M. Quibusdam electis divitiae ideo conceduntur, ut bona quae amant rebus implere valeant;
et per haec etiam admonentur: si haec temporalia sua–via, quanta magis aeterna videntur.
Potentia sublimantur prima propter se ipsos, ut bona quae mente conceperunt potenter exercere possint; secunda propter electos, ut eis in bonis tutela sint; tertio propter reprobos, ut eos reprimant, ne tantum quantum volunt noceant.
Sanitate solidantur, ne justi de eorum aegritudine contristentur, sed de eorum salute laetentur.
Econtra quidani mali hic egestate, afll.ictione, corporis dolore suspirant, ut per haec discant quam amara sunt ad quae pravis moribus festinant. (410)
Sumum góðum mǫnnum gefask til þess auðœfi at þeir fremja ok eru þeir á þat minntir hversu þekkiligir vera munu góðir eilífir hlutir ef þessa heims auðœvi þykkja fǫgr vera. Veldi hafa þeir til þess at auka gœzku sína ok til þess at þeir megi efla aðra (60) til góðs eða stǫðva illa menn at eigi megi þeir gera illsku. Heilsu hafa þeir til þess at eigi hryggvisk réttlátir af sóttum þeira, heldr fagni þeir heilsu þeira. En sumir illir hafa hér af því fatœkð ok líkamsmein at þeir megi þaðan af nema hversu til mykilla illra hluta þeir skynda í illum hlutum eða siðum.
L.: Somme gode Mennesker gives i den Hensigt Rigdom, at de kunne udöve (det Gode, som de elske), og blive de paamindede om, hvor behagelige de gode evige Ting monne være, naar denne Verdens Rigdomme tykkes at være skjönne. Magt have de, forat kunne foröge sin Godhed og forat de kunne styrke andre til det Gode eller standse onde Mennesker, at de ikke skulle kunne gjöre Ondt. Sundhed have de, forat de Retfærdige ikke skulle bedröves over deres Sygdomme, men fryde sig over deres Sundhed. Men somme Onde have her af den Grund Fattigdom og Legems Möie, at de deraf kunne lære, til hvor store onde Ting de fremture ved onde Ting eller Sæder.