ALFHILD
(for sig selv).
Så findes herude både nød og klage,
lad så være; ej vil jeg deraf forsage.
Tungt kan ej verden gå mig imod,
Olaf er mig jo huld og god!
ALFHILD.
[To herself.]
So then there is here too anguish and woe;
Well, so let it be; I shall never despair.
The sorrow of earth I never need know,
Still Olaf is good and fair!
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=0d1b0380-f356-11e0-ab97-001cc4df1abe
