Bibliotheca Polyglotta

Brand

MODEREN
(vrider hænderne).
Mit liv forspildt, min sjæl forstødt;
om stakket tid mit gods forødt!
Så hjem og kryste tæt i favn
alt, hvad af mit endnu bær navn!
Mit gods, mit smertens barn, mit gods, –
for dig jeg rev mit bryst tilblods; –
nu hjem og græde som en moer
ved vuggen for sit syge noer. –
Hvi blev min sjæl da født i kød,
når kødets elsk er sjælens død? –
Bliv nær mig, prest! – jeg véd ej nu
hvad sind jeg får i timens gru.
Må alting jeg ilive miste, –
jeg vil dog vente til det sidste.
(går.)

HIS MOTHER.
[Wringing her hands.]
My life destroy’d, my soul denied,
My goods soon scatter’d far and wide!
Home then, and in these fond arms twine
All that I still can say is mine!
My treasure, child in anguish born,
For thee my bleeding breast was torn;—
Home then, and weep as mothers weep
Over their sickly babes asleep.—
Why did my soul in flesh take breath,
If love of flesh is the soul’s death?
Stay near me, priest!-I am not clear
How I shall feel when death is near.
“Naked into the grave descend,”—
I’ll wail, at least, until the end.

DIE MUTTER
(ringt die Hände.)
Mein’ Seel’ verdammt, mein Tag vergeud’t!
Um arme Frist mein Gut verstreut!
Heim denn, und dicht ans Herz gehegt,
Was heut noch meinen Namen trägt.
Mein Gut, mein Schmerzenskind, mein Gut,
Für Dich riß ich die Brust in Blut!
Nun kommt Dein weinend Mütterlein
Und wiegt ihr sterbend Kindlein ein. –
War’s mich im Fleisch zu schaffen not,
Wenn Fleisches Lust der Seele Tod? –
Halt’ nah dich, Pfarrer! Weiß noch nicht,
Wes Sinns ich werd’, wann’s Auge bricht.
Muß ich, noch lebend, alles lassen, –
Will ich doch in Geduld mich fassen.
(Ab.)

Nor Ibsen (1866) line no. 2,224; Eng Herford (1894) 95; Ger Morgenstern (1901); Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=a81d935a-a8c6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display