You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Digte (Poems)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
Back to library
Ørnulfs drapa. 
Örnulfs Drapa 
(Af „Hærmændene på Helgeland“.)

 
 
Sind, som svær-mod stinger,
savner Brages glæde;
sorgfuld skald så såre
kvides ved at kvæde. 
Sinn, den Trauer trübte,
Fremd ist ihm die Freude;
Traf den Sänger Sorge,
Tönt sein Lied vom Leide. 
Skaldeguden skænked
evne mig at sjunge; –
klinge lad min klage
for mit tab, det tunge! 
Des Gesanges Segen
Gab der Gott mir Brage, –
Künde meinen Kummer,
Klinge drum, o Klage! 
Harmfuld norne hærged
hårdt mig verdens veje,
listed lykken fra mig,
ødte Ørnulfs eje. 
Grausam ward der Norne
Groll ob mir entladen;
Glück und Glanz verglommen
Über Örnulfs Pfaden. 
Sønner syv til Ørnulf
blev af guder givet; –
nu går gubben ensom,
sønneløs i livet. 
Sieben Söhne waren
Mir von Gott gegeben;
Gramvoll geht der Greis nun,
Liebeleer durchs Leben. 
Sønner syv, så fagre,
fostret mellem sværde,
værned vikings hvide hår,
som gævest gærde. 
Sieben Söhne sah ich
Schön um mich sich scharen,
Schutz und Schirm dem Wiking
Mit den weißen Haaren. 
Nu er gærdet jævnet,
mine sønner døde;
glædeløs står gubben,
og hans hus står øde. 
Tot sind nun die Tapfern!
Wehr und Wall zerfallen!
Einsam irrt der Alte,
Öd’ sind Haus und Hallen! 
Torolf – du, min yngste!
Boldest blandt de bolde!
Lidet gad jeg klage,
fik jeg dig beholde. 
Thorolf, mir so teuer,
Letzter von den Lieben! –
Wollt’ das Weh verwinden,
Wärst mir du geblieben! 
Vén du var, som våren,
mod din fader kærlig,
arted dig at ædles
til en helt så herlig. 
Lieb wie Lenzeslächeln,
Wonne war dein Wesen;
Wuchsest hold und herrlich
Als ein Held erlesen! 
Ulivs-sår, usaligt,
værste ve mon volde,
har min gamle bringe
klemt, som mellem skjolde. 
Tobend tief im Innern
Wächst das Weh, das wilde,
Das die alte Brust mir
Zwängt wie zwischen Schilde. 
Nidsyg norne nødig
nægted mig sit eje, –
dryssed smertens rigdom
over Ørnulfs veje. 
Neidisch nahm die Norne
All mein Eigen wieder,
Schüttete der Schmerzen
Schale auf mich nieder. 
Vegt er visst mit værge.
Fik jeg guders evne,
én da blev min idræt:
nornens færd at hævne. 
Wehrlos bin ich worden;
Hätt’ ich Götterstärke:
Rastlos sänn’ ich Rache
Für der Norne Werke! 
Én da blev min gerning:
nornens fald at friste, –
hun, som har mig røvet
alt – og nu det sidste! 
Die den Todesstreich mir
Tief ins Herz versetzte,
Die mir ruchlos raubte,
Alles – auch das Letzte! 
Har hun alt mig røvet?
Nej, det har hun ikke;
tidligt fik jo Ørnulf
Suttungs mjød at drikke. 
Ist für Örnulf alles
Nun in Nacht versunken?
Nein, es hat der Sänger
Suttungs Met getrunken! 
Mine sønner tog hun;
men hun gav min tunge
evnen til i kvæder
ud min sorg at sjunge. 
Meine Söhne sanken;
Doch mit Dichtermunde
Geb’ von meinem Leide
Laut im Lied ich Kunde! 
På min mund hun lagde
sangens fagre gave; –
lydt da lad den klinge,
selv ved sønners grave! 
Lind auf meine Lippen
Legt’ ein Gott mir Töne, –
Kling’ hinaus, o Klage,
Übers Grab der Söhne! 
Hil jer, sønner gæve!
Hil jer, der I rider!
Gudegaven læger
verdens ve og kvider!


 
Heil euch, Helden! Ruhmreich
Reitet auf vom Grabe! –
Erdenweh und -wunden
Heilt die Göttergabe!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login