You are here:
BP HOME
>
MI
>
Digte (Poems)
> fulltext
Digte (Poems)
Choose languages
Choose images, etc.
Choose languages
Norwegian: Nor Ibsen (1871)
German: Ger Klingenfeld, Bamberger, Morgenstern (1902)
Choose display
Enable images
Enable footnotes
Show all footnotes
Minimize footnotes
Search-help
Search for exact phrase
Search for exact phrase (regex)
Search for every word in one record
Search for every word fragment in one record
Search in all libraries
Search in MI
Search in Digte (Poems)
Choose specific texts..
Digte (Poems)
Complete text
Title
Spillemænd.
Kong Håkons gildehal.
Byggeplaner.
Markblomster og potteplanter.
En fuglevise.
På Akershus.
Ederfuglen.
Med en vandlilje.
Fugl og fuglefænger.
Bergmanden.
Min unge vin.
Lysræd.
Digterens vise.
Kløften.
Højfjeldsliv.
På sangertog.
En svane.
Priset være kvinden!
4de Juli 1859.
Skolehuset.
Folkesorg.
Til thingmændene.
Hilsen til Svenskerne.
Til de genlevende.
Til professor Schweigård.
Vuggevise.
Borte!
Stormsvalen.
Agnes.
Stambogsrim.
Mindets magt.
Åbent brev.
Til en bortdragende kunstner.
Ørnulfs drapa.
Fredrik den syvendes minde.
En broder i nød!
Troens grund.
Storthings-gården.
Terje Vigen.
Forviklinger.
Fra mit husliv.
En kirke.
I galleriet.
De usynliges kor.
På vidderne.
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
Kvindernes bøn.
Tak.
Abraham Lincolns mord.
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn.
Ved Port Said.
Til Frederik Hegel.
Ballonbrev til en svensk dame.
Rimbrev til fru Heiberg.
Ved et bryllup
I en komponists stambog.
Brændte skibe.
Sanger-hilsen til Sverig.
Langt borte.
Et rimbrev.
Ved Tusendårs-festen
Et vers.
Stjerner i lyståge.
De sad der, de to –.
Back to library
Sentence by sentence view
Continuous text view
View in admin
Tak.
Dank
Hendes sorg var de vånder,
som knudred min sti, –
hendes lykke de ånder,
som bar mig forbi.
An meine FrauIhr Schmerz war, wenn Nächte
Den Pfad mir verhüllt,
Ihr Glück, wenn die Mächte
Mein Hoffen erfüllt.
Hendes hjem er her ude
på frihedens hav,
hvor digterens skude
kan spejle sig af.
Ihr Heim an dem Meere
Der Freiheit liegt,
Auf dem meine Fähre
Sich spiegelt und wiegt.
Hendes slægt er de skiftende
skikkelsers rad,
som skrider med viftende
flag i mit kvad.
Ihr Kreis ist der schwanken
Erscheinungen Troß,
Der meinen Gedanken
Geflügelt entsproß.
Hendes mål er at tænde
mit syn i glød,
så ingen fik kende,
hvo hjælpen bød.
Ihr Höchstes ist, walten
Der Glut meiner Brust; –
Was stark mich erhalten,
Hat niemand gewußt.
Og just for hun venter
ej tak engang,
jeg digter og prenter
en takkens sang.
Und weil ihre Treue
Stets still sich beschied,
So grüß’ und erfreue
Zum Dank sie dies Lied.
Permanent link
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=3e18565c-accc-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet:
Det humanistiske fakultet
Utviklet av:
IT-seksjonen ved HF
Login