FALK
(som imidlertid er trådt ned fra altanen).
Ak, mine damer, hver i sin natur
har og et særligt lidet „himmelsk rige“.
Der knopped sig af spirer tusind slige
bag blyheds faldende kinesermur.
Men fantasiens små kineserdukker,
som sidder i kioskens ly og sukker,
som drømmer vidt – så vidt –, med slør om
lænderne,
med gyldne tulipaners flor i hænderne, –
til dem I førstegrødens knopper sanked;
jer var det et, hvad høst der siden vanked.
Se, derfor nåer til os, med grus og stilke, –
en efterslæt, mod hin, som hamp mod silke, –
en høst, som fås af træet ved at sparke det –