You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Digte (Poems)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
Back to library
På Akershus. 
Auf Akershus 
Sommernattens slør med milde
folder sig om jorden spænder;
enkle stjerner, store, stille,
blege bagom skodden brænder. 
Auf die Erde läßt die milde
Sommernacht den Schleier sinken;
Still herab vom Lichtgefilde
Große, bleiche Sterne blinken. 
Fjorden letter nu sit trange
bryst med dump og dæmpet stemme.
Hør, det er som barndomssange,
dem en aldrig ret kan glemme. 
Aus des Fjordes Busen dringt es
Nun gedämpft in dumpfem Laute.
Horch, wie Kinderweisen klingt es,
Nie vergeßne, lieb vertraute! 
Gamle Akershus ser roligt
gennem tågen over sjøen;
stundom nikker han fortroligt,
tykkes mig, mod Hovedøen. 
Akershus, die alte Veste,
Seh’ ich durch den Nebel blicken,
Und mich dünkt, ich seh’ beim Weste
Hin zur »Hovedö« sie nicken. 
Akershus, den gamle hvide,
står såvisst i stærke drømme;
sikkert styrer han med stride
åretag mod mindets strømme. 
Akershus, dein grau Gemäuer
Träumt von Tagen, die entflogen;
Stark lenkst du dein sichres Steuer
Still durch der Erinnrung Wogen. 
Ja – de gæster ham, de svundne
blodværksmænd fra mørke tider; –
linombundne, floromvundne
gennem hallen stilt de skrider. 
Ja, – sie nahn, die längst entschwunden,
Blutgestalten dunkler Zeiten,
Die verbunden, florumwunden,
Lautlos durch die Hallen schreiten. 
Og se der –, jeg ser og gruer,
snart i brand og snart i frysning –
bag de høje salsvinduer
dirrer der en blålig lysning. 
Und o seht – mich faßt ein Grauen –
Durch die Fenster dort, die hohen,
Wie im Schein, dem dämmerblauen,
Geisterhafte Flammen lohen. 
Hvem er han, hin tunge ridder
med den røde glød i øjet, –
han, som stur i salen sidder,
i sin stol fremoverbøjet? 
Wer ist jener ernste Ritter
Mit dem Glutaug’, düster blitzend,
Wie in Brüten, grollend bitter,
Vorgebeugt im Stuhle sitzend? 
Ja, for visst! Kong Kristjern er det!
Panden skrukket, kinden gusten; –
hånden famler efter sværdet,
sliren er af blodskvæt rusten. – 
König Christian ist’s, der Zweite!
Fahl sein Angesicht, das schlaffe!
Seht, er greift ans Schwert zur Seite,
Rostig ist von Blut die Waffe. 
Lig en gravlagt storheds minde,
fyrstefager end at skue,
i karnappet står en kvinde;
det er visst Knut Alfsøns frue. 
Wie ein Denkmal stummer Trauer,
Fürstlich stolz steht dort ein Wesen:
Sie lehnt an des Erkers Mauer,
Die Knut Alfsons Weib gewesen. 
Danske flåden er i fjorden;
hendes husbond gik at værne
værgeløs om fædrejorden, –
kom som gæst til Gyldenstjerne. 
Dänenschiffe ziehn von ferne
Nach des Fjordes stillen Wogen;
Alfson kommt zu Gyldenstjerne
Wehrlos, als ein Gast, gezogen. 
Liglagt ror de ham tilstrande
uden sang og uden kærte; –
hugget i Knut Alfsøns pande
var et hugg i Norges hjerte. – 
Tot wird er zurückgetragen,
Ohne Sang und ohne Kerze.
Da Knut Alfson ward erschlagen, –
Tötlich traf’s Norwegens Herze. 
Se den bundne mand i kåben.
Let, jeg tænker, navnet gættes;
hundred hærmænd under våben; –
Herlof Hyttefad skal rettes. 
Kennt ihr jenen Mann in Ketten,
Dessen Werk ward jäh vernichtet?
Herlof Hyttefad, der retten
Uns gewollt, wird hingerichtet! 
Bål er rejst i Ormegården;
blodet blommer dødning-linet;
fire svende står ved båren, –
Kristjern glytter bag gardinet. 
Seht, im »Schlangenhof« dort drinnen
Bei dem Holzstoß stehn die Schergen;
Blut umsäumt das Leichenlinnen, –
Christian muß sein Antlitz bergen. 
Rige frihedsmand, som strøde
for dit folk i døden roser!
Mer end kirkevirak søde
blodrøg, som fra bålet oser! 
Freiheitsmänner, die dem Volke
Rosen streuten im Verbluten!
Süßer als des Weihrauchs Wolke
Ist der Dampf der Opfergluten! 
Martyrblod med sædens kræfter, –
sæd fra Norges ulivs sårdag,
som tre hundred år derefter
sprat ved Ejdsvolds Værk en vårdag! 
Märtyrblut fürs Land der Väter, –
Ließest edle Saat gedeihen,
Der dreihundert Jahre später
Ejdsvolds Werk entsproß im Maien! 
Og se der –! Nej, undaf gled det,
thi „løs af“ det lød fra vagten; –
Akershus har åndeklædet
byttet bort mod hverdagsdragten.


 
Seht –! Doch nein, der Spuk verrauschte.
»Abgelöst!« scholl durch die Stille; –
Mit dem Alltagskleid vertauschte
Akershus die Geisterhülle.


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login