Bibliotheca Polyglotta

Rosmersholm

Complete text

KROLL.
Kære frøken West, der er ikke noget at sige på det. Ikke for Deres vedkommende.

KROLL.
Liebes Fräulein, dagegen läßt sich nichts sagen. Wenigstens nichts, was Sie angeht.

KROLL.
My dear Miss West, there is no objection to that--not as far as you are concerned.

克罗尔
亲爱的维斯特小姐，我不反对你看那些报纸。

REBEKKA.
Nej, det synes jeg også. Jeg må da følge med. Vide besked –

REBEKKA.
Ja, das meine ich auch. Ich muß doch mitgehen, auf dem Laufenden sein –

REBECCA.
No, that is just what I think. I must follow the course of events--keep up with what is happening.

吕贝克
当然没关系。一个人总想知道点儿外面的事情——不愿意落在时代后面。

KROLL.
Nå, under alle omstændigheder forlanger jeg jo ikke af Dem, som fruentimmer, at De skal ta’ afgjort parti i den borgertvist, – borgerkrig kunde jeg gerne sige, som raser her. – Men De har altså læst, hvorledes disse herrer af „folket“ har behaget at overfuse mig? Hvilke infame grovheder de har trodd at turde tillade sig?

KROLL.
Na, von Ihnen, einer Dame, verlange ich ja durchaus nicht, daß Sie entschieden Partei ergreifen sollen in dem Bürgerzwist, – Bürgerkrieg möchte man beinah sagen, der hier tobt. – Aber dann haben Sie doch auch gelesen, wie diese Herren vom »Volke« mich anzufahren geruhten? Was für infame Grobheiten sie sich herausgenommen haben?

KROLL.
Well, under any circumstances, I should never expect you, as a woman, to side actively with either party in the civic dispute--indeed one might more properly call it the civil war--that is raging here. I dare say you have read, then, the abuse these “nature’s gentlemen” are pleased to shower upon me, and the scandalous coarseness they consider they are entitled to make use of?

克罗尔
你是个女人，我当然不指望你帮着哪一方面积极参加我们这场激烈的内争——或者几乎可以说是激烈的内战。可是大概你也看见了这些代表“人民”的先生们用什么手段对待我？你看见没有，他们居然敢用那种卑鄙无耻的话污辱我？

REBEKKA.
Ja, men jeg synes, De har bidt ganske fyndigt fra Dem.

REBEKKA.
Ja, aber mir scheint, Sie haben ganz gehörig um sich gebissen.

REBECCA.
Yes, but I think you have held your own pretty forcibly.

吕贝克
看见了，可是我觉得你也针锋相对地没饶他们。

KROLL.
Det har jeg. Det tør jeg selv sige. For nu har jeg fåt blod på tand. Og de skal få føle, at jeg ikke er den mand, som godvillig lægger ryggen til rette –. (afbryder.) Nej, men hør nu, – lad os ikke komme ind på dette sørgelige og oprivende emne iaften.

KROLL.
Das habe ich auch. Das muß ich selbst sagen. Denn nun habe ich Blut geleckt. Und sie sollen schon noch spüren, daß ich nicht der Mann bin, der ihnen gutwillig die Backe hinhält –. Unterbricht sich. Nein, aber wissen Sie, wir wollen jetzt nicht auf diesen traurigen und empörenden Gegenstand eingehen.

KROLL.
That I have--though I say it. I have tasted blood now, and I will make them realise that I am not the sort of man to take it lying down--. (Checks himself.) No, no, do not let us get upon that sad and distressing topic this evening.

克罗尔
不错，我没饶他们，虽然我也觉得不应该。现在我是个不怕血腥气味的人了，不久我就要让那些家伙尝尝滋味，知道我克罗尔不是个挨了嘴巴不还手的人—— 。算了，算了，今晚咱们别谈这事了。提起来叫人太伤心、太烦恼。

REBEKKA.
Nej, lad os ikke det, kære rektor.

REBEKKA.
Nein, tun wir das nicht, lieber Herr Rektor.

REBECCA.
No, my dear Mr. Kroll, certainly not.

吕贝克
对，对，咱们别谈这事了。

KROLL.
Sig mig heller, hvorledes De egentlig trives her på Rosmersholm nu, efter at De er ble’t alene? Efter at vor stakkers Beate –?

KROLL.
Sagen Sie mir lieber, wie Sie sich eigentlich auf Rosmersholm fühlen, seit Sie allein sind. Seit unsere arme Beate –?

KROLL.
Tell me, instead, how you find you get on at Rosmersholm, now that you are alone here--I mean, since our poor Beata--

克罗尔
现在我想问问你——你在罗斯莫庄日子过得怎么样？自从碧爱特去世以后，撇下你一个人——

REBEKKA.
Jo tak; jeg trives nok så godt her. En stor tomhed er der jo efter hende i mange måder. Og savn og sorg også, – naturligvis. Men ellers så –

REBEKKA.
Na danke; so ziemlich gut. In mancher Hinsicht hat sie freilich eine große Leere hinterlassen. Und Sehnsucht und Trauer auch, – natürlich. Sonst aber –

REBECCA.
Oh, thanks--I get on very well here. Her death has made a great gap in the house in many ways, of course--and one misses her and grieves for her, naturally. But in other respects--

吕贝克
谢谢你关心，我过得很好。当然，她死后，好些方面都显得空空洞洞的——叫人伤心，也叫人惦记。然而在别的方面——

KROLL.
Tænker De at bli’ her? Sådan stadigt, mener jeg.

KROLL.
Denken Sie hier zu bleiben? Ich meine, dauernd.

KROLL.
Do you think you will remain here?--permanently, I mean?

克罗尔
你是不是想在这儿待下去？是不是打算永久待下去？

REBEKKA.
Å, kære rektor, jeg tænker såmænd hverken det ene eller det andet. Jeg er jo rigtignok ble’t så husvant nu, at jeg næsten synes jeg hører til her, jeg også.

REBEKKA.
Ach, lieber Herr Rektor, ich denke wirklich an gar nichts. Ich bin ja nachgerade hier so ganz heimisch geworden, daß es mir beinahe vorkommt, als gehörte ich hierher.

REBECCA.
Dear Mr. Kroll, I really never think about it at all. The fact is that I have become so thoroughly domesticated here that I almost feel as if I belonged to the place too.

吕贝克
亲爱的校长，待下去还是不待下去，我实在没想过这问题。我在这儿已经住惯了，我觉得我好像是罗斯莫庄的人了。

KROLL.
Ja De. Det skulde jeg da vel mene.

KROLL.
Sie?! Das sollte ich auch meinen.

KROLL.
You? I should think you did!

克罗尔
不用说，你是罗斯莫庄的人。

REBEKKA.
Og så længe herr Rosmer finder, at jeg kan være til nogen hygge og nytte for ham, – ja så blir jeg her vel sagtens, kan jeg tro.

REBEKKA.
Und solange Herr Rosmer findet, daß ich zu seinem Wohlbehagen etwas beitragen kann – bleibe ich recht gern hier.

REBECCA.
And as long as Mr. Rosmer finds I can be any comfort or any use to him, I will gladly remain here, undoubtedly.

吕贝克
只要罗斯莫先生一天觉得我对他有用处、对他有安慰，我想我会在这儿待一天。

KROLL
(ser bevæget på hende).
Véd De hvad, – der er noget stort i dette, for en kvinde, således at la’ hele sin ungdom gå hen under opoffrelser for andre.

KROLL
blickt sie bewegt an.
Wissen Sie, – es liegt doch etwas Großes darin, wenn ein Weib so seine ganze Jugend in der Aufopferung für andere hinbringt.

KROLL
(looking at her, with some emotion).
You know, there is something splendid about a woman’s sacrificing the whole of her youth for others.

克罗尔
(很感动地瞧着她)
你知道不知道，一个女人能像你这样为别人牺牲自己整个儿青春是一桩了不起的事？

REBEKKA.
Å, hvad havde jeg ellers havt at leve for?

REBEKKA.
I, für was hätte ich denn sonst leben sollen!

REBECCA.
What else have I had to live for?

吕贝克
我在世界上还有什么别的事可做呢？

KROLL.
Først gik De her i dette evindelige stræv med Deres lamme, urimelige plejefar –

KROLL.
Erst diese ewige Plage mit Ihrem lahmen, stumpfsinnigen Pflegevater –

KROLL.
At first when you came here there was your perpetual worry with that unreasonable cripple of a foster-father of yours--

克罗尔
最初，你那么尽心竭力地服侍你那位中风瘫痪并且喜欢挑剔人的义父——

REBEKKA.
De må ikke tro, doktor West var så urimelig der oppe i Finmarken. Det var de forfærdelige sjørejser, som knækked ham. Men da vi så var flyttet her ned, – ja, da kom der jo et par svære år, inden han fik stridt ud.

REBEKKA.
Glauben Sie nur nicht, daß der Doktor West da oben in Finmarken so stumpfsinnig war. Die schrecklichen Seereisen, die haben ihn auf dem Gewissen. Dann freilich, nachdem wir hierher gezogen waren, – ja, dann kamen noch ein paar schwere Jahre, bis er ausgelitten hatte.

REBECCA.
You mustn’t think that Dr. West was as unreasonable as that when we lived in Finmark. It was the trying journeys by sea that broke him up. But it is quite true that after we had moved here there were one or two hard years before his sufferings were over.

吕贝克
你不要以为我们在芬马克的时候维斯特大夫是个大累赘。自从在海路上经过几次艰险以后，他的身子才垮下来的。我们到了这儿以后——唉，他去世以前那两年工夫确实非常艰苦。

KROLL.
Blev de ikke endda sværere for Dem, de år, som kom bagefter?

KROLL.
Waren die Jahre, die dann kamen, nicht noch schwerer für Sie?

KROLL.
Were not the years that followed even harder for you?

克罗尔
后来那几年你的日子是不是更艰苦了？

REBEKKA.
Nej, hvor kan De da tale så! Jeg, som holdt så inderlig af Beate –. Og så sørgeligt, som hun, stakker, trængte til pleje og skånsom omgang.

REBEKKA.
Nein! Wie können Sie nur so sprechen! Ich habe doch Beate so sehr lieb gehabt –. Und die Ärmste war ja doch auch so sehr auf sorgsame Pflege und auf nachsichtige Umgebung angewiesen.

REBECCA.
No; how can you say such a thing! I, who was so genuinely fond of Beata--! And she, poor soul was so sadly in need of care and sympathetic companionship.

吕贝克
你怎么能说这句话？那几年工夫我那么喜欢碧爱特，可怜的碧爱特也那么需要人照应，需要人体贴。

KROLL.
Tak og pris skal De ha’, fordi De mindes hende med overbærenhed.

KROLL.
Bedankt und gepriesen sollen Sie dafür sein, daß Sie ihrer so schonend gedenken!

KROLL.
You deserve to be thanked and rewarded for the forbearance with which you speak of her.

克罗尔
你心肠真好，肯那么体谅她！

REBEKKA
(flytter sig lidt nærmere).
Kære rektor, De siger dette så vakkert og hjerteligt, så jeg er viss på, der ikke ligger nogen misstemning under.

REBEKKA
rückt ihm ein wenig näher.
Lieber Herr Rektor, Sie sagen das so ehrlich und warm, daß ich überzeugt bin, die Verstimmung ist vorbei.

REBECCA
(moving a little nearer to him).
Dear Mr. Kroll, you say that so kindly and so sincerely that I feel sure you really bear me no ill-will.

吕贝克
(凑近些)
亲爱的校长，你这两句话说得这么诚恳，我不能说你的话里藏着什么恶意。

KROLL.
Misstemning? Hvad mener De med det?

KROLL.
Verstimmung? Was meinen Sie damit?

KROLL.
Ill-will? What do you mean?

克罗尔
恶意？啊，你这话什么意思？

REBEKKA.
Nå, det vilde jo slet ikke være så underligt, om De følte det som noget pinsomt at se mig fremmede menneske gå og skalte og valte her på Rosmersholm.

REBEKKA.
Nun, es wäre ja auch durchaus kein Wunder, wenn Sie es als etwas Peinliches empfänden, mich fremden Menschen auf Rosmersholm so schalten und walten zu sehen.

REBECCA.
Well, it would not be so very surprising if it were rather painful for you to see me, a stranger, doing just as I like here at Rosmersholm.

吕贝克
要是你看见一个外人在罗斯莫庄管理家务，心里觉得不好受，那也是人之常情啊。

KROLL.
Nej men, hvor i al verden –!

KROLL.
Aber wie kommen Sie denn nur –

KROLL.
How in the world could you think--!

克罗尔
你怎么会——！

REBEKKA.
Men det gør De altså ikke. (rækker ham hånden.) Tak, kære rektor! Tak, tak for det.

REBEKKA.
Es ist also nicht der Fall?! Reicht ihm die Hand. Ich danke Ihnen, lieber Rektor! Ich danke, danke Ihnen herzlich.

REBECCA.
Then it is not so? (Holds out her hand to, him.) Thank you, Mr. Kroll; thank you for that.

吕贝克
这么说，你心里不觉得难受？ (握他的手)亲爱的校长，谢谢你！我真感激你！

KROLL.
Men hvor i al verden har De kunnet falde på en sådan tanke?

KROLL.
Aber wie sind Sie denn bloß auf diesen Gedanken gekommen?

KROLL.
But what on earth could make you take such an idea into your head?

克罗尔
你怎么会有那种想法？

REBEKKA.
Jeg begyndte at bli’ lidt ræd, siden De kom så sjelden ud til os.

REBEKKA.
Ich bekam es ein bißchen mit der Angst, da Sie uns so selten hier draußen besuchten.

REBECCA.
I began to be afraid it might be so, as you have so seldom been out here to see us lately.

吕贝克
你来的次数那么少，我就开始有点担心。

KROLL.
Da har De sandelig været artig på vildspor, frøken West. Og desuden, – her er jo ingen ting forandret i selve sagen. Det var jo Dem, – og Dem alene, – som stod for styret her allerede i stakkers Beates sidste ulykkelige levetid.

KROLL.
Da waren Sie aber gründlich auf dem Holzwege, Fräulein West. Und außerdem, – in der Sache selbst hat sich hier ja gar nichts geändert. Sie haben ja doch – und Sie allein –, hier schon während Beates letzter Leidenszeit die ganze Wirtschaft geführt.

KROLL.
I can assure you, you have been on the wrong scent entirely, Miss West. And, in any case, the situation of affairs is unchanged in any essential point; because during the last sad years of poor Beata’s life it was you and you alone, even then, that looked after everything here.

克罗尔
维斯特小姐，那你可是完全猜错了。再说，归根结柢，这儿的情形并没有什么重大变动。就是在碧爱特还活着的时候——在她去世以前那一段伤心日子里——罗斯莫庄的家务事已经都归你一个人掌管了。

REBEKKA.
Det var nu mere som et slags regentskab i husfruens navn.

REBEKKA.
Das war nur mehr so eine Art von Regentschaft im Namen der Hausfrau.

REBECCA.
But it was more like a kind of regency in the wife’s name.

吕贝克
我只是用碧爱特的名义代管罢了。

KROLL.
Hvorom alting er –. Véd De hvad, frøken West, – jeg for min del skulde sandelig ikke ha’ noget imod, om De –. Men det går vel ikke an at sige sligt noget.

KROLL.
Ist ganz egal –. Wissen Sie, Fräulein West – ich für mein Teil hätte wirklich nichts dagegen, wenn Sie –. Aber so etwas darf man wohl nicht sagen.

KROLL.
Whatever it was, I--. I will tell you what, Miss West; as far as I am concerned I should have nothing whatever to say against it if you. But it doesn’t do to say such things.

克罗尔
就算是这样吧。维斯特小姐，你知道不知道，就我本人说，我决不反对，假如你——。可是这句话我也许不应该出口。

REBEKKA.
Hvilket, mener De?

REBEKKA.
Was denn?

REBECCA.
What things?

吕贝克
什么话你不应该出口？

KROLL.
Om det kunde føje sig så, at De tog den tomme plads –

KROLL.
Wenn es sich nun so machte, daß Sie den leeren Platz einnähmen –

KROLL.
Well, if it so happened that you were to step into the empty place--

克罗尔
假如局势有变动，你把现在空着的位子拿到手的话——

REBEKKA.
Jeg har den plads jeg ønsker, herr rektor.

REBEKKA.
Ich habe den Platz, den ich wünsche, Herr Rektor.

REBECCA.
I have the place I want, already, Mr. Kroll.

吕贝克
校长，我只要一个位子，那个位子我已经到手了。

KROLL.
I gavnet, ja; men ikke i –

KROLL.
In der Tätigkeit allerdings, aber nicht in –

KROLL.
Yes, as far as material benefits go; but not--

克罗尔
对，实际上已经到手了，然而名义上还没——

REBEKKA
(afbryder ham alvorligt).
Skam Dem dog, rektor Kroll. Hvor kan De sidde og spase om sådant?

REBEKKA
unterbricht ihn ernst.
Schämen Sie sich doch, Herr Rektor! Wie können Sie über so etwas scherzen?

REBECCA
(interrupting him, in a serious voice).
For shame, Mr. Kroll! How can you sit there and jest about such things!

吕贝克
(正言厉色地截断他的话)
克罗尔校长，岂有此理！这种事你怎么能开玩笑？

KROLL.
Å ja, vor gode Johannes Rosmer synes sagtens, han har fåt mere end nok af ægtestanden. Men alligevel –

KROLL.
Ach ja, unser guter Johannes, der mag den Ehestand wohl gründlich satt haben. Und doch –

KROLL.
Oh, well, I dare say our good John Rosmer thinks he has had more than enough of married life. But, all the same--

克罗尔
唔，唔，也许是咱们这位约翰尼斯•罗斯莫觉得结婚的滋味已经尝够了。然而——

REBEKKA.
Véd De hvad, – jeg må næsten le af Dem.

REBEKKA.
Wissen Sie – jetzt lach’ ich Sie aber gleich aus.

REBECCA.
Really, you almost make me feel inclined to laugh at you.

吕贝克
校长，你这话实在太荒唐。

KROLL.
Alligevel –. Sig mig engang, frøken West –. Hvis det er tilladt at spørge –. Hvor gammel er De egentlig?

KROLL.
Und doch –. Sagen Sie einmal, Fräulein West –. Wenn ich fragen darf –. Wie alt sind Sie eigentlich?

KROLL.
All the same--Tell me, Miss West, if I may be allowed the question, how old are you?

克罗尔
然而——。维斯特小姐，我要问你一句话，请你别见怪：你今年多大了？

REBEKKA.
Med skam at melde, så har jeg såmænd fyldt de ni og tyve, herr rektor. Jeg går nu i det tredivte.

REBEKKA.
Zu meiner Schande sei’s gesagt – ganze neunundzwanzig, Herr Rektor. Ich gehe nun in die Dreißig.

REBECCA.
I am ashamed to say I was twenty-nine on my last birthday, Mr. Kroll. I am nearly thirty.

吕贝克
校长，说也惭愧，我已经过了二十九，快三十岁了。

KROLL.
Ja-ja. Og Rosmer, – hvor gammel er han? Lad mig se. Han er fem år yngre end jeg. Nå, han er altså godt og vel tre og firti. Jeg synes, det vilde passe bra’.

KROLL.
Na ja. Und Rosmer, – wie alt ist der? Warten Sie mal. Er ist fünf Jahre jünger als ich. Er ist also gut und gern dreiundvierzig alt. Ich finde, das paßt prächtig.

KROLL.
Quite so. And Rosmer--how old is he? Let me see. He is five years younger than me, so he must be just about forty-three. It seems to me it would be very suitable.

克罗尔
是啊。罗斯莫呢？他多大了？让我算算：他比我小五岁，那他早过了四十三，将近四十四了。我看岁数倒挺合适。

REBEKKA
(rejser sig).
Ja-visst, ja-visst. Det vilde passe udmærket. – Drikker De te med os i aften?

REBEKKA
erhebt sich.
Ja, gewiß, gewiß. Es paßt großartig. – Trinken Sie den Tee mit uns?

REBECCA.
No doubt, no doubt. It would be remarkably suitable--Will you stop and have supper with us?

吕贝克
当然，当然，挺合适。今天你在这儿吃晚饭，好不好？

KROLL.
Ja tak. Jeg havde tænkt at slå mig ned her. For der er en sag, som jeg må tale med vor gode ven om. – Og så, frøken West, – for at De ikke skal komme på gale tanker igen, så vil jeg se herud alt som tiest, – ligesom i gamle dage.

KROLL.
Danke, ja. Ich wollte mich so wie so hier häuslich niederlassen, denn ich habe mit unserm guten Freund eine Sache zu besprechen. – Und – damit Sie nicht wieder auf törichte Gedanken kommen, liebes Fräulein, so werde ich mich wieder häufiger hier sehen lassen wie in früheren Tagen.

KROLL.
Thank you. I had meant to pay you a good long visit, because there is a matter I want to talk over with our excellent friend--Well, then, Miss West, to prevent your taking foolish ideas into your head again, I will come out here again from time to time, as in the old days.

克罗尔
好，谢谢，我是打算在这儿吃晚饭。我有件事要跟咱们的好朋友谈谈。维斯特小姐，如果你再要多心的话，以后我还照旧常上这儿来，你说好不好？

REBEKKA.
Å ja, gør endelig det. (ryster hans hænder.) Tak, tak! De er da rigtig inderlig snil alligevel.

REBEKKA.
Ach ja, tun Sie das doch! Schüttelt ihm die Hände. Dafür bin ich Ihnen wirklich dankbar. Sie sind doch ein lieber, guter Mann.

REBECCA.
Yes, please do. (Holds out her hand to, him.) Thank you, thank you! You are really uncommonly good-natured.

吕贝克
对，对，好极了，好极了。 (把他两手一齐握住)谢谢，你这人真和气，心眼儿真好！

KROLL
(brummer lidt).
Så? Det er såmænd mere end jeg får høre hjemme.
(Johannes Rosmer kommer ind gennem døren til højre.)

KROLL
brummt leise.
So? Bei mir zu Hause bekomme ich so etwas nicht zu hören.
ROSMER tritt durch die Tür rechts ein.

KROLL
(with a little grumble).
Am I? I can tell you that is more than they say at home.
(ROSMER comes in by the door on the right.)

克罗尔
(粗声粗气地)
是吗？哼，我自己家里人可不这么说。
(约翰尼斯•罗斯莫从右门上。)

REBEKKA.
Herr Rosmer, – kan De se, hvem der sidder der?

REBEKKA.
Herr Rosmer, – sehen Sie mal, wer da sitzt?

REBECCA.
Mr. Rosmer, do you see who is sitting here?

吕贝克
罗斯莫先生，你看谁在这儿？

JOHANNES ROSMER.
Madam Helseth fortalte det.
(Rektor Kroll har rejst sig.)

JOHANNES ROSMER.
Madam Helseth hat es mir schon gesagt.
Rektor Kroll ist aufgestanden.

ROSMER.
Mrs. Helseth told me. (KROLL gets up.)

罗斯莫
海尔赛特太太已经跟我说过了。(克罗尔校长已经站起来了。)

ROSMER
(mildt og dæmpet, trykker hans hænder).
Velkommen til huset igen, kære Kroll. (lægger hænderne på hans skuldre og ser ham ind i øjnene.) Du kære gamle Ven! Det var nok det jeg vidste, at engang måtte det bli’ som før imellem os.

ROSMER
mild und mit gedämpfter Stimme, drückt seine Hände.
Ich heiße Dich wieder in meinem Haus willkommen, lieber Kroll. Legt die Hände auf seine Schultern und sieht ihm in die Augen. Du lieber, alter Freund! Wußte ich doch, es würde eines Tages wieder zwischen uns werden wie früher.

I am so glad to see you here again, my dear fellow. (Puts his hands on KROLL’S shoulders and looks him in the face.) Dear old friend! I knew that one day we should be on our old footing again.

罗斯莫
(紧握校长两只手，低声柔气地)亲爱的克罗尔，你又上我们这儿来了，欢迎欢迎！ (把两手搭在克罗尔肩膀上，对他仔细端详) 亲爱的老朋友！我早就知道咱们彼此的误会总有一天会勾销。

KROLL.
Men snille menneske, – har du også været inde på den forrykte indbildning, at der skulde være noget ivejen!

KROLL.
Aber Menschenskind, – auch Du warst von der verrückten Einbildung besessen, zwischen uns sei etwas nicht in Ordnung?

KROLL.
My dear fellow, have you that insane idea in your head too, that any thing could come between us?

克罗尔
老朋友，难道你也疑心过咱们真有误会吗？

REBEKKA
(til Rosmer).
Ja tænk, – hvor dejligt, at det bare var en indbildning.

REBEKKA
zu Rosmer.
Ja, was sagen Sie, – wie gut, daß es nur Einbildung war.

REBECCA
(to ROSMER).
Isn’t it delightful to think it was all our imagination!

吕贝克
(向罗斯莫)
嗨，你看，归根到底，都是瞎疑心！

ROSMER.
Var det virkelig det, Kroll? Men hvorfor trak du dig da så rent tilbage fra os?

ROSMER.
War es das wirklich nur, Kroll? Aber warum hast Du Dich denn so ganz von uns zurückgezogen?

ROSMER.
Is that really true, Kroll? But why have you kept so obstinately away from us?

罗斯莫
克罗尔，真是那么回事吗？那么，你为什么绝迹不到我们家里来？

KROLL
(alvorlig og dæmpet).
Fordi jeg ikke vilde gå her som et levende minde om dine ulykkelige år – og om hende, – som endte i møllefossen.

KROLL
ernst und mit leiser Stimme.
Weil ich hier nicht als eine lebendige Mahnung an Deine Unglücksjahre herumgehen wollte – und an sie, – die im Mühlengraben endete.

KROLL
(seriously, and in, a subdued voice).
Because I did not want to come here like a living reminder of the unhappy time that is past--and of her who met her death in the mill-race.

克罗尔
(正色低声)
因为我来了会害你想起从前的伤心日子——害你想起淹死在水车沟里的那个人。

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=5b810398-c18e-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display