FYRSTINDE HELENA (vrider sine hænder). O, har jeg fortjent denne kval! Søde, hellige Kristus, har jeg da ikke anråbt dig nat og dag – (lytter og skriger ud.) Ah, min Julian! Jeg hører ham! – Julian; min elskede!
HELENA ringt die Hände. Habe ich diese Qual verdient! Süßer, heiliger Christus, habe ich nicht Tag und Nacht Dich angerufen – Lauscht und schreit auf. Ah, mein Julian! Ich höre ihn! – Julian, Geliebter!