GUDMUND.
Signe havde fordum så vennesælt sind;
hun kendte ej list eller rænke;
når jeg kommer ihu hendes øjne blå,
jeg må på guds engle tænke.
Dog, mangt kan i syv års tid forgå.
Sig mig, – mens fjernt fra bygden jeg vandred,
har også hun sig så stærkt forandret?
GUDMUND.
Well I mind me of Signe’s nature sweet.
No guile she dreamed of, no evil knew.
When I call to remembrance her eyes so blue
I must think of the angels in heaven.
But of years there have passed no fewer than seven;
In that time much may have altered. Oh, say
If she, too, has changed so while I’ve been away?
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=c9590ada-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe
