CATILINA.
Kom, lad os gå! Did ned jeg higer såre; –
jeg stunder hjem til alle skyggers land.
Lad os tilsammen gå! – Hvad fængsler mig?
Hvad binder mine skridt? Jeg føler bag mig
på morgenhimlens hvælv en tåget stjerne; –
den holder mig i livets land tilbage;
den drager mig, som månen drager havet.
CATILINE.
Away! away! I yearn to go below;--
I long to pass into the spirit lands.
Let us together go! What holds me here?
What stays my steps? Behind me here I feel
Upon the morning sky a misty star;--
It holds me in the land of living men;
It draws me as the moon attracts the sea.
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=69535026-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe
