HILMAR TØNNESEN.
Her? Ja, du er nu optimist, og så dømmer du andre efter dig selv. Men jeg, som er en temmelig øvet iagttager –. Her er ikke én, – ja naturligvis med undtagelse af os, – ikke én, siger jeg, som holder ideens fane højt. (op mod baggrunden.) Uf, der ser jeg dem!
HILMAR.
Hier? – Jawohl, Du bist nun mal ein Optimist und beurteilst andere nach Dir selbst. Aber ich, der ich ein ziemlich geübter Beobachter bin, – ich sage Dir, hier ist nicht einer – wir natürlich ausgenommen – nicht einer, der die Fahne der Idee hoch hält. Er geht in den Hintergrund. Uh! Da kommen sie.
HILMAR.
In our community? Of course you are a confirmed optimist, and so you judge others by yourself. But I, who am a tolerably experienced observer--! There isn’t a single soul in the place--excepting ourselves, of course--not a single soul in the place who holds up the banner of the Ideal. (Goes towards the verandah.) Ugh, I can see them there--
希尔马
在咱们这儿? 喔，你太乐观了，拿自己的心揣度别人。可是我的眼睛比你亮，我觉得咱们这儿没有一个人--- 当然咱们自己是例外--- 没有一个人举着理想的旗帜。(朝廊子走去)嘿，你瞧他们!
