EKDAL
(søvnig, med tykt mæle).
Kan vide det. Gør altid så vildænderne. Stikker til bunds – så dybt de kan vinde, far; – bider sig fast i tang og i tarre – og i alt det fandenskab, som dernede find’s. Og så kommer de aldrig op igen.
EKDAL
schläfrig mit schwerer Zunge.
Ist doch natürlich. Machen die Wildenten immer. Sinken, – bis es nicht mehr weiter geht, mein Lieber; – beißen sich fest in Tang und Algen – und dem Teufelszeug, das sonst noch da unten ist. Und dann kommen sie nie wieder herauf.
EKDAL
[sleepily, in a thick voice.]
Of course. Always do that, wild ducks do. They shoot to the bottom as deep as they can get, sir — and bite themselves fast in the tangle and seaweed — and all the devil’s own mess that grows down there. And they never come up again.
艾克达尔
(睡眼朦胧,声音含糊)
当然。野鸭总是这样子。它们使劲扎到水底下,死啃住海藻海带--和水里那些脏东西。它们再也不钻出来了。
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=1186333a-ab9f-11e0-ab97-001cc4df1abe