FRØKEN BERNICK.
O, du forstår mig jo nok; – ikke et ord mere om det. Men bort måtte du jo, begynde forfra – et nyt liv. Ser du, Johan, jeg har været din stedfortræder herhjemme, jeg, din gamle legekammerat. De pligter, du ikke husked på at varetage her, eller ikke kunde varetage, dem har jeg varetaget for dig. Jeg siger dig dette, for at du ikke skal have også det at bebrejde dig. Det forurettede barn har jeg været en moder for, har opdraget hende, så godt jeg kunde –