KVINDEN.
Ikke dig, for du er presten!
Heller ud igen i blæsten,
end at høre præk om brøde;
heller flygte sig tildøde,
drukne, rådne på et skær,
end at stå for svartemanden,
som véd vejen ned til branden!
Kan jeg hjælpe, jeg, for fanden,
at jeg blev til den jeg er?
THE WOMAN.
Thee, Troth, I do not seek, at least!
Rather to the wind and rain
Will I hurry out again.
Than be sermon’d by a priest;
Rather to the wild sea fly,
Drown and rot beneath the sky,
Than I’ll hear the black man tell
How I’m on my way to hell;
Can I help-the devil take me—
Being what God chose to make me?
DAS WEIB.
Nichts mit Dir, dem Pfarrer! Besser
Wieder in des Eiswinds Messer,
Als zu hör’n Dein pfäffisch Unken;
Lieber totgehetzt, ertrunken
Auf ’ner Klippe faulen hin,
Als Dir, Schwarzrock, Red’ zu stehen,
Der mich heißt, zur Hölle gehen!
War’s, zum Teufel, mein Versehen,
Daß ich die ward, die ich bin?