KONSUL BERNICK.
Å hvad; med udlændinger må man ikke tage det så strængt; de folk har jo ikke denne rodfæstede sømmelighedsfølelse, der holder os indenfor de rette skranker. Lad dem kun skeje ud. Hvad gør det os? Alt dette uvæsen, som sætter sig op imod skik og gode sæder, det er lykkeligvis ikke i slægt med vort samfund, om jeg så tør sige. – Hvad for noget!
(Den fremmede dame træder raskt ind gennem døren til højre.)
BERNICK.
Ei was! Mit Ausländern muß man’s nicht so genau nehmen. Die Leute haben ja nicht das angeborene Schicklichkeitsgefühl, das uns in den rechten Schranken hält. Laßt denen nur ihre Extravaganzen! Was geht das uns an? Dieser ganze Unfug, der sich gegen Brauch und gute Sitten auflehnt, steht glücklicherweise in keinen verwandtschaftlichen Beziehungen zu unsrer Gesellschaft, wenn ich so sagen darf. – Was heißt denn das?
Die Fremde tritt rasch durch die Tür rechts ein.
BERNICK.
Oh no; we must not be too hard on foreigners. Of course these folk have none of the deep-seated instincts of decency which restrain us within proper bounds. Suppose they do behave outrageously, what does it concern us? Fortunately this spirit of disorder, that flies in the face of all that is customary and right, is absolutely a stranger to our community, if I may say so--. What is this!
(LONA HESSEL walks briskly in from the door on the right.)
博尼克
喔，对待外来的人不必太认真。那些人当然不会像咱们这么懂道理，做事有分寸。他们爱怎么就怎么，碍不着咱们。伤风败俗的坏风气幸而还没沾染咱们本地人--这是怎么回事!(一个陌生女人快步从右边门里进来。)
