Bibliotheca Polyglotta

TREDJE AKT

(En stor, bred veranda, hørende til bygmester Solness’s våningshus. En del af huset med udgangsdør til verandaen ses til venstre. Rækværk foran denne til højre. Længst tilbage, på verandaens smalside, fører en trappe ned til den lavere liggende have. Store, gamle træer i haven strækker sine grene over verandaen og henimod huset. Længst til højre, inde mellem træerne, skimtes det nederste af den nye villa med stillads om tårnpartiet. I baggrunden begrænses haven af et gammelt pindegærde. Udenfor gærdet en gade med lave, forfaldne småhuse.)
(Aftenhimmel med solbelyste skyer.)
(På verandaen står en havebænk langs husvæggen og foran bænken et langagtigt bord. Ved den anden side af bordet en lænestol og nogle taburetter. Alle møblerne er af kurvfletning.)
(Fru Solness, indhyllet i et stort hvidt krepsjal, sidder hvilende i lænestolen og stirrer henover mod højre.)
(Lidt efter kommer Hilde Wangel op ad trappen fra haven. Hun er klædt som sidst og har sin hat på hodet. På brystet bærer hun en liden buket af almindelige småblomster.)

ACT THIRD.

The large broad verandah of SOLNESS’S dwelling-house. Part of the house, with outer door leading to the verandah, is seen to the left. A railing along the verandah to the right. At the back, from the end of the verandah, a flight of steps leads down to the garden below. Tall old trees in the garden spread their branches over the verandah and towards the house. Far to the right, in among the trees, a glimpse is caught of the lower part of the new villa, with scaffolding round so much as is seen of the tower. In the background the garden is bounded by an old wooden fence. Outside the fence, a street with low, tumble-down cottages.
Evening sky with sun-lit clouds.
On the verandah, a garden bench stands along the wall of the house, and in front of the bench a long table. On the other side of the table, an arm-chair and some stools. All the furniture is of wicker-work.
MRS. SOLNESS, wrapped in a large white crepe shawl, sits resting in the arm-chair and gazes over to the right. Shortly after, HILDA WANGEL comes up the flight of steps from the garden. She is dressed as in the last act, and wears her hat. She has in her bodice a little nosegay of small common flowers.

DRITTER AUFZUG

Eine große breite Veranda vor dem Wohnhause des Baumeisters Solneß.
Ein Teil des Hauses mit einem Ausgang zur Veranda ist links sichtbar; vor dieser rechts ein Geländer. Rückwärts, an der schmalen Seite der Veranda, führt eine Treppe hinunter zum tiefer gelegenen Garten. Große alte Bäume im Garten strecken ihre Äste über die Veranda gegen das Haus hin aus. Ganz rechts, zwischen den Bäumen, erblickt man den untersten Teil der neuen Villa, um dessen Turmbau das Gerüst noch steht. Im Hintergrund ist der Garten von einem alten Steckenzaun begrenzt. Außerhalb des Zauns eine Straße mit niedrigen verfallenen Häuschen. Auf der Veranda eine Gartenbank längs der Hauswand, und vor der Bank ein länglicher Tisch; an der anderen Seite des Tisches ein Lehnstuhl und einige Taburetts. Alle Möbel sind geflochten.
Abendhimmel mit sonnenbeleuchteten Wolken.
ERSTER AUFTRITT.
FRAU SOLNESS. HILDE WANGEL.
FRAU SOLNESS
(die in einen großen weißen Kreppshawl gehüllt ist, ruht im Lehnstuhl und starrt nach rechts hinüber).
HILDE WANGEL
(kommt nach einer Weile die Gartentreppe herauf; sie ist gekleidet wie letzthin und hat ihr Hütchen auf; an der Brust trägt sie ein Sträußchen von gewöhnlichen Wiesenblumen).

第三幕

(索尔尼斯住宅的宽大走廊。房屋一部分在左首，有一门通走廊。右首有一行走廊栏杆。后方，走廊尽头，一溜台阶通往花园。园中有高大古树，枝叶繁茂，覆盖着走廊和房屋边沿。在右首远方树林中，可以隐约望见新住宅的下半截和塔楼周围的一部分脚手架。花园后方拦着一道旧木栅栏。栅栏外是一条街，街上尽是矮小破旧房屋。）
（傍晚的天空铺满了金黄的云彩。）
（走廊里，靠屋墙，摆着一张园庭用的长椅，椅前有一长桌。桌子对面有一把扶手椅和几只凳子。全部家具都是柳条编的。）
（索尔尼斯太太裹着一幅白绉纱的大围巾，静静地坐在扶手椅里，向右眺望。过不多时，希尔达从花园里台阶走上来。她的服装跟前一幕一样，只是现在戴了帽子。她胸前挂着一个普通小花扎成的小花球。）

FRU SOLNESS
(vender hodet lidt).
Har De været omkring i haven, De, frøken Wangel?

MRS. SOLNESS.
[Turning her head a little.]
Have you been round the garden, Miss Wangel?

FRAU SOLNESS
(wendet den Kopf ein wenig).
Sind Sie im Garten herumgewesen, Fräulein Wangel?

索尔尼斯太太
（稍稍把头一偏）
房格尔小姐，花园里你都走遍了吗？

HILDE.
Ja, jeg har set mig om dernede.

HILDA.
Yes, I have been taking a look at it.

HILDE.
Jawohl, ich habe mich da unten umgesehen.

希尔达
走遍了，各处都看了一看。

FRU SOLNESS.
Og fundet blomster også, ser jeg.

MRS. SOLNESS.
And found some flowers too, I see.

FRAU SOLNESS.
Auch Blumen gefunden, wie ich sehe.

索尔尼斯太太
我看你还摘了些花儿。

HILDE.
Ja da! For dem er der mere end nok af. Så’n inde mellem buskerne.

HILDA.
Yes, indeed! There are such heaps of them in among the bushes.

HILDE.
Freilich. Von denen ist ja mehr als genug da. Zwischen den Büschen drin.

希尔达
可不是吗！矮树底下遍地都是花儿。

FRU SOLNESS.
Nej, er der det? Endnu? Ja, for jeg kommer der jo omtrent aldrig.

MRS. SOLNESS.
Are there, really? Still? You see I scarcely ever go there.

FRAU SOLNESS.
Wirklich? So spät im Jahre? Ich komme ja fast nie hinunter.

索尔尼斯太太
真的吗？现在还有？你看，我几乎不大到园里去。

HILDE
(nærmere).
Hvad for noget! Flyer De ikke ned i haven hver dag da?

HILDA.
[Closer.]
What! Don’t you take a run down into the garden every day, then?

HILDE
(kommt näher).
Was Sie sagen! Laufen Sie denn nicht jeden Tag in den Garten hinunter?

希尔达
（走近些）
什么！每天你都不到花园里跑一趟吗？

FRU SOLNESS
(med et mat smil).
Jeg „flyer“ nok ikke nogensteds, jeg. Ikke nu længer.

MRS. SOLNESS.
[With a faint smile.]
I don’t “run” anywhere, nowadays.

FRAU SOLNESS
(mit einem matten Lächeln).
Ich »laufe« nirgends mehr hin. Jetzt nicht mehr.

索尔尼斯太太
（隐隐一笑）
现在我哪儿都不”跑”了。

HILDE.
Nå, men går De da ikke ned en gang imellem og hilser på alt det dejlige, som der er?

HILDA.
Well, but do you not go down now and then to look at all the lovely things there?

HILDE.
Aber gehen Sie denn nicht dann und wann hinunter, um all der Herrlichkeit einen Besuch zu machen?

希尔达
你也不到花园里看看那些好景致？

FRU SOLNESS.
Det er ble’t så fremmed for mig, altsammen. Jeg er næsten ræd for at se det igen.

MRS. SOLNESS.
It has all become so strange to me. I am almost afraid to see it again.

FRAU SOLNESS.
Es ist mir alles so fremd geworden. Ich fürchte mich beinahe davor, es wiederzusehen.

索尔尼斯太太
那些东西都跟我生疏了。我几乎不敢再看了。

HILDE.
Deres egen have!

HILDA.
Your own garden!

HILDE.
Ihren eigenen Garten!

希尔达
不敢看你自己的花园！

FRU SOLNESS.
Jeg synes ikke den er min længer nu.

MRS. SOLNESS.
I don’t feel that it is mine any longer.

FRAU SOLNESS.
Es kommt mir vor, als ob er nicht mehr mein wäre.

索尔尼斯太太
我觉得这座花园已经不是我自己的了。

HILDE.
Å, hvad er det for noget –?

HILDA.
What do you mean--?

HILDE.
Ach, was ist denn das für –!

希尔达
这话什么意思？

FRU SOLNESS.
Nej, nej, den er ikke det. Det er ikke som i mors og fars tid. De har ta’t så sørgelig meget væk af haven, frøken Wangel. Tænk, – de har stykket ud, – og bygget huse for fremmede mennesker. Folk, som jeg ikke kender. Og de kan sidde og se på mig inde fra vinduerne.

MRS. SOLNESS.
No, no, it is not--not as it was in my mother’s and father’s time. They have taken away so much--so much of the garden, Miss Wangel. Fancy--they have parcelled it out--and built houses for strangers--people that I don’t know. And they can sit and look in upon me from their windows.

FRAU SOLNESS.
Nein, nein, das ist er nicht. Es ist nicht wie damals, als der Vater und die Mutter noch lebten. Es ist jammerschade, wie viel sie vom Garten weggenommen haben. Denken Sie nur – da haben sie ihn zerstückelt – und Häuser gebaut für fremde Menschen. Leute, die ich nicht kenne. Und die können mich von ihren Fenstern aus beobachten.

索尔尼斯太太
这座花园跟我父母在世时候不一样了。房格尔小姐，园地被他们割掉了一大片，切成许多小块--- 给不相干的人--- 我不认识的人--- 盖房子。那些人可以坐在屋里从窗户里窥探我。

HILDE
(med et lyst udtryk).
Fru Solness?

HILDA.
[With a bright expression.]
Mrs. Solness!

HILDE
(mit einem hellen Ausdruck im Gesicht).
Frau Solneß?

希尔达
（面有喜色）
索尔尼斯太太！

FRU SOLNESS.
Ja?

MRS. SOLNESS.
Yes?

FRAU SOLNESS.
Ja?

索尔尼斯太太
什么事？

HILDE.
Må jeg få lov at være her hos Dem lidt?

HILDA.
May I stay here with you a little?

HILDE.
Darf ich ein bißchen bei Ihnen bleiben?

希尔达
我可不可以在你这儿坐会儿？

FRU SOLNESS.
Ja gerne det, hvis De kan ha’ lyst.
(Hilde flytter en taburet hen til lænestolen og sætter sig.)

MRS. SOLNESS.
Yes, by all means, if you care to.
[HILDA moves a stool close to the arm-chair and sits down.]

FRAU SOLNESS.
Sehr gern, wenn Sie nur Lust dazu haben.

索尔尼斯太太
当然可以，如果你愿意的话。
（希尔达把一只凳子移近扶手椅，坐下）

HILDE.
Ah, – her kan en rigtig sidde og sole sig som en kat.

HILDA.
Ah--here one can sit and sun oneself like a cat.

HILDE
(rückt ein Taburett zum Lehnstuhl hin und setzt sich).
Ah – hier kann man sich sonnen, so recht wie eine Katze.

希尔达
啊，在这儿坐着可以像猫似的晒太阳。

FRU SOLNESS
(lægger hånden let på hendes nakke).
Det er snilt, at De vil sidde hos mig. Jeg trode, De skulde ind til min mand.

MRS. SOLNESS.
[Lays her hand softly on HILDA’S neck.]
It is nice of you to be willing to sit with me. I thought you wanted to go in to my husband.

FRAU SOLNESS
(legt die Hand leicht auf ihren Nacken).
Das ist schön von Ihnen, daß Sie bei mir sitzen wollen. Ich dachte, Sie wollten zu meinem Mann hinein.

索尔尼斯太太
（把手轻轻搭在希尔达脖子上）
你真好，愿意跟我坐着。刚才我还以为你要进去找我丈夫呢。

HILDE.
Hvad skulde jeg hos ham?

HILDA.
What should I want with him?

HILDE.
Was sollte ich bei ihm thun?

希尔达
我找他干什么？

FRU SOLNESS.
Hjælpe ham, tænkte jeg.

MRS. SOLNESS.
To help him, I thought.

FRAU SOLNESS.
Ihm helfen, dachte ich mir.

索尔尼斯太太
去给他帮忙啊，我只当是。

HILDE.
Nej tak. Forresten er han ikke inde. Han går der borte hos arbejdsfolkene. Men han så’ så glubsk ud, at jeg turde ikke snakke til ham.

HILDA.
No, thank you. And besides, he is not in. He is over there with his workmen. But he looked so fierce that I did not dare to talk to him.

HILDE.
O nein. Übrigens ist er nicht drinnen. Er ist da drüben bei den Arbeitsleuten. Er sah aber so grimmig aus, daß ich mir nicht getraute, ihn anzureden.

希尔达
我才不呢！再说，他也不在家。他上工地找工人们去了。可是他脸上恶狠狠的，我也不敢跟他说话。

FRU SOLNESS.
Å, igrunden er han så mild og blød i sindet.

MRS. SOLNESS.
He is so kind and gentle in reality.

FRAU SOLNESS.
Ach, im Grunde hat er ein so mildes und weiches Gemüt.

索尔尼斯太太
其实他脾气很温和。

HILDE.
Han!

HILDA.
He!

HILDE.
Der!

希尔达
是吗！

FRU SOLNESS.
De kender ham ikke rigtig endnu, De, frøken Wangel.

MRS. SOLNESS.
You do not really know him yet, Miss Wangel.

FRAU SOLNESS.
Sie kennen ihn eben noch nicht recht, Fräulein Wangel.

索尔尼斯太太
你还没摸着他的真性格呢，房格尔小姐。

HILDE
(ser varmt på hende).
Er De gla’ nu, De skal flytte over i det nye?

HILDA.
[Looks affectionately at her.]
Are you pleased at the thought of moving over to the new house?

HILDE
(sieht sie mit Wärme an).
Sind Sie jetzt froh, daß Sie ins neue Haus hinüberziehen sollen?

希尔达
（亲热地瞧她）
想起了要搬新房子，你心里高兴不高兴？

FRU SOLNESS.
Jeg skulde jo være glad. For Halvard vil jo så ha’ det –

MRS. SOLNESS.
I ought to be pleased; for it is what Halvard wants--

FRAU SOLNESS.
Ich sollte froh sein. Denn Halvard will es ja so haben –

索尔尼斯太太
我应该高兴，因为他愿意搬。

HILDE.
Å, ikke just derfor, synes jeg.

HILDA.
Oh, not just on that account, surely?

HILDE.
O nicht gerade aus dem Grunde, scheint mir.

希尔达
哦，当然不是专为他。

FRU SOLNESS.
Jo, jo, frøken Wangel. For det er da bare min pligt, det, at bøje mig under ham. Men det falder mangen gang så svært at tvinge sit sind til lydighed.

MRS. SOLNESS.
Yes, yes, Miss Wangel; for it is only my duty to submit myself to him. But very often it is dreadfully difficult to force one’s mind to obedience.

FRAU SOLNESS.
Doch, doch, Fräulein Wangel. Denn das ist ja nur meine Pflicht, mich ihm zu unterwerfen. Aber manchmal fällt es so schwer, den Sinn zum Gehorsam zu zwingen.

索尔尼斯太太
是，是，房格尔小姐，我的责任只是服从他。然而强迫自己服从别人，有时候实在也很不容易。

HILDE.
Ja, det må visst falde svært.

HILDA.
Yes, that must be difficult indeed.

HILDE.
Ja, das muß gewiß schwer fallen.

希尔达
是，一定不容易。

FRU SOLNESS.
Det kan De tro. Når en ikke er bedre menneske end jeg, så –

MRS. SOLNESS.
I can tell you it is--when one has so many faults as I have--

FRAU SOLNESS.
Das können Sie mir glauben. Wenn man nicht ein besserer Mensch ist, als ich, dann –

索尔尼斯太太
的确很不容易--- 像我这么个有许多缺点的人---

HILDE.
Når en har gåt igennem så meget tungt, som De –

HILDA.
When one has gone through so much trouble as you have--

HILDE.
Wenn man soviel Schweres durchgemacht hat, wie Sie –

希尔达
像你这么个受过许多折磨的人。

FRU SOLNESS.
Hvoraf véd De det?

MRS. SOLNESS.
How do you know about that?

FRAU SOLNESS.
Woher wissen Sie das?

索尔尼斯太太
你怎么知道？

HILDE.
Deres mand sa’ det.

HILDA.
Your husband told me.

HILDE.
Ihr Mann sagte es.

希尔达
是你丈夫告诉我的。

FRU SOLNESS.
Til mig rører han så lidet ved de ting. – Ja, De kan tro, jeg har gåt mere end nok igennem i mit liv, jeg, frøken Wangel.

MRS. SOLNESS.
To me he very seldom mentions these things.--Yes, I can tell you I have gone through more than enough trouble in my life, Miss Wangel.

FRAU SOLNESS.
Mir gegenüber berührt er die Dinge so selten. – Ja, das können Sie mir glauben, Fräulein Wangel, ich habe mehr als genug durchgemacht in meinem Leben.

索尔尼斯太太
在我面前，他轻易不提这些事。老实告诉你，房格尔小姐，我一生受过的折磨实在太多了。

HILDE
(ser deltagende på hende og nikker langsomt).
Stakkers fru Solness. Først så brændte det for Dem –

HILDA.
[Looks sympathetically at her and nods slowly.]
Poor Mrs. Solness. First of all there was the fire--

HILDE
(blickt sie teilnehmend an und nickt langsam).
Arme Frau Solneß. Zuerst hatten Sie ja den Brand –

希尔达
（同情地瞧她，慢慢地点头）
你真可怜，索尔尼斯太太！第一是那场火灾。

FRU SOLNESS
(med et suk).
Ja. Alt mit brændte.

MRS. SOLNESS.
[With a sigh.]
Yes, everything that was mine was burnt.

FRAU SOLNESS
(mit einem Seufzer).
Ach ja. All das meinige ging dabei zu Grunde.

索尔尼斯太太
（叹口气）
是啊，我的东西全都烧光了。

HILDE.
Og så kom jo det, som værre var.

HILDA.
And then came what was worse.

HILDE.
Und dann kam ja etwas noch Schlimmeres.

希尔达
接着就是那桩更伤心的事。

FRU SOLNESS
(ser spørgende på hende).
Værre?

MRS. SOLNESS.
[Looking inquiringly at her.]
Worse?

FRAU SOLNESS
(sieht sie fragend an).
Noch schlimmer?

索尔尼斯太太
（诧异地瞧她）
更伤心的事？

HILDE.
Det, som værst var.

HILDA.
The worst of all.

HILDE.
Das Allerschlimmste.

希尔达
最伤心的事。

FRU SOLNESS.
Hvilket, mener De?

MRS. SOLNESS.
What do you mean?

FRAU SOLNESS.
Was, meinen Sie?

索尔尼斯太太
你这话什么意思？

HILDE
(sagte).
De misted jo begge smågutterne.

HILDA.
[Softly.]
You lost the two little boys.

HILDE
(leise).
Sie verloren ja die beiden Kleinen.

希尔达
（低声）
我说的是你丢了两个孩子的事。

FRU SOLNESS.
Å, de, ja. Ja, se, det var nu en sag for sig, det. Det var jo en højere tilskikkelse. Og sådant noget får en bøje sig under. Og takke til.

MRS. SOLNESS.
Oh, yes, the boys. But, you see, that was a thing apart. That was a dispensation of Providence; and in such things one can only bow in submission--yes, and be thankful, too.

FRAU SOLNESS.
Ach, die. Ja, sehen Sie, das war aber etwas ganz anderes. Das war ja eine höhere Fügung. Und wenn so etwas kommt, da muß man sich unterwerfen. Und Gott danken obendrein.

索尔尼斯太太
哦，不错，丢了两个孩子。然而，你要知道，那是另外一回事，那是天意。碰见这类事情，我们只能低头服从--- 并且还应该感激。

HILDE.
Gør De da det?

HILDA.
Then you are so?

HILDE.
Thun Sie denn das?

希尔达
你心里感激吗？

FRU SOLNESS.
Ikke altid, desværre. Jeg véd jo så godt, at det var min pligt. Men jeg kan det ikke alligevel.

MRS. SOLNESS.
Not always, I am sorry to say. I know well enough that it is my duty--but all the same I cannot.

FRAU SOLNESS.
Nicht immer, leider. Ich weiß ja sehr wohl, daß es meine Pflicht wäre. Aber ich kann es trotzdem nicht.

索尔尼斯太太
可惜有时候办不到。我明知道这是我的责任--- 然而还是办不到。

HILDE.
Nej, nej, det er så rimeligt, det, synes jeg.

HILDA.
No, no, I think that is only natural.

HILDE.
Nein, das kommt mir auch ganz natürlich vor.

希尔达
我觉得这也是人之常情。

FRU SOLNESS.
Og tidt og ofte så må jeg jo sige til mig selv, at det var en retfærdig straf over mig –

MRS. SOLNESS.
And often and often I have to remind myself that it was a righteous punishment for me--

FRAU SOLNESS.
Und oftmals muß ich ja mir selber sagen, daß es eine gerechte Strafe war –

索尔尼斯太太
我几次三番提醒自己，这是上天给我的正当惩罚。

HILDE.
Hvorfor det?

HILDA.
Why?

HILDE.
Warum denn?

希尔达
为什么？

FRU SOLNESS.
Fordi jeg ikke var standhaftig nok i ulykken.

MRS. SOLNESS.
Because I had not fortitude enough in misfortune.

FRAU SOLNESS.
Weil ich nicht standhaft genug war im Unglück.

索尔尼斯太太
因为我没有勇气忍受灾殃。

HILDE.
Men jeg skønner da ikke, at –

HILDA.
But I don’t see that--

HILDE.
Aber ich begreife nicht, wie –

希尔达
然而我并不觉得---

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=6b3a0184-b6d2-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display