FURIA.
Ved Tibers bredder, langt fra stadens larm,
min vugge stod; der var mit stille hjem.
En elsket søster leved der med mig,
til vestalinde kåret alt som barn. –
Da kom en niding til vor fjerne egn; –
han så den unge vordende prestinde –
FURIA.
Close by the Tiber, far from the city’s tumult,
My cradle stood; it was a quiet home!
A sister much beloved lived with me there,
A chosen vestal from her childhood days.--
Then came a coward to our distant valley;--
He saw the fair, young priestess of the future--
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=6844b67a-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe