ØRNULF
(går et par skridt, men vender sig og siger tordnende til Sigurd, Dagny og flere, der deltagende vil følge ham):
Bliv! Tænker I, at Ørnulf skal følges af sørgehuset, som en klynkende kvinde! Bliv, siger jeg! – Vel årker jeg Thorolf alene. (med rolig kraft) Sønneløs går jeg; men ingen skal sige, at han så mig bøjet!
(han går langsomt ud.)
ÖRNULF
(takes a step or two, but turns and says in a voice of thunder to SIGURD, DAGNY, and others who are preparing to follow him, sorrowing).
Stay! Think ye Örnulf will be followed by a train of mourners, like a whimpering woman? Stay, I say!--I can bear my Thorolf alone. (With calm strength.) Sonless I go; but none shall say that he saw me bowed.
(He goes slowly out.)