You are here: BP HOME > MI > Når vi døde vågner (When We Dead Awaken) > fulltext
Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Når vi døde vågner (When We Dead Awaken)
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
PROFESSOR RUBEK
(knuger hænderne).
Å1 jeg véd ikke selv, hvad jeg tror. – Men hvor kunde jeg også tænke mig, at du vilde fæste dig så uløseligt til dette billede? Du, som gik fra mig – før det var fuldbåret. 
1. fu: A 
PROFESSOR RUBEK.
[Clenching his hands together.]
Oh, I don’t know what I think.--But how could I ever imagine that you would fix your mind so immovably on that statue? You, who went away from me--before it was completed. 
鲁贝克教授
（两手紧握）
喔，我自己都不知道估计些什么。然而我怎么想得到你竟会这么念念不忘地记着这座石像？ 你离开我的时候，它还没完工呢。 
IRENE.
Det var fuldbåret. Derfor kunde jeg gå fra dig. Og la’ dig alene. 
IRENE.
It was completed. That was why I could go away from you--and leave you alone. 
爱吕尼
已经完工了。所以我才离开你--- 不再打搅你。 
PROFESSOR RUBEK
(sidder med albuerne på knæerne og vugger hodet, med hænderne for øjnene).
Det var ikke hvad det senere hen blev til. 
PROFESSOR RUBEK.
[Sits with his elbows upon his knees, rocking his head from side to side, with his hands before his eyes.]
It was not what it afterwards became. 
鲁贝克教授
（两只胳臂肘支在膝盖上，脑袋左右摇晃，双手遮眼）
那时它还不像后来那样子。 
IRENE
(griber stille og lynsnar en tynd, spids kniv halvt frem fra brystet og spørger hæst hviskende).
Arnold, – har du gjort noget ondt ved vort barn? 
IRENE.
[Quietly but quick as lightning, half-unsheathes a narrow-bladed sharp knife which she carried in her breast, and asks in a hoarse whisper.]
Arnold--have you done any evil to our child? 
爱吕尼
（悄悄地，然而像闪电似的把藏在胸前的一把细尖刀从鞘里抽出半截，哑声低语）
阿诺尔得--- 你伤害“咱们的孩子”没有？ 
PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Noget ondt? – Jeg kan jo ikke så bestemt afgøre, hvad du vil kalde det. 
PROFESSOR RUBEK.
[Evasively.]
Any evil?--How can I be sure what you would call it? 
鲁贝克教授
（闪烁其词）
伤害？ 我怎么知道你说的伤害是什么意思？ 
IRENE
(åndeløs).
Sig mig straks, hvad du har gjort ved barnet! 
IRENE.
[Breathless.]
Tell me at once: what have you done to the child? 
爱吕尼
（气喘喘地）
快告诉我：你把那孩子怎么样了？ 
PROFESSOR RUBEK.
Jeg skal sige dig det, hvis du vil sidde og høre rolig efter hvad jeg siger. 
PROFESSOR RUBEK.
I will tell you, if you will sit and listen quietly to what I say. 
鲁贝克教授
如果你坐下静静地听，我就告诉你。 
IRENE
(gemmer kniven).
Jeg skal høre så rolig, som en mor kan når hun – 
IRENE.
[Hides the knife.]
I will listen as quietly as a mother can when she-- 
爱吕尼
（把刀子藏好）
我尽量耐着性听，像做母亲的在--- 
PROFESSOR RUBEK
(afbryder).
Og så skal du ikke se på mig, mens jeg fortæller. 
PROFESSOR RUBEK.
[Interrupting.]
And you must not look at me while I am telling you. 
鲁贝克教授
（插嘴）
并且，我讲给你听的时候，你不许瞧我。 
IRENE
(flytter sig hen på en sten bag hans ryg).
Her sætter jeg mig bag ved dig. – Fortæl så. 
IRENE.
[Moves to a stone behind his back.]
I will sit here, behind you.--Now tell me. 
爱吕尼
（挪到他身后一块石头上）
我坐在这儿，在你背后。现在你讲给我听吧。 
PROFESSOR RUBEK
(tager hænderne fra øjnene og ser hen for sig).
Da jeg havde fundet dig, vidste jeg straks, hvorledes jeg skulde bruge dig til mit livsværk. 
PROFESSOR RUBEK.
[Takes his hands from before his eyes and gazes straight in front of him. When I had found you, I knew at once how I should make use of you for my life-work.] 
鲁贝克教授
（把遮在眼前的两手拿开，向前呆望）
当初我一找着你，我马上就盘算怎么利用你，成就我的终身事业。 
IRENE.
„Opstandelsens dag“ kaldte du dit livsværk. – Jeg kalder det „vort barn“. 
IRENE.
“The Resurrection Day” you called your life-work.--I call it “our child.” 
爱吕尼
你把《复活日》叫作你的终身事业。我把它叫作“咱们的孩子”。 
PROFESSOR RUBEK.
Jeg var ung dengang. Uden al livserfaring. Opstandelsen, syntes jeg, måtte skildres skønnest og allerdejligst som en ung, uberørt kvinde, – uden et jordlivs oplevelser, – og som vågner til lys og herlighed uden at ha’ noget stygt og urent at skille sig af med. 
PROFESSOR RUBEK.
I was young then--with no knowledge of life. The Resurrection, I thought, would be most beautifully and exquisitely figured as a young unsullied woman--with none of our earth-life’s experiences--awakening to light and glory without having to put away from her anything ugly and impure. 
鲁贝克教授
那时我还年轻--- 不懂世情。我以为这座《复活日》的形象应该是一个极美丽、极精致、一尘不染的少女，不沾一丝咱们尘世的经验，醒来的时候光阴荣耀，不必涤除什么丑恶污秽。 
IRENE
(hurtigt).
Ja, – og således står jeg jo nu der i vort værk? 
IRENE.
[Quickly.]
Yes--and so I stand there now, in our work? 
爱吕尼
（急忙地）
对--- 在咱们的作品里，我就是这形象，是不是？ 
PROFESSOR RUBEK
(nølende).
Ikke egentlig ganske således, Irene. 
PROFESSOR RUBEK.
[Hesitating.]
Not absolutely and entirely so, Irene. 
鲁贝克教授
（犹豫）
并不绝对完全是这样，爱吕尼。 
IRENE
(i stigende spænding).
Ikke ganske –? Står jeg ikke således, som jeg stod for dig? 
IRENE.
[In rising excitement.]
Not absolutely--? Do I not stand as I always stood for you? 
爱吕尼
（越来越兴奋）
并不绝对---？ 难道我的形象跟我给你当模特儿时候不一样吗？ 
PROFESSOR RUBEK
(uden at svare).
Jeg blev verdensklog i de årene, som fulgte efter, Irene. „Opstandelsens dag“ blev noget mere og noget – noget mere mangfoldigt i min forestilling. Den lille runde plint, hvor dit billede stod rankt og ensomt, – den gav ikke længer rum for alt det, jeg nu vilde digte til – 
PROFESSOR RUBEK.
[Without answering.]
I learned worldly wisdom in the years that followed, Irene. “The Resurrection Day” became in my mind’s eye something more and something--something more complex. The little round plinth on which your figure stood erect and solitary--it no longer afforded room for all the imagery I now wanted to add-- 
鲁贝克教授
（不答复）
爱吕尼，后来那几年，我懂了点世情。在我心目中，《复活日》变得复杂了，内容不那么简单了。在你的塑像昂然孤独站着的小圆座上，已经没有余地足以容纳我想添上去的形象了。 
IRENE
(famler efter kniven men lader være).
Hvad digted du så til? Sig det! 
IRENE.
[Groped for her knife, but desists.]
What imagery did you add then? Tell me! 
爱吕尼
（摸索刀子，却又住手）
你添了些什么形象？ 快说！ 
PROFESSOR RUBEK.
Jeg digted det til, som jeg rundt omkring mig i verden så med mine øjne. Jeg måtte ha’ det med. Kunde ikke andet, Irene. Plinten vided jeg ud – så den blev stor og rummelig. Og på den lagde jeg et stykke af den buede, bristende jord. Og op af jordrevnerne vrimler der nu mennesker med dulgte dyreansigter. Kvinder og mænd, – slig som jeg kendte dem ude fra livet. 
PROFESSOR RUBEK.
I imagined that which I saw with my eyes around me in the world. I had to include it--I could not help it, Irene. I expanded the plinth--made it wide and spacious. And on it I placed a segment of the curving, bursting earth. And up from the fissures of the soil there now swarm men and women with dimly-suggested animal-faces. Women and men--as I knew them in real life. 
鲁贝克教授
我把亲眼看见的人物世态用形象表现出来。我不能不把这些现象包括进去--- 我不得不如此，爱吕尼。我把底座放大了--- 放得又宽又大。在底座上，我加了一块曲折破裂的地面。从地面裂缝里，钻出一大群男男女女，带着依稀隐约的畜生嘴脸。那些男女都是我在生活中亲眼见过的。 
IRENE
(i åndeløs forventning).
Men midt i mylderet står den unge kvinde med lysglæden over sig? – Gør jeg ikke det, Arnold? 
IRENE.
[In breathless suspense.]
But in the middle of the rout there stands the young woman radiant with the joy of light?--Do I not stand so, Arnold? 
爱吕尼
（屏息静气）
在那群人的正中，站着这位光明欢乐、神采四射的少女，是不是？ 这不就是我的形象吗，阿诺尔得？ 
PROFESSOR RUBEK
(undvigende).
Ikke ganske i midten. Jeg måtte desværre rykke den statuen noget tilbage. For helhedsvirkningens skyld, forstår du. Den vilde ellers domineret altfor meget. 
PROFESSOR RUBEK.
[Evasively.]
Not quite in the middle. I had unfortunately to move that figure a little back. For the sake of the general effect, you understand. Otherwise it would have dominated the whole too much. 
鲁贝克教授
（闪烁其词）
并不恰好在正中。可惜我不能不把这座像稍微往后移了一移。这是为了照顾全面布局，你要明白。否则，这座像就会过分突出，把别人压倒。 
IRENE.
Men lysglædens forklarelse stråler over mit ansigt fremdeles? 
IRENE.
But the joy in the light still transfigures my face? 
爱吕尼
然而光明中的快乐依然使我容光焕发？ 
PROFESSOR RUBEK.
Det gør den nok, Irene. På en måde da. Lidt afdæmpet kanske. Således, som min ændrede tanke kræved det. 
PROFESSOR RUBEK.
Yes, it does, Irene--in a way. A little subdued perhaps--as my altered idea required. 
鲁贝克教授
对，爱吕尼，有几分是这样。也许比从前黯淡了些--- 这是我的观念改变之后对它的要求。 
IRENE
(rejser sig lydløst).
Dette billede udtrykker det liv, du nu ser, Arnold. 
IRENE.
[Rising noiselessly.]
That design expresses the life you now see, Arnold. 
爱吕尼
（悄悄站起来）
阿诺尔得，这个新图案表现的是你现在心目中的人生。 
PROFESSOR RUBEK.
Ja, det gør det vel. 
PROFESSOR RUBEK.
Yes, I suppose it does. 
鲁贝克教授
嗯，恐怕是。 
IRENE.
Og i dette billede har du flyttet mig hen, lidt afbleget, – som en baggrundsfigur – i en gruppe.
(hun trækker kniven frem.) 
IRENE.
And in that design you have shifted me back, a little toned down--to serve as a background-figure--in a group.
[She draws the knife.] 
爱吕尼
在这图案里，你把我推到后方，色调黯淡了些--- 你把我当作群像里的一个背景人物。
（她抽出刀来。） 
PROFESSOR RUBEK.
Ikke nogen baggrundsfigur. Lad os i det højeste kalde det en mellemgrundsskikkelse, – eller sådant noget. 
PROFESSOR RUBEK.
Not a background-figure. Let us say, at most, a figure not quite in the foreground--or something of that sort. 
鲁贝克教授
不是背景人物。然而至多也不完全是个前景人物--- 或者类似的角色。 
IRENE
(hvisker hæst).
Nu har du sagt dommen over dig selv.
(vil støde til.) 
IRENE.
[Whispers hoarsely.]
There you uttered your own doom.
[On the point of striking.] 
爱吕尼
（哑声低语）
你给自己判了死刑了。
（正要动手） 
PROFESSOR RUBEK
(vender sig og ser op på hende).
Dommen? 
PROFESSOR RUBEK.
[Turns and looks up at her.]
Doom? 
鲁贝克教授
（转身，抬头瞧她）
死刑？ 
IRENE
(gemmer hurtig kniven og siger kvalt som i vånde):
Min hele sjæl, – du og jeg, – vi, vi, vi og vort barn var i denne ensomme skikkelse. 
IRENE.
[Hastily hides the knife, and says as though choked with agony.]
My whole soul--you and I--we, we, we and our child were in that solitary figure. 
爱吕尼
（急忙把刀藏起来，嗓音哽塞，似甚痛苦）
我的整个灵魂--- 你和我--- 咱们俩，咱们俩和“咱们的孩子”，都在那孤零零的塑像里。 
PROFESSOR RUBEK
(ivrig, river hatten af sig og tørrer sveddråberne af panden).
Ja men hør nu også, hvorledes jeg har stillet mig selv hen i gruppen. Foran ved en kilde, lige som her, sidder en skyldbetynget mand, som ikke kan komme helt løs fra jordskorpen. Jeg kalder ham angeren over et forbrudt liv. Han sidder der og dypper sine fingre i det rislende vand – for at skylle dem rene, – og han nages og martres ved tanken om, at det aldrig, aldrig lykkes ham. Han når i al evighed ikke fri op til opstandelsens liv. Blir evindelig siddende igen i sit helvede. 
PROFESSOR RUBEK.
[Eagerly, taking off his hat and drying the drops of sweat upon his brow.]
Yes, but let me tell you, too, how I have placed myself in the group. In front, beside a fountain--as it were here--sits a man weighed down with guilt, who cannot quite free himself from the earth-crust. I call him remorse for a forfeited life. He sits there and dips his fingers in the purling stream--to wash them clean--and he is gnawed and tortured by the thought that never, never will he succeed. Never in all eternity will he attain to freedom and the new life. He will remain for ever prisoned in his hell. 
鲁贝克教授
（摘下帽子，擦干额上汗珠，紧张地）
对，可是让我也告诉你，我把自己怎么安置在群像里。在前方，在一股泉水旁边--- 就像在这里一样--- 坐着一个人，身子被罪孽压住，不能完全离开地皮。我把那人叫作为了生活被断送而忏悔的人。他坐在水声潺潺的溪边，手指头浸在水里--- 打算把它们洗净--- 想起了他的事业永无成功之日，心里煎熬得好生难受。即使到了地老天荒的年代，他也休想获得自由和新生活。他只能永久幽禁在自己的地狱里。 
IRENE
(hårdt og koldt).
Digter! 
IRENE.
[Hardly and coldly.]
Poet! 
爱吕尼
（严厉而冷酷）
诗人！ 
PROFESSOR RUBEK.
Hvorfor digter? 
PROFESSOR RUBEK.
Why poet? 
鲁贝克教授
为什么是诗人？ 
IRENE.
Fordi du er slap og sløv og fuld af syndsforladelse for alle dit livs gerninger og for alle dine tanker. Du har dræbt min sjæl, – og så modellerer du dig selv i anger og bod og bekendelse, – (smiler.) – og dermed er dit regnskab opgjort, mener du. 
IRENE.
Because you are nerveless and sluggish and full of forgiveness for all the sins of your life, in thought and in act. You have killed my soul--so you model yourself in remorse, and self-accusation, and penance--[Smiling.] --and with that you think your account is cleared. 
爱吕尼
因为你这人软弱迟缓，一味原谅自己一生在思想行动中的罪过。你杀害了我的灵魂--- 所以你把自己塑成良心忏悔、自怨自艾、愿意受苦赎罪的形象---（含笑）这么一来，你以为欠别人的账就全部还清了。 
PROFESSOR RUBEK
(trodsende).
Jeg er kunstner, Irene. Og jeg skammer mig ikke over den skrøbelighed, som kanske klæber ved mig. For jeg er født til kunstner, ser du. – Og blir så aldrig andet end kunstner alligevel. 
PROFESSOR RUBEK.
[Defiantly.]
I am an artist, Irene. And I take no shame to myself for the frailties that perhaps cling to me. For I was born to be an artist, you see. And, do what I may, I shall never be anything else. 
鲁贝克教授
（抗议）
爱吕尼，我是艺术家。我身上这些也许无法甩掉的弱点并不使我惭愧。我要知道，我生来就是艺术家。所以，无论我干什么，我绝不会不是艺术家。 
IRENE
(ser på ham med et fordulgt ondt smil og siger mildt og blødt):
Digter er du, Arnold. (stryger ham lindt over håret.) Du kære, store, aldrende barn, – at du ikke kan se det! 
IRENE.
[Looks at him with a lurking evil smile, and says gently and softly.]
You are a poet, Arnold. [Softly strokes his hair.] You dear, great, middle-aged child,--is it possible that you cannot see that! 
爱吕尼
（用暗藏恶意的笑容瞧他，低声柔语）
阿诺尔得，你是诗人。（轻轻摩弄他的头发）亲爱的中年大孩子--- 难道你自己不知道吗！ 
PROFESSOR RUBEK
(misfornøjet).
Hvorfor blir du ved at kalde mig digter? 
PROFESSOR RUBEK.
[Annoyed.]
Why do you keep on calling me a poet? 
鲁贝克教授
（不耐烦）
为什么你老称呼我诗人？ 
IRENE
(med lurende øjne).
Fordi der ligger noget undskyldende i det ord, min ven. Noget syndsforladende, – som breder en kåbe over al skrøbeligheden. (slår pludselig om i tonen.) Men jeg var et menneske – dengang! Og jeg havde også et liv at leve – og en menneskeskæbne at fuldbyrde. Se, alt det lod jeg ligge, – gav det hen for at gøre mig dig underdanig. – Å, det var et selvmord. En dødsens brøde imod mig selv. (halvt hviskende.) Og den brøde kan jeg aldrig gøre bod for.
(Hun sætter sig nær ham ved bækken, passer ubemærket på ham med øjnene og plukker ligesom åndsfraværende nogle blomster af buskerne omkring dem.) 
IRENE.
[With malign eyes.]
Because there is something apologetic in the word, my friend. Something that suggests forgiveness of sins--and spreads a cloak over all frailty. [With a sudden change of tone.] But I was a human being--then! And I, too, had a life to live,--and a human destiny to fulfil. And all that, look you, I let slip--gave it all up in order to make myself your bondwoman.--Oh, it was self-murder--a deadly sin against myself! [Half whispering.] And that sin I can never expiate!
[She seats herself near him beside the brook, keeps close, though unnoticed, watch upon him, and, as though in absence of mind, plucks some flowers form the shrubs around them.] 
爱吕尼
（眼中含恶意）
朋友，因为这个名字有维护自己的意义。它隐含着宽恕罪过的口气--- 并且还可以遮掩一切弱点。（突然改变声调）然而，在那时候，我是个活人！ 我也有自己的生活--- 也想完成自己的命运。这一切，你听着！ 我都轻轻放过了--- 一齐抛弃了，为的是要做你的奴隶。噢，这是我自己谋害自己--- 一桩对不起自己的弥天大罪！（低声）并且这桩罪过我永远无法抵偿！
（她在溪边靠近他坐下，仔细而暗暗地侦察他，并且仿佛心不在焉地从周围灌木上摘下几朵花儿。） 
IRENE
(tilsyneladende behersket).
Jeg skulde født børn til verden. Mange børn. Rigtige børn. Ikke af dem, som gemmes i gravkælderne. Det havde været mit kald. Skulde aldrig ha’ tjent dig, – digter. 
IRENE.
[With apparent self-control.]
I should have borne children in the world--many children--real children--not such children as are hidden away in grave-vaults. That was my vocation. I ought never to have served you--poet. 
爱吕尼
（似乎很镇静）
从前我应该生几个孩子--- 许多孩子--- 真的孩子--- 不是藏在坟窟里的那种孩子。那才是我的本分事业呢，我不应该给你这诗人服务。 
PROFESSOR RUBEK
(fortabt i erindringen).
Det var dog dejlige tider, Irene. Vidunderlig dejlige tider, – når jeg nu tænker tilbage – 
PROFESSOR RUBEK.
[Lost in recollection.]
Yet those were beautiful days, Irene. Marvellously beautiful days--as I now look back upon them-- 
鲁贝克教授
（回忆，出神）
然而那却是一段美丽日子，爱吕尼。非常美丽的日子--- 现在我回想起来--- 
IRENE
(ser på ham med et blødt udtryk).
Kan du mindes et lidet ord, som du sa’ – da du var færdig, – færdig med mig og med vort barn? (nikker til ham.) Kan du mindes det lille ord, Arnold? 
IRENE.
[Looking at him with a soft expression.]
Can you remember a little word that you said--when you had finished--finished with me and with our child? [Nods to him.] Can you remember that little word, Arnold? 
爱吕尼
（神色柔和）
你记得不记得你曾经用过一个小字眼--- 在你把我和咱们孩子的事结束停当的时候？（向他点头）你还记得不记得那个小字眼，阿诺尔得？ 
PROFESSOR RUBEK
(ser spørgende på hende ).
Sa’ jeg dengang et lidet ord, som du husker endnu? 
PROFESSOR RUBEK.
[Looks inquiringly at her.]
Did I say a little word then, which you still remember? 
鲁贝克教授
（讯问地瞧她）
那时候我说过一个你现在还记得的小字眼吗？ 
IRENE.
Ja, du gjorde det. Kan du ikke mindes det nu længer? 
IRENE.
Yes, you did. Can you not recall it? 
爱吕尼
你说过。你想不起来了吗？ 
PROFESSOR RUBEK
(ryster på hodet).
Nej, så sandelig om jeg kan. Ikke nu i øjeblikket i alt fald. 
PROFESSOR RUBEK.
[Shaking his head.]
No, I can’t say that I do. Not at the present moment, at any rate. 
鲁贝克教授
（摇头）
我想不起来了。至少，现在想不起来。 
IRENE.
Du tog begge mine hænder og trykked dem varmt. Og jeg stod der i åndeløs forventning. Og så sa’ du: Så får du ha’ så hjertelig tak da, Irene. Dette her, sa’ du, har været en velsignet episode for mig. 
IRENE.
You took both my hands and pressed them warmly. And I stood there in breathless expectation. And then you said: “So now, Irene, I thank you from my heart. This,” you said, “has been a priceless episode for me.” 
爱吕尼
那时你拉着我两只手，热烈地攥着。我气都不透地站着，等你说话。随后，你就说：“爱吕尼，我真心感激你！ 在我，这是一支千金难买的插曲。” 
PROFESSOR RUBEK
(ser tvilende ud).
Sa’ jeg episode? Jeg bruger ellers ikke det ord. 
PROFESSOR RUBEK.
[Looks doubtfully at her.]
Did I say “episode”? It is not a word I am in the habit of using. 
鲁贝克教授
（疑惑地瞧她）我是说“插曲”吗？ 我平素不用这字眼啊。 
IRENE.
Du sa’ episode. 
IRENE.
You said “episode.” 
爱吕尼
你是说“插曲”。 
PROFESSOR RUBEK
(med påtagen frejdighed).
Nå ja, – men i grunden var det jo også en episode. 
PROFESSOR RUBEK.
[With assumed cheerfulness.]
Well, well--after all, it was in reality an episode. 
鲁贝克教授
（假装高兴）
算了--- 归根结底，这实在是一支“插曲”。 
IRENE
(kort).
På det ord gik jeg fra dig. 
IRENE.
[Curtly.]
At that word I left you. 
爱吕尼
（尖峭地）
一听见这个字眼，我马上就走了。 
PROFESSOR RUBEK.
Du ta’r alle ting så smærtelig dybt, Irene. 
PROFESSOR RUBEK.
You take everything so painfully to heart, Irene. 
鲁贝克教授
爱吕尼，你这人什么事都很看不开。 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login