Bibliotheca Polyglotta

FRU MAJA.
Du står og tænker på denne – denne modellen, som du engang har brugt til at – (slipper pludselig tanketråden.) Véd du, at folk nede i hotellet tror hun er gal?

MAIA.
You are thinking of that--that model you once used for-- [Suddenly letting slip the train of thought.] Do you know, the people down at the hotel think she’s mad.

梅遏
你心里想的是那--- 你从前的那个模特儿---（思路忽然散乱）你知道不知道，山下旅馆里的人都把她当疯子看待。

PROFESSOR RUBEK.
Så? Og hvad tror folk nede i hotellet om dig og bjørnedræberen da?

PROFESSOR RUBEK.
Indeed? And pray what do the people down at the hotel think of you and the bear-killer?

鲁贝克教授
真的吗？请问你知道不知道，山下旅馆的人把你和杀熊的当什么看待？

FRU MAJA.
Det kommer jo ikke sagen ved. (fortsætter, hvor hun før slap.) Men det var denne her blege damen, som du stod og tænkte på.

MAIA.
That has nothing to do with the matter. [Continuing the former train of thought.] But it was this pale lady you were thinking of.

梅遏
这事跟那事不相干。（继续从前的思路）你心里想的是那脸色苍白的女客。

PROFESSOR RUBEK
(frejdig).
Just netop på hende. – Da jeg ikke længer havde brug for hende –. Og da hun desuden rejste fra mig, – forsvandt – sådan uden videre –

PROFESSOR RUBEK.
[Calmly.]
Precisely, of her.--When I had no more use for her--and when, besides, she went away from me--vanished without a word--

鲁贝克教授
（静静地）
一点都不错，我是想她。后来我不需要她了--- 并且她也走了--- 悄悄地走得无影无踪了---

FRU MAJA.
Så tog du imod mig som en slags nødskilling kanske?

MAIA.
Then you accepted me as a sort of makeshift, I suppose?

梅遏
于是你就把我当一件聊胜于无的东西将就留下了，是不是？

PROFESSOR RUBEK
(hensynsløsere).
Noget sådant, oprigtig talt, lille Maja. Jeg havde da i et år eller halvandet gået der ensom og grublende, og lagt den sidste – den aller sidste hånd på mit værk. „Opstandelsens dag“ gik ud over verden og bragte mig ry – og al anden herlighed forresten. (varmere.) Men jeg elskede ikke mit eget værk længer. Menneskenes blomster og virak kunde gerne jaget mig kvalmende og fortvilet ind i de tykkeste skoge. (ser på hende.) Du, som jo er tankelæser, – kan du gætte, hvad der så faldt mig ind?

PROFESSOR RUBEK.
[More unfeelingly.]
Something of the sort, to tell the truth, little Maia. For a year or a year and a half I had lived there lonely and brooding, and had put the last touch--the very last touch, to my work. “The Resurrection Day” went out over the world and brought me fame--and everything else that heart could desire. [With greater warmth.] But I no longer loved my own work. Men’s laurels and incense nauseated me, till I could have rushed away in despair and hidden myself in the depths of the woods. [Looking at her.] You, who are a thought-reader--can you guess what then occurred to me?

鲁贝克教授
（更加冷酷）
说老实话，差不多是这样，小梅遏。有一年或是一年半光景，我一个人过日子，沉思默想，完成了我的作品的真正最后阶段。《复活日》出来以后，传遍全世界，我因此享受了盛名--- 并且满足了其他一切欲望。（更加兴奋）然而我不再爱我自己的工作了。人间的桂冠和馨香使我恶心，我心灰意懒地几乎想逃到深林里藏起来。（瞧她）你善于猜心事，你可猜得出那时我忽然想起了什么？

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=1e7c6b5c-bad8-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display