STENSGÅRD.
Fjeldbo! Vær mig en ven, som før! Det er blevet øde imellem os. Der var så meget uhyggeligt hos dig, spas og spot, som stødte mig tilbage. Å, det var dog uret af mig! (slår armene om ham.) O, du evige Gud, hvor jeg er lykkelig!
STENSGARD.
Fieldbo! Be my friend as you used to be! We have not understood each other of late. You have wounded and repelled me with your ridicule and irony. Believe me, it was wrong of you. [Embraces him.] Oh, my great God! how happy I am!
史丹斯戈:
费尔博!咱们还是像从前似的做朋友吧!这一阵子咱们俩有点儿小误会。你的冷嘲热讽刺痛了我的心,伤害了你我的交情。说句老实话,你对不起我。(搂着他)喔,天呀,我真快活!