DANIEL HEJRE. Deres tilgivelse, unge mand! Den harme, De føler, den gør isandhed Deres hjerte ære. Jeg beder Dem glemme, at en olding har siddet her og talt frimodigt om Deres fraværende venner.
HEIRE. Your pardon, young man! That outburst of indignation does honour to your heart. I beg you to forget an old man’s untimely frankness about your absent friends.
