ROSMER. Og du også. Og så alligevel –! Å, dette er forfærdeligt at tænke på! Så har hun altså gåt her, hun, – i sin syge kærlighed, – tiet og tiet, – passet på os, – lagt mærke til alt, og, – og mistydet alt.
ROSMER. Und bei Dir auch. – Und dennoch –! Ach! der Gedanke daran ist furchtbar! So ist sie also hier umhergegangen, – diese Frau, – mit ihrer leidenden Liebe, – und hat geschwiegen und geschwiegen, und uns beobachtet, – und alles bemerkt und, – und alles mißverstanden.
ROSMER. And so did you, too. And notwithstanding that--! Oh, it is horrible to think of! To think that here she was--with her affection all distorted by illness--never saying a word--watching us--noticing everything and--and--misconstruing everything.
