Her jeg lever på en vis,
som de lever i Paris.
Svære tyske floskelhelte,
som med vold vil verden vælte,
pral og skrål og flag på stang,
„Wacht am Rhein“, som kaldes sang, –
det er mit cernerings-belte.
     De kan tro, at mangen gang
kendes kredsen krap og trang.
     Ølhus-snak, politisering,
er min køterstegs servering,
og i stadsavisens spalter,
hvor den tyske verskunst halter,
diskes op den kost, mig gotter,
som en fransk ragout af rotter. –