You are here: BP HOME > MI > Når vi døde vågner (When We Dead Awaken) > fulltext
Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
IRENE.
Jeg er min egen skygge. (udbrydende.) Forstår du da ikke det! 
IRENE.
I am my own shadow. [With an outburst.] Do you not understand that! 
爱吕尼
我是自己的影子。（一阵急躁）难道你不明白这意思吗！ 
PROFESSOR RUBEK
(tungt).
Jo, jo, Irene, – jeg forstår det nok.
(Han sætter sig på en sten ved bækken. Hun står bag ved ham, lænet mod fjældvæggen.) 
PROFESSOR RUBEK.
[Sadly.]
Yes, yes, Irene, I understand.
[He seats himself on a stone beside the brook. She stands behind him, leaning against the wall of rock.] 
鲁贝克教授
（伤心）
我明白，我明白，爱吕尼。
（他在溪边一块石头上坐下。她站在他身后，倚着石壁。） 
IRENE
(lidt efter).
Hvorfor sidder du der og vender øjnene fra mig? 
IRENE.
[After a pause.]
Why do you sit there turning your eyes away from me? 
爱吕尼
（顿了一顿）
为什么你坐在那里，眼睛不瞧我？ 
PROFESSOR RUBEK
(sagte, ryster på hodet).
Tør ikke, – tør ikke se på dig. 
PROFESSOR RUBEK.
[Softly, shaking his head.]
I dare not--I dare not look at you. 
鲁贝克教授
（摇头，低声）
我不敢--- 不敢瞧你。 
IRENE.
Hvorfor tør du ikke det mere nu? 
IRENE.
Why dare you not look at me any more? 
爱吕尼
为什么你不敢再瞧我？ 
PROFESSOR RUBEK.
Du har en skygge, som piner dig. Og jeg har min tyngende samvittighed. 
PROFESSOR RUBEK.
You have a shadow that tortures me. And I have the crushing weight of my conscience. 
鲁贝克教授
因为你有个折磨我的影子。我良心上压着着一副重担子。 
IRENE
(med et glad befriende skrig).
Endelig! 
IRENE.
[With a glad cry of deliverance.]
At last! 
爱吕尼
（一声欢呼，心里轻松）
好不容易！ 
PROFESSOR RUBEK
(springer op).
Irene, – hvad er det! 
PROFESSOR RUBEK.
[Springs up.]
Irene--what is it! 
鲁贝克教授
（跳起来）
爱吕尼--- 怎么啦？ 
IRENE
(afværgende imod ham ).
Bare rolig, rolig, rolig! (ånder tungt og siger ligesom lettet fra en byrde.) Se så. Nu slap de mig. For denne gang. – Nu kan vi sætte os og tale sammen som før – i livet. 
IRENE.
[Motioning him off.]
Keep still, still, still! [Draws a deep breath and says, as though relieved of a burden.] There! Now they let me go. For this time.--Now we can sit down and talk as we used to--when I was alive. 
爱吕尼
（把他挥开）
别动，别动！ （深深地吸了一口气，如释得负）好了！ 现在他们把我放松了。居然有这么一次。--- 现在咱们可以坐下，像从前--- 我还活着的时候--- 那么谈话了。 
PROFESSOR RUBEK.
Å, om vi så sandt kunde tale som før. 
PROFESSOR RUBEK.
Oh, if only we could talk as we used to. 
鲁贝克教授
噢，但愿如此。 
IRENE.
Sæt dig der, hvor du sad. Så sætter jeg mig her hos dig.
(Han sætter sig ned igen. Hun sætter sig på en anden sten lige i nærheden.) 
IRENE.
Sit there, where you were sitting. I will sit here beside you.
[He sits down again. She seats herself on another stone, close to him.] 
爱吕尼
你坐在原地方。我坐在你旁边。
（他重新坐下。她在另一块靠近他的石头上坐下。） 
IRENE
(efter en liden taushed).
Nu er jeg kommen tilbage til dig fra de fjerneste riger, Arnold. 
IRENE.
[After a short interval of silence.]
Now I have come back to you from the uttermost regions, Arnold. 
爱吕尼
（黯然片刻）
阿诺尔得，现在我从极远的地方回到你这儿来了。 
PROFESSOR RUBEK.
Ja visselig fra en endeløs lang rejse. 
PROFESSOR RUBEK.
Aye, truly, from an endless journey. 
鲁贝克教授
不错，你从一个无穷的旅途上回来了。 
IRENE.
Kommet hjem til min hersker og herre – 
IRENE.
Come home to my lord and master-- 
爱吕尼
回到我丈夫家里来了--- 
PROFESSOR RUBEK.
Til vort; – til vort eget, Irene. 
PROFESSOR RUBEK.
To our home;--to our own home, Irene. 
鲁贝克教授
回到了咱们家里--- 回到了咱们自已家里，爱吕尼。 
IRENE.
Har du hver eneste dag ventet på mig? 
IRENE.
Have you looked for my coming every single day? 
爱吕尼
你是不是每天都盼望我回来？ 
PROFESSOR RUBEK.
Hvor turde jeg vente? 
PROFESSOR RUBEK.
How dared I look for you? 
鲁贝克教授
我怎么敢盼望你回来？ 
IRENE
(med et sideblik).
Nej, du turde vel ikke det. For du forstod jo ingenting. 
IRENE.
[With a sidelong glance.]
No, I suppose you dared not. For you understood nothing. 
爱吕尼
（斜着眼看了一下）
嗯，大概你不敢，因为你什么都不了解。 
PROFESSOR RUBEK.
Var det virkelig ikke for en andens skyld, at du sådan med én gang blev borte? 
PROFESSOR RUBEK.
Was it really not for the sake of some one else that you all of a sudden disappeared from me in that way? 
鲁贝克教授
你那么突然走得无影无踪，难道当真不是为了另外一个人吗？ 
IRENE.
Kunde ikke det godt være for din skyld, Arnold? 
IRENE.
Might it not quite well be for your sake, Arnold? 
爱吕尼
阿诺尔得，难道我不能是为了你吗？ 
PROFESSOR RUBEK
(ser uviss på hende).
Men jeg forstår dig ikke –? 
PROFESSOR RUBEK.
[Looks doubtfully at her.]
I don’t understand you--? 
鲁贝克教授
（疑惑地瞧她）
我不了解你---？ 
IRENE.
Da jeg havde tjent dig med min sjæl og med mit legeme, – og billedstøtten stod færdig, – vort barn, som du kaldte den, – da lagde jeg for din fod det dyreste offer – ved at udslette mig selv for alle tider. 
IRENE.
When I had served you with my soul and with my body--when the statue stood there finished--our child as you called it--then I laid at your feet the most precious sacrifice of all--by effacing myself for all time. 
爱吕尼
在我把灵魂和身体供你使用之后，在那座雕像--- 你把它叫作“咱们的孩子”--- 完成之后，我对你作了最宝贵的牺牲，这就是说，把我自己从你生命里一笔勾销。 
PROFESSOR RUBEK
(sænker hodet).
Og lægge mit liv øde. 
PROFESSOR RUBEK.
[Bows his head.]
And laying my life waste. 
鲁贝克教授
（低头）
并且使我的生命变成荒漠。 
IRENE
(blusser pludselig op).
Just det var det jeg vilde. Aldrig, aldrig skulde du få skabe noget mere, – efter at du havde skabt dette vort eneste barn. 
IRENE.
[Suddenly firing up.]
It was just that I wanted! Never, never should you create anything again--after you had created that only child of ours. 
爱吕尼
（突然发怒）
这正是我的愿望！ 在你创造了咱们那独生子之后，我永远、永远不许你再创造别的东西。 
PROFESSOR RUBEK.
Var der skinsyge i dine tanker dengang? 
PROFESSOR RUBEK.
Was it jealously that moved you, then? 
鲁贝克教授
如此说来，你的动机是妒忌？ 
IRENE
(koldt).
Jeg tror, det nærmest var had. 
IRENE.
[Coldly.]
I think it was rather hatred. 
爱吕尼
（冷淡地）
我觉得不如说是怨恨。 
PROFESSOR RUBEK.
Had? Had til mig! 
PROFESSOR RUBEK.
Hatred? Hatred for me? 
鲁贝克教授
怨恨？ 怨恨我？ 
IRENE
(atter hæftig).
Ja, til dig, – til kunstneren, som så helt sorgløs og ubekymret tog et blodvarmt legeme, et ungt menneskeliv, og sled sjælen ud af det, – fordi du havde brug for det til at skabe et kunstværk. 
IRENE.
[Again vehemently.]
Yes, for you--for the artist who had so lightly and carelessly taken a warm-blooded body, a young human life, and worn the soul out of it--because you needed it for a work of art. 
爱吕尼
（又热烈起来）
对，我恨你，我恨你这个艺术家，因为你随随便便、漫不经心地抓了一个热血的身体、一个年轻的生命，为了满足你艺术上的需要，你销蚀了她的灵魂。 
PROFESSOR RUBEK.
Og det kan du sige, – du, som med tindrende lyst og med høj-helligt begær var med i mit arbejde? I dette arbejde, som vi to hver morgen samledes om, som til en andagt. 
PROFESSOR RUBEK.
And you can say that--you who threw yourself into my work with such saint-like passion and such ardent joy?--that work for which we two met together every morning, as for an act of worship. 
鲁贝克教授
当初你抱着崇高的感情和热烈的快乐自愿帮我工作，现在怎么说起这种话了？ 你该记得，为了这项工作，咱们俩每天早晨聚在一起，好像在做祈祷。 
IRENE
(koldt, som før).
Jeg vil sige dig én ting, Arnold. 
IRENE.
[Coldly, as before.]
I will tell you one thing, Arnold. 
爱吕尼
（还是那么冷淡）
阿诺尔得，我告诉你一句话。 
PROFESSOR RUBEK.
Nu? 
PROFESSOR RUBEK.
Well? 
鲁贝克教授
什么话？ 
IRENE.
Aldrig har jeg elsket din kunst, før jeg mødte dig. – Og ikke siden heller. 
IRENE.
I never loved your art, before I met you.--Nor after either. 
爱吕尼
在我遇见你之前，我并不爱你的艺术，后来我也不爱。 
PROFESSOR RUBEK.
Men kunstneren, Irene? 
PROFESSOR RUBEK.
But the artist, Irene? 
鲁贝克教授
爱不爱艺术家呢，爱吕尼？ 
IRENE.
Kunstneren hader jeg. 
IRENE.
The artist I hate. 
爱吕尼
我恨艺术家。 
PROFESSOR RUBEK.
Kunstneren i mig også? 
PROFESSOR RUBEK.
The artist in me too? 
鲁贝克教授
你也恨我这个艺术家吗？ 
IRENE.
Mest i dig. Når jeg klædte mig helt af og stod der for dig, da haded jeg dig, Arnold – 
IRENE.
In you most of all. When I unclothed myself and stood for you, then I hated you, Arnold-- 
爱吕尼
我最恨你这个艺术家。我脱光衣服，在你面前站着的时候，我就恨你，阿诺尔得--- 
PROFESSOR RUBEK
(hæftig).
Det gjorde du ikke, Irene! Det er ikke sandt! 
PROFESSOR RUBEK.
[Warmly.]
That you did not, Irene! That is not true! 
鲁贝克教授
（热烈地）
你并不恨我，爱吕尼！ 你这话靠不住！ 
IRENE.
Jeg haded dig, fordi du kunde stå der så uberørt – 
IRENE.
I hated you, because you could stand there so unmoved-- 
爱吕尼
我恨你，因为你居然一点都不动心。 
PROFESSOR RUBEK
(ler).
Uberørt? Tror du? 
PROFESSOR RUBEK.
[Laughs.]
Unmoved? Do you think so? 
鲁贝克教授
（大笑）
不动心？ 你以为我不动心吗？ 
IRENE.
– eller så tirrende behersket da. Og fordi du var kunstner, bare kunstner, – ikke mand! (slår over i en varm, inderlig tone.) Men denne støtte i det våde, levende ler, den elsked jeg – alt efter som der steg frem et sjælfuldt menneskebarn af disse rå, uformelige masserne, – for den var vor skabning, vort barn. Mit og dit. 
IRENE.
--at any rate so intolerably self-controlled. And because you were an artist and an artist only--not a man! [Changing to a tone full of warmth and feeling.] But that statue in the wet, living clay, that I loved--as it rose up, a vital human creature, out of those raw, shapeless masses--for that was our creation, our child. Mine and yours. 
爱吕尼
你好歹能不近人情地克制自己。这是因为你是艺术家，只是艺术家，不是人！（改用充满热情的声调）然而我却爱那座用湿润新鲜的黏土塑制的像--- 看它从一堆不成形的原料里化成一个生气勃勃的活人--- 这就是咱们的创作，“咱们的孩子”，我和你的孩子。 
PROFESSOR RUBEK
(tungt).
Det var den i ånd og sandhed. 
PROFESSOR RUBEK.
[Sadly.]
It was so in spirit and in truth. 
鲁贝克教授
（伤心）
精神上和事实上都是如此。 
IRENE.
Ser du, Arnold, – det er for dette vort barns skyld, at jeg har taget mig for at gøre denne lange pilegrimsgang. 
IRENE.
Let me tell you, Arnold--it is for the sake of this child of ours that I have undertaken this long pilgrimage. 
爱吕尼
我告诉你，阿诺尔得--- 这次我长途跋涉而来，正是为了“咱们的孩子”。 
PROFESSOR RUBEK
(pludselig opmærksom).
For marmorbilledets –? 
PROFESSOR RUBEK.
[Suddenly alert.]
For the statue’s--? 
鲁贝克教授
（突然提神）
为了那座石像？ 
IRENE.
Kald det, hvad du vil. Jeg kalder det vort barn. 
IRENE.
Call it what you will. I call it our child. 
爱吕尼
你爱叫它什么叫什么。我叫它“咱们的孩子”。 
PROFESSOR RUBEK
(urolig).
Og nu vil du se det? Færdigt? I marmor, som du altid syntes var så koldt? (ivrig.) Du véd kanske ikke, at det står opstillet i et stort musæum etsteds – langt ude i verden? 
PROFESSOR RUBEK.
And now you want to see it? Finished? In marble, which you always thought so cold? [Eagerly.] You do not know, perhaps, that it is installed in a great museum somewhere--far out in the world? 
鲁贝克教授
你想看看它？ 已经完工了的？ 用你一向认为冰冷的大理石雕塑的？（热烈地）它已经安置在远方某处一所大博物院里了，也许你还不知道吧？ 
IRENE.
Jeg har hørt som et sagn om det. 
IRENE.
I have heard a sort of legend about it. 
爱吕尼
我听见过一个关于它的传说。 
PROFESSOR RUBEK.
Og musæer var dig jo altid en afsky. Du kaldte dem for gravhvælvinger – 
PROFESSOR RUBEK.
And museums were always a horror to you. You called them grave-vaults-- 
鲁贝克教授
博物院是你素来最厌恶的东西，你把它们叫作坟窟。 
IRENE.
Jeg vil gøre en valfart did, hvor min sjæl og min sjæls barn ligger begravet. 
IRENE.
I will make a pilgrimage to the place where my soul and my child’s soul lie buried. 
爱吕尼
我要去参拜我自己的灵魂和我孩子的灵魂埋葬的地方。 
PROFESSOR RUBEK
(i angst og uro).
Du må aldrig se det billede mere! Hører du, Irene! Jeg bønfalder dig –! Aldrig, aldrig se det mere! 
PROFESSOR RUBEK.
[Uneasy and alarmed.]
You must never see that statue again! Do you hear, Irene! I implore you--! Never, never see it again! 
鲁贝克教授
（惊惶不安）
你千万别再看那座石像！ 听见没有，爱吕尼！ 我求你千万别再看它！ 
IRENE.
Tror du kanske, jeg vilde dø en gang til af det? 
IRENE.
Perhaps you think it would mean death to me a second time? 
爱吕尼
也许你估计我看了会死第二次吧？ 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login