GUNNAR.
Ja, forsandt, nu er mine kår de bedste jeg véd; dig, Sigurd, min ærlige bolde broder har jeg fundet igen, fuldt så trofast som før; jeg har Ørnulfs ætling under mit tag, og gubben selv følger snart efter, ej så?
GUNNAR.
Now, truly, are all things to my very mind! I have found thee again, Sigurd, my brave brother, as kind and true as of old. I have Örnulf’s son under my roof, and the old man himself follows speedily after; is it not so?