You are here:
BP HOME
>
MI
>
Digte (Poems)
> fulltext
Digte (Poems)
Choose languages
Choose images, etc.
Choose languages
Norwegian: Nor Ibsen (1871)
German: Ger Klingenfeld, Bamberger, Morgenstern (1902)
Choose display
Enable images
Enable footnotes
Show all footnotes
Minimize footnotes
Search-help
Search for exact phrase
Search for exact phrase (regex)
Search for every word in one record
Search for every word fragment in one record
Search in all libraries
Search in MI
Search in Digte (Poems)
Choose specific texts..
Digte (Poems)
Complete text
Title
Spillemænd.
Kong Håkons gildehal.
Byggeplaner.
Markblomster og potteplanter.
En fuglevise.
På Akershus.
Ederfuglen.
Med en vandlilje.
Fugl og fuglefænger.
Bergmanden.
Min unge vin.
Lysræd.
Digterens vise.
Kløften.
Højfjeldsliv.
På sangertog.
En svane.
Priset være kvinden!
4de Juli 1859.
Skolehuset.
Folkesorg.
Til thingmændene.
Hilsen til Svenskerne.
Til de genlevende.
Til professor Schweigård.
Vuggevise.
Borte!
Stormsvalen.
Agnes.
Stambogsrim.
Mindets magt.
Åbent brev.
Til en bortdragende kunstner.
Ørnulfs drapa.
Fredrik den syvendes minde.
En broder i nød!
Troens grund.
Storthings-gården.
Terje Vigen.
Forviklinger.
Fra mit husliv.
En kirke.
I galleriet.
De usynliges kor.
På vidderne.
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
Kvindernes bøn.
Tak.
Abraham Lincolns mord.
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn.
Ved Port Said.
Til Frederik Hegel.
Ballonbrev til en svensk dame.
Rimbrev til fru Heiberg.
Ved et bryllup
I en komponists stambog.
Brændte skibe.
Sanger-hilsen til Sverig.
Langt borte.
Et rimbrev.
Ved Tusendårs-festen
Et vers.
Stjerner i lyståge.
De sad der, de to –.
Back to library
Sentence by sentence view
Continuous text view
View in admin
Mindets magt.
Macht der Erinnerung
Hør, véd De hvordan en dyretæmmer
får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer?
Hört, wißt ihr wohl, wie ein Bärenbändiger
Wird seines Tieres Vergeßlichkeit Endiger?
I en bryggerkedel han binder dyret; –
så blir der tæt under kedlen fyret.
Er läßt es in einen Braukessel sitzen;
Drauf läßt er den Kessel mit Kohlen hitzen;
Imidlertid han på positivet
spiller for bamsen: „Fryd dig ved livet!“
Indessen er voll erziehlichen Strebens
Ihm vordrehorgelt: »Freut euch des Lebens!«
Af smerte knapt kan den lodne sanse;
han kan ikke stå, og så må han danse.
Freund Petz zersticht es den Fuß wie mit Lanzen;
Er kann nicht mehr stehn, und so muß er denn tanzen.
Og spilles siden den melodi ham, –
fluks farer en dansende djævel i ham. –
Und kommt danach dies Lied in den Sinn ihm,
Flugs regt sich ein Teufel des Tanzens in ihm. –
Jeg selv sad engang i kedlen nede,
under fuld musik og forsvarlig hede.
Kam selbst einst in solch einen Kessel zu sitzen,
Bei voller Musik und beträchtlichen Hitzen.
Og dengang brændte jeg mer end skindet;
og det går aldrig mig ud af mindet.
Und dazumal sengte nicht nur mein Fell an;
Da brannte beinah schon der ganze Gesell an.
Og hvergang genklang fra den tid lyder,
det er som jeg bandtes i gloende gryder.
Und summt mir bisweilen dies Einst vor den Ohren,
So wird mir, als wollt’ man von neuem mich schmoren.
Det kendes som stik under neglerødder; –
da må jeg danse på versefødder.
Ich fühl’s wie ein Stechen unter den Nägeln, –
Und da tanz’ ich auch schon nach der Verskunst Regeln.
Permanent link
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=3d9f0284-accc-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet:
Det humanistiske fakultet
Utviklet av:
IT-seksjonen ved HF
Login