KAMMERHERREN. Ja, ja, så får jeg vel føje mig. (dæmpet idet de går.) Det er dog sørgeligt med Lundestad; han begynder virkelig at blive sløv; tænk, han har sletikke forstået, hvad Stensgård –
THE CHAMBERLAIN. Very well, I suppose I must give in. [In an undertone as they go towards the back.] I’m quite distressed about Lundestad; he is really failing; fancy, he didn’t in the least understand what Stensgard --
