KEJSER JULIAN
(til Kybeles prest).
Du kan gå hjem, gamle mand! Og tag din gås med dig. Vi vil ikke foretage nogen ofring iaften. (vender sig til mængden.) Jeg hørte nogle her sige, at Galilæeren har sejret. Det kunde synes så; men jeg siger eder, det er en vildfarelse. I uvidende; I foragtelige dosmere, – I kan tro mig: det skal ikke vare længe, før bladet har vendt sig! Jeg skal –; jeg skal –! Ja, bi kun! Jeg forbereder mig allerede på et skrift imod Galilæeren. Det skal være i syv kapitler; og når hans tilhængere får det at læse, – og når derhos „Skæg-haderen“ – – Tag mig under armen, Fromentinos! Denne modstand har trættet mig. (til vagten, idet han går forbi vandkummen.) Giv Kyrillos fri!
(Han går med sit følge tilbage til staden.)