ØRNULF
(efter et kort ophold).
Tungt er det at stå som en frodig gran, og så at kvistes af i et eneste uvejr. Dog, mand skal leve efter mand; – ræk mig et horn; jeg vil drikke mine sønners minde. (En af Sigurds mænd bringer et horn.) Hil eder der I nu rider, mine djærve sønner! Kobberportene skal ikke slå i på eders hæle, thi I kommer til hallen med mange mænds følge! (drikker og giver hornet fra sig.) Og nu hjem til Island; Ørnulfs heltefærd er forbi; det gamle træ har kun én grøn gren igen, og den må fredes om. Hvor er Thorolf?
ÖRNULF
(after a short pause).
It is hard for a many-branching pine to be stripped in a single storm. But men die and men live;--I will drink to my sons’ memory. (One of SIGURD’S men hands him a horn.) Hail to you where now ye ride, my bold sons! Close upon your heels shall the copper-gates not clang, for ye come to the hall with a great following. (Drinks, and hands back the horn.) And now home to Iceland! Örnulf has fought his last fight; the old tree has but one green branch left, and it must be shielded warily. Where is Thorolf?