Bibliotheca Polyglotta

Nu skræppen over ryggen slængt,
og riflen ladt i hånd,
og spjeldet lukt og døren stængt
med tap og vidjevånd;
så indom til min gamle mor
i stuen nærmest ved, –
et håndslag til farvel, – et ord, –
„jeg kommer hjem så snyg jeg foer, –
og indtil da – Guds fred!“

Nun flugs den Rucksack umgehängt,
Den Stutzen von der Wand,
Und Tür und Laden zugezwängt
Mit Pflock und Weidenband.
Dann noch zur Mutter drüben schnell,
Wir sind ja Nachbarn schier,
Ein Handschlag zum Lebwohl, ein hell:
»Bald bin ich wieder heim vom Fjäll!
Solange – Gott mir dir!«

Opefter bugtes vejen smal,
det bær i holtet ind;
men bag mig ligger fjord og dal
i disigt måneskin.
Jeg foer forbi min grandes væg, –
på gården var så stilt;
men bortmed grinden under hæg
det lød som løv på linets læg,
det ringled let og mildt.

Vom Dorf ab biegt der Bergweg schmal,
In Hochwald geht’s hinein;
Doch hinter mir ruhn Fjord und Tal
Im Mondendämmerschein.
Des Nachbars Hof lag wie im Traum,
Als ich vorüberstrich;
Doch weiter, unterm Lindenbaum,
Hielt Linnentuch und Laubessaum
Zwiesprache, wonniglich.

Der stod hun i det hvide lin,
og hilste mig godkveld;
hun var så væn, hun var så fin,
så frisk, som blom på fjeld.
Ét øje lo hun med, og ét
hun gøned med så småt! –
jeg lo som hun, og med et sæt
jeg stod ved grinden ganske tæt,
men da var øjet vådt.

Da lehnt’ in ihrem weißen Lein
Mein Lieb am dunklen Stamm.
Sie war so zart, so frisch, so fein,
Wie Farren hoch vom Kamm.
Halb lacht’ ihr liebes Auge mir,
Halb sah’s voll Schalksgeleucht; –
Ich lachte mit. »Ich werde dir –!«
Ein Satz: – und stand auch schon bei ihr!
Doch da war’s Aug’ ihr feucht.

Jeg slog min arm om hendes liv,
og hun blev rød og bleg;
jeg kaldte hende for min viv,
og barmen faldt og steg.
Jeg svor, at nu – nu var hun min
tilbunds, – ej lidt – ej halv –!
Hun så – jeg tror, på skoen sin, –
der ringled løv på bringens lin:
det var fordi hun skalv.

Ich schlang den Arm um ihren Leib;
Da ward sie bleich und rot;
Ich nannte sie mein liebes Weib;
Ihr Busen flog voll Not.
»Jetzt bist du mein, du Liebste, du!
Mit Leib und Seele mein!«
Sie blickt’, ich glaub’, auf ihren Schuh;
Leis flüsterte das Laub dazu:
So bebt’ ihr Linnen, fein.

Hun bad så vakkert, og jeg slap,
og spøgen gik som før;
men hjertet mit gik klap i klap,
min hug var vild og ør; –
jeg bad så vakkert, og hun taug, –
vi fulgtes ad, vi to;
mig tyktes som det sang i haug,
som elverfolk og nøk og draug
indunder løvet lo.

Sie bat so schön; ich ließ sie los;
Wir scherzten wie vorher;
Allein was war mir solch Gekos’!
Mein Sinn verlangte mehr.
Ich bat so schön; ihr Herze schwoll, –
Sie war nur halb mehr taub;
Mir schien der Wald wie Singens voll
Von Elbenvolk und Neck und Troll
Und Lachens unterm Laub.

Så bar det opfor vejen smal,
det bar i holtet ind;
men nedenfor lå fjord og dal
i disigt måneskin.
Jeg sad så hed, hun sad så mat
tæt udpå stupets kant;
vi hvisked i den lumre nat, –
jeg véd ej selv hvor det var fat,
men véd min pande brandt

So ging’s hinauf den Bergweg schmal,
So ging’s ins Holz hinein;
Tief unter uns lag Fjord und Tal
Im Mondendämmerschein.
Ich saß so heiß, sie saß so müd
Des Abgrunds Rande nah;
Es wob um uns wie schwüler Süd; –
Ich weiß nur noch, wie ich geglüht,
Nicht mehr, wie es geschah.

Jeg slog min arm om hendes liv,
hun hvilte på mit fang, –
så fæsted jeg min unge viv,
mens nøk i natten sang;
om draugen lo, da hun blev min,
det mindes jeg kun halv; –
mig skræmte ingen vættes grin, –
jeg så kun hun var ræd og fin,
og kendte hvor hun skalv.

Ich schlang den Arm um ihren Leib,
Die an der Brust mir lag; –
So freite ich mein junges Weib
Zum Lied des Neck im Hag.
Ob Draugvolk lachte, da sie mein,
Das schuf mir wenig Weh;
Mich irrte keines Gnoms Gegrein, –-
Ich sah nur sie, so zag und fein,
Und zitternd wie ein Reh.

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=3df332fa-accc-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display