CATILINA.
De sover end, – og de vil sove længe.
De sover alle. List dig gennem skoven;
kig ud på sletten, – tyst; forstyr dem ikke!
der vil du finde dem i lange rader.
De slumred ind ved sværdes vuggesang;
de slumred ind, – og vågned ej, som jeg,
da sangen tabte sig bag fjerne højder.
Et genfærd kaldte du mig. Ja, jeg er
et genfærd af mig selv. Men tro blot ej
at hines slummer er så ganske rolig
og drømmeløs. O, tro det ikke!
CATILINE.
They slumber still,--and they will slumber long.
They slumber all. Steal softly through the forest,
Peer out across the plain,--disturb them not!
There will you find them in extended ranks.
They fell asleep lulled by the clang of steel;
They fell asleep,--and wakened not, as I did,
When in the distant hills the echoes died.
A shadow now you called me. True, I am
A shadow of myself. But do not think
Their slumber yonder is so undisturbed
And void of dreams. Oh, do not think so!
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=694835b0-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe