld, at hun er kommet.

MAIA.
--for here she is, you see. And no doubt it’s on account of this casket that she has come.

梅遏
你看，她不是在这儿吗！不用说，她是为这只匣子来的。

PROFESSOR RUBEK.
Ikke med et ord har jeg rørt ved de ting for hende!

PROFESSOR RUBEK.
I have not said a single word to her on this subject!

鲁贝克教授
关于这事，我没对她提过一个字！

FRU MAJA
(ser uskyldig på ham).
Men, snille Rubek, – er det da værdt at gøre al den opstyr og alle disse her ophævelser for noget, som er en så ganske ligefrem sag?

MAIA.
[Looks innocently at him.]
My dear Rubek--is it worth while to make all this fuss and commotion about so simple a matter?

梅遏
（天真地瞧着他）
鲁贝克，为了这点小事情，也值得这么大惊小怪吗？

PROFESSOR RUBEK.
Synes du, at dette her er så ganske ligefrem?

PROFESSOR RUBEK.
Do you think this matter is so absolutely simple?

鲁贝克教授
你觉得这当真是小事吗？

FRU MAJA.
Ja det synes jeg da rigtignok. Slut du dig bare til den, du mest behøver. (nikker til ham.) Jeg skal nok altid vide at finde mig en plads.

MAIA.
Yes, certainly I think so. Do you attach yourself to whoever you most require. [Nods to him.] I shall always manage to find a place for myself.

梅遏
当然喽。你尽管去亲近你最需要的人。（向他点头）我自有办法给自己找安身地方。

PROFESSOR RUBEK.
Hvor, mener du?

PROFESSOR RUBEK.
Where do you mean?

鲁贝克教授
你说的是什么地方？

FRU MAJA
(sorgløst, undvigende).
Nå, – jeg kan jo bare flytte ud på villaen, hvis det blir nødvendigt. Men det blir det ikke. For inde i byen, – i hele vort store hus, må der da vel – med lidt god vilje – kunne bli’ rum til tre.

MAIA.
[Unconcerned, evasively.]
Well--I need only take myself off to the villa, if it should be necessary. But it won’t be; for in town--in all that great house of ours--there must surely, with a little good will, be room enough for three.

梅遏
（满不在乎，闪烁其词）
唔--- 我只消搬进别墅就完了，如果必要的话。然而不会有必要。只要和气些，咱们城里那所大宅子一定足够三个人住的。

PROFESSOR RUBEK
(usikker).
Og tror du, at det vil kunne gå i længden?

PROFESSOR RUBEK.
[Uncertainly.]
And do you think that would work in the long run?

鲁贝克教授
（无把握）
你看这办法日子久了行不行？

FRU MAJA
(i en let tone).
Herregud, – går det ikke, så går det ikke. Der er ikke noget at snakke om den ting.

MAIA.
[In a light tone.]
Very well, then--if it won’t work, it won’t. It is no good talking about it.

梅遏
（口气轻松）
嗯，没关系--- 如果不行，就不行吧。现在讨论也无益。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvad gør vi så, Maja, – hvis det nu ikke går?

PROFESSOR RUBEK.
And what shall we do then, Maia--if it does not work?

鲁贝克教授
如果不行的话，梅遏，那时候咱们该怎么办呢？

FRU MAJA
(ubekymret).
Så går vi to simpelt hen af vejen for hinanden. Helt væk. Jeg finder mig altid noget nyt et steds i verden. Noget frit! Frit! Frit! – Det har ingen nød med det, professor Rubek! (peger pludselig ud til højre.) Se der! Der har vi hende.

MAIA.
[Untroubled.]
Then we two will simply get out of each other’s way--part entirely. I shall always find something new for myself, somewhere in the world. Something free! Free! Free!--No need to be anxious about that, Professor Rubek! [Suddenly points off to the right.] Look there! There we have her.

梅遏
（不介意）
咱们俩只消彼此让开--- 完全拆开，就行了。我总有法子在世界上某地方给自己找点新东西，找点自由的东西！自由！自由！鲁贝克教授，你不必为我担心！（突然向右一指）快瞧！她来了！

PROFESSOR RUBEK
(vender sig).
Hvor?

PROFESSOR RUBEK.
[Turning.]
Where?

鲁贝克教授
（转身）
在哪儿？

FRU MAJA.
Ude på sletten. Skridende – som en marmorstøtte. Hun kommer hidover.

MAIA.
Out on the plain. Striding--like a marble stature. She is coming this way.

梅遏
在平原上。迈着大步--- 像一座大理石像。她正在向这边走过来。

PROFESSOR RUBEK
(står og stirrer med hånden over øjnene).
Ser hun ikke ud som den levendegjorte opstandelse? (hen for sig.) Og hende kunde jeg flytte –. Og stille hen i skyggen! Omskabe hende –. Å jeg dåre!

PROFESSOR RUBEK.
[Stands gazing with his hand over his eyes.]
Does not she look like the Resurrection incarnate? [To himself.] And her I could displace--and move into the shade! Remodel her--. Fool that I was!

鲁贝克教授
（手搭在眼睛上，站着细瞧）
她的模样难道不像《复活日》的化身吗？（自言自语）我居然会把她移开--- 把她移到阴暗地方！把她重新雕塑！我真是个蠢货！

FRU MAJA.
Hvad skal det sigte til?

MAIA.
What do you mean by that?

梅遏
你这话什么意思？

PROFESSOR RUBEK
(afværgende).
Ingen ting. Ikke noget, som du vil kunne forstå.
(Irene kommer fra højre frem over vidden. De legende børn har allerede tidligere fået øje på hende og er løbne hende imøde. Nu er hun omringet af børneflokken; nogle synes frejdige og tillidsfulde, andre sky og ængstelige. Hun taler sagte til dem og betyder dem, at de skal gå ned til sanatoriet; hun selv vil hvile sig lidt ved bækken. Børnene løber ned over skråningen til venstre i mellemgrunden. Irene går hentil bergvæggen og lader vandstrålerne risle kølende over sine hænder.)

PROFESSOR RUBEK.
[Putting the question aside.]
Nothing. Nothing that you would understand.
[IRENE advances from the right over the upland. The children at their play have already caught sight of her and run to meet her. She is now surrounded by them; some appear confident and at ease, others uneasy and timid. She talks low to them and indicates that they are to go down to the hotel; she herself will rest a little beside the brook. The children run down over the slope to the left, half way to the back. IRENE goes up to the wall of rock, and lets the rillets of the cascade flow over her hands, cooling them.]

鲁贝克教授
（避不作答）
没什么。你不会了解。
（爱吕尼从右边高原上走来。正在游戏的孩子们已经看见她，迎面跑过来。孩子们把她围在中央，有几个很放心自在，有几个却畏缩不安。她向孩子们低声细语，指点他们回到山下旅馆，她自已还想在溪边休息片刻。孩子们从左边跑到后方半山坡。爱吕尼走近石壁，让泻下来的细流冲在手上，挹取些凉意。）

FRU MAJA
(dæmpet).
Gå ned og tal med hende på tomands hånd, Rubek.

MAIA.
[In a low voice.]
Go down and speak to her alone, Rubek.

梅遏
（低声）
鲁贝克，你一个人下去，跟她说话。

PROFESSOR RUBEK.
Og hvor går du hen imens?

PROFESSOR RUBEK.
And where will you go in the meantime?

鲁贝克教授
这当口你上哪儿去呢？

FRU MAJA
(ser betydningsfuldt på ham).
Jeg går mine egne veje herefterdags.
(Hun går nedover bakken og svinger sig ved springstaven over bækkeløbet. Ved Irene standser hun.)

MAIA.
[Looking significantly at him.]
Henceforth I shall go my own ways.
[She descends form the hillock and leaps over the brook, by aid of her alpenstock. She stops beside IRENE.]

梅遏
（有深意地瞧着他）
从今以后，我要走自己的路了。
（她走下小丘，拄着爬山杖，跳过溪水，在爱吕尼身旁站住。）

FRU MAJA.
Professor Rubek står der oppe og venter på Dem, frue.

MAIA.
Professor Rubek is up there, waiting for you, madam.

梅遏
夫人，鲁贝克教授在山上等你呢。

IRENE.
Hvad vil han?

IRENE.
What does he want?

爱吕尼
他有什么事？

FRU MAJA.
Han vil få Dem til at hjælpe sig med et skrin, som er gået i baglås for ham.

MAIA.
He wants you to help him to open a casket that has snapped to.

梅遏
他要你帮他开一只锁紧的匣子。

IRENE.
Kan jeg hjælpe med det?

IRENE.
Can I help him in that?

爱吕尼
我能帮他开吗？

FRU MAJA.
Han mener, De er den eneste, som kan.

MAIA.
He says you are the only person that can.

梅遏
他说，只有你一个人能开。

IRENE.
Så får jeg prøve da.

IRENE.
Then I must try.

爱吕尼
既然如此，我得去试试。

FRU MAJA.
Det må De endelig gøre, frue.
(Hun går ned over vejen til sanatoriet.)
(Lidt efter stiger professor Rubek ned til Irene, dog således, at de har bækken imellem sig.)

MAIA.
Yes, you really must, madam.
[She goes down by the path to the hotel.]
[In a little while PROFESSOR RUBEK comes down to IRENE, but stops with the brook between them.]

梅遏
对，夫人，你真该去试试。
（她沿着通旅馆的小路下去。）
（过了会儿，鲁贝克教授下来找爱吕尼，可是跟她隔溪站定。）

IRENE
(efter et lidet ophold).
Hun, den anden, sa’, at du har ventet på mig.

IRENE.
[After a short pause.]
She--the other one--said that you had been waiting for me.

爱吕尼
（默然片刻）
她--- 那女人--- 说，你在等我。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg har ventet på dig år efter år, – uden selv at forstå det.

PROFESSOR RUBEK.
I have waited for you year after year--without myself knowing it.

鲁贝克教授
我一年一年地等你--- 自己的却不知道。

IRENE.
Kunde ikke komme til dig, Arnold. Lå jo dernede og sov den lange, dybe, drømmefyldte søvn.

IRENE.
I could not come to you, Arnold. I was lying down there, sleeping the long, deep, dreamful sleep.

爱吕尼
阿诺尔得，我没法来找你。我一直在漫长无梦的世界中睡眠。

PROFESSOR RUBEK.
Å men nu er du vågnet, Irene!

PROFESSOR RUBEK.
But now you have awakened, Irene!

鲁贝克教授
可是现在你醒过来了，爱吕尼！

IRENE
(ryster på hodet).
Jeg har den tunge, dybe søvn i øjnene endnu.

IRENE.
[Shakes her head.]
I have the heavy, deep sleep still in my eyes.

爱吕尼
（摇头）
我仍然是睡眼蒙眬，神志昏沉。

PROFESSOR RUBEK.
Du skal se, det vil dages og lysne for os begge.

PROFESSOR RUBEK.
You shall see that day will dawn and lighten for us both.

鲁贝克教授
你瞧着吧，天光就要为咱们俩发亮了。

IRENE.
Tro aldrig det.

IRENE.
Do not believe that.

爱吕尼
我不信。

PROFESSOR RUBEK
(indtrængende).
Det tror jeg! Og det véd jeg! Nu, da jeg har fundet dig igen –

PROFESSOR RUBEK.
[Urgently.]
I do believe it! And I know it! Now that I have found you again--

鲁贝克教授
（恳切地）
我信！我确实知道！现在我既然又找着你了---

IRENE.
Opstanden.

IRENE.
Risen from the grave.

爱吕尼
看见我从坟墓里站起来了。

PROFESSOR RUBEK.
Forklaret!

PROFESSOR RUBEK.
Transfigured!

鲁贝克教授
看见你容光焕发！

IRENE.
Bare opstanden, Arnold. Men ikke forklaret.
(Han ballancerer på stenene under vandfaldet over til hende.)

IRENE.
Only risen, Arnold. Not transfigured.
[He crosses over to her by means of stepping-stones below the cascade.]

爱吕尼
只是站起来了，不是容光焕发。
（他踩着瀑布下面的踏脚石跨过溪水，走近她。）

PROFESSOR RUBEK.
Hvor har du været henne hele dagen, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
Where have you been all day, Irene?

鲁贝克教授
爱吕尼，这一整天你在什么地方？

IRENE
(peger ud).
Langt, langt inde på de store dødsmarker –

IRENE.
[Pointing.]
Far, far over there, on the great dead waste--

爱吕尼
（用手指着）
在远处那片大荒地上。

PROFESSOR RUBEK
(afledende).
Du har ikke din – din veninde med dig i dag, ser jeg.

PROFESSOR RUBEK.
[Turning the conversation.]
You have not your--your friend with you to-day, I see.

鲁贝克教授
（改变话题）
今天你没跟你的--- 你的朋友在一块儿。

IRENE
(smiler).
Min veninde holder godt øje med mig alligevel.

IRENE.
[Smiling.]
My friend is keeping a close watch on me, none the less.

爱吕尼
（含笑）
可是我的朋友依然在监视我。

PROFESSOR RUBEK.
Kan hun det?

PROFESSOR RUBEK.
Can she?

鲁贝克教授
她能监视你吗？

IRENE
(skotter omkring sig).
Du kan tro, hun kan. Hvor jeg så står og går. Taber mig aldrig af syne – (hvisker.) Indtil jeg en skøn solskinsmorgen dræber hende.

IRENE.
[Glancing furtively around.]
You may be sure she can--wherever I may go. She never loses sight of me-- [Whispering.] Until, one fine sunny morning, I shall kill her.

爱吕尼
（偷偷地四面一望）
能，无论我走到什么地方，她都能监视我。我永远逃不出她的眼睛---（低声）除非我挑个日子把她弄死？

PROFESSOR RUBEK.
Vilde du det?

PROFESSOR RUBEK.
Would you do that?

鲁贝克教授
你想弄死她吗？

IRENE.
Så inderlig gerne. Ifald jeg bare kunde komme til.

IRENE.
With the utmost delight--if only I could manage it.

爱吕尼
非常愿意--- 只要我做得到。

PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor vilde du?

PROFESSOR RUBEK.
Why do you want to?

鲁贝克教授
你为什么要把她弄死？

IRENE.
Fordi hun går og øver trolddomskunster. (hemmelighedsfuldt.) Tænk dig, Arnold, – hun har skabt sig om til min skygge.

IRENE.
Because she deals in witchcraft. [Mysteriously.] Only think, Arnold--she has changed herself into my shadow.

爱吕尼
因为她会使用巫术。（神秘地）阿诺尔得，你想，她把自己变成了我的影子。

PROFESSOR RUBEK
(søger at berolige hende).
Nå, nå, nå, – en skygge må vi jo alle ha’.

PROFESSOR RUBEK.
[Trying to calm her.]
Well, well, well--a shadow we must all have.

鲁贝克教授
（想使她安静下来）
没关系，没关系--- 咱们每人都得有个影子。

IRENE.
Jeg er min egen skygge. (udbrydende.) Forstår du da ikke det!

IRENE.
I am my own shadow. [With an outburst.] Do you not understand that!

爱吕尼
我是自己的影子。（一阵急躁）难道你不明白这意思吗！

PROFESSOR RUBEK
(tungt).
Jo, jo, Irene, – jeg forstår det nok.
(Han sætter sig på en sten ved bækken. Hun står bag ved ham, lænet mod fjældvæggen.)

PROFESSOR RUBEK.
[Sadly.]
Yes, yes, Irene, I understand.
[He seats himself on a stone beside the brook. She stands behind him, leaning against the wall of rock.]

鲁贝克教授
（伤心）
我明白，我明白，爱吕尼。
（他在溪边一块石头上坐下。她站在他身后，倚着石壁。）

IRENE
(lidt efter).
Hvorfor sidder du der og vender øjnene fra mig?

IRENE.
[After a pause.]
Why do you sit there turning your eyes away from me?

爱吕尼
（顿了一顿）
为什么你坐在那里，眼睛不瞧我？

PROFESSOR RUBEK
(sagte, ryster på hodet).
Tør ikke, – tør ikke se på dig.

PROFESSOR RUBEK.
[Softly, shaking his head.]
I dare not--I dare not look at you.

鲁贝克教授
（摇头，低声）
我不敢--- 不敢瞧你。

IRENE.
Hvorfor tør du ikke det mere nu?

IRENE.
Why dare you not look at me any more?

爱吕尼
为什么你不敢再瞧我？

PROFESSOR RUBEK.
Du har en skygge, som piner dig. Og jeg har min tyngende samvittighed.

PROFESSOR RUBEK.
You have a shadow that tortures me. And I have the crushing weight of my conscience.

鲁贝克教授
因为你有个折磨我的影子。我良心上压着着一副重担子。

IRENE
(med et glad befriende skrig).
Endelig!

IRENE.
[With a glad cry of deliverance.]
At last!

爱吕尼
（一声欢呼，心里轻松）
好不容易！

PROFESSOR RUBEK
(springer op).
Irene, – hvad er det!

PROFESSOR RUBEK.
[Springs up.]
Irene--what is it!

鲁贝克教授
（跳起来）
爱吕尼--- 怎么啦？

IRENE
(afværgende imod ham ).
Bare rolig, rolig, rolig! (ånder tungt og siger ligesom lettet fra en byrde.) Se så. Nu slap de mig. For denne gang. – Nu kan vi sætte os og tale sammen som før – i livet.

IRENE.
[Motioning him off.]
Keep still, still, still! [Draws a deep breath and says, as though relieved of a burden.] There! Now they let me go. For this time.--Now we can sit down and talk as we used to--when I was alive.

爱吕尼
（把他挥开）
别动，别动！（深深地吸了一口气，如释得负）好了！现在他们把我放松了。居然有这么一次。--- 现在咱们可以坐下，像从前--- 我还活着的时候--- 那么谈话了。

PROFESSOR RUBEK.
Å, om vi så sandt kunde tale som før.

PROFESSOR RUBEK.
Oh, if only we could talk as we used to.

鲁贝克教授
噢，但愿如此。

IRENE.
Sæt dig der, hvor du sad. Så sætter jeg mig her hos dig.
(Han sætter sig ned igen. Hun sætter sig på en anden sten lige i nærheden.)

IRENE.
Sit there, where you were sitting. I will sit here beside you.
[He sits down again. She seats herself on another stone, close to him.]

爱吕尼
你坐在原地方。我坐在你旁边。
（他重新坐下。她在另一块靠近他的石头上坐下。）

IRENE
(efter en liden taushed).
Nu er jeg kommen tilbage til dig fra de fjerneste riger, Arnold.

IRENE.
[After a short interval of silence.]
Now I have come back to you from the uttermost regions, Arnold.

爱吕尼
（黯然片刻）
阿诺尔得，现在我从极远的地方回到你这儿来了。

PROFESSOR RUBEK.
Ja visselig fra en endeløs lang rejse.

PROFESSOR RUBEK.
Aye, truly, from an endless journey.

鲁贝克教授
不错，你从一个无穷的旅途上回来了。

IRENE.
Kommet hjem til min hersker og herre –

IRENE.
Come home to my lord and master--

爱吕尼
回到我丈夫家里来了---

PROFESSOR RUBEK.
Til vort; – til vort eget, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
To our home;--to our own home, Irene.

鲁贝克教授
回到了咱们家里--- 回到了咱们自已家里，爱吕尼。

IRENE.
Har du hver eneste dag ventet på mig?

IRENE.
Have you looked for my coming every single day?

爱吕尼
你是不是每天都盼望我回来？

PROFESSOR RUBEK.
Hvor turde jeg vente?

PROFESSOR RUBEK.
How dared I look for you?

鲁贝克教授
我怎么敢盼望你回来？

IRENE
(med et sideblik).
Nej, du turde vel ikke det. For du forstod jo ingenting.

IRENE.
[With a sidelong glance.]
No, I suppose you dared not. For you understood nothing.

爱吕尼
（斜着眼看了一下）
嗯，大概你不敢，因为你什么都不了解。

PROFESSOR RUBEK.
Var det virkelig ikke for en andens skyld, at du sådan med én gang blev borte?

PROFESSOR RUBEK.
Was it really not for the sake of some one else that you all of a sudden disappeared from me in that way?

鲁贝克教授
你那么突然走得无影无踪，难道当真不是为了另外一个人吗？

IRENE.
Kunde ikke det godt være for din skyld, Arnold?

IRENE.
Might it not quite well be for your sake, Arnold?

爱吕尼
阿诺尔得，难道我不能是为了你吗？

PROFESSOR RUBEK
(ser uviss på hende).
Men jeg forstår dig ikke –?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks doubtfully at her.]
I don’t understand you--?

鲁贝克教授
（疑惑地瞧她）
我不了解你---？

IRENE.
Da jeg havde tjent dig med min sjæl og med mit legeme, – og billedstøtten stod færdig, – vort barn, som du kaldte den, – da lagde jeg for din fod det dyreste offer – ved at udslette mig selv for alle tider.

IRENE.
When I had served you with my soul and with my body--when the statue stood there finished--our child as you called it--then I laid at your feet the most precious sacrifice of all--by effacing myself for all time.

爱吕尼
在我把灵魂和身体供你使用之后，在那座雕像--- 你把它叫作“咱们的孩子”--- 完成之后，我对你作了最宝贵的牺牲，这就是说，把我自己从你生命里一笔勾销。

PROFESSOR RUBEK
(sænker hodet).
Og lægge mit liv øde.

PROFESSOR RUBEK.
[Bows his head.]
And laying my life waste.

鲁贝克教授
（低头）
并且使我的生命变成荒漠。

IRENE
(blusser pludselig op).
Just det var det jeg vilde. Aldrig, aldrig skulde du få skabe noget mere, – efter at du havde skabt dette vort eneste barn.

IRENE.
[Suddenly firing up.]
It was just that I wanted! Never, never should you create anything again--after you had created that only child of ours.

爱吕尼
（突然发怒）
这正是我的愿望！在你创造了咱们那独生子之后，我永远、永远不许你再创造别的东西。

PROFESSOR RUBEK.
Var der skinsyge i dine tanker dengang?

PROFESSOR RUBEK.
Was it jealously that moved you, then?

鲁贝克教授
如此说来，你的动机是妒忌？

IRENE
(koldt).
Jeg tror, det nærmest var had.

IRENE.
[Coldly.]
I think it was rather hatred.

爱吕尼
（冷淡地）
我觉得不如说是怨恨。

PROFESSOR RUBEK.
Had? Had til mig!

PROFESSOR RUBEK.
Hatred? Hatred for me?

鲁贝克教授
怨恨？怨恨我？

IRENE
(atter hæftig).
Ja, til dig, – til kunstneren, som så helt sorgløs og ubekymret tog et blodvarmt legeme, et ungt menneskeliv, og sled sjælen ud af det, – fordi du havde brug for det til at skabe et kunstværk.

IRENE.
[Again vehemently.]
Yes, for you--for the artist who had so lightly and carelessly taken a warm-blooded body, a young human life, and worn the soul out of it--because you needed it for a work of art.

爱吕尼
（又热烈起来）
对，我恨你，我恨你这个艺术家，因为你随随便便、漫不经心地抓了一个热血的身体、一个年轻的生命，为了满足你艺术上的需要，你销蚀了她的灵魂。

PROFESSOR RUBEK.
Og det kan du sige, – du, som med tindrende lyst og med høj-helligt begær var med i mit arbejde? I dette arbejde, som vi to hver morgen samledes om, som til en andagt.

PROFESSOR RUBEK.
And you can say that--you who threw yourself into my work with such saint-like passion and such ardent joy?--that work for which we two met together every morning, as for an act of worship.

鲁贝克教授
当初你抱着崇高的感情和热烈的快乐自愿帮我工作，现在怎么说起这种话了？你该记得，为了这项工作，咱们俩每天早晨聚在一起，好像在做祈祷。

IRENE
(koldt, som før).
Jeg vil sige dig én ting, Arnold.

IRENE.
[Coldly, as before.]
I will tell you one thing, Arnold.

爱吕尼
（还是那么冷淡）
阿诺尔得，我告诉你一句话。

PROFESSOR RUBEK.
Nu?

PROFESSOR RUBEK.
Well?

鲁贝克教授
什么话？

IRENE.
Aldrig har jeg elsket din kunst, før jeg mødte dig. – Og ikke siden heller.

IRENE.
I never loved your art, before I met you.--Nor after either.

爱吕尼
在我遇见你之前，我并不爱你的艺术，后来我也不爱。

PROFESSOR RUBEK.
Men kunstneren, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
But the artist, Irene?

鲁贝克教授
爱不爱艺术家呢，爱吕尼？

IRENE.
Kunstneren hader jeg.

IRENE.
The artist I hate.

爱吕尼
我恨艺术家。

PROFESSOR RUBEK.
Kunstneren i mig også?

PROFESSOR RUBEK.
The artist in me too?

鲁贝克教授
你也恨我这个艺术家吗？

IRENE.
Mest i dig. Når jeg klædte mig helt af og stod der for dig, da haded jeg dig, Arnold –

IRENE.
In you most of all. When I unclothed myself and stood for you, then I hated you, Arnold--

爱吕尼
我最恨你这个艺术家。我脱光衣服，在你面前站着的时候，我就恨你，阿诺尔得---

PROFESSOR RUBEK
(hæftig).
Det gjorde du ikke, Irene! Det er ikke sandt!

PROFESSOR RUBEK.
[Warmly.]
That you did not, Irene! That is not true!

鲁贝克教授
（热烈地）
你并不恨我，爱吕尼！你这话靠不住！

IRENE.
Jeg haded dig, fordi du kunde stå der så uberørt –

IRENE.
I hated you, because you could stand there so unmoved--

爱吕尼
我恨你，因为你居然一点都不动心。

PROFESSOR RUBEK
(ler).
Uberørt? Tror du?

PROFESSOR RUBEK.
[Laughs.]
Unmoved? Do you think so?

鲁贝克教授
（大笑）
不动心？你以为我不动心吗？

IRENE.
– eller så tirrende behersket da. Og fordi du var kunstner, bare kunstner, – ikke mand! (slår over i en varm, inderlig tone.) Men denne støtte i det våde, levende ler, den elsked jeg – alt efter som der steg frem et sjælfuldt menneskebarn af disse rå, uformelige masserne, – for den var vor skabning, vort barn. Mit og dit.

IRENE.
--at any rate so intolerably self-controlled. And because you were an artist and an artist only--not a man! [Changing to a tone full of warmth and feeling.] But that statue in the wet, living clay, that I loved--as it rose up, a vital human creature, out of those raw, shapeless masses--for that was our creation, our child. Mine and yours.

爱吕尼
你好歹能不近人情地克制自己。这是因为你是艺术家，只是艺术家，不是人！（改用充满热情的声调）然而我却爱那座用湿润新鲜的黏土塑制的像--- 看它从一堆不成形的原料里化成一个生气勃勃的活人--- 这就是咱们的创作，“咱们的孩子”，我和你的孩子。

PROFESSOR RUBEK
(tungt).
Det var den i ånd og sandhed.

PROFESSOR RUBEK.
[Sadly.]
It was so in spirit and in truth.

鲁贝克教授
（伤心）
精神上和事实上都是如此。

IRENE.
Ser du, Arnold, – det er for dette vort barns skyld, at jeg har taget mig for at gøre denne lange pilegrimsgang.

IRENE.
Let me tell you, Arnold--it is for the sake of this child of ours that I have undertaken this long pilgrimage.

爱吕尼
我告诉你，阿诺尔得--- 这次我长途跋涉而来，正是为了“咱们的孩子”。

PROFESSOR RUBEK
(pludselig opmærksom).
For marmorbilledets –?

PROFESSOR RUBEK.
[Suddenly alert.]
For the statue’s--?

鲁贝克教授
（突然提神）
为了那座石像？

IRENE.
Kald det, hvad du vil. Jeg kalder det vort barn.

IRENE.
Call it what you will. I call it our child.

爱吕尼
你爱叫它什么叫什么。我叫它“咱们的孩子”。

PROFESSOR RUBEK
(urolig).
Og nu vil du se det? Færdigt? I marmor, som du altid syntes var så koldt? (ivrig.) Du véd kanske ikke, at det står opstillet i et stort musæum etsteds – langt ude i verden?

PROFESSOR RUBEK.
And now you want to see it? Finished? In marble, which you always thought so cold? [Eagerly.] You do not know, perhaps, that it is installed in a great museum somewhere--far out in the world?

鲁贝克教授
你想看看它？已经完工了的？用你一向认为冰冷的大理石雕塑的？（热烈地）它已经安置在远方某处一所大博物院里了，也许你还不知道吧？

IRENE.
Jeg har hørt som et sagn om det.

IRENE.
I have heard a sort of legend about it.

爱吕尼
我听见过一个关于它的传说。

PROFESSOR RUBEK.
Og musæer var dig jo altid en afsky. Du kaldte dem for gravhvælvinger –

PROFESSOR RUBEK.
And museums were always a horror to you. You called them grave-vaults--

鲁贝克教授
博物院是你素来最厌恶的东西，你把它们叫作坟窟。

IRENE.
Jeg vil gøre en valfart did, hvor min sjæl og min sjæls barn ligger begravet.

IRENE.
I will make a pilgrimage to the place where my soul and my child’s soul lie buried.

爱吕尼
我要去参拜我自己的灵魂和我孩子的灵魂埋葬的地方。

PROFESSOR RUBEK
(i angst og uro).
Du må aldrig se det billede mere! Hører du, Irene! Jeg bønfalder dig –! Aldrig, aldrig se det mere!

PROFESSOR RUBEK.
[Uneasy and alarmed.]
You must never see that statue again! Do you hear, Irene! I implore you--! Never, never see it again!

鲁贝克教授
（惊惶不安）
你千万别再看那座石像！听见没有，爱吕尼！我求你千万别再看它！

IRENE.
Tror du kanske, jeg vilde dø en gang til af det?

IRENE.
Perhaps you think it would mean death to me a second time?

爱吕尼
也许你估计我看了会死第二次吧？

PROFESSOR RUBEK
(knuger hænderne).
Å¹ jeg véd ikke selv, hvad jeg tror. – Men hvor kunde jeg også tænke mig, at du vilde fæste dig så uløseligt til dette billede? Du, som gik fra mig – før det var fuldbåret.

1. fu: A

PROFESSOR RUBEK.
[Clenching his hands together.]
Oh, I don’t know what I think.--But how could I ever imagine that you would fix your mind so immovably on that statue? You, who went away from me--before it was completed.

鲁贝克教授
（两手紧握）
喔，我自己都不知道估计些什么。然而我怎么想得到你竟会这么念念不忘地记着这座石像？你离开我的时候，它还没完工呢。

IRENE.
Det var fuldbåret. Derfor kunde jeg gå fra dig. Og la’ dig alene.

IRENE.
It was completed. That was why I could go away from you--and leave you alone.

爱吕尼
已经完工了。所以我才离开你--- 不再打搅你。

PROFESSOR RUBEK
(sidder med albuerne på knæerne og vugger hodet, med hænderne for øjnene).
Det var ikke hvad det senere hen blev til.

PROFESSOR RUBEK.
[Sits with his elbows upon his knees, rocking his head from side to side, with his hands before his eyes.]
It was not what it afterwards became.

鲁贝克教授
（两只胳臂肘支在膝盖上，脑袋左右摇晃，双手遮眼）
那时它还不像后来那样子。

IRENE
(griber stille og lynsnar en tynd, spids kniv halvt frem fra brystet og spørger hæst hviskende).
Arnold, – har du gjort noget ondt ved vort barn?

IRENE.
[Quietly but quick as lightning, half-unsheathes a narrow-bladed sharp knife which she carried in her breast, and asks in a hoarse whisper.]
Arnold--have you done any evil to our child?

爱吕尼
（悄悄地，然而像闪电似的把藏在胸前的一把细尖刀从鞘里抽出半截，哑声低语）
阿诺尔得--- 你伤害“咱们的孩子”没有？

PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Noget ondt? – Jeg kan jo ikke så bestemt afgøre, hvad du vil kalde det.

PROFESSOR RUBEK.
[Evasively.]
Any evil?--How can I be sure what you would call it?

鲁贝克教授
（闪烁其词）
伤害？我怎么知道你说的伤害是什么意思？

IRENE
(åndeløs).
Sig mig straks, hvad du har gjort ved barnet!

IRENE.
[Breathless.]
Tell me at once: what have you done to the child?

爱吕尼
（气喘喘地）
快告诉我：你把那孩子怎么样了？

PROFESSOR RUBEK.
Jeg skal sige dig det, hvis du vil sidde og høre rolig efter hvad jeg siger.

PROFESSOR RUBEK.
I will tell you, if you will sit and listen quietly to what I say.

鲁贝克教授
如果你坐下静静地听，我就告诉你。

IRENE
(gemmer kniven).
Jeg skal høre så rolig, som en mor kan når hun –

IRENE.
[Hides the knife.]
I will listen as quietly as a mother can when she--

爱吕尼
（把刀子藏好）
我尽量耐着性听，像做母亲的在---

PROFESSOR RUBEK
(afbryder).
Og så skal du ikke se på mig, mens jeg fortæller.

PROFESSOR RUBEK.
[Interrupting.]
And you must not look at me while I am telling you.

鲁贝克教授
（插嘴）
并且，我讲给你听的时候，你不许瞧我。

IRENE
(flytter sig hen på en sten bag hans ryg).
Her sætter jeg mig bag ved dig. – Fortæl så.

IRENE.
[Moves to a stone behind his back.]
I will sit here, behind you.--Now tell me.

爱吕尼
（挪到他身后一块石头上）
我坐在这儿，在你背后。现在你讲给我听吧。

PROFESSOR RUBEK
(tager hænderne fra øjnene og ser hen for sig).
Da jeg havde fundet dig, vidste jeg straks, hvorledes jeg skulde bruge dig til mit livsværk.

PROFESSOR RUBEK.
[Takes his hands from before his eyes and gazes straight in front of him. When I had found you, I knew at once how I should make use of you for my life-work.]

鲁贝克教授
（把遮在眼前的两手拿开，向前呆望）
当初我一找着你，我马上就盘算怎么利用你，成就我的终身事业。

IRENE.
„Opstandelsens dag“ kaldte du dit livsværk. – Jeg kalder det „vort barn“.

IRENE.
“The Resurrection Day” you called your life-work.--I call it “our child.”

爱吕尼
你把《复活日》叫作你的终身事业。我把它叫作“咱们的孩子”。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg var ung dengang. Uden al livserfaring. Opstandelsen, syntes jeg, måtte skildres skønnest og allerdejligst som en ung, uberørt kvinde, – uden et jordlivs oplevelser, – og som vågner til lys og herlighed uden at ha’ noget stygt og urent at skille sig af med.

PROFESSOR RUBEK.
I was young then--with no knowledge of life. The Resurrection, I thought, would be most beautifully and exquisitely figured as a young unsullied woman--with none of our earth-life’s experiences--awakening to light and glory without having to put away from her anything ugly and impure.

鲁贝克教授
那时我还年轻--- 不懂世情。我以为这座《复活日》的形象应该是一个极美丽、极精致、一尘不染的少女，不沾一丝咱们尘世的经验，醒来的时候光阴荣耀，不必涤除什么丑恶污秽。

IRENE
(hurtigt).
Ja, – og således står jeg jo nu der i vort værk?

IRENE.
[Quickly.]
Yes--and so I stand there now, in our work?

爱吕尼
（急忙地）
对--- 在咱们的作品里，我就是这形象，是不是？

PROFESSOR RUBEK
(nølende).
Ikke egentlig ganske således, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
[Hesitating.]
Not absolutely and entirely so, Irene.

鲁贝克教授
（犹豫）
并不绝对完全是这样，爱吕尼。

IRENE
(i stigende spænding).
Ikke ganske –? Står jeg ikke således, som jeg stod for dig?

IRENE.
[In rising excitement.]
Not absolutely--? Do I not stand as I always stood for you?

爱吕尼
（越来越兴奋）
并不绝对---？难道我的形象跟我给你当模特儿时候不一样吗？

PROFESSOR RUBEK
(uden at svare).
Jeg blev verdensklog i de årene, som fulgte efter, Irene. „Opstandelsens dag“ blev noget mere og noget – noget mere mangfoldigt i min forestilling. Den lille runde plint, hvor dit billede stod rankt og ensomt, – den gav ikke længer rum for alt det, jeg nu vilde digte til –

PROFESSOR RUBEK.
[Without answering.]
I learned worldly wisdom in the years that followed, Irene. “The Resurrection Day” became in my mind’s eye something more and something--something more complex. The little round plinth on which your figure stood erect and solitary--it no longer afforded room for all the imagery I now wanted to add--

鲁贝克教授
（不答复）
爱吕尼，后来那几年，我懂了点世情。在我心目中，《复活日》变得复杂了，内容不那么简单了。在你的塑像昂然孤独站着的小圆座上，已经没有余地足以容纳我想添上去的形象了。

IRENE
(famler efter kniven men lader være).
Hvad digted du så til? Sig det!

IRENE.
[Groped for her knife, but desists.]
What imagery did you add then? Tell me!

爱吕尼
（摸索刀子，却又住手）
你添了些什么形象？快说！

PROFESSOR RUBEK.
Jeg digted det til, som jeg rundt omkring mig i verden så med mine øjne. Jeg måtte ha’ det med. Kunde ikke andet, Irene. Plinten vided jeg ud – så den blev stor og rummelig. Og på den lagde jeg et stykke af den buede, bristende jord. Og op af jordrevnerne vrimler der nu mennesker med dulgte dyreansigter. Kvinder og mænd, – slig som jeg kendte dem ude fra livet.

PROFESSOR RUBEK.
I imagined that which I saw with my eyes around me in the world. I had to include it--I could not help it, Irene. I expanded the plinth--made it wide and spacious. And on it I placed a segment of the curving, bursting earth. And up from the fissures of the soil there now swarm men and women with dimly-suggested animal-faces. Women and men--as I knew them in real life.

鲁贝克教授
我把亲眼看见的人物世态用形象表现出来。我不能不把这些现象包括进去--- 我不得不如此，爱吕尼。我把底座放大了--- 放得又宽又大。在底座上，我加了一块曲折破裂的地面。从地面裂缝里，钻出一大群男男女女，带着依稀隐约的畜生嘴脸。那些男女都是我在生活中亲眼见过的。

IRENE
(i åndeløs forventning).
Men midt i mylderet står den unge kvinde med lysglæden over sig? – Gør jeg ikke det, Arnold?

IRENE.
[In breathless suspense.]
But in the middle of the rout there stands the young woman radiant with the joy of light?--Do I not stand so, Arnold?

爱吕尼
（屏息静气）
在那群人的正中，站着这位光明欢乐、神采四射的少女，是不是？这不就是我的形象吗，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Ikke ganske i midten. Jeg måtte desværre rykke den statuen noget tilbage. For helhedsvirkningens skyld, forstår du. Den vilde ellers domineret altfor meget.

PROFESSOR RUBEK.
[Evasively.]
Not quite in the middle. I had unfortunately to move that figure a little back. For the sake of the general effect, you understand. Otherwise it would have dominated the whole too much.

鲁贝克教授
（闪烁其词）
并不恰好在正中。可惜我不能不把这座像稍微往后移了一移。这是为了照顾全面布局，你要明白。否则，这座像就会过分突出，把别人压倒。

IRENE.
Men lysglædens forklarelse stråler over mit ansigt fremdeles?

IRENE.
But the joy in the light still transfigures my face?

爱吕尼
然而光明中的快乐依然使我容光焕发？

PROFESSOR RUBEK.
Det gør den nok, Irene. På en måde da. Lidt afdæmpet kanske. Således, som min ændrede tanke kræved det.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, it does, Irene--in a way. A little subdued perhaps--as my altered idea required.

鲁贝克教授
对，爱吕尼，有几分是这样。也许比从前黯淡了些--- 这是我的观念改变之后对它的要求。

IRENE
(rejser sig lydløst).
Dette billede udtrykker det liv, du nu ser, Arnold.

IRENE.
[Rising noiselessly.]
That design expresses the life you now see, Arnold.

爱吕尼
（悄悄站起来）
阿诺尔得，这个新图案表现的是你现在心目中的人生。

PROFESSOR RUBEK.
Ja, det gør det vel.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, I suppose it does.

鲁贝克教授
嗯，恐怕是。

IRENE.
Og i dette billede har du flyttet mig hen, lidt afbleget, – som en baggrundsfigur – i en gruppe.
(hun trækker kniven frem.)

IRENE.
And in that design you have shifted me back, a little toned down--to serve as a background-figure--in a group.
[She draws the knife.]

爱吕尼
在这图案里，你把我推到后方，色调黯淡了些--- 你把我当作群像里的一个背景人物。
（她抽出刀来。）

PROFESSOR RUBEK.
Ikke nogen baggrundsfigur. Lad os i det højeste kalde det en mellemgrundsskikkelse, – eller sådant noget.

PROFESSOR RUBEK.
Not a background-figure. Let us say, at most, a figure not quite in the foreground--or something of that sort.

鲁贝克教授
不是背景人物。然而至多也不完全是个前景人物--- 或者类似的角色。

IRENE
(hvisker hæst).
Nu har du sagt dommen over dig selv.
(vil støde til.)

IRENE.
[Whispers hoarsely.]
There you uttered your own doom.
[On the point of striking.]

爱吕尼
（哑声低语）
你给自己判了死刑了。
（正要动手）

PROFESSOR RUBEK
(vender sig og ser op på hende).
Dommen?

PROFESSOR RUBEK.
[Turns and looks up at her.]
Doom?

鲁贝克教授
（转身，抬头瞧她）
死刑？

IRENE
(gemmer hurtig kniven og siger kvalt som i vånde):
Min hele sjæl, – du og jeg, – vi, vi, vi og vort barn var i denne ensomme skikkelse.

IRENE.
[Hastily hides the knife, and says as though choked with agony.]
My whole soul--you and I--we, we, we and our child were in that solitary figure.

爱吕尼
（急忙把刀藏起来，嗓音哽塞，似甚痛苦）
我的整个灵魂--- 你和我--- 咱们俩，咱们俩和“咱们的孩子”，都在那孤零零的塑像里。

PROFESSOR RUBEK
(ivrig, river hatten af sig og tørrer sveddråberne af panden).
Ja men hør nu også, hvorledes jeg har stillet mig selv hen i gruppen. Foran ved en kilde, lige som her, sidder en skyldbetynget mand, som ikke kan komme helt løs fra jordskorpen. Jeg kalder ham angeren over et forbrudt liv. Han sidder der og dypper sine fingre i det rislende vand – for at skylle dem rene, – og han nages og martres ved tanken om, at det aldrig, aldrig lykkes ham. Han når i al evighed ikke fri op til opstandelsens liv. Blir evindelig siddende igen i sit helvede.

PROFESSOR RUBEK.
[Eagerly, taking off his hat and drying the drops of sweat upon his brow.]
Yes, but let me tell you, too, how I have placed myself in the group. In front, beside a fountain--as it were here--sits a man weighed down with guilt, who cannot quite free himself from the earth-crust. I call him remorse for a forfeited life. He sits there and dips his fingers in the purling stream--to wash them clean--and he is gnawed and tortured by the thought that never, never will he succeed. Never in all eternity will he attain to freedom and the new life. He will remain for ever prisoned in his hell.

鲁贝克教授
（摘下帽子，擦干额上汗珠，紧张地）
对，可是让我也告诉你，我把自己怎么安置在群像里。在前方，在一股泉水旁边--- 就像在这里一样--- 坐着一个人，身子被罪孽压住，不能完全离开地皮。我把那人叫作为了生活被断送而忏悔的人。他坐在水声潺潺的溪边，手指头浸在水里--- 打算把它们洗净--- 想起了他的事业永无成功之日，心里煎熬得好生难受。即使到了地老天荒的年代，他也休想获得自由和新生活。他只能永久幽禁在自己的地狱里。

IRENE
(hårdt og koldt).
Digter!

IRENE.
[Hardly and coldly.]
Poet!

爱吕尼
（严厉而冷酷）
诗人！

PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor digter?

PROFESSOR RUBEK.
Why poet?

鲁贝克教授
为什么是诗人？

IRENE.
Fordi du er slap og sløv og fuld af syndsforladelse for alle dit livs gerninger og for alle dine tanker. Du har dræbt min sjæl, – og så modellerer du dig selv i anger og bod og bekendelse, – (smiler.) – og dermed er dit regnskab opgjort, mener du.

IRENE.
Because you are nerveless and sluggish and full of forgiveness for all the sins of your life, in thought and in act. You have killed my soul--so you model yourself in remorse, and self-accusation, and penance--[Smiling.] --and with that you think your account is cleared.

爱吕尼
因为你这人软弱迟缓，一味原谅自己一生在思想行动中的罪过。你杀害了我的灵魂--- 所以你把自己塑成良心忏悔、自怨自艾、愿意受苦赎罪的形象---（含笑）这么一来，你以为欠别人的账就全部还清了。

PROFESSOR RUBEK
(trodsende).
Jeg er kunstner, Irene. Og jeg skammer mig ikke over den skrøbelighed, som kanske klæber ved mig. For jeg er født til kunstner, ser du. – Og blir så aldrig andet end kunstner alligevel.

PROFESSOR RUBEK.
[Defiantly.]
I am an artist, Irene. And I take no shame to myself for the frailties that perhaps cling to me. For I was born to be an artist, you see. And, do what I may, I shall never be anything else.

鲁贝克教授
（抗议）
爱吕尼，我是艺术家。我身上这些也许无法甩掉的弱点并不使我惭愧。我要知道，我生来就是艺术家。所以，无论我干什么，我绝不会不是艺术家。

IRENE
(ser på ham med et fordulgt ondt smil og siger mildt og blødt):
Digter er du, Arnold. (stryger ham lindt over håret.) Du kære, store, aldrende barn, – at du ikke kan se det!

IRENE.
[Looks at him with a lurking evil smile, and says gently and softly.]
You are a poet, Arnold. [Softly strokes his hair.] You dear, great, middle-aged child,--is it possible that you cannot see that!

爱吕尼
（用暗藏恶意的笑容瞧他，低声柔语）
阿诺尔得，你是诗人。（轻轻摩弄他的头发）亲爱的中年大孩子--- 难道你自己不知道吗！

PROFESSOR RUBEK
(misfornøjet).
Hvorfor blir du ved at kalde mig digter?

PROFESSOR RUBEK.
[Annoyed.]
Why do you keep on calling me a poet?

鲁贝克教授
（不耐烦）
为什么你老称呼我诗人？

IRENE
(med lurende øjne).
Fordi der ligger noget undskyldende i det ord, min ven. Noget syndsforladende, – som breder en kåbe over al skrøbeligheden. (slår pludselig om i tonen.) Men jeg var et menneske – dengang! Og jeg havde også et liv at leve – og en menneskeskæbne at fuldbyrde. Se, alt det lod jeg ligge, – gav det hen for at gøre mig dig underdanig. – Å, det var et selvmord. En dødsens brøde imod mig selv. (halvt hviskende.) Og den brøde kan jeg aldrig gøre bod for.
(Hun sætter sig nær ham ved bækken, passer ubemærket på ham med øjnene og plukker ligesom åndsfraværende nogle blomster af buskerne omkring dem.)

IRENE.
[With malign eyes.]
Because there is something apologetic in the word, my friend. Something that suggests forgiveness of sins--and spreads a cloak over all frailty. [With a sudden change of tone.] But I was a human being--then! And I, too, had a life to live,--and a human destiny to fulfil. And all that, look you, I let slip--gave it all up in order to make myself your bondwoman.--Oh, it was self-murder--a deadly sin against myself! [Half whispering.] And that sin I can never expiate!
[She seats herself near him beside the brook, keeps close, though unnoticed, watch upon him, and, as though in absence of mind, plucks some flowers form the shrubs around them.]

爱吕尼
（眼中含恶意）
朋友，因为这个名字有维护自己的意义。它隐含着宽恕罪过的口气--- 并且还可以遮掩一切弱点。（突然改变声调）然而，在那时候，我是个活人！我也有自己的生活--- 也想完成自己的命运。这一切，你听着！我都轻轻放过了--- 一齐抛弃了，为的是要做你的奴隶。噢，这是我自己谋害自己--- 一桩对不起自己的弥天大罪！（低声）并且这桩罪过我永远无法抵偿！
（她在溪边靠近他坐下，仔细而暗暗地侦察他，并且仿佛心不在焉地从周围灌木上摘下几朵花儿。）

IRENE
(tilsyneladende behersket).
Jeg skulde født børn til verden. Mange børn. Rigtige børn. Ikke af dem, som gemmes i gravkælderne. Det havde været mit kald. Skulde aldrig ha’ tjent dig, – digter.

IRENE.
[With apparent self-control.]
I should have borne children in the world--many children--real children--not such children as are hidden away in grave-vaults. That was my vocation. I ought never to have served you--poet.

爱吕尼
（似乎很镇静）
从前我应该生几个孩子--- 许多孩子--- 真的孩子--- 不是藏在坟窟里的那种孩子。那才是我的本分事业呢，我不应该给你这诗人服务。

PROFESSOR RUBEK
(fortabt i erindringen).
Det var dog dejlige tider, Irene. Vidunderlig dejlige tider, – når jeg nu tænker tilbage –

PROFESSOR RUBEK.
[Lost in recollection.]
Yet those were beautiful days, Irene. Marvellously beautiful days--as I now look back upon them--

鲁贝克教授
（回忆，出神）
然而那却是一段美丽日子，爱吕尼。非常美丽的日子--- 现在我回想起来---

IRENE
(ser på ham med et blødt udtryk).
Kan du mindes et lidet ord, som du sa’ – da du var færdig, – færdig med mig og med vort barn? (nikker til ham.) Kan du mindes det lille ord, Arnold?

IRENE.
[Looking at him with a soft expression.]
Can you remember a little word that you said--when you had finished--finished with me and with our child? [Nods to him.] Can you remember that little word, Arnold?

爱吕尼
（神色柔和）
你记得不记得你曾经用过一个小字眼--- 在你把我和咱们孩子的事结束停当的时候？（向他点头）你还记得不记得那个小字眼，阿诺尔得？

PROFESSOR RUBEK
(ser spørgende på hende ).
Sa’ jeg dengang et lidet ord, som du husker endnu?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks inquiringly at her.]
Did I say a little word then, which you still remember?

鲁贝克教授
（讯问地瞧她）
那时候我说过一个你现在还记得的小字眼吗？

IRENE.
Ja, du gjorde det. Kan du ikke mindes det nu længer?

IRENE.
Yes, you did. Can you not recall it?

爱吕尼
你说过。你想不起来了吗？

PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Nej, så sandelig om jeg kan. Ikke nu i øjeblikket i alt fald.

PROFESSOR RUBEK.
[Shaking his head.]
No, I can’t say that I do. Not at the present moment, at any rate.

鲁贝克教授
（摇头）
我想不起来了。至少，现在想不起来。

IRENE.
Du tog begge mine hænder og trykked dem varmt. Og jeg stod der i åndeløs forventning. Og så sa’ du: Så får du ha’ så hjertelig tak da, Irene. Dette her, sa’ du, har været en velsignet episode for mig.

IRENE.
You took both my hands and pressed them warmly. And I stood there in breathless expectation. And then you said: “So now, Irene, I thank you from my heart. This,” you said, “has been a priceless episode for me.”

爱吕尼
那时你拉着我两只手，热烈地攥着。我气都不透地站着，等你说话。随后，你就说：“爱吕尼，我真心感激你！在我，这是一支千金难买的插曲。”

PROFESSOR RUBEK
(ser tvilende ud).
Sa’ jeg episode? Jeg bruger ellers ikke det ord.

PROFESSOR RUBEK.
[Looks doubtfully at her.]
Did I say “episode”? It is not a word I am in the habit of using.

鲁贝克教授
（疑惑地瞧她）我是说“插曲”吗？我平素不用这字眼啊。

IRENE.
Du sa’ episode.

IRENE.
You said “episode.”

爱吕尼
你是说“插曲”。

PROFESSOR RUBEK
(med påtagen frejdighed).
Nå ja, – men i grunden var det jo også en episode.

PROFESSOR RUBEK.
[With assumed cheerfulness.]
Well, well--after all, it was in reality an episode.

鲁贝克教授
（假装高兴）
算了--- 归根结底，这实在是一支“插曲”。

IRENE
(kort).
På det ord gik jeg fra dig.

IRENE.
[Curtly.]
At that word I left you.

爱吕尼
（尖峭地）
一听见这个字眼，我马上就走了。

PROFESSOR RUBEK.
Du ta’r alle ting så smærtelig dybt, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
You take everything so painfully to heart, Irene.

鲁贝克教授
爱吕尼，你这人什么事都很看不开。

IRENE
(stryger sig over panden).
Du kan ha’ ret i det. Lad os ryste det dybe og det tunge af os. (plukker bladene af en fjeldrose og strør dem i bækken.) Se der, Arnold. Der svømmer vore fugle.

IRENE.
[Drawing her hand over her forehead.]
Perhaps you are right. Let us shake off all the hard things that go to the heart. [Plucks off the leaves of a mountain rose and strews them on the brook.] Look there, Arnold. There are our birds swimming.

爱吕尼
（用手在额上一摸）
也许你说得不错。咱们把伤心事一齐撇开吧。（把一朵野玫瑰花瓣摘下来，撇在水面上）阿诺尔得，你瞧。咱们的鸟儿在游泳。

PROFESSOR RUBEK.
Hvad er det for fugle?

PROFESSOR RUBEK.
What birds are they?

鲁贝克教授
那些鸟儿叫什么名字？

IRENE.
Kan du ikke se det? Det er jo flamingoer. For de er rosenrøde.

IRENE.
Can you not see? Of course they are flamingoes. Are they not rose-red?

爱吕尼
难道你看不出来吗？当然是红鹤喽。你看它们不是淡红色的吗？

PROFESSOR RUBEK.
Flamingoer svømmer ikke. De bare vader.

PROFESSOR RUBEK.
Flamingoes do not swim. They only wade.

鲁贝克教授
红鹤不会游泳。它们只会踏着水走。

IRENE.
Så er det ikke flamingoer da. Det er måger.

IRENE.
Then they are not flamingoes. They are sea-gulls.

爱吕尼
那么，它们不是红鹤，是海鸥。

PROFESSOR RUBEK.
Måger med røde næb kan det være, ja. (plukker brede grønne blade og kaster dem ud.) Nu sender jeg mine skibe ud efter dem.

PROFESSOR RUBEK.
They may be sea-gulls with red bills, yes. [Plucks broad green leaves and throws them into the brook.] Now I send out my ships after them.

鲁贝克教授
对了，也许是红嘴海鸥。（摘下一把大绿叶子，扔在溪水里）现在我把船放出去追它们了。

IRENE.
Men der skal ikke være fangstmænd ombord.

IRENE.
But there must be no harpoon-men on board.

爱吕尼
可是船上不许有拿鱼叉的人。

PROFESSOR RUBEK.
Nej der skal ingen fangstmænd være. (smiler til hende.) Kan du huske den sommer vi sad sådan udenfor det lille bondehuset ved Taunitzer See?

PROFESSOR RUBEK.
No, there shall be no harpoon-men. [Smiles to her.] Can you remember the summer when we used to sit like this outside the little peasant hut on the Lake of Taunitz?

鲁贝克教授
对，不许拿鱼叉的人。（向她微笑）你记得不记得，那年夏天，咱们常常像现在似的坐在陶尼慈湖边一所小茅屋外面？

IRENE
(nikker).
Lørdags aftenerne, ja, – når vi var færdige med vort arbejde for ugen –

IRENE.
[Nods.]
On Saturday evenings, yes,--when we had finished our week’s work--

爱吕尼
（点头）
常是在星期六晚上--- 在咱们做完了一星期工作之后。

PROFESSOR RUBEK.
– og rejste ud med jernbanen. Og blev derude søndagen over –

PROFESSOR RUBEK.
--And taken the train out to the lake--to stay there over Sunday--

鲁贝克教授
咱们还坐火车到湖边，在湖上过星期日---

IRENE
(med et ondt, hadfyldt glimt i øjet).
Det var en episode, Arnold.

IRENE.
[With an evil gleam of hatred in her eyes.]
It was an episode, Arnold.

爱吕尼
（眼睛里微露怨恨）
阿诺尔得，那是一支插曲。

PROFESSOR RUBEK
(som om han ikke hører).
Da lod du også fugle svømme i bækken. Det var vandliljer, som du –

PROFESSOR RUBEK.
[As if not hearing.]
Then, too, you used to set birds swimming in the brook. They were water-lilies which you--

鲁贝克教授
（好像没听见）
那时你也常常把鸟儿撒在溪水里游泳。你撒的是睡莲---

IRENE.
Hvide svaner var det.

IRENE.
They were white swans.

爱吕尼
它们是天鹅。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg mente svaner, ja. Og jeg husker, at jeg fæsted et stort loddent blad til en af svanerne. Det var endda et skræppeblad –

PROFESSOR RUBEK.
I meant swans, yes. And I remember that I fastened a great furry leaf to one of the swans. It looked like a burdock-leaf--

鲁贝克教授
对，我说的是天鹅。我记得我还在一只天鹅身上拴了一张带茸毛的大叶子。看样子像一张牛蒡叶。

IRENE.
Så blev det til Lohengrins båd – med svanen foran.

IRENE.
And then it turned into Lohengrin’s boat--with the swan yoked to it.

爱吕尼
后来那张叶子变成了罗恩格林的小船--- 天鹅拴在船上。

PROFESSOR RUBEK.
Hvor glad du var i den leg, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
How fond you were of that game, Irene.

鲁贝克教授
爱吕尼，你非常喜欢这玩意儿。

IRENE.
Vi legte den ofte om igen.

IRENE.
We played it over and over again.

爱吕尼
咱们玩了不知多少回。

PROFESSOR RUBEK.
Hver eneste lørdag, tror jeg. Hele sommeren udover.

PROFESSOR RUBEK.
Every single Saturday, I believe,--all the summer through.

鲁贝克教授
好像每星期六都玩--- 玩了整整一夏天。

IRENE.
Du sa’, at jeg var svanen, som trak din båd.

IRENE.
You said I was the swan that drew your boat.

爱吕尼
你还说，我就是给你拖船的那只天鹅。

PROFESSOR RUBEK.
Sa’ jeg det? Ja, det kan godt være. (optaget af legen.) Nej se bare, hvor mågerne svømmer nedover elven, du.

PROFESSOR RUBEK.
Did I say so? Yes, I daresay I did. [Absorbed in the game.] Just see how the sea-gulls are swimming down the stream!

鲁贝克教授
我说过这话吗？嗯，大概说过。（一心贯注在玩意上）快瞧，那群海鸥正在顺流而下！

IRENE
(ler).
Og alle dine skibe strander.

IRENE.
[Laughing.]
And all your ships have run ashore.

爱吕尼
（大笑）
可是你的船全都在岸边搁浅了。

PROFESSOR RUBEK
(sætter mere løv i bækken).
Jeg har skibe nok i behold. (følger løvet med øjnene, stikker flere blade ud og siger lidt efter:) Du Irene, – jeg har købt det lille bondehuset ved Taunitzer See.

PROFESSOR RUBEK.
[Throwing more leaves into the brook.]
I have ships enough in reserve. [Follows the leaves with his eyes, throws more into the brook, and says after a pause.] Irene,--I have bought the little peasant hut beside the Lake of Taunitz.

鲁贝克教授
（再扔几张叶子在水里）
我手里的船多得很呢，（眼睛盯着水里的叶子，再扔几张下去。片刻无言）爱吕尼--- 我已经把陶尼慈湖边的小茅屋买下来了。

IRENE.
Har du købt det nu? Du sa’ så tidt, at du vilde købe det, hvis du havde råd til det.

IRENE.
Have you bought it? You often said you would, if you could afford it.

爱吕尼
你把它买下来了吗？你常说，如果有钱的话，你想把它买下来。

PROFESSOR RUBEK.
Siden fik jeg nokså god råd. Og så købte jeg det.

PROFESSOR RUBEK.
The day came when I could afford it easily enough; and so I bought it.

鲁贝克教授
后来我手头很宽裕了，所以我就把它买下来了。

IRENE
(skeler hen på ham).
Bor du da nu derude – i vort gamle hus?

IRENE.
[With a sidelong look at him.]
Then do you live out there now--in our old house?

爱吕尼
（斜睨他一眼）
那么，现在你是不是就住在咱们的那所旧房子里？

PROFESSOR RUBEK.
Nej det har jeg ladt rive ned for længe siden. Og så har jeg bygget mig en stor, prægtig, bekvem villa på tomten, – med park omkring. Der er det, vi plejer – (standser og retter udtrykket.) – der plejer jeg holde til om sommeren –

PROFESSOR RUBEK.
No, I have had it pulled down long ago. And I have built myself a great, handsome, comfortable villa on the site--with a park around it. It is there that we-- [Stops and corrects himself.] --there that I usually live during the summer.

鲁贝克教授
不，我早把旧房子拆掉了。在那地基上，我给自己盖了一所又宽敞、又漂亮、又舒服的别墅--- 周围有园林。那儿就是我们---（缩住，改正）那儿就是我夏天常住的地方。

IRENE
(betvinger sig).
Så du og – og den anden holder til derude nu?

IRENE.
[Mastering herself.]
So you and--and the other one live out there now?

爱吕尼
（勉强克制自己）
你跟--- 跟那女人现在就在那儿住吗？

PROFESSOR RUBEK
(lidt trodsende).
Ja. Når min hustru og jeg ikke er på rejser, – som nu iår.

PROFESSOR RUBEK.
[With a touch of defiance.]
Yes. When my wife and I are not travelling--as we are this year.

鲁贝克教授
（有点不服气）
对了。除了今年，平常我和我太太不出门旅行的时候都在那儿住。

IRENE
(ser vidt frem for sig).
Dejligt, dejligt var livet ved Taunitzer See.

IRENE.
[Looking far before her.]
Life was beautiful, beautiful by the Lake of Taunitz.

爱吕尼
（举目远望）
陶尼慈湖边的生活美极了。

PROFESSOR RUBEK
(ser ligesom tilbage i sig selv).
Og alligevel, Irene –

PROFESSOR RUBEK.
[As though looking back into himself.]
And yet, Irene--

鲁贝克教授
（回忆往事）
然而，爱吕尼---

IRENE
(udfylder hans tanke).
– alligevel så slap vi to al den livets dejlighed.

IRENE.
[Completing his thought.]
--yet we two let slip all that life and its beauty.

爱吕尼
（替他把意思说完）
--- 然而咱们俩却把那种生活和它的美丽轻轻放过去了。

PROFESSOR RUBEK
(sagte, indtrængende).
Kommer angeren for sent nu?

PROFESSOR RUBEK.
[Softly, urgently.]
Does repentance come too late, now?

鲁贝克教授
（低声，迫切地）现在后悔是不是太迟了？

IRENE
(svarer ham ikke, men sidder en stund stille; så peger hun bort over vidden).
Se der, Arnold. Nu går solen under bag tinderne. Se bare – hvor rødt den skinner på skrå hen over alle lyngtuerne derhenne.

IRENE.
[Does not answer, but sits silent for a moment; then she points over the upland.]
Look there, Arnold,--now the sun is going down behind the peaks. See what a red glow the level rays cast over all the heathery knolls out yonder.

爱吕尼
（不答复，静静地坐了会儿，然后指着高原）
阿诺尔得，你看！太阳落到山峰后去了，平射的光线把那边许多草丘照得通红的。

PROFESSOR RUBEK
(ser også did hen).
Det er længe siden jeg har set en solnedgang på fjeldet.

PROFESSOR RUBEK.
[Looks where she is pointing.]
It is long since I have seen a sunset in the mountains.

鲁贝克教授
（朝她指的方向瞧）
我好久没看见山中落日了。

IRENE.
End en solopgang da?

IRENE.
Or a sunrise?

爱吕尼
日出呢？

PROFESSOR RUBEK.
En solopgang tror jeg aldrig jeg har set.

PROFESSOR RUBEK.
A sunrise I don’t think I have ever seen.

鲁贝克教授
我从来没看见过日出。

IRENE
(smiler som fortabt i en erindring).
Jeg har engang set en vidunderlig dejlig solopgang.

IRENE.
[Smiles as though lost in recollection.]
I once saw a marvellously lovely sunrise.

爱吕尼
（含笑出神，好像在回忆往事）
我有一回却看见过一个极美的日出。

PROFESSOR RUBEK.
Har du? Hvor var det?

PROFESSOR RUBEK.
Did you? Where was that?

鲁贝克教授
是吗？在什么地方？

IRENE.
Højt, højt oppe på en svimlende fjeldtop. – Du narred mig med derop og loved, at jeg skulde få se al verdens herlighed dersom jeg bare –
(hun standser brat.)

IRENE.
High, high up on a dizzy mountain-top.--You beguiled me up there by promising that I should see all the glory of the world if only I--
[She stops suddenly.]

爱吕尼
在一个高得使人头晕的山顶上。是你把我哄上去的，你说你带我上高山，去看全世界的荣华，只要我---（突然住嘴）

PROFESSOR RUBEK.
Dersom du bare –? Nå?

PROFESSOR RUBEK.
If only you--? Well?

鲁贝克教授
只要你---？怎么样？

IRENE.
Jeg gjorde, som du sa’. Fulgte med dig op i højden. Og der faldt jeg på mine knæ, – og tilbad dig. Og tjente dig. (tier lidt; så siger hun sagte:) Da så jeg solopgangen.

IRENE.
I did as you told me--went with you up to the heights. And there I fell upon my knees and worshipped you, and served you. [Is silent for a moment; then says softly.] Then I saw the sunrise.

爱吕尼
我听了你的话--- 跟你上高山。到了山上，我跪在地下，向你顶礼参拜，情愿为你服务。（沉默了一下，又低声说）那时候我看见了日出。

PROFESSOR RUBEK
(afledende).
Kunde du ikke ha’ lyst til at rejse med og bo hos os i villaen dernede?

PROFESSOR RUBEK.
[Turning the conversation.]
Should you not like to come and live with us in the villa down there?

鲁贝克教授
（改变话题）
你愿意不愿意跟我们同住在别墅里？

IRENE
(ser hånligt smilende på ham).
Sammen med dig – og den anden dame?

IRENE.
[Turning at him with a scornful smile.]
With you--and the other woman?

爱吕尼
（轻蔑地一笑）
跟你--- 和那女人同住？

PROFESSOR RUBEK
(indtrængende).
Sammen med mig – ligesom i de skabende dage. Lukke op alt det, som er vredet i baglås i mig. Kunde du ikke ville det, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
[Urgently.]
With me--as in our days of creation. You could open all that is locked up in me. Can you not find it in your heart, Irene?

鲁贝克教授
（恳切地）跟我同住--- 像咱们从前创作时一样。你把我心里锁着的东西全部打开。你愿意不愿意，爱吕尼？

IRENE
(ryster på hodet).
Jeg har ikke nøglen til dig længer, Arnold.

IRENE.
[Shaking her head.]
I have no longer the key to you, Arnold.

爱吕尼
（摇头）
阿诺尔得，我现在没有开你的钥匙了。

PROFESSOR RUBEK.
Du har nøglen! Ingen uden du har den! (trygler og beder.) Hjælp mig, – så jeg kan komme til at leve livet om igen!

PROFESSOR RUBEK.
You have the key! You and you alone possess it! [Beseechingly.] Help me--that I may be able to live my life over again!

鲁贝克教授
你有钥匙！只是你一个人有！（央告）帮我一把忙吧--- 让我可以再过从前的日子！

IRENE
(ubevægelig som før).
Tomme drømme. Ørkesløse – døde drømme. Vort samliv har ingen opstandelse efter sig.

IRENE.
[Immovable as before.]
Empty dreams! Idle--dead dreams. For the life you and I led there is no resurrection.

爱吕尼
（依然拒绝）
空虚的梦想！无聊、僵死的梦想。你和我从前过的日子没法复活了。

PROFESSOR RUBEK
(kort, afbrydende).
Så lad os bli’ ved at lege da!

PROFESSOR RUBEK.
[Curtly, breaking off.]
Then let us go on playing.

鲁贝克教授
（尖峭地把话打断）
那么，咱们继续玩儿吧。

IRENE.
Ja lege, lege, – bare lege!
(de sidder og strør løv og blomsterblade ud i bækken og lader dem svømme og sejle.)
(Op over skrænten til venstre i baggrunden kommer godsejer Ulfhejm og fru Maja i jagtudstyr. Efter dem følger tjeneren med hundekobbelet, som han fører videre ud til højre.)

IRENE.
Yes, playing, playing--only playing!
[They sit and strew leaves and petals over the brook, where they float and sail away.]
[Up the slope to the left at the back come ULFHEIM and MAIA in hunting costume. After them comes the SERVANT with the leash of dogs, with which he goes out to the right.]

爱吕尼
对，玩儿，玩儿，一味地玩儿！
（他们坐着把叶子花瓣撒在溪里，任凭它们漂荡。）
（在后方左首山坡上，出现了猎装打扮的乌尔费姆和梅遏。用人牵着两只猎狗跟在后面，从右方下。）

PROFESSOR RUBEK
(får øje på dem).
Se, der går lille Maja ud med bjørneskytten.

PROFESSOR RUBEK.
[Catching sight of them.]
Ah! There is little Maia, going out with the bear-hunter.

鲁贝克教授
（一眼看见他们）
哦！小梅遏跟打熊的走了。

IRENE.
Din dame, ja.

IRENE.
Your lady, yes.

爱吕尼
对，你的太太。

PROFESSOR RUBEK.
Eller den andens.

PROFESSOR RUBEK.
Or the other’s.

鲁贝克教授
也许是那个人的。

FRU MAJA
(spejder undervejs over vidden, får se de to ved bækken og råber hen).
God nat, professor! Drøm om mig. Nu går jeg ud på eventyr!

MAIA.
[Looks around as she is crossing the upland, sees the two sitting by the brook, and calls out.]
Good-night, Professor! Dream of me. Now I am going off on my adventures!

梅遏
（越过高原的时候四面一望，看见了坐在溪边的一对，高声喊叫）
明天见，教授！你在梦中找我吧！现在我要出去探险了。

PROFESSOR RUBEK
(råber tilbage).
Hvad skal det eventyr gå ud på!

PROFESSOR RUBEK.
[Calls back to her.]
What sort of an adventure is this to be?

鲁贝克教授
（高声回问）
探什么险？

FRU MAJA
(kommer nærmere).
Jeg vil sætte livet i stedet for alt det andet.

MAIA.
[Approaching.]
I am going to let life take the place of all the rest.

梅遏
（走近）
我要让生活代替一切。

PROFESSOR RUBEK
(spottende).
Nej, vil du også det, lille Maja?

PROFESSOR RUBEK.
[Mockingly.]
Aha! So you too are going to do that, little Maia?

鲁贝克教授
（嘲笑）
嘿嘿！小梅遏，你也打算做这件事吗？

FRU MAJA.
Jaha. Og så har jeg gjort et vers, som er sådan: (synger og jubler.)
Jeg er fri! Jeg er fri! Jeg er fri!
Mit fangenskabs liv er forbi!
Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri!
Ja for jeg tror, jeg er vågnet nu – endelig.

MAIA.
Yes. And I’ve made a verse about it, and this is how it goes: [Sings triumphantly.]
I am free! I am free! I am free!
No more life in the prison for me!
I am free as a bird! I am free!
For I believe I have awakened now--at last.

梅遏
对。我还写了一首诗。这么写的（得意扬扬地唱起来）
我自由了！我自由了！我自由了！
牢狱生活从此休！
像飞鸟一样地自由！我自由了！
因为我知道现在我已经醒了--- 终于醒过来了。

PROFESSOR RUBEK.
Det lader næsten så.

PROFESSOR RUBEK.
It almost seems so.

鲁贝克教授
看起来几乎是这样。

FRU MAJA
(ånder af fuldt bryst).
Åh, – hvor guddommelig let det kendes at vågne!

MAIA.
[Drawing a deep breath.]
Oh--how divinely light one feels on waking!

梅遏
（深深吸了一口气）
啊！醒过来的时候心里真是非常轻松的！

PROFESSOR RUBEK.
God nat, fru Maja, – og lykke til –

PROFESSOR RUBEK.
Good-night, Frau Maia--and good luck to--

鲁贝克教授
明天见，梅遏夫人--- 祝你运气好---

GODSEJER ULFHEJM
(råber afværgende).
Hys, hys, – lad da for fanden være med de troldmandsønskerne! Ser De ikke, vi skal ud og skyde –

ULFHEIM.
[Calls out, interposing.]
Hush, hush!--for the devil’s sake let’s have none of your wizard wishes. Don’t you see that we are going out to shoot--

乌尔费姆
（插嘴）
嘘！嘘！见鬼，我们不要你说骗人的吉利话。你难道看不出我们要出去打猎吗！

PROFESSOR RUBEK.
Hvad bringer du mig hjem fra jagten, Maja?

PROFESSOR RUBEK.
What will you bring me home from the hunting, Maia?

鲁贝克教授
梅遏，你出去打猎，给我带点什么东西回来？

FRU MAJA.
Du skal få en rovfugl, som du kan modellere. Jeg skal vingeskyde en til dig.

MAIA.
You shall have a bird of prey to model. I shall wing one for you.

梅遏
给你带一只猛禽做模特儿，我替你折断它的翅膀。

PROFESSOR RUBEK
(ler spotsk og bittert).
Ja, vingeskyde – af vanvare, – det har længe været noget for dig, det.

PROFESSOR RUBEK.
[Laughs mockingly and bitterly.]
Yes, to wing things--without knowing what you are doing--that has long been quite in your way.

鲁贝克教授
（痛苦嘲笑）
对了，折断别人的翅膀，你自己却不觉得--- 这是你一向的拿手。

FRU MAJA
(kaster med nakken).
Å lad mig bare herefter få skøtte mig selv, så –! (nikker og ler skælmsk.) Farvel, – og god rolig sommernat på vidden!

MAIA.
[Tossing her head.]
Oh, just let me take care of myself for the future, and I wish you then--! [Nods and laughs roguishly.] Good-bye--and a good, peaceful summer night on the upland!

梅遏
（把头一扬）
噢，我的事以后不用你操心了，我祝你---！（向他点点头，狡猾地大笑）再见--- 并且祝你在高原上过个平安吉利的夏夜！

PROFESSOR RUBEK
(lystig).
Tak! og al landsens ulykke over både jer og jagten!

PROFESSOR RUBEK.
[Jestingly.]
Thanks! And all the ill-luck in the world over you and your hunting!

鲁贝克教授
（开玩笑）
谢谢！祝你本人和你打猎的事全都倒霉透顶！

GODSEJER ULFHEJM
(skoggerler).
Se det er et ønske, som det skal være!

ULFHEIM.
[Roaring with laughter.]
There now, that is a wish worth having!

乌尔费姆
（放声狂笑）
对，这个祝颂倒值得接受！

FRU MAJA
(leende).
Tak, tak, tak, professor!
(De er begge komne over den synlige del af vidden og går ud gennem krattet til højre.)

MAIA.
[Laughing.]
Thanks, thanks, thanks, Professor!
[They have both crossed the visible portion of the upland, and go out through the bushes to the right.]

梅遏
（大笑）
谢谢，谢谢，教授！
（他们俩一齐越过高原的露出部分，穿过矮树从右下。）

PROFESSOR RUBEK
(efter et kort ophold).
Sommernat på vidden. Ja, det havde været livet.

PROFESSOR RUBEK.
[After a short pause.]
A summer night on the upland! Yes, that would have been life!

鲁贝克教授
（默然片刻）
高原上的夏夜！对那才算是生活呢！

IRENE
(pludselig, med et vildt udtryk i øjnene).
Vil du en sommernat på vidden – med mig?

IRENE.
[Suddenly, with a wild expression in her eyes.]
Will you spend a summer night on the upland--with me?

爱吕尼
（双目露出粗豪热情，突然发问）
你愿意不愿意在高原上过夜--- 跟我做伴儿？

PROFESSOR RUBEK
(breder armene ud).
Ja, ja, – kom!

PROFESSOR RUBEK.
[Stretching his arms wide.]
Yes, yes,--come!

鲁贝克教授
（伸开两臂）
愿意，愿意--- 来吧！

IRENE.
Du min elskede hersker og herre!

IRENE.
My adored lord and master!

爱吕尼
我心爱的丈夫！

PROFESSOR RUBEK.
Å Irene!

PROFESSOR RUBEK.
Oh, Irene!

鲁贝克教授
噢，爱吕尼！

IRENE
(hæst, smiler og famler ved brystet).
Det blir bare en episode – (hurtigt, hviskende.) Hys, – se dig ikke om, Arnold!

IRENE.
[Hoarsely, smiling and groping in her breast.]
It will be only an episode-- [Quickly, whispering.] Hush!--do not look round, Arnold!

爱吕尼
（哑声，含笑，在胸前摸索）
将来也无非是一支“插曲”而已---（急忙，低声）嘘！阿诺尔得，别回头！

PROFESSOR RUBEK
(ligeledes sagte).
Hvad er det?

PROFESSOR RUBEK.
[Also in a low voice.]
What is it?

鲁贝克教授
（也低声）
什么事？

IRENE.
Et ansigt, som står og stirrer på mig.

IRENE.
A face that is staring at me.

爱吕尼
有一张脸--- 在用眼睛盯我。

PROFESSOR RUBEK
(vender sig uvilkårligt).
Hvor? (farer sammen.) Ah –!
(Diakonissens hoved er kommet halvvejs til syne mellem buskerne ved nedstigningen til venstre. Hendes øjne er ufravendt rettet mod Irene.)

PROFESSOR RUBEK.
[Turns involuntarily.]
Where! [With a start.] Ah--!
[The SISTER OF MERCY’s head is partly visible among the bushes beside the descent to the left. Her eyes are immovably fixed on IRENE.]

鲁贝克教授
（不由得转过身去）
在哪儿？（吃了一惊）哦！
（教会女护士的头在左首斜坡旁矮树中露出一部分。两只眼睛盯着爱吕尼。）

IRENE
(rejser sig og siger dæmpet).
Så må vi skilles da. Nej, du skal bli’ siddende. Hører du! Du må ikke følge med mig. (bøjer sig ned over ham og hvisker:) På gensyn inat. På vidden.

IRENE.
[Rises and says softly.]
We must part then. No, you must remain sitting. Do you hear? You must not go with me. [Bends over him and whispers.] Till we meet again--to-night--on the upland.

爱吕尼
（起身，低声）
咱们不能不分手了。你坐着，千万别动。听见没有？你不能跟我同走。（俯身耳语）今晚--- 在高原上--- 咱们再见吧。

PROFESSOR RUBEK.
Og du kommer, Irene?

PROFESSOR RUBEK.
And you will come, Irene?

鲁贝克教授
爱吕尼，你会来吗？

IRENE.
Ja jeg kommer visselig. Vent på mig her.

IRENE.
Yes, surely I will come. Wait for me here.

爱吕尼
我一定来。你在这儿等我。

PROFESSOR RUBEK
(gentager drømmende).
Sommernat på vidden. Med dig. Med dig. (hans øjne møder hendes.) Å Irene, – det kunde ha’ været livet. – Og det har vi forspildt, – vi to.

PROFESSOR RUBEK.
[Repeats dreamily.]
Summer night on the upland. With you. With you. [His eyes meet hers.] Oh, Irene--that might have been our life.--And that we have forfeited--we two.

鲁贝克教授
（恍恍惚惚地反复自语）
高原上的夏夜。跟你做伴儿，跟你做伴儿。（四目相遇）噢，爱吕尼，咱们原来可以过这种生活，可惜咱们--- 咱们俩--- 把它断送了。

IRENE.
Det uoprettelige ser vi først, når –
(bryder kort af.)

IRENE.
We see the irretrievable only when--
[Breaks off.]

爱吕尼
咱们看出无可挽回的事情的时候只是在---
（把话截住）

PROFESSOR RUBEK
(ser spørgende på hende).
Når –?

PROFESSOR RUBEK.
[Looks inquiringly at her.]
When--?

鲁贝克教授
（向她注视追问）
在什么时候？

IRENE.
Når vi døde vågner.

IRENE.
When we dead awaken.

爱吕尼
在咱们死人醒来的时候。

PROFESSOR RUBEK
(ryster tungsindig på hodet).
Ja, hvad ser vi så egentlig?

PROFESSOR RUBEK.
[Shakes his head mournfully.]
What do we really see then?

鲁贝克教授
（伤心，摇头）到那时候，咱们会真看出什么？

IRENE.
Vi ser, at vi aldrig har levet.
(hun går henover mod bakken og stiger ned. Diakonissen gør plads for hende og følger efter.)
(Professor Rubek blir siddende ubevægelig ved bækken.)

IRENE.
We see that we have never lived.
[She goes towards the slope and descends.]
[The SISTER OF MERCY makes way for her and follows her. PROFESSOR RUBEK remains sitting motionless beside the brook.]

爱吕尼
咱们会看出咱们从来没做过活人。
（她朝着斜坡下山。）
（教会女护士给她让路，跟在后面。鲁贝克教授依然呆呆地坐在溪边。）

FRU MAJA
(høres juble og synge oppe mellem fjeldene:)
Jeg er fri! Jeg er fri! Jeg er fri!
Mit fangenskabs liv er forbi!
Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri!

MAIA.
[Is heard singing triumphantly among the hills.]
I am free! I am free! I am free!
No more life in the prison for me!
I am free as a bird! I am free!

梅遏
（在山中得意扬扬地唱歌）
我自由了！我自由了！我自由了！
牢狱生活从此休！
像飞鸟一样自由！我自由了！

TREDJE AKT

(Vildt, kløftet højfjeld med styrtende afgrunde ned mod baggrunden. Snedækte tinder rejser sig til højre og taber sig i drivende tåger højt oppe. Til venstre i en stenstyrtning ligger en gammel, halvt sammen-falden hytte. Det er tidlig morgen. Dagen gryr. Solen er endnu ikke oppe.)
(Fru Maja Rubek kommer blussende rød og ophidset nedover styrtningen til venstre. Godsejer Ulfhejm følger halvt vred, halvt leende efter og holder hende fast i ærmet.)

ACT THIRD.

[A wild riven mountain-side, with sheer precipices at the back. Snow-clad peaks rise to the right, and lose themselves in drifting mists. To the left, on a stone-scree, stands an old, half-ruined hut. It is early morning. Dawn is breaking. The sun has not yet risen.]
[MAIA comes, flushed and irritated, down over the stone-scree on the left. ULFHEIM follows, half angry, half laughing, holding her fast by the sleeve.]

第三幕
（荒芜坼裂的山腰，后方峭壁耸立。右首一列披雪的山峰，逐渐隐没在浮雾里。左首石坡上，立着一所半塌的茅屋。拂晓。天色正在发亮，太阳还没出来。）
（梅遏从左首石坡上下来，面红意恼。乌尔费姆跟在后面，半怒半笑，紧紧拉着她袖子。）

FRU MAJA
(forsøger at rive sig løs).
Slip mig! Slip mig, siger jeg!

MAIA.
[Trying to tear herself loose.]
Let me go! Let me go, I say!

梅遏
（用力挣脱）
松手！松手！听见没有！

GODSEJER ULFHEJM.
Nå, nå, – det mangled bare, at De skulde bide. De er jo så arrig som en jærv.

ULFHEIM.
Come, Come! are you going to bite now? You’re as snappish as a wolf.

乌尔费姆
喂，喂！你是不是想咬人？你像一只爱咬人的狼。

FRU MAJA
(slår ham over hånden).
Vil De så slippe, har jeg sagt! Og være rolig –

MAIA.
[Striking him over the hand.]
Let me, I tell you? And be quiet!

梅遏
（打他手背）
松手，听见没有？安分点儿！

GODSEJER ULFHEJM.
Nej så min sæl om jeg vil.

ULFHEIM.
No, confound me if I will!

乌尔费姆
我死也不松手！

FRU MAJA.
Ja, så går jeg ikke et skridt længer med Dem. Hører De, – ikke et eneste skridt –!

MAIA.
Then I will not go another step with you. Do you hear?--not a single step!

梅遏
那么，我一步都不再跟你走了。听见没有？我一步都不走了。

GODSEJER ULFHEJM.
Ho-ho, – hvorledes vil De slippe fra mig her på vilde fjeldet?

ULFHEIM.
Ho, ho! How can you get away from me, here, on the wild mountain-side?

乌尔费姆
嗬！嗬！在这荒凉山腰里，你有什么法子离开我？

FRU MAJA.
Jeg springer lige ud over bergvæggen derborte, om det så skal være –

MAIA.
I will jump over the precipice yonder, if need be--

梅遏
我会从那边峭壁上跳下去，如果必要的话。

GODSEJER ULFHEJM.
Og maser og knaser Dem sønder og sammen til hundeføde – så lækkert blodig – (slipper hende.) Vær så god. Spring nu udover bergvæggen, hvis De har lyst. Der er svimlende brat. Bare en trang fodsti, som er næsten ufremkommelig.

ULFHEIM.
And mangle and mash yourself up into dogs’-meat! A juicy morsel! [Lets go his hold.] As you please. Jump over the precipice if you want to. It’s a dizzy drop. There’s only one narrow footpath down it, and that’s almost impassable.

乌尔费姆
把你自己摔成肉酱做狗食！嘿，倒是一份鲜嫩食料！（松手）请便。想跳峭壁尽管跳，跳下去会头晕眼花，下面只有一条几乎无法走人的窄路。

FRU MAJA
(børster sit skørt med hånden og ser på ham med vrede øjne).
Jo, De er rigtig en dejlig en at gå på jagt med!

MAIA.
[Dusts her skirt with her hand, and looks at him with angry eyes.]
Well, you are a nice one to go hunting with!

梅遏
（用手掸掸裙上尘土，怒目而视）
哼，你这家伙真是个打猎的好伴侣！

GODSEJER ULFHEJM.
Sig heller: at drive sport med.

ULFHEIM.
Say rather, sporting.

乌尔费姆
不如说是消遣的好伴侣。

FRU MAJA.
Nå så De kalder dette her for sport, De?

MAIA.
Oh! So you call this sport, do you?

梅遏
哦！你说是消遣？

GODSEJER ULFHEJM.
Ja jeg ta’r mig den ærbødige frihed. – Det er slig sport, jeg liker allerbedst.

ULFHEIM.
Yes, I venture to take that liberty. It is the sort of sport I like best of all.

乌尔费姆
是，我敢这么说。我最喜欢的就是这种消遣。

FRU MAJA
(kaster på nakken).
Nå – det må jeg si’e! (lidt efter; ser prøvende på ham.) Hvorfor slap De hundene løs deroppe?

MAIA.
[Tossing her head.]
Well--I must say! [After a pause; looks searchingly at him.] Why did you let the dogs loose up there?

梅遏
（把头一扬）
哼--- 岂有此理！（默然片刻，对他仔细端详）刚才为什么把狗放出去？

GODSEJER ULFHEJM
(plirer med øjnene og smiler).
For at de også kunde få jage lidt på egen hånd, skønner De vel.

ULFHEIM.
[Blinking his eyes and smiling.]
So that they too might do a little hunting on their own account, don’t you see?

乌尔费姆
（眯眯眼睛，含笑）
为的是让它们也给自己打点食啊，你明白吗？

FRU MAJA.
Det er sletikke sandt! Det var ikke for hundenes skyld, at De slap dem.

MAIA.
There’s not a word of truth in that! It wasn’t for the dogs’ sake that you let them go.

梅遏
你完全瞎说！你把狗放出去，不是为它们着想。

GODSEJER ULFHEJM
(smiler fremdeles).
Nå, hvorfor slap jeg dem da? Lad os høre –?

ULFHEIM.
[Still smiling.]
Well, why did I let them go then? Let us hear.

乌尔费姆
（依然含笑）
那么，我为什么放它们？你说给我听听。

FRU MAJA.
De slap dem, fordi De vilde være Lars kvit. Han skulde løbe efter og fange dem ind igen, sa’ De. Og imens så –. Jo, det var rigtig pænt af Dem!

MAIA.
You let them go because you wanted to get rid of Lars. He was to run after them and bring them in again, you said. And in the meant-time--. Oh, it was a pretty way to behave!

梅遏
你是想借此把拉斯打发开。你说，把狗放出去，再叫拉斯把它们找回来。趁这当口---。哼，好体面的行为！

GODSEJER ULFHEJM.
– og imens så –?

ULFHEIM.
In the meantime?

乌尔费姆
趁这当口怎么样？

FRU MAJA
(kort afbrydende).
Det kan være det samme.

MAIA.
[Curtly breaking off.]
No matter!

梅遏
（截住他的话）
没什么！

GODSEJER ULFHEJM
(i fortrolig tone).
Lars finder dem ikke. Det kan De trygt bande på. Han kommer ikke med dem før tiden er inde.

ULFHEIM.
[In a confidential tone.]
Lars won’t find them. You may safely swear to that. He won’t come with them before the time’s up.

乌尔费姆
（亲密的口气）
拉斯找不着它们，你尽管放心，不到时候，拉斯不会带它们回来。

FRU MAJA
(ser vred på ham).
Nej det gør han visst ikke.

MAIA.
[Looking angrily at him.]
No, I daresay not.

梅遏
（怒目而视）
当然不会！

GODSEJER ULFHEJM
(griber efter hendes arm).
For Lars – han kender mine – mine sportsvaner, han, ser De.

ULFHEIM.
[Catching at her arm.]
For Lars--he knows my--my methods of sport, you see.

乌尔费姆
（想抓她胳臂）
你要知道，拉斯--- 他懂得我的--- 我的消遣方法。

FRU MAJA
(undviger og måler ham med øjnene).
Véd De, hvad De ligner for noget, godsejer Ulfhejm?

MAIA.
[Eludes him, and measures him with a glance.]
Do you know what you look like, Mr. Ulfheim?

梅遏
（躲闪，打量他一眼）
乌尔费姆先生，你知道不知道你像什么？

GODSEJER ULFHEJM.
Jeg tænker vel, at jeg ligner nærmest mig selv.

ULFHEIM.
I should think I’m probably most like myself.

乌尔费姆
大概我最像我自己。

FRU MAJA.
Ja det har De akkurat ret i. For De ligner livagtig en faun.

MAIA.
Yes, there you’re exactly right. For you’re the living image of a faun.

梅遏
对，一点都不错，你活像个“羊人”。

GODSEJER ULFHEJM.
En faun –?

ULFHEIM.
A faun?

乌尔费姆
“羊人”？

FRU MAJA.
Ja netop en faun.

MAIA.
Yes, precisely; a faun.

梅遏
对，简直是羊人。

GODSEJER ULFHEJM.
En faun, – er ikke det et slags udyr? Eller sådan noget som en skogdævel at kalde for?

ULFHEIM.
A faun! Isn’t that a sort of monster? Or a kind of a wood demon, as you might call it?

乌尔费姆
羊人！是不是一种怪物？还是一种所谓山林妖魔？

FRU MAJA.
Jo just slig en som De er. En som har både bukkeskæg og ben som en gedebuk. Ja, og så har faunen horn også!

MAIA.
Yes, just the sort of creature you are. A thing with a goat’s beard and goat-legs. Yes, and the faun has horns too!

梅遏
就是像你这么个家伙。有羊胡子羊腿的东西。对了，羊人还有犄角呢！

GODSEJER ULFHEJM.
Ej-ej, – har han også horn?

ULFHEIM.
So, so!--has he horns too?

乌尔费姆
哦！他还有犄角？

FRU MAJA.
Et par fæle horn ligesom De, ja.

MAIA.
A pair of ugly horns, just like yours, yes.

梅遏
对，两只极丑的犄角，跟你的一样。

GODSEJER ULFHEJM.
Kan De se de stakkers hornene, jeg har?

ULFHEIM.
Can you see the poor little horns I have?

乌尔费姆
你看得见我头上有小犄角吗？

FRU MAJA.
Ja, jeg synes grangivelig, jeg kan se dem.

MAIA.
Yes, I seem to see them quite plainly.

梅遏
我好像看得很清楚。

GODSEJER ULFHEJM
(tager hundesnoren op af lommen).
Så er det bedst, at jeg ta’r og binder Dem da.

ULFHEIM.
[Taking the dogs’ leash out of his pocket.]
Then I had better see about tying you.

乌尔费姆
（从衣袋里掏出拴狗的皮带）
既然如此，我还是把你拴起来吧。

FRU MAJA.
Er De ble’t rent gal! Vil De binde mig –?

MAIA.
Have you gone quite mad? Would you tie me?

梅遏
你疯了？你想拴我？

GODSEJER ULFHEJM.
Skal jeg være dævel, så la’ mig være dævel. Ja så da! Så De kan se hornene, De?

ULFHEIM.
If I am a demon, let me be a demon! So that’s the way of it! You can see the horns, can you?

乌尔费姆
你说我是妖魔，我就做妖魔！就这么办！你看见我的犄角了吧？

FRU MAJA
(beroligende).
Så-så-så, – vær nu pent skikkelig, godsejer Ulfhejm. (afbryder.) Men hvor har De så Deres jagtslot, som De snakked så vidt og bredt om? Det skulde jo ligge et steds her omkring, sa’ De.

MAIA.
[Soothingly.]
There, there, there! Now try to behave nicely, Mr. Ulfheim. [Breaking off.] But what has become of that hunting-castle of yours, that you boasted so much of? You said it lay somewhere hereabouts.

梅遏
（安慰他）
算了，算了！乖乖的，乌尔费姆先生。（把话截住）你满口夸耀的那座猎寨怎么样了？你说过，寨子就在这附近。

GODSEJER ULFHEJM
(peger forevisende på hytten).
Her har De det lige for øjnene.

ULFHEIM.
[Points with a flourish to the hut.]
There you have it, before your very eyes.

乌尔费姆
（把手一扬，指着破茅屋）
那不就是吗，就在你眼前。

FRU MAJA
(ser på ham).
Den gamle svinestien der?

MAIA.
[Looks at him.]
That old pig-stye!

梅遏
（瞧他）
那个烂猪窝！

GODSEJER ULFHEJM
(ler i skægget).
Den har huset mere end en kongedatter, den.

ULFHEIM.
[Laughing in his beard.]
It has harboured more than one king’s daughter, I can tell you.

乌尔费姆
（暗笑）
里头还窝藏过好几位公主呢，老实告诉你。

FRU MAJA.
Var det der den ækle fyren kom ind til kongedatteren i en skogbjørns lignelse, som De fortalte?

MAIA.
Was it there that that horrid man you told me about came to the king’s daughter in the form of a bear?

梅遏
你从前说过，那个丑家伙变了熊来找公主，是不是就在这茅屋里？

GODSEJER ULFHEJM.
Ja, fru jagtkammerat, – her er åstedet. (med en indbydende håndbevægelse.) Hvis De behager at træde ind, så –

ULFHEIM.
Yes, my fair companion of the chase--this is the scene. [With a gesture of invitation.] If you would deign to enter--

乌尔费姆
对，就在这儿，我的漂亮的猎伴。（邀请的姿势）如果你肯赏光进去---

FRU MAJA.
Isch! Ikke med min fod vilde jeg –! Isch!

MAIA.
Isch! If ever I set foot in it--! Isch!

梅遏
呸！我才不进去呢！呸！

GODSEJER ULFHEJM.
Å, et menneskepar kan dorme bort en sommernat nokså lunt derinde. Eller en hel sommer, – om så skulde være.

ULFHEIM.
Oh, two people can doze away a summer night in there comfortably enough. Or a whole summer, if it comes to that!

乌尔费姆
噢，夏天两个人在里头睡一夜，够舒服的。再不，索性就过整整一夏天，如果必要的话！

FRU MAJA.
Tak! Det måtte der høre appetit til. (utålmodig.) Men nu er jeg ked både af Dem og af jagtturen. Nu vil jeg ned til hotellet, – før folk vågner dernede.

MAIA.
Thanks! One would need to have a pretty strong taste for that kind of thing. [Impatiently.] But now I am tired both of you and the hunting expedition. Now I am going down to the hotel--before people awaken down there.

梅遏
谢谢！这件事，胃口特别好的人才吃得消。（不耐烦）你这人，我厌烦了；打猎，我也厌烦了。现在我要下山回旅馆了--- 趁他们还没睡醒。

GODSEJER ULFHEJM.
Hvor tænker De, at De kan komme ned herfra?

ULFHEIM.
How do you propose to get down from here?

乌尔费姆
你打算怎么下山？

FRU MAJA.
Det får bli’ Deres sag. Et eller andet steds må her vel findes en nedgang, véd jeg.

MAIA.
That’s your affair. There must be a way down somewhere or other, I suppose.

梅遏
这是我的事情。我想总该有一条下山的路吧。

GODSEJER ULFHEJM
(peger mod baggrunden).
Bevar’s vel; en slags nedgang er der nok, – lige udover bergvæggen der –

ULFHEIM.
[Pointing towards the back.]
Oh, certainly! There is a sort of way--right down the face of the precipice yonder--

乌尔费姆
（指后方）
噢，当然！总算有一条路--- 从峭壁上一直下去。

FRU MAJA.
Nå, ser De –. Med en smule god vilje, så –

MAIA.
There, you see. With a little goodwill--

梅遏
啊，我没说错吧。只要有点诚意---

GODSEJER ULFHEJM.
– men prøv De bare, om De tør gå den vejen.

ULFHEIM.
--but just you try if you dare go that way.

乌尔费姆
--- 可是你去试试，敢不敢走这条路。

FRU MAJA
(betænkelig).
Tror De ikke?

MAIA.
[Doubtfully.]
Do you think I can’t?

梅遏
（犹豫）
你说我下不去吗？

GODSEJER ULFHEJM.
Aldrig i verden. Hvis ikke jeg får hjælpe Dem –

ULFHEIM.
Never in this world--if you don’t let me help you.

乌尔费姆
绝对下不去--- 如果你不让我帮忙的话。

FRU MAJA
(urolig).
Nå, så kom og hjælp mig da! Hvad har jeg Dem ellers til?

MAIA.
[Uneasily.]
Why, then come and help me! What else are you here for?

梅遏
（心神不宁）
好，那么，你就帮我一把忙吧！要不然，你上这儿来干什么呢？

GODSEJER ULFHEJM.
Vil De helst jeg skal ta’ Dem på ryggen -

ULFHEIM.
Would you rather I should take you on my back--?

乌尔费姆
你愿意不愿意让我把你驮在背上---？

FRU MAJA.
Sludder!

MAIA.
Nonsense!

梅遏
胡说！

GODSEJER ULFHEJM.
– eller bære Dem på armene?

ULFHEIM.
--or carry you in my arms?

乌尔费姆
再不然，把你抱在手里？

FRU MAJA.
Kom nu ikke med sligt noget vås igen!

MAIA.
Now do stop talking that rubbish!

梅遏
少说废话！

GODSEJER ULFHEJM
(i indædt harme).
Jeg tog engang et ungt tøsebarn, – løfted hende op af gadesølen og bar hende på mine arme. På hænderne bar jeg hende. Vilde bære hende slig gennem hele livet; – på det at hun ikke skulde støde sin fod på nogen sten. For hun havde svært tyndslidte sko den tid jeg fandt hende –

ULFHEIM.
[With suppressed exasperation.]
I once took a young girl--lifted her up from the mire of the streets and carried her in my arms. Next my heart I carried her. So I would have borne her all through life--lest haply she should dash her foot against a stone. For her shoes were worn very thin when I found her--

乌尔费姆
（忍怒）
有一回，我把一个女孩子从街上的泥沟里往上一提，抱在手里。我把她贴胸抱着，本打算永远这么抱着她--- 免得她的脚踢在石头上，因为我看见她的时候，她的鞋快磨破了。

FRU MAJA.
Og alligevel så tog De hende op og bar hende på hænderne?

MAIA.
And yet you took her up and carried her next your heart?

梅遏
你就把她往上一提，贴胸抱着？

GODSEJER ULFHEJM.
Tog hende op af skidtet og bar hende, som jeg højest og varligst kunde. (med en brummende latter.) Og véd De, hvad jeg fik til tak for det?

ULFHEIM.
Took her up out of the gutter and carried her as high and as carefully as I could. [With a growling laugh.] And do you know what I got for my reward?

乌尔费姆
我把她从沟里抱上来，十分小心地把她高高举着。（笑声如吼）你知道不知道，后来我得了一份什么谢礼？

FRU MAJA.
Nej. Hvad fik De da?

MAIA.
No. What did you get?

梅遏
不知道。你得的是什么谢礼？

GODSEJER ULFHEJM
(ser på hende, smiler og nikker).
Hornene fik jeg. Hornene, som De grangivelig kan se. – Er ikke det en pudsig historie, fru bjørnemorderske?

ULFHEIM.
[Looks at her, smiles and nods.]
I got the horns! The horns that you can see so plainly. Is not that a comical story, madam bear-murderess?

乌尔费姆
（向她笑笑，点点头）
两只犄角！就是你看得很清楚的那两只。你说这事滑稽不滑稽，杀熊夫人？

FRU MAJA.
Å jo; nokså pudsig. Men jeg véd en anden historie, som er endda pudsigere.

MAIA.
Oh yes, comical enough! But I know another story that is still more comical.

梅遏
啊，真够滑稽的！可是我还知道一桩更滑稽的事呢。

GODSEJER ULFHEJM.
Hvorledes er den historien da?

ULFHEIM.
How does that story go?

乌尔费姆
是怎么回事？

FRU MAJA.
Den er sådan. Der var engang et dumt pigebarn, som havde både far og mor. Men et nokså tarveligt tilhold. Så kom der en stormægtig herremand ind i al denne tarveligheden. Og han tog pigebarnet på sine arme, – ligesom De, – og rejste langt, langt bort med hende –

MAIA.
This is how it goes. There was once a stupid girl, who had both a father and a mother--but a rather poverty-stricken home. Then there came a high and mighty seigneur into the midst of all this poverty. And he took the girl in his arms--as you did--and travelled far, far away with her--

梅遏
是这么回事。从前有一个傻女孩子，她有爸爸，也有妈妈，就是家境贫寒。这个穷人家里，来了一位躯干巨大的贵客。他像你似的，把那女孩子抱起来，带着她，到远方旅行去了---

GODSEJER ULFHEJM.
Vilde hun så gerne være der, hvor han var?

ULFHEIM.
Was she so anxious to be with him?

乌尔费姆
女孩子愿意跟他去吗？

FRU MAJA.
Ja for hun var dum, ser De.

MAIA.
Yes, for she was stupid, you see.

梅遏
愿意，因为她是个傻女孩子，我不是刚说过吗？

GODSEJER ULFHEJM.
Og han var sagtens så’nt et rigtig dejligt mandfolk?

ULFHEIM.
And he, no doubt, was a brilliant and beautiful personage?

乌尔费姆
不用说，那位贵客一定是个相貌出众的漂亮人物喽。

FRU MAJA.
Å nej, han var sletikke så overvættes dejlig heller. Men han gik og bildte hende ind, at hun skulde få bli’ med ham op på det højeste berg, hvor der var lys og solskin over al måde.

MAIA.
Oh, no, he wasn’t so superlatively beautiful either. But he pretended that he would take her with him to the top of the highest of mountains, where there were light and sunshine without end.

梅遏
噢，不，他并不十分漂亮。可是他说，要把女孩子带到永远有光明和太阳的高山顶上去。

GODSEJER ULFHEJM.
Så han var bergstiger, han, den manden?

ULFHEIM.
So he was a mountaineer, was he, that man?

乌尔费姆
如此说来，他是个会爬山的人喽，是不是？

FRU MAJA.
Ja han var det – på sin vis.

MAIA.
Yes, he was--in his way.

梅遏
唔--- 也算是吧。

GODSEJER ULFHEJM.
Og så tog han jentungen op med sig –?

ULFHEIM.
And then he took the girl up with him--?

乌尔费姆
后来他就把女孩子带上山了？

FRU MAJA
(kaster på nakken).
Joh – han tog hende herligt op med sig, kan De tro! Å nej, han narred hende ind i et koldt, klamt bur, hvor der hverken var sol eller fri luft, – syntes hun da, – men bare forgyldning og store, forstenede menneskespøgelser rundt væggene.

MAIA.
[With a toss of the head.]
Took her up with him finely, you may be sure! Oh no! he beguiled her into a cold, clammy cage, where--as it seemed to her--there was neither sunlight nor fresh air, but only gilding and great petrified ghosts of people all around the walls.

梅遏
（把头一扬）
哼，他带得真好！呸，满不是那么回事！他把她诓进一只阴湿的笼子。她觉得，笼子里既没有阳光，也没有新鲜空气，只是四壁镀金，排列着许多凝结僵化的鬼影儿。

GODSEJER ULFHEJM.
Det var, fanden fløjte mig, tilpass for hende!

ULFHEIM.
Devil take me, but it served her right!

乌尔费姆
他妈的！可是那女孩子也活该！

FRU MAJA.
Ja men synes De ikke det er en ganske pudsig historie alligevel?

MAIA.
Yes, but don’t you think it’s quite a comical story, all the same?

梅遏
对，然而，你说，是不是究竟很滑稽？

GODSEJER ULFHEJM
(ser en stund på hende).
Hør mig her, min gode jagtkammerat –

ULFHEIM.
[Looks at her moment.]
Now listen to me, my good companion of the chase--

乌尔费姆
（瞧了她会儿）你听我说，我的好伙伴---

FRU MAJA.
Nå? Hvad er det nu igen?

MAIA.
Well, what it is now?

梅遏
你有什么话？

GODSEJER ULFHEJM.
Skulde ikke vi to slå vore stakkers pjalter sammen?

ULFHEIM.
Should not we two tack our poor shreds of life together?

乌尔费姆
现在咱们要不要把生活碎片拼缀在一起？

FRU MAJA.
Har godsejeren lyst til at bli’ lappeskrædder?

MAIA.
Is his worship inclined to set up as a patching-tailor?

梅遏
阁下是不是想当修补裁缝？

GODSEJER ULFHEJM.
Ja såmæn har han så. Kunde ikke vi to prøve på at flikke fillerne sammen hist og her, – så vi fik ligesom et slags menneskeliv ud af det?

ULFHEIM.
Yes, indeed he is. Might not we two try to draw the rags together here and there--so as to make some sort of a human life out of them?

乌尔费姆
对，我是有这意思，难道咱们不能把破布条儿东一片西一片地归聚起来--- 从那里头拼凑出一种人的生活来吗？

FRU MAJA.
Og når så de stakkers laserne var rent udslidte, – hvad så?

MAIA.
And when the poor tatters were quite worn out--what then?

梅遏
等到那些布条儿烂得不成样子的时候，又该怎么办呢？

GODSEJER ULFHEJM
(slår ud med hånden).
Så står vi der, frit og frejdigt, – som de, vi selv er!

ULFHEIM.
[With a large gesture.]
Then there we shall stand, free and serene--as the man and woman we really are!

乌尔费姆
（做个大手势）
到那时候，咱们自由自在、安安静静--- 把咱们的真面目露出来！

FRU MAJA
(ler).
De med Deres bukkeben, ja!

MAIA.
[Laughing.]
You with your goat-legs yes!

梅遏
（大笑）
对，你长着你的羊腿！

GODSEJER ULFHEJM.
Og De med Deres –. Nå, lad gå!

ULFHEIM.
And you with your--. Well, let that pass.

乌尔费姆
你长着你的---。算了，不说也罢。

FRU MAJA.
Ja kom, – lad os gå.

MAIA.
Yes, come--let us pass--on.

梅遏
喂，咱们--- 走---吧。

GODSEJER ULFHEJM.
Stop! Hvor hen, kammerat?

ULFHEIM.
Stop! Whither away, comrade?

乌尔费姆
且慢！上哪儿，伙伴？

FRU MAJA.
Ned til hotellet, vel.

MAIA.
Down to the hotel, of course.

梅遏
下山回旅馆啊，那还用说吗。

GODSEJER ULFHEJM.
Og så bagefter?

ULFHEIM.
And afterward?

乌尔费姆
回去之后呢？

FRU MAJA.
Så siger vi hinanden pænt farvel og tak for følget.

MAIA.
Then we’ll take a polite leave of each other, with thanks for pleasant company.

梅遏
咱们就客客气气互相告别，彼此道谢一路搭伴照应。

GODSEJER ULFHEJM.
Kan vi skilles, vi to? Synes De, vi kan det?

ULFHEIM.
Can we part, we two? Do you think we can?

乌尔费姆
咱们俩能不能分手？你说能不能？

FRU MAJA.
Ja De fik da ikke bundet mig, véd jeg.

MAIA.
Yes, you didn’t manage to tie me up, you know.

梅遏
能。你并没把我拴住，你要知道。

GODSEJER ULFHEJM.
Jeg har et slot at by’ Dem –

ULFHEIM.
I have a castle to offer you--

乌尔费姆
我可以送给你一座城堡。

FRU MAJA
(peger mod hytten).
Mage til det der?

MAIA.
[Pointing to the hut.]
A fellow to that one?

梅遏
（指着茅屋）
就像那样儿的？

GODSEJER ULFHEJM.
Det er ikke ramlet sammen endnu.

ULFHEIM.
It has not fallen to ruin yet.

乌尔费姆
不，一座还没倒塌的。

FRU MAJA.
Og al verdens herlighed kanske?

MAIA.
And all the glory of the world, perhaps?

梅遏
也许还带着全世界的荣华？

GODSEJER ULFHEJM.
Et slot, siger jeg –

ULFHEIM.
A castle, I tell you--

乌尔费姆
是一座城堡，我告诉你---

FRU MAJA.
Tak! Slotte har jeg fåt nok af.

MAIA.
Thanks! I have had enough of castles.

梅遏
谢谢！城堡我已经够多的了。

GODSEJER ULFHEJM.
– med prægtige jagtmarker milevidt omkring.

ULFHEIM.
--with splendid hunting-grounds stretching for miles around it.

乌尔费姆
城堡周围多少里都是漂亮的猎场。

FRU MAJA.
Er der kunstværker også i det slottet?

MAIA.
Are there works of art too in this castle?

梅遏
你那座城堡里是不是也有艺术品？

GODSEJER ULFHEJM
(langsomt).
Nej – kunstværker er der rigtignok ikke; men –

ULFHEIM.
[Slowly.]
Well, no--it’s true there are no works of art; but--

乌尔费姆
（慢吞吞地）
唔，没有--- 艺术品倒没有，然而---

FRU MAJA
(lettet).
Nå, det var endda godt!

MAIA.
[Relieved.]
Ah! that’s one good thing, at any rate!

梅遏
（放心）
啊！无论如何，这是个优点！

GODSEJER ULFHEJM.
Ja vil De så gå med mig, – så langt og så længe, jeg kræver?

ULFHEIM.
Will you go with me, then--as far and as long as I want you?

乌尔费姆
那么，你愿意不愿意跟我走--- 我要你走多远多久，你就走多远多久？

FRU MAJA.
Der er en tam rovfugl, som sidder vagt over mig.

MAIA.
There is a tame bird of prey keeping watch upon me.

梅遏
有一只驯良的猛禽在监视我。

GODSEJER ULFHEJM
(vildt).
Ham skyder vi en kugle i vingen, Maja!

ULFHEIM.
[Wildly.]
We’ll put a bullet in his wing, Maia!

乌尔费姆
（粗野地）
咱们开枪打折他的翅膀，梅遏！

FRU MAJA
(ser et øjeblik på ham og siger besluttet).
Så kom da og bær mig ned gennem dybet.

MAIA.
[Looks at him a moment, and says resolutely.]
Come then, and carry me down into the depths.

梅遏
（瞧了他会儿，坚决地）
来吧，带我走到深渊幽谷里。

GODSEJER ULFHEJM
(slår armen om hendes liv).
Det er højeste tid! Tågen er over os –!

ULFHEIM.
[Puts his arm round her waist.]
It is high time! The mist is upon us!

乌尔费姆
（用胳臂搂她）
是时候了！迷雾已经下来了。

FRU MAJA.
Er vejen frygtelig farlig nedover?

MAIA.
Is the way down terribly dangerous?

梅遏
下山的路是不是非常危险？

GODSEJER ULFHEJM.
Fjeldtågen er farligere.
(Hun river sig løs, går hen til kløften og ser ned, men farer hurtig tilbage.)

ULFHEIM.
The mountain is more dangerous still.
[She shakes him off, goes to the edge of the precipice and looks over, but starts quickly back.]

乌尔费姆
山里的迷雾更危险。
（她把他甩开，走到峭壁边沿，向下一望，赶紧缩回来。）

GODSEJER ULFHEJM
(går hende imøde og ler).
Nå, svimler det lidt for Dem?

ULFHEIM.
[Goes towards her, laughing.]
What? Does it make you a little giddy?

乌尔费姆
（走近，大笑）
怎么啦？你是不是有点头晕？

FRU MAJA
(mat).
Ja, det også. Men gå derbort og se udover. De to, som kommer –

MAIA.
[Faintly.]
Yes, that too. But go and look over. Those two, coming up--

梅遏
（有气无力地）
是，有点儿。可是你自己去看看，那一对上来了。

GODSEJER ULFHEJM
(går hen og bøjer sig ud over bergvæggen).
Det er jo bare Deres rovfugl – og hans fremmede dame.

ULFHEIM.
[Goes and bends over the edge of the precipice.]
It’s only your bird of prey--and his strange lady.

乌尔费姆
（走到峭壁边沿，探身下望）
那就是你的猛禽--- 和他的陌生女客。

FRU MAJA.
Kan vi ikke slippe forbi dem, – uden at de ser os?

MAIA.
Can’t we get past them--without their seeing us?

梅遏
咱们能不能超过他们--- 不让他们看见？

GODSEJER ULFHEJM.
Ugørligt. Stien er altfor trang. Og her er ingen anden vej ned.

ULFHEIM.
Impossible! The path is far too narrow. And there’s no other way down.

乌尔费姆
办不到！那条路太窄。并且没有第二条下山的路。

FRU MAJA
(mander sig op).
Ja-ja, – så lad os trodse dem her da!

MAIA.
[Nerving herself.]
Well, well--let us face them here, then!

梅遏
（提起精神）
好，好，咱们就在这儿跟他们见面！

GODSEJER ULFHEJM.
Talt som en ægte bjørnedræber, kammerat!
(Professor Rubek og Irene kommer tilsyne op over dybet i baggrunden. Han har sit plæd over skuldrene, hun en pelsværkskåbe kastet løseligover sin hvide dragt og en svaneduns hætte over hodet.)

ULFHEIM.
Spoken like a true bear-killer, comrade!
[PROFESSOR RUBEK and IRENE appear over the edge of the precipice at the back. He has his plaid over his shoulders; she has a fur cloak thrown loosely over her white dress, and a swansdown hood over her head.]

乌尔费姆
这话才像真正杀熊的人呢。伙伴。
（鲁贝克教授和爱吕尼在峭壁后方出现。他的格子围巾披在肩上。她的白衣服外面松松地披着一件皮斗篷，头上戴一只天鹅绒兜。）

PROFESSOR RUBEK
(endnu kun halvt synlig over fjeldkanten).
Hvad, Maja! Skal vi to mødes endnu en gang?

PROFESSOR RUBEK.
[Still only half visible above the edge.]
What, Maia! So we two meet once again?

鲁贝克教授
（仍在峭壁后，只露出半身）
哦，是你，梅遏！咱们俩又碰见了？

FRU MAJA
(med påtagen sikkerhed).
Til tjeneste. Vær så god og kom nærmere.
(Professor Rubek stiger helt op og rækker hånden til Irene, som også kommer helt op på højden.)

MAIA.
[With assumed coolness.]
At your service. Won’t you come up?
[PROFESSOR RUBEK climbs right up and holds out his hand to IRENE, who also comes right to the top.]

梅遏
（假装镇静）
我在伺候你。你是不是要上来？
（鲁贝克教授爬上山顶，伸手给爱吕尼，她也爬上山顶。）

PROFESSOR RUBEK
(koldt til fru Maja).
Du har altså været på fjeldet hele natten, du også, – ligesom vi?

PROFESSOR RUBEK.
[Coldly to MAIA.]
So you, too, have been all night on the mountain,--as we have?

鲁贝克教授
（向梅遏，口气冷淡）
啊，你也像我们一样，整夜都在山上吗？

FRU MAJA.
På jagt har jeg været, ja. Du gav mig jo udgangslov.

MAIA.
I have been hunting--yes. You gave me permission, you know.

梅遏
是，我整夜在打猎。这是你亲口答应我的，你该记得。

GODSEJER ULFHEJM
(peger hen imod dybet).
Er De gået op ad den stien der?

ULFHEIM.
[Pointing downward.]
Have you come up that path there?

乌尔费姆
（指着下面）
你是不是走那条路上来的？

PROFESSOR RUBEK.
Det så De jo.

PROFESSOR RUBEK.
As you saw.

鲁贝克教授
是，你看见的。

GODSEJER ULFHEJM.
Og den fremmede damen også?

ULFHEIM.
And the strange lady too?

乌尔费姆
那位陌生女客也是走那儿上来的吗？

PROFESSOR RUBEK.
Ja forstår sig. (med et blik til fru Maja.) Den fremmede damen og jeg agter ikke at gå på skilte veje herefter.

PROFESSOR RUBEK.
Yes, of course. [With a glance at MAIA.] Henceforth the strange lady and I do not intend our ways to part.

鲁贝克教授
那还用说。（向梅遏扫了眼）从今以后，陌生女客和我不想分路了。

GODSEJER ULFHEJM.
Véd De da ikke, at det er en dødsens vej, De er kommet –?

ULFHEIM.
Don’t you know, then, that it is a deadly dangerous way you have come?

乌尔费姆
你莫非不知道你们走的路非常危险吗？

PROFESSOR RUBEK.
Vi to prøvte den nu alligevel. For den så ikke videre slem ud i førstningen.

PROFESSOR RUBEK.
We thought we would try it, nevertheless. For it did not seem particularly hard at first.

鲁贝克教授
可是我们还是尝试了一下。开头的时候，那条路似乎并不很难走。

GODSEJER ULFHEJM.
Nej, i førstningen er ingenting slemt. Men så kan en komme til en snevring, hvor en hverken véd frem eller tilbage. Og så står en fast, herr professor! Bergfast, som vi skytter kalder det.

ULFHEIM.
No, at first nothing seems hard. But presently you may come to a tight place where you can neither get forward nor back. And then you stick fast, Professor! Mountain-fast, as we hunters call it.

乌尔费姆
开头的时候，什么事似乎都不难。然而不久你就会走入一个非常局促的境界，既不能进，又不能退。到那时候，教授，你就卡住不能动了。我们打猎的人把这种情形叫作“山卡”。

PROFESSOR RUBEK
(smiler og ser på ham).
Skal dette her betyde vismands tale, herr godsejer?

PROFESSOR RUBEK.
[Smiles and looks at him.]
Am I to take these as oracular utterances, Mr. Ulfheim?

鲁贝克教授
（向他微笑）
是不是你要我把你这两句话当作神谕，乌尔费姆先生？

GODSEJER ULFHEJM.
Vorherre bevare mig for at føre vismands tale. (indtrængende, peger op mod højden.) Men ser De da ikke, at uvejret er over hoderne på os! Hører De ikke vindstødene?

ULFHEIM.
Lord preserve me from playing the oracle! [Urgently, pointing up towards the heights.] But don’t you see that the storm is upon us? Don’t you hear the blasts of wind?

乌尔费姆
我可不敢假传神谕！（急忙指着高处）可是你没看见风暴已经来了吗？你没听见呼呼的狂风吗？

PROFESSOR RUBEK
(lytter).
Det lyder som forspillet til opstandelsens dag.

PROFESSOR RUBEK.
[Listening.]
They sound like the prelude to the Resurrection Day.

鲁贝克教授
（听）
风声好像《复活日》的序曲。

GODSEJER ULFHEJM.
Det er stormkast fra tinderne, mand! Se bare, hvor skyerne vælter sig og sænker sig. Snart ligger de omkring os som et liglagen.

ULFHEIM.
They are storm-blasts form the peaks, man! Just look how the clouds are rolling and sinking--soon they’ll be all around us like a winding-sheet!

乌尔费姆
老兄，那是山顶上吹来的暴风！你看，乌云正在翻腾下降--- 一会儿就会像一幅尸衾似的把咱们裹住！

IRENE
(farer sammen).
Det lagen kender jeg.

IRENE.
[With a start and shiver.]
I know that sheet!

爱吕尼
（惊颤）
我认识那幅东西！

FRU MAJA
(trækker i ham).
Lad os se at komme ned.

MAIA.
[Drawing ULFHEIM away.]
Let us make haste and get down.

梅遏
（拉着乌尔费姆）
咱们赶紧下山吧。

GODSEJER ULFHEJM
(til professor Rubek).
Jeg kan ikke hjælpe flere end en. Hold til i hytten der sålænge – mens stormvejret står på. Så sender jeg folk op og henter Dem begge to.

ULFHEIM.
[To PROFESSOR RUBEK.]
I cannot help more than one. Take refuge in the hut in the mean-time--while the storm lasts. Then I shall send people up to fetch the two of you away.

乌尔费姆
（向鲁贝克教授）
我只能照顾一个人。风暴发作的时候，你们暂时在茅屋里躲一躲。等我打发人上来，把你们俩带走。

IRENE
(i skræk).
Henter os! Nej! Nej –!

IRENE.
[In terror.]
To fetch us away! No, no!

爱吕尼
（害怕）
把我们带走！不行，不行！

GODSEJER ULFHEJM
(barsk).
Ta’r Dem med magt, ifald det trænges. For det står om liv og død her. Nu véd De det. (til fru Maja.) Kom så, – og giv Dem trøstig i kammeratens vold.

ULFHEIM.
[Harshly.]
To take you by force if necessary--for it’s a matter of life and death here. Now, you know it. [To MAIA.] Come, then--and don’t fear to trust yourself in your comrade’s hands.

乌尔费姆
（粗暴地）
如果必要的话，强追你们下去。这是个生死问题，你要明白。（向梅遏）走吧--- 放心把自己托付给你的伙伴。

FRU MAJA
(klynger sig til ham).
Å hvor jeg skal juble og synge, hvis jeg slipper helskindet ned!

MAIA.
[Clinging to him.]
Oh, how I shall rejoice and sing, if I get down with a whole skin!

梅遏
（贴紧他）
噢，如果我能平安下山，我不知会怎么欢乐歌唱呢！

GODSEJER ULFHEJM
(begynder nedstigningen og råber til de andre):
Vent altså derinde i jagthytten, til mændene kommer med tauge og henter Dem.
(Godsejer Ulfhejm, med fru Maja i armene, klattrer skyndsomt men varligt ned i dybet.)

ULFHEIM.
[Begins the descent and calls to the others.]
You’ll wait, then, in the hut, till the men come with ropes, and fetch you away.
[ULFHEIM, with MAIA in his arms, clambers rapidly but warily down the precipice.]

乌尔费姆
（开步下山，大声向他们俩）
你们在茅屋里待着吧，等他们上来，用绳子把你们捆走。
（乌尔费姆搂着梅遏，迅速而小心地爬下峭壁。）

IRENE
(ser en stund med skrækslagne øjne på professor Rubek).
Hørte du det, Arnold? – Der vil komme mænd op og hente mig! Mange mænd vil komme herop –!

IRENE.
[Looks for some time at PROFESSOR RUBEK with terror-stricken eyes.]
Did you hear that, Arnold?--men are coming up to fetch me away! Many men will come up here--

爱吕尼
（用惊慌的眼色向鲁贝克瞧了会儿）
阿诺尔得，你听见没有？他们要上来逮我了，上来的人一定很多---

PROFESSOR RUBEK.
Vær bare rolig, Irene!

PROFESSOR RUBEK.
Do not be alarmed, Irene!

鲁贝克教授
爱吕尼，别害怕！

IRENE
(i stigende rædsel).
Og hun, den sortklædte, – hun vil også komme. For nu må hun ha’ savnet mig for længe siden. Og så vil hun gribe mig, Arnold! Og lægge mig i spændetrøjen. Ja, for den har hun med sig i kufferten. Jeg har selv set den –

IRENE.
[In growing terror.]
And she, the woman in black--she will come too. For she must have missed me long ago. And then she will seize me, Arnold! And put me in the strait-waistcoat. Oh, she has it with her, in her box. I have seen it with my own eyes--

爱吕尼
（越来越害怕）
还有那穿黑的女人--- 她也会上来，她一定找我好久了。她要把我逮住，给我穿紧背心。啊，她箱子里有一件紧背心，我亲眼看见过。

PROFESSOR RUBEK.
Ikke noget menneske skal få lov til at røre dig.

PROFESSOR RUBEK.
Not a soul shall be suffered to touch you.

鲁贝克教授
我不准人家碰你。

IRENE
(med et forvildet smil).
Å nej, – det har jeg nok selv et middel imod.

IRENE.
[With a wild smile.]
Oh no--I myself have a resource against that.

爱吕尼
（茫然一笑）
啊，不必--- 我自己有方法对付。

PROFESSOR RUBEK.
Hvilket middel mener du?

PROFESSOR RUBEK.
What resource do you mean?

鲁贝克教授
什么方法？

IRENE
(drager kniven frem).
Denne her!

IRENE.
[Drawing out the knife.]
This!

爱吕尼
（抽出刀来）
这个！

PROFESSOR RUBEK
(griber efter den).
Har du kniv –!

PROFESSOR RUBEK.
[Tries to seize it.]
Have you a knife?

鲁贝克教授
（想夺她的刀）
你带着刀子？

IRENE.
Altid, altid. Både dag og nat. I sengen også.

IRENE.
Always, always--both day and night--in bed as well!

爱吕尼
经常带着，永远带着--- 日夜不离身--- 睡觉也带着！

PROFESSOR RUBEK.
Giv mig den kniven, Irene!

PROFESSOR RUBEK.
Give me that knife, Irene!

鲁贝克教授
把刀子给我，爱吕尼！

IRENE
(gemmer den).
Du får den ikke. Den kan jeg så godt finde brug for selv.

IRENE.
[Concealing it.]
You shall not have it. I may very likely find a use for it myself.

爱吕尼
（把刀子藏起来）
不能给你。我自己也许还有用处呢。

PROFESSOR RUBEK.
Hvad vil du bruge den til her?

PROFESSOR RUBEK.
What use can you have for it, here?

鲁贝克教授
在这儿刀子有什么用处？

IRENE
(ser fast på ham).
Den var bestemt for dig, Arnold.

IRENE.
[Looks fixedly at him.]
It was intended for you, Arnold.

爱吕尼
（盯着他）
阿诺尔得，这把刀本是对付你的！

PROFESSOR RUBEK.
For mig?

PROFESSOR RUBEK.
For me!

鲁贝克教授
对付我的！

IRENE.
Da vi sad nede ved Taunitzer See i aftes –

IRENE.
As we were sitting by the Lake of Taunitz last evening--

爱吕尼
昨晚咱们坐在陶尼慈湖边的时候---

PROFESSOR RUBEK.
Ved Taunitzer –?

PROFESSOR RUBEK.
By the Lake of--

鲁贝克教授
在湖边---？

IRENE.
Udenfor bondehuset. Og legte med svaner og vandliljer –

IRENE.
--outside the peasant’s hut--and playing with swans and water-lilies--

爱吕尼
--- 在茅屋外面--- 玩儿天鹅和睡莲的时候---

PROFESSOR RUBEK.
Hvad så, – hvad så?

PROFESSOR RUBEK.
What then--what then?

鲁贝克教授
怎么样--- 怎么样？

IRENE.
– og da jeg hørte dig sige så isnende gravkoldt – at jeg ikke var andet, end en episode i dit liv –

IRENE.
--and when I heard you say with such deathly, icy coldness--that I was nothing but an episode in your life--

爱吕尼
--- 我听你死僵僵、冷冰冰地说--- 我不过是你生活中的一支插曲---

PROFESSOR RUBEK.
Det var dig, som sa’ det, Irene! Ikke jeg.

PROFESSOR RUBEK.
It was you that said that, Irene, not I.

鲁贝克教授
爱吕尼，说这话的是你，不是我。

IRENE
(vedbliver).
– da havde jeg kniven fremme. For jeg vilde støde den ind i ryggen på dig.

IRENE.
[Continuing.]
--then I had my knife out. I wanted to stab you in the back with it.

爱吕尼
（说下去）
--- 那时我就把刀抽出来，想在你背上扎下去。

PROFESSOR RUBEK
(mørkt).
Og hvorfor stødte du så ikke til?

PROFESSOR RUBEK.
[Darkly.]
And why did you hold your hand?

鲁贝克教授
（神情恍惚）
为什么你又不扎呢？

IRENE.
Fordi det gik forfærdende op for mig, at du alt var død – for længe siden.

IRENE.
Because it flashed upon me with a sudden horror that you were dead already--long ago.

爱吕尼
因为我心里一跳，忽然想起你已经死了--- 早已死了。

PROFESSOR RUBEK.
Død?

PROFESSOR RUBEK.
Dead?

鲁贝克教授
死了？

IRENE.
Død. Død, du som jeg. Vi sad der ved Taunitzer See, vi to klamme lig – og legte med hinanden.

IRENE.
Dead. Dead, you as well as I. We sat there by the Lake of Taunitz, we two clay-cold bodies--and played with each other.

爱吕尼
死了。你和我都死了。在陶尼慈湖边坐着的时候，咱们是两个冰凉的躯壳，在一起玩儿。

PROFESSOR RUBEK.
Jeg kalder det ikke død. Men du forstår mig ikke.

PROFESSOR RUBEK.
I do not call that being dead. But you do not understand me.

鲁贝克教授
我觉得那不能算“死”。可是你不明白我的意思。

IRENE.
Hvor er da det brændende begær efter mig, som du stred og kæmped imod, da jeg stod fri frem for dig som den opstandne kvinde?

IRENE.
Then where is the burning desire for me that you fought and battled against when I stood freely forth before you as the woman arisen from the dead?

爱吕尼
那么，当初我从死人中间爬起来、一丝不挂地站在你面前的时候，你在我身上发生的那股竭力想克制的热情现在哪里去了？

PROFESSOR RUBEK.
Vor kærlighed er visselig ikke død, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
Our love is assuredly not dead, Irene.

鲁贝克教授
爱吕尼，咱们的爱情确是没死。

IRENE.
Den kærlighed, som er jordlivets, – det dejlige, vidunderlige jordlivs, – det gådefulde jordlivs, – den er død i os begge.

IRENE.
The love that belongs to the life of earth--the beautiful, miraculous earth-life--the inscrutable earth-life--that is dead in both of us.

爱吕尼
那种属于尘世生活的爱情--- 美丽奇妙的尘世生活--- 捉模不透的尘世生活--- 那种爱情在咱们俩身上都死了。

PROFESSOR RUBEK
(lidenskabeligt).
Véd du vel, at just denne kærlighed – den syder og brænder i mig så hedt som nogensinde før!

PROFESSOR RUBEK.
[Passionately.]
And do you know that just that love--it is burning and seething in me as hotly as ever before?

鲁贝克教授
（热情地）
你知不知道，现在我心里像从前一样燃烧沸腾的正是这种爱情？

IRENE.
Og jeg? Har du glemt, hvem jeg er nu?

IRENE.
And I? Have you forgotten who I now am?

爱吕尼
那么，我呢？你是不是忘了我现在是谁？

PROFESSOR RUBEK.
Vær for mig, hvem og hvad du vil! For mig er du den kvinde, jeg drømmer at se i dig.

PROFESSOR RUBEK.
Be who or what you please, for aught I care! For me, you are the woman I see in my dreams of you.

鲁贝克教授
你是什么人，或是什么东西，我都不在乎！在我眼里，你还是我梦想中的女人。

IRENE.
Jeg har stået på drejeskiven – nøgen, – og vist mig frem for mange hundreder af mænd – efter dig.

IRENE.
I have stood on the turn-table-naked--and made a show of myself to many hundreds of men--after you.

爱吕尼
我在转台上表演过--- 赤条条地--- 让好几百个男人看我---

PROFESSOR RUBEK.
Det var mig, som jog dig op på drejeskiven, – forblindet, som jeg dengang var! Jeg, som stilled det døde lérbilled over livets, – over kærlighedens lykke.

PROFESSOR RUBEK.
It was I that drove you to the turn-table--blind as I then was--I, who placed the dead clay-image above the happiness of life--of love.

鲁贝克教授
逼你上转台的是我--- 是我当时瞎了眼，把死的黏土塑像看得胜过生活的幸福--- 胜过爱情的幸福。

IRENE
(ser nedad).
For sent. For sent.

IRENE.
[Looking down.]
Too late--too late!

爱吕尼
（俯视）
太迟了--- 太迟了！

PROFESSOR RUBEK.
Ikke et hårsbred har alt det, som ligger imellem, forringet dig i mine øjne.

PROFESSOR RUBEK.
Not by a hairsbreadth has all that has passed in the interval lowered you in my eyes.

鲁贝克教授
这些年里发生的事在我眼里丝毫没贬低你的身份。

IRENE
(med hævet hoved).
Ikke i mine heller.

IRENE.
[With head erect.]
Nor in my own!

爱吕尼
（昂首）
在我自己眼里也没贬低！

PROFESSOR RUBEK.
Ja hvad så! Så er vi jo fri. Og det er endnu tid for os at leve livet, Irene.

PROFESSOR RUBEK.
Well, what then! Then we are free--and there is still time for us to live our life, Irene.

鲁贝克教授
那么，还有什么可说的！爱吕尼，咱们有自由--- 还来得及过自己的生活。

IRENE
(ser tungt på ham).
Livsbegæret døde i mig, Arnold. Nu er jeg opstanden. Og spejder efter dig. Og finder dig. – Og så ser jeg, at du og livet ligger lig – ligesom jeg har ligget.

IRENE.
[Looks sadly at him.]
The desire for life is dead in me, Arnold. Now I have arisen. And I look for you. And I find you.--And then I see that you and life lie dead--as I have lain.

爱吕尼
（凄惨地瞧他）
阿诺尔得，在我心里，生活愿望已经死亡了。我已经站起来了。我来找你，把你找着了。可是我发现你死了，生活也死了--- 正如我从前是个死人一样。

PROFESSOR RUBEK.
Å hvor du er vildfarende! Livet i os og omkring os gærer og bruser som før!

PROFESSOR RUBEK.
Oh, how utterly you are astray! Both in us and around us life is fermenting and throbbing as fiercely as ever!

鲁贝克教授
噢，你完全看错了！在咱们身上和咱们周围，生活依然像从前一样热烈地沸腾跳跃！

IRENE
(smiler og ryster på hodet).
Din unge opstandne kvinde kan se hele livet ligge på ligstrå.

IRENE.
[Smiling and shaking her head.]
The young woman of your Resurrection Day can see all life lying on its bier.

爱吕尼
（含笑摇头）
你的《复活日》少女看见生活已经装在柩车上了。

PROFESSOR RUBEK
(slår armene voldsomt om hende).
Så lad os to døde leve livet en eneste gang til bunds – før vi går ned i vore grave igen!

PROFESSOR RUBEK.
[Throwing his arms violently around her.]
Then let two of the dead--us two--for once live life to its uttermost--before we go down to our graves again!

鲁贝克教授
（使劲搂住她）
既然如此，这一回，让咱们两个死人--- 在重新走进坟墓之前--- 把生活滋味尝个彻底痛快吧！

IRENE
(med et skrig).
Arnold!

IRENE.
[With a shriek.]
Arnold!

爱吕尼
（惊呼）
阿诺尔得！

PROFESSOR RUBEK.
Men ikke her inde i halvmørket! Ikke her, hvor det stygge, våde lin blafrer omkring os –

PROFESSOR RUBEK.
But not here in the half darkness! Not here with this hideous dank shroud flapping around us--

鲁贝克教授
可是不要在这半明不暗的地方！不要在这幅丑恶潮湿的尸衾在咱们周围拍击的地方---

IRENE
(henreven i lidenskab).
Nej, nej, – op i lyset og i al den glitrende herlighed. Op til forgættelsens tinde!

IRENE.
[Carried away by passion.]
No, no--up in the light, and in all the glittering glory! Up to the Peak of Promise!

爱吕尼
（情不自禁）
对，对--- 走上光明的高处，走进耀目的荣华！走上乐土的尖峰！

PROFESSOR RUBEK.
Der oppe vil vi fejre vor bryllupsfest, Irene, – du min elskede!

PROFESSOR RUBEK.
There we will hold our marriage-feast, Irene--oh, my beloved!

鲁贝克教授
在那里举行咱们的婚筵，爱吕尼--- 啊，我的亲爱的人！

IRENE
(stolt).
Solen må gerne se på os, Arnold.

IRENE.
[Proudly.]
The sun may freely look on us, Arnold.

爱吕尼
（得意）
阿诺尔得，太阳可以自由地注视咱们。

PROFESSOR RUBEK.
Alle lysets magter må gerne se på os. Og alle mørkets også. (griber hendes hånd.) Vil du så følge mig, du min benådelses brud?

PROFESSOR RUBEK.
All the powers of light may freely look on us--and all the powers of darkness too. [Seizes her hand.] Will you then follow me, oh my grace-given bride?

鲁贝克教授
一切光明力量都可以注视咱们--- 一切黑暗力量也是如此。（抓住她的手）那么，你愿意跟我走吗，我的颁赐恩赦的新娘？

IRENE
(som forklaret).
Jeg følger villig og gerne min hersker og herre.

IRENE.
[As though transfigured.]
I follow you, freely and gladly, my lord and master!

爱吕尼
（好像面貌一新）
我愿意跟你走，自由自在，高高兴兴，我的丈夫！

PROFESSOR RUBEK
(drager hende med sig).
Gennem tågerne må vi først, Irene, og så –

PROFESSOR RUBEK.
[Drawing her along with him.]
We must first pass through the mists, Irene, and then--

鲁贝克教授
（拉她同走）
爱吕尼，咱们必须先穿过迷雾，然后---

IRENE.
Ja, gennem alle tågerne. Og så helt op til tårnets tinde, som lyser i solopgangen.
(Tågeskyerne sænker sig tættere om landskabet. Professor Rubek med Irene ved hånden stiger op over snebræen til højre og forsvinder snart inde i de lave skyer. Hvasse stormstød jager og hviner gennem luften.)
(Diakonissen kommer frem oppe i stenstyrtningen til venstre. Hun standser der og ser sig taus og spejdende omkring.)

IRENE.
Yes, through all the mists, and then right up to the summit of the tower that shines in the sunrise.
[The mist-clouds close in over the scene--PROFESSOR RUBEK and IRENE, hand in hand, climb up over the snow-field to the right and soon disappear among the lower clouds. Keen storm-gusts hurtle and whistle through the air.]
[The SISTER OF MERCY appears upon the stone-scree to the left. She stops and looks around silently and searchingly.]
[MAIA can be heard singing triumphantly far in the depths below.]

爱吕尼
对，先穿过所有的迷雾，然后一直走上朝阳照耀的塔尖。
（云雾四合，景物渐隐。鲁贝克教授和爱吕尼挽手走上右首雪地，不久就隐没在低云层中。猛烈的暴风一阵阵在空中呼啸扫荡。）
（教会女护士在左首石坡上出现。她站定之后，悄悄向四面仔细探望。）

FRU MAJA
(høres juble og synge fjernt nede i dybet).
Jeg er fri! Jeg er fri! Jeg er fri!
Mit fangenskabs liv er forbi!
Jeg er fri som en fugl! Jeg er fri!
(Pludselig høres en tordenlignende larm oppe fra snebræen. Den glider og hvirvler i rasende fart nedover. Professor Rubek og Irene skimtes utydelig at hvirvles med i snemasserne og begraves i dem.)

MAIA.
I am free! I am free! I am free!
No more life in the prison for me!
I am free as a bird! I am free!
[Suddenly a sound like thunder is heard from high up on the snow-field, which glides and whirls downwards with headlong speed. PROFESSOR RUBEK and IRENE can be dimly discerned as they are whirled along with the masses of snow and buried in them.]

梅遏
（在下面深谷里得意地唱歌）
我自由了！我自由了！我自由了！
牢狱生活从此休！
像飞鸟一样地自由！我自由了！
（忽听高处雪地上发出一声雷鸣似的巨响，雪块飞速盘旋而下。隐稳望见鲁贝克教授和爱吕尼裹在雪块里打转，不久就埋在雪里了。）

DIAKONISSEN
(udstøder et skrig, strækker armene mod de faldende og råber):
Irene! (står en stund taus, så slår hun kors foran sig i luften og siger:) Pax vobiscum!
(Fru Majas jubel og sang lyder endnu fjernere op fra dybet.)

THE SISTER OF MERCY.
[Gives a shriek, stretches out her arms towards them and cries.]
Irene! [Stands silent a moment, then makes the sign of the cross before her in the air, and says.] Pax vobiscum!
[MAIA’s triumphant song sounds from still farther down below.]

教会女护士
（一声惊叫，向他们伸开双臂，高声呼唤）
爱吕尼！（她默默站了会儿，然后望空画个十字，念道）愿尔永宁！
（从下面更远的地方传来梅遏的得意的歌声。）

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=180e9ed2-badf-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose Images, etc.

Choose languages

Choose display