FRØKEN HESSEL. Nå, så blir De det visst. – Men fy, fy, fy – dette moralske lintøj lugter så fordærvet, – akkurat som ligsvøb. Jeg er vant til luften på prærierne, jeg, skal jeg sige.
LONA. Nun, dann werden Sie’s gewiß noch. Aber pfui, pfui, pfui! Dieses moralische Leinenzeug riecht so verdorben – gerade wie ein Leichentuch. Ich bin die Luft der Prärien gewöhnt, will ich Euch sagen.
LONA. Oh, you will grow into one, then. But--faugh!--this moral linen of yours smells tainted, just like a winding-sheet. I am accustomed to the air of the prairies, let me tell you.
