DOKTOR STOCKMANN.
Ja, du kan naturligvis ikke se det så godt som jeg. Du har jo alle dine dage levet med i dette her; og så sløves indtrykket. Men jeg, som måtte sidde der nordpå i min afkrog i alle disse mange år, næsten aldrig se et fremmed menneske, som havde et vækkende ord at sige mig, – på mig virker det, som om jeg var flyttet midt ind i en mylrende verdensby.
DR. STOCKMANN.
Well, of course, you can’t see this as clearly as I do. You’ve spent all your life in this place, and so your perceptions have been dulled. But I, who had to live up there in that small hole in the north all those years, hardly ever seeing a soul to speak a stimulating word to me–all this affects me as if I were carried to the midst of a crowded city–
STOCKMANN.
Ja, Du kannst das natürlich nicht so gut sehen wie ich. Bist Du doch Dein Leben lang mitten drin gewesen; da stumpft sich der Eindruck ab. Aber ich, der ich die langen Jahre da oben im Norden in meinem einsamen Winkel sitzen mußte und fast nie eines fremden Menschen ansichtig wurde, der ein ermunterndes Wort für mich gehabt hätte, – auf mich wirkt das, wie wenn ich mitten in das Gewimmel einer Weltstadt versetzt wäre –
斯多克芒医生
当然。你不会像我看得这么真切。你一直在这里头过日子,印象迟钝了,觉不出来了。可是我跟你不一样。这些年我老在北边一个小旮旯儿里糊里糊涂混日子,几乎没碰见过一个人对我说句发扬鼓舞的话---因此,我到了这儿就好像一脚迈进了一个兴旺的大都市。