You are here: BP HOME > MI > Peer Gynt > record
Peer Gynt

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
    Enter number of multiples in view:
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
PEER GYNT
(sagte).
Var det mig, de snakked om?
(med et tvungent slæng.)
Å, lad dem snakke!
De kan da vel ikke livet af mig rakke.
(kaster sig ned i lyngbakken, ligger længe på ryggen med hænderne under hovedet og stirrer op i luften.)
For en underlig sky. Den ligner en hest.
Der er mand på med, – og sadel – og grime. –
Bagefter rider en kærring på en lime.
(ler småt ved sig selv.)
Det er moer. Hun skælder og skriger: dit bæst;
hejda, Peer! – –
(lidt efter lidt lukker han øjnene.)
Ja, nu er hun bange. –
Peer Gynt rider først, og der følger ham mange. – –
Hesten har sølvtop og guldsko fire.
Selv har han handsker og sabel og slire.
Kåben er sid og med silke foret.
Gilde er de, som ham følger i sporet.
Ingen dog sidder så stout på folen.
Ingen dog glittrer som han imod solen. –
Nede står folk i klynger langs gærdet,
løfter på hatten og glaner ivejret.
Kvinderne neje sig. Alle kan kende
kejser Peer Gynt og hans tusende svende.
Tolvskillingsstykker og blanke marker
ned han som småsten på vejen sparker.
Rige som grever blir alle i bygden.
Peer Gynt rider tvers over havet i højden.
Engellands prins står på stranden og venter.
Det samme gør alle Engellands jenter.
Engellands stormænd og Engellands kejser,
der Peer rider frem, sig fra højbordet rejser.
Kejseren letter på kronen og siger –!
PEER
[softly]
Was it me they were talking of?
[With a forced shrug.]
Oh, let them chatter!
After all, they can’t sneer the life out of my body.
[Casts himself down upon the heathery slope; lies for some time flat on his back with his hands under his head, gazing up into the sky.]
What a strange sort of cloud! It is just like a horse.
There’s a man on it too — and saddle — and bridle.—
And after it comes an old crone on a broomstick.
[Laughs quietly to himself.]
It is mother. She’s scolding and screaming: You beast!
Hei you, Peer Gynt —
[His eyes gradually close.]
Ay, now she is frightened.—
Peer Gynt he rides first, and there follow him many.—
His steed it is gold-shod and crested with silver.
Himself he has gauntlets and sabre and scabbard.
His cloak it is long, and its lining is silken.
Full brave is the company riding behind him.
None of them, though, sits his charger so stoutly.
None of them glitters like him in the sunshine.—
Down by the fence stand the people in clusters,
lifting their hats, and agape gazing upwards.
Women are curtseying. All the world knows him,
Kaiser Peer Gynt, and his thousands of henchmen.
Sixpenny pieces and glittering shillings
over the roadway he scatters like pebbles.
Rich as a lord grows each man in the parish.
High o’er the ocean Peer Gynt goes a-riding.
Engelland’s Prince on the seashore awaits him;
there too await him all Engelland’s maidens.
Engelland’s nobles and Engelland’s Kaiser,
see him come riding and rise from their banquet.
Raising his crown, hear the Kaiser address him —
PEER GYNT
(leise.)
Was, hat das von mir geschnackt?
(Mit einer gezwungenen Geberde.)
Ach, laß sie schnacken!
Sie könn’n mir ja doch wohl den Kopf nicht abhacken.
(Wirft sich nieder ins Heidekraut, liegt lange auf dem Rücken, die Hände unterm Kopf, und starrt ins Blaue.)
So ’ne schnurrige Wolke! Genau wie ein Pferd!
Und ein Mann ist auch drauf – und Sattel – und Zügel. –
Dahinter reitet ’ne Hex’ auf ’nem Prügel.
(Lacht leise in sich hinein.)
Das ist Mutter, die jammert und aufbegehrt:
Peer! Biest! – –
(Schließt nach und nach die Augen.)
Nun bangt ihr! – Voran seinem Trosse
Reitet Peer Gynt auf goldhufigem Rosse.
Die Mähr’ hat ’nen Federbusch zwischen den Ohren.
Selbst hat er Handschuh’ und Säbel und Sporen.
Der Mantel ist lang und mit Taft ausgeschlagen.
Wacker sind die, die hinter ihm jagen.
Er aber sitzt doch am stracksten zu Pferde,
Er aber strahlt doch am hellsten zur Erde.
Drunten die Leut’ stehn, ein schwarzes Gewimmel,
Ziehen die Hüt’ ab und gaffen gen Himmel.
Die Weiber verneigen sich. Alle gewahren
Kaiser Peer Gynt und seine Heerscharen.
Nickel und Silber, ein blankes Geriesel,
Streut er hinunter wie Hände voll Kiesel
Allen im Dorf geht’s von nun an zum besten.
Peer Gynt sprengt quer übers Meer gen Westen.
Engellands Prinz steht und wartet am Strande;
Mit ihm alle Schönen von Engellande.
Engellands Kaiser und Engellands Barone
Steigen die Stufen herab vom Throne.
Der Kaiser nimmt seine Kron’ ab und sagt –
PEER GYNT.
A komisz fecsegők!
(erőltetve nevet).
No de járjon, a szájuk,
Azért se bánom, nem adok rájuk.
(A fűbe heveredik, hátán fekszik, keze a feje alatt, s az égbe bámul.)
Mily furcsa e felleg. Akár csataló.
És rajta lovagja, nyereg, takaró.
Mögötte boszorka boton lovagol.
(Magába nevet.)
Anyám az: ah egyre kiált, zakatol,
Peer, Peer, te barom!
(Lassankint lezárul szeme.)
Ugy-e félsz, kis anyám?
Ott vágtat a Peer aranyos paripán.
Paripája díszes, a kísérete fényes,
Maga keztyűvel és sarkantyuval ékes.
Lebegő köpönyegje kivarrva selyemmel,
Kiséri kísérete büszke örömmel,
És ő üli legszebben paripáját,
Ő benne köszönti a népe királyát!
Alatta gomolyg a tömeg feketén,
Süvegtelenül, a merre mén.
Bókolva köszönti az asszonyi nép
Peer Gyntet, a császárt és seregét.
S mint utczai rossz kavicsot, ledobálja
A vert aranyat a silány sokaságra.
Nyomába öröm, s derű a falun át,
S Peer Gynt a nyugatnak ugratja lovát,
Már Anglia herczege várja a parton,
És véle a sok gyönyörű úriasszony,
A császár s mind a dicső, nagy urak
Láttára a hány van, eléje szalad,
S átadja a császár arany koronáját
S azt mondja-—
PEER GYNT
(halkan)
Rólam fecsegtek-e? (Kényszeredetten legyint.)
Mindegy, nem veszem föl!
Hiszen úgy sem foszthatnak meg az életemtől!
(Leveti magát a hangavirágos fűbe. A hátán fekszik,
két keze a feje alatt, úgy bámul fel a levegőbe.)

Különös felhő: lovas és paripa,
tisztán idelátszik a nyerge, a fékje. -
Seprűn banya száll lovagolva mögéje.
(Halkan nevet, szinte magában.)
Anyám. Kiabálja: pokol fia!
Hé, Peer!
(Lassan lecsukódik a szeme.)
No, de most be szorongva félhet.
Legelül Peer Gynt, utána kiséret.
Aranypatkós a lova, s ezüstös az éke.
Ragyogó kardot fogott kesztyűs kezébe.
Köpönyegje szép selyem bélésű végig.
Deli szép vitézek mind, akik kisérik.
De egy sem ül a lován oly daliásan.
Egy sem csillog a sugárban oly csodásan.
A kerítésen túl ott áll a nép sereggel,
kalapot levéve bámul tisztelettel.
Nők bókolnak. Valamennyi fogja ésszel:
Peer Gynt császár megy ott sok ezer vitézzel.
Schillinget, márkát szór legelül ügetve,
kavicsokként dobja szét királyi kedve.
Ott gazdag lesz, aki szűken élt s szegényen.
Peer Gynt átkél a tengeren is merészen.
Az angol herceg a parton várva várja,
és Anglia valamennyi szép leánya.
S ahogy Peer Gynt a lován előre léptet,
feláll a császár, s fel a bárói kiséret.
S koronát emelve így szól ott a császár -
Пер Гюнт
(тихо)
Не про меня ли?
(Нарочито смеясь.)
Пусть их. Мне не жалко.
От этой болтовни ни холодно, ни жарко.
(Бросается на вереск и, подложив руку под голову, лежит на спине, глядя ввысь.)
Что в небесах? Вот облако похоже на коня.
А вот на человека. Вот на сбрую.
А вот на помеле несет старуху злую.
(Посмеиваясь.)
Да это мать. Она бранит меня: Негодник Пер!
(Глаза начинают слипаться.)
Вот страх мелькнул во взгляде:
Пер Гюнт верхом и свита едет сзади.
Ветром развеяна конская грива, -
Едет Пер Гюнт на коне торопливо,
Длинная мантия по ветру вьется,
Следом лихая дружина несется.
Но меж бойцов не отыщется, право,
Ни одного, чтоб держался столь браво.
Люди выходят навстречу: мужчина
Шапку сорвет, увидав властелина,
Женщина склонится в низком поклоне.
Едет с дружиной Пер Гюнт и в короне.
Шиллинги там и монету иную
Мечет ошую он и одесную.
Все точно графы. Развеялось горе.
Едет Пер Гюнт напрямик через море.
Ждет его войско английского принца,
Леди норвежцу спешат поклониться,
Из-за столов своих вышли вельможи,
Вышел английский король с ними тоже
И, сняв корону, сказал свое слово...
培尔
(耸了耸肩膀)
他们夸奖的正是敝人!喏,我不去跟他们计较!反正几句闲话也要不了我的命。
(倒下来,在长满石楠花的山坡上仰卧片刻,后脑勺枕着双手,凝视着天空)
这云彩多妙啊!活像一匹战马——马上还骑着一个人。瞧,又是马鞍子,又是笼头。后边是一个干瘪老太婆——骑着一把扫帚。
(兀自笑起来)
那是我妈!她嚷着,骂着:“你这畜生!你,培尔,给我回来!”
(慢慢合上眼)

对,现在她害怕了。骑在前头那匹马上的是培尔•金特,后边跟着一大群侍从。他那匹马身上的鞍镫笼头全是银子打的,马蹄上钉的是金马掌。他戴着长手套,身上佩着带鞘的利剑,穿的是华丽的锦袍。骑在后边的侍从也都个个神采奕奕,但是没一个比得上培尔那么威风。在阳光照耀下,谁也没他那么灿烂辉煌。簇拥在街道两旁的人群都高兴得挥起帽子,女人们向他屈膝请安。人人都晓得这是培尔•金特皇帝和他那成干上万的息从。他一路上撤着钱财,闪闪发光的金币银币,像石头子儿丢得满地都是。转眼之间,人人都成了阔佬。培尔•金特海阔天空,四处翱翔。英国的王子在海边迎接他,全英国的美女也在那儿侍候。培尔•金特一露面,英国的贵族和英国的国王都离座上前问候。国王脱下王冠,毕恭毕敬地致欢迎词...〔铁匠阿斯拉克及其他几个宾客从篱笆后边踱过。
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=e50fa9ae-a7bf-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login