HILMAR TØNNESEN.
Jeg? Med min sygdom? Nå, det forstår sig, den tar man jo ikke stort hensyn til her i byen. Men desuagtet, – man har dog visse forpligtelser mod det samfund, man står i. Her må dog ialfald være nogen, som holder ideens fane højt. Uf, nu skriger han igen!
HILMAR.
Ich? Mit meinem Leiden? Na freilich, auf das nimmt man ja hier in der Stadt nicht viel Rücksicht. Aber trotzdem – man hat doch gewisse Verpflichtungen gegen die Gesellschaft, in der man lebt. Hier muß doch wenigstens ein Mensch sein, der die Fahne der Idee hochhält. Uh! da schreit er wieder.
HILMAR.
I? With my wretched health? Of course I get no consideration on that account. But putting that out of the question, you forget that one has certain obligations to perform towards the community of which one forms a part. There must be some one here to hold aloft the banner of the Ideal.--Ugh, there he is shouting again!
希尔马
我? 带着我的病上美国?当然人家不会关心我的病。再说，我对自己的社会还有应尽的义务。咱们这儿必须有人高高举起理想的旗帜。嘿，他又嚷起来了!
