FURIA.
Nej!
Steg nogen ånd fra gravens kvalme dyb
med hads og hævns begær? Hør, Catilina!
Jeg slukket har i underverdnens floder
hver jordisk ild, der rased i mit bryst.
Som her du ser mig, er jeg ikke længer
hin Furia, – hin vilde, harmoptændte, –
du engang elsked –
FURIA.
No!
Rose ever spirit from the dankest grave
For hate and vengeance? Listen, Catiline!
The rivers of the underworld have quenched
Each earthly flame that raged within my breast.
As you behold me here, I am no longer
The stormy Furia,--wild and passionate,--
Whom once you loved--
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=68926762-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe