G.R. Woodward, H. Mattingly, 1914, p. 58,1λέγουσιν αὐτῷ· Ἐν ὀγδοήκοντα μὲν ἢ καὶ ἑκατὸν ἔτεσιν εἰς τοῦτο τὸ γῆρας καταντῶσιν οἱ ἄνθρωποι, εἶτα ἀποθνήσκουσι, μὴ ἄλλως ἐνδεχομένου. χρέος γὰρ φυσικὸν ὁ θάνατός ἐστιν, ἐξ ἀρχῆς ἐπιτεθὲν τοῖς ἀνθρώποις, καὶ ἀπαραίτητος ἡ τούτου ἐπέλευσις.
G.R. Woodward, H. Mattingly, 1914They answered him, “In eighty or an hundred years men arrive at this old age, and then they die, since there is none other way; for death is a debt due to nature, laid on man from the beginning, and its approach is inexorable.”
Holm perg. 6 fol. 3va18-27þeir svaraðu honom. maðr ma (19) hava atta tigi vetra. eða hundrað. (20) hitt mesta. en siðan verðr maðr at (21) døya. eigi ero þa onnur efni til. þat (22) var skyllda mannzens. at upp have oc (23) sva skal æ meðan nokkor livir eptir (24) firir þui at dauði. er firir huerss (25) mannz durum. oc hann fær engi (26) forðazt. þo at sumum kome senna (27) en sumum.
H.E.Kinck, 1852 p. 25,1De svarede ham: “Et Menneske kan blive aatti Aar eller hundrede det höieste; men saa maa man dö, da er det ingen anden Udvei. Det var Menneskets Skyldighed fra Begyndelsen, og saaledes vil det altid være, saalænge Nogen lever igjen; thi Döden er for hver Mands Dör, og den kan man ikke undfly, skjönt den for Nogle kommer senere end for Andre.”
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=6b70c464-e33b-11e6-9707-0050569f23b2