FRØKEN BERNICK.
Hør, Johan, jeg vil sige dig, hvad lys jeg har set dig i. (peger ned i haven.) Ser du hende, som leger dernede i græsset med Olaf? Det er Dina. Erindrer du det forvirrede brev, du skrev mig til, da du rejste? Du skrev, at jeg skulde tro på dig. Jeg har troet på dig, Johan. Alt det onde, som her bagefter gik rygter om, må være sket i forvildelse, uden tanke, uden overlæg –