Thi vi har liv til sag, og de har døden; –
de har kong Køtves mål, vi morgenrøden.
Se ud i verden! Hafsfjords dag er oppe,
lysvågen, over alle jordens toppe.
Den sol, som brandt på Solferinos sletter, –
den sol, som farved Lissas vinblå dyb, –
som bruned Porta Pias røde spetter
og jog i kælder Vatikanets kryb, –
den sol, som lumred om Sadowas volde,
var Hafsfjords-solen i vort nye døgn;
det var den sol, som lyste for den bolde,
da riget rejstes mellem holmer golde, –
en sol, som slog i flint de samme trolde
og damped giften af den samme løgn. –
Mærk hvor du står, du dagens norske broder!
Tyd tidens tegn; med den er du i pakt.
Idag er kun en ringe grundsten lagt
til større støtte for vor stammes moder.
Læs tidens lov! Den tåler ingens trods.
Cavour og Bismarck skrev den og for os, –
og dødninger og drauger vog han fler af,
hin dådsmand og hin drømmer på Caprera.
Title
På vidderne.
