Du hader den, som opholder alle Ting. Thi ved Verdens Begyndelse havde Gud sat Manden i en saa hæderlig Stilling, som om han var Konge over hele Skabningen; men han kunde ikke bedre bevare denne Forlening, end, at han fulgte Djævelens Bud, som sveg ham, og han tilintetgjorde og bortkastede det Bud, som den gav ham, der vilde ham alt Godt. Derefter blev han efter Fortjeneste dreven ud af sit Eden for sin Ulydighed. Og fordi Gud elskede sin Skabning Mennesket, da forbarmede han sig saa herligen over Menneskeslægten, at han, sand Gud, paatog sig menneskelig Natur uden Skaar i sin velsignede guddommelige Natur, Intet mistende af Sit, men kaldende sin Skabning tilbage med sin usigelige Barmhjertighed. Og fordi den kom at hjælpe Menneskene, som er bedre end de, da vilde han ikke alene gjenoprette vor Skade, men endog före os til en langt höiere Saligheds Tilstand. Men du gjengjælder ham saaledes hans Velgjerning idet han ydmygede sig til at lide Döden for vor Skyld, at du vanærer hans velsignede Navn og det hellige Kors, paa hvilket han led Döden til evig Salighed og Lykke for os Alle, foruden at I pine og dræbe alle dem, der ville stræbe efter evig Salighed og befrie sig fra Usalighed.