FYRST JULIAN.
Lad os dog sætte os. Her er så stilt og ensomt. Tæt sammen; se så! (drager ham ned på en bænk ved rækværket.) – „Kan der komme noget godt fra Kappadokia“, siges der. Ja, – venner kan komme. Gives der noget bedre? (ser længe på ham.) Ufatteligt, at jeg ikke straks kendte dig. O du, min elskede ejendom, er det ikke som i børneårene –?