ASTA (varmt bevæget). Å, det må du aldrig sige, Alfred. Det er mig alene, som har taget mit præg efter dig. Og det er dig, som jeg skylder alt, – alt godt i verden.
ASTA. [With warm emotion.] Oh, you must never say that, Alfred. It is only I that have taken my stamp from you; and it is to you that I owe everything--every good thing in the world.
ASTA Ne mondd ezt, Alfréd, én karakteremet tőled kaptam — neked köszönhetek mindent, — minden jót a világon!
