You are here: BP HOME > MI > Digte (Poems) > fulltext
Digte (Poems)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Digte (Poems)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionSpillemænd.
Click to Expand/Collapse OptionKong Håkons gildehal.
Click to Expand/Collapse OptionByggeplaner.
Click to Expand/Collapse OptionMarkblomster og potteplanter.
Click to Expand/Collapse OptionEn fuglevise.
Click to Expand/Collapse OptionPå Akershus.
Click to Expand/Collapse OptionEderfuglen.
Click to Expand/Collapse OptionMed en vandlilje.
Click to Expand/Collapse OptionFugl og fuglefænger.
Click to Expand/Collapse OptionBergmanden.
Click to Expand/Collapse OptionMin unge vin.
Click to Expand/Collapse OptionLysræd.
Click to Expand/Collapse OptionDigterens vise.
Click to Expand/Collapse OptionKløften.
Click to Expand/Collapse OptionHøjfjeldsliv.
Click to Expand/Collapse OptionPå sangertog.
Click to Expand/Collapse OptionEn svane.
Click to Expand/Collapse OptionPriset være kvinden!
Click to Expand/Collapse Option4de Juli 1859.
Click to Expand/Collapse OptionSkolehuset.
Click to Expand/Collapse OptionFolkesorg.
Click to Expand/Collapse OptionTil thingmændene.
Click to Expand/Collapse OptionHilsen til Svenskerne.
Click to Expand/Collapse OptionTil de genlevende.
Click to Expand/Collapse OptionTil professor Schweigård.
Click to Expand/Collapse OptionVuggevise.
Click to Expand/Collapse OptionBorte!
Click to Expand/Collapse OptionStormsvalen.
Click to Expand/Collapse OptionAgnes.
Click to Expand/Collapse OptionStambogsrim.
Click to Expand/Collapse OptionMindets magt.
Click to Expand/Collapse OptionÅbent brev.
Click to Expand/Collapse OptionTil en bortdragende kunstner.
Click to Expand/Collapse OptionØrnulfs drapa.
Click to Expand/Collapse OptionFredrik den syvendes minde.
Click to Expand/Collapse OptionEn broder i nød!
Click to Expand/Collapse OptionTroens grund.
Click to Expand/Collapse OptionStorthings-gården.
Click to Expand/Collapse OptionTerje Vigen.
Click to Expand/Collapse OptionForviklinger.
Click to Expand/Collapse OptionFra mit husliv.
Click to Expand/Collapse OptionEn kirke.
Click to Expand/Collapse OptionI galleriet.
Click to Expand/Collapse OptionDe usynliges kor.
Click to Expand/Collapse OptionPå vidderne.
Click to Expand/Collapse OptionKvindernes bøn.
Click to Expand/Collapse OptionTak.
Click to Expand/Collapse OptionAbraham Lincolns mord.
Click to Expand/Collapse OptionTil min ven revolutions-taleren!
Click to Expand/Collapse OptionUden navn.
Click to Expand/Collapse OptionVed Port Said.
Click to Expand/Collapse OptionTil Frederik Hegel.
Click to Expand/Collapse OptionBallonbrev til en svensk dame.
Click to Expand/Collapse OptionRimbrev til fru Heiberg.
Click to Expand/Collapse OptionVed et bryllup
Click to Expand/Collapse OptionI en komponists stambog.
Click to Expand/Collapse OptionBrændte skibe.
Click to Expand/Collapse OptionSanger-hilsen til Sverig.
Click to Expand/Collapse OptionLangt borte.
Click to Expand/Collapse OptionEt rimbrev.
Click to Expand/Collapse OptionVed Tusendårs-festen
Click to Expand/Collapse OptionEt vers.
Click to Expand/Collapse OptionStjerner i lyståge.
Click to Expand/Collapse OptionDe sad der, de to –.
Back to library
Uden navn. 
Ohne Namen 
Til den ridderligste sender
jeg mit digt foruden navn.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder
i de djærve bundne hænder;
jeg forstår, hvor naget tænder
i hans pandes tankefavn. 
Will dem Ritterlichsten senden
Dieses Lied, das ihn nicht nennt.
An den Helden soll sich’s wenden,
Dem in den gebundnen Händen
Heiß das Schwert, und ohne Enden
Schmerz in Haupt und Seele brennt. 
Viljen vendt mod sejers-baner, –
viljen lænkelagt i skjul;
hånden strakt mod fædres faner,
sindet fyldt af storværks-planer, –
flugten stængt af vindfalds-graner, –
arme kongelige fugl! 
Hoch strebt er, gleich seinen Ahnen,
Und sein Los ist dumpfe Ruh’;
Großen Taten gilt sein Planen,
Stolz greift er nach Siegesfahnen, –
Unheil kreuzt des Fluges Bahnen,
Armer Königsvogel du! 
Dagen gryr og hornet klinger.
Hej, det blir en verdensjagt!
Jeg forstår, hvor skårne vinger
værke kan, der buret tvinger:
jeg forstår, hvor længslen stinger,
der, hvor dværge slutter vagt. 
Tagesanbruch – Hörnerklingen!
Hei! die Weltenjagd bricht an!
Ja, ich weiß, wie lahme Schwingen
Schmerzen, wie die Fesseln zwangen,
Weiß vom heißen Sehnsuchtsringen
Dessen, der in Zwergenbann. 
Dagen går og hornet tier;
alle våben lægges ned.
Navn for navn på melodier
bæres rundt i lund og lier; –
jeg forstår, hvor smerten svier
ham, som ej fik nævnes med. 
Abendrast – die Hörner schweigen, –
Waffen lehnen an der Wand,
Namen tönen, Namen steigen
Laut im Liede und im Reigen.
Ja, ich weiß, welch Schmerz dem eigen,
Dessen Namen nicht genannt. 
Ånden lys af skjønheds-larver,
skabertrang i sind og syn, –
digtets spil hans dådskraft arver,
blomster gror i leg med farver; –
glemsels-leg, mens savnet harver
sindet, som et nedslags lyn! 
Glanz von allem Schönen, Hehren
Hat ihm Herz und Geist durchflammt:
Liebeslust und Tatbegehren, –
Bunte Blumen, – reiche Ehren: –
Damit war er zum Entbehren,
Zum Vergessen jäh verdammt. 
Måtte nægte, hvad står malet
midt på pandens åbne hvælv!
Måtte svigte idealet,
lig apostlen, der han daled,
dommens nat, til hanegalet
drog ham opad mod ham selv! 
Mußte schmählich das erbleichen,
Was ihn einst so licht durchzog?
Seine Träume, all die reichen,
Dem Apostel gleich entweichen,
Dem der Hahnenschrei ein Zeichen,
Daß er selber sich betrog? 
Kval, – og stumhed! Kan I, dverge,
fatte offrets fulde vægt?
Véd I, hvad det er at sværge
troskabsed på fremmed værge, –
alt tilhobe for at berge
skindet for en rådløs slægt? 
Stumme Qual! – Ihr Zwerggestalten,
Faßt ihr diesen Opfermut?
Fremden, feindlichen Gewalten
Treu zur Seite sich zu halten,
Nur um still als Schutz zu schalten
Für ein Volk, das ratlos ruht? 
I vil svare, det er drømme,
drømme kun, som offres her.
Ja, lad gå; lad kløgten strømme;
det er let for jer at dømme;
I har aldrig trængt til tømme, –
aldrig vidst, hvad drømme er. 
»Ach, du redest nur von Träumen«,
Also sagt ihr mir geschwind.
Gut, – den Geist laßt überschäumen!
Eurer ist nicht schwer zu zäumen,
Der vermag sich nicht zu bäumen,
Wißt ihr denn, was Träume sind? 
Mer end livet, mine herrer,
er en drøm, som ej fik liv.
Den er lig det digt, jeg spærrer
ind i sjælens stængte kærrer;
løve-vildt det hugger, snærrer,
kræver nat og dag mit: bliv! 
Mehr als Leben, weise Meister,
Ist ein ungelebter Traum,
Wie des Lieds gefangne Geister
An der Seele Gitter, reißt er
An dem Kerker, grimm durchkreist er
Wie ein Leu den engen Raum. 
I vil råbe på, det heder:
størst, hvo selv sig overvandt. –
Gylden visdom for asketer!
Ly for løjheds Poul og Peter!
Bjeldeklang kun for atleter,
i hvis årer blodet brandt. 
»Groß,« so höre ich euch beten,
»Groß ist, wer sich selbst bezwang.«
Gold’ne Weisheit für Asketen,
Von den Lauen nachgetreten,
Für den strotzenden Athleten
Pritschenton und Schellenklang. 
Puk så ej på „høje pligter“! –
Har I købt hans sunde sjæl?
Har I købt den djærve digter,
så han kaldets epos svigter?
Købt ham, købt ham, så han sigter
hadsk mod selvets bedste del? – 
Pocht nicht so auf »Pflichtgenügen«!
Kauftet ihr sein Seelenheil,
Soll der Dichter sich euch fügen
Und in seinem Sang betrügen?
Kauft ihn, und mit seinen Lügen
Raubt er selbst sein bestes Heil! 
Til den ridderligste sender
jeg som krans et navnløst digt.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder,
rustent, i de bundne hænder;
jeg forstår, hvor naget tænder; –
kan I, vismænd, skønne sligt? 
Will dies Lied dem Helden senden
Ohne Namensklang als Kranz;
Ja, ich weiß, wie ihm in Händen
Brennt das Schwert und ohne Enden
Ihn der Schmerz durchzuckt in Bränden.
Faßt ihr Weisen das wohl ganz? 
Martyrdom, af purpur dækket, –
kval i taushed, fængslet trang,
blomsters håb, af gråvejr gækket, –
grenes frugt i utid brækket,
drøm, til livets drøjhed vækket, –
sættes kors ved i min sang. 
Martyrtum im Purpurkleide,
Stumme Qual, gehemmten Drang,
Blumen, Früchte, elend beide
Hingestreckt vom Wetterneide,
Traum, erwacht zum Lebensleide,
Flocht zum Kranze ihm mein Sang. 
Versets mindesten jeg rejser
for et ugjort storheds-værk;
og mens kløgtens flikværk dejser, –
for hans fejl jeg flaget hejser,
skriver, hvor min ridder knejser:
Skalden i ham var for stærk!


 
Und so preis’ ich im Gedichte
Unvollführter Taten Ruhm.
Schwatzen laßt die weisen Wichte.
Hell erstrahlt sein Fehl im Lichte:
In dem Ritter, den ich richte,
War zu stark das Skaldentum!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login